Erhvervsudvalget 2009-10
KOM (2008) 0396 Bilag 5
Offentligt
759889_0001.png
nI
-,t
OJleJl
ft'cEje
rlrrld
Sagsnr.
OS-3065
Vores
rcf.HB0!smi
Deres
rcf.
Til
Folketingets
medlemmer
af
Europaudvalget
Erhvervsudvalget
Arbej
dsmarkeds
u
dval
ge
t
Den
18.
november
2009
Forslag
til
Rådets
forordning
om
statutten
for
det
europæiske
private
selskab
(SPE-selskabet)
(2008í0130
eNS)
LO
retter
henvendelse
til
Folketingets
partier
i
anledning
af
ovennævnte
forslag,
som
sættes
til
afstemning
på
Rådsmøde
den
3.-4.
december
2009
(konkurrence).
Forordningens
vedtagelse
kræver
enstemmighed.
Forordningen
skal
behandles
på
Europaudvalgets
møde
den
27.
november
2009.
LO
mener,
at
vedtagelsen
af
forordningen
om
.
et
privat
europæisk
selskab
(SPE)
kan
få
uacceptable
konsekvenser
for
dansk
selskabsret,
særligt
for
så
vidt
angår
medarbejderrepræsentation
og
kapitalkrav
Derfor
anbefaler
LO,
at
regeringen
får
mandat
til
at
stemme
imod
forordningens
vedtagelse.
Vedlagt
et
baggrundsnotat
om
forordningen
samt
to
notater,
som
uddyber
problemstillingerne
vedrørende
medarbejderrepræsentation
og
kapitalkrav
.
Ved
spørgsmål
til
sagen
eller
aftale
om
et
evt.
møde
skal
henvendelse
ske
til
advokat
Kirstine
Emborg
BÜnemann
på
tlf.
3524
6043
eller
keb(ZDlo.dk.
Med
venlig
hilsen
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
759889_0002.png
nrnark
Notat
om
kapitalkravet
til
et
SPE
(artikel
19)
lf~)lge
forslaget
til
forordning
skal
et
SPE
have
minimum
I
EURO
i
ansvarlig
indskudskapital.
Medlemsstaterne
kan
godt
sætte
et
højere
krav
I
de
danske
selskabsregler
-
dog
maximum
5.000
EURO
(ca.
38.000
kr.).
året
sat
ned
fra
125.000
et
anpartsselskab
ved
en
stØrre
lovændring
tidligere
på
kr.
til
80.000
kr.
Moderniseringsudvalget
havde
i
sin
betænkning
foreslået,
er
kapitalkravettil
krav.
Ved
lovforslagets
fremsættelse
blev
foreslået
en
nedsættelse
lil
50.000
kr.
Det
gældende
kapital
krav
på
80.000
kr
er
altså
udtryk
for
et
kompromis.
som
blev
nået
under
Folketingets
behandling
af
lovforslaget.
S,
SF
og
DF
var
stærkt
skeptiske
over
for
nedsættelsel
bortfald
af
kapitalkravct,
bl.a.
på
grund
af
signalværdien
men
endte
med
at
bakke
op
om
kompromisset.
Uanset
hvordan
Danmark
implementerer
en
evt.
forordning,
vil
kapital
kravet
til
et
SPE
ligge
væsentligt
under
kapitalkravet
til
et
ApS.
Dermed
kan
kapitalkravet
udgøre
en
konkurrenceparameter
for
personer,
som
ved
etablering
af
virksomhed
skal
vælge
mellem
at
stifte
et
ApS
eller
et
SPE.
Der
er
risiko
for,
at
SPE-formen
alene
på
grund
af
kapital
kravet
vil
tiltrække
-
at
der
fremover
slet
ikke
skulle
være
et
kapital
mindre
seri�½)se
aktører.
Fortalere
for
et
lille
eller
evt.
intet
kapitalkrav
argumenterer
generelt
med,
at et
selskabs
ledelse
kan
drages
til
ansvar
for
mangelfuldledclse,
hvis
selskabet
ikke
har
tilstrækkelig
kapital.
Forholdet
reguleres
altså
via
reglerne
om
selskabers
ledelsesansvar.
Efter
danske
ansvarsregler
kan
et
selskabs
ledelse
ifalde
ansvar
ved
uagtsom
adfærd.
Imidlertid
er
det
ikke
nødvendigvis
ligetil
at
opdage
og
bevise,
at et
tab,
som
f.eks.
et
konkursramt
selskab
har
påført
kreditorer,
myndigheder
osv.,
er
opstået
på
grund
af,
at
ledelsen
har
handlet
uansvarligt
(f.eks.
ikke
har
haft
tilstrækkelig
ansvarlig
kapital).
Ifølge
Politiken
26/10-09
foretager
politi
og
domstolene
på
grund
af
utilstrækkelige
ressourcer
ikke
i
dag
de
nødvendige
undersøgelser
af,
om
der
er
begået
ulovligheder
i
tvangsopløste
selskaber.
Ifølge
advokat
i
Sø-
og
Handelsretten,
Nete
Weber,
ville
det
ellers
komme
frem,
at
der
ofte
er
grundlag
for
erstatningskrav
og
politimæssig
efterforskning
mod
den
tidligere
ledelse.
Hun
vurderer,
at
der
ofte
er
begået
økonomisk
kriminalitet
i
et
tvangsopløst
selskab.
Hun
henviser
i
den
forbindelse
bl.a.
tiL
at
der
er
mange
gengangere
blandt
personer,
der
står
bag
tvangsopløste
selskaber,
hvilket
fortæller
hende,
at
de
kriminelle
spekulerer
i,
at
der
ikke
sker
tilstrækkelig
efterforskning
i
sager
om
økonomisk
kriminalitet.
Et
yderligere
aspekt
vedrørende
kapitalkravet
og
ansvarsreg1crne
vedrører
det
forhold,
at
et
SPE
kan
have
sine
aktiviteter
i
Danmark
og
være
registreret
i
et
andet
land
i
EU.
l
så
fald
er
det
dette
lands
implementering
vedrørende
kapital
krav
samt
dette
lands
regler
om
ledelsesansvar.
som
SPE/et
er
underlagt.
Det
betyder,
at
der
kan
spekuleres
i
at
registrere
et
SPE
i
et
land
uden
kapitalkrav
og
med
lempeligere
ansvarsregler
end
i
Danmark.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
759889_0003.png
IOflen
,
Danmark
rar~e
Baggrundsnotat
om
forordning
om
en
statut
for
et
europæisk
privat
selskab
(SPE)
2008/0130
(eNS)
Forordningens
formål
er
at
etablere
en
fælleseuropæisk
selskabsform
med
begrænset
hæftelse.
l
dansk
ret
vil
et
SPE
(europæisk
privat
selskab)
umiddelbart
skulle
sammenlignes
med
anpartsselskabet.
[følge
Kommissionen
er
forordningen
målrettet
de
såkaldte
små-
og
mellemstore
virksomheder
(SMV'er),
som
er
kendetegnet
ved
et
medarbejderantal
på
50-250
medarbejdere.
Der
er
imidlertid
ikke
noget
maksimum
på,
hvor
mange
medarbejdere
et
SPE
kan
have
for
at
kunne
benytte
selskabsformen.
Et
SPE
kan
stiftes
fra
bunden
eller
ved
omdannelse
(dvs.
et
dansk
ApS
eller
et
SPE).
NS
kan
omdannes
til
Der
er
ikke
noget
krav
om
en
grænseoverskridende
aktivitet.
Grænseoverskridende
t1ytning
af
hjemsted
skal
være
let.
Selskabet
behøver
ikke
at
være
registreret
i
det
land,
hvor
det
har
sit
hovedsæde
eller
hovedaktivitet.
Kapitalkrav:
Mindst]
Euro.
Medlemsstaterne
kan
sætte
et
højere
krav
(=38.000
kr.)
for
selskaber,
som
registreres
i
pågældende
land.
-
dog
max
5.000
Euro
Et
SPE-selskab
reguleres
selskabsretligt
af
forordningen
og
selskabets
vedtægter.
På
visse
punkter
gælder
dog
national
ret
(dvs.
reglerne
i
registreringslandet);
f.eks.
i
forhold
til
regler
om
ansvar
for
selskabets
ledelse.
områder
(f.eks.
skat,
arbejdsret)
skal
national
ret
gælde
således
at
f.eks.
aktivitet
i
Danmark
er
underlagt
danske
regler,
selvom
SPE
er
registreret
i
et
andet
land.
Dette
gælder
dog
ikke
for
medarbejderrepræsentation.
som
forordningen
regulerer
særskilt.
-
På
ikke-selskabsretIige
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
759889_0004.png
flrrlã
Notat
om
medarbejderrepræsentation
i
SPE
(artikel
35-
35
d)
at
vælge
repræsentanter
til
Når
der
er
mindst
35
medarbejdere
ansat
i
et
dansk
selskab,
har
de
ret
til
selskabets
bestyrelse.
Med
denne
ordning
er
medarbejderne
sikret
en
mulighed
for
indilydelse
på
og
indsigt
i
beslutninger
vedrørende
deres
arbejdsplads.
Medarbejderrepræsentanternes
bidrag
er
desuden
med
til
at
kvalificere
bestyrelsens
beslutninger.
Sagt
på
moderne
dansk:
En
vaskeægte
"win-win-situation"!
Som
sådan
beskrives
ordningen
også
ved
officielle
lejligheder.
Senest
da
selskabslovgivningen
blev
gennemgribende
moderniseret
med
udgangspunkt
i
et
grundigt
udvalgsarbejde,
som
afsluttede
sit
arbejde
i
november
2008
med
en
betænkning.
Her
medvirkede
LO-fagbevægelsen
konstruktivt
til
om
medarbejderrepræsentation
mere
tidssvarende
og
ileksible.
Det
samlede
udvalg
med
deltagelse
af
alle
større
organisationer
fra
dansk
erhvervsliv
bakkede
op
om
ændringsforslagene,
som
Folketinget
efterfølgende
har
vedtaget.
at
gøre
reglerne
Uanset
de
officielle
skåltaler
vil
der
altid
være
selskaber,
som
ikke
ønsker
medarbejdere
i
bestyrelsen.
Og
går
man
uden
for
Danmarks
grænser,
er
der
i
mange
lande
slet
ingen
forståelse
for
den
danske
ordnings
værdi.
Derfor
ser
LO
med
stor
bekymring
på
et
forslag
fra
EU
om
det
såkaldte
"europæiske
private
selskab"
(SPE).
Formålet
er
at
give
små
og
mellemstore
virksomheder
i
Europa
mulighed
for
at
indrette
sig
efter
et
fælles
selskabsretligt
regelsæt,
således
at
samme
selskabsform
kan
benyttes,
uanset
hvor
i
EU
selskabet
er
registreret
og
har
sine
aktiviteter.
Ifølge
forslaget
finder
danske
regler
om
medarbejderrepræsentation
anvendelse,
hvis
selskabet
registreres
i
Danmark.
Men
dermed
er
på
ingen
måde
sikret,
at
medarbejdere
ansat
i
Danmark
har
Det
hænger
sammen
med,
at
der
skal
være
fri
adgang
til
at
ret
til
medarbejderrepræsentation.
registrere
et
SPE
i
enhver
medlemsstat
uanset
hvor
selskabet
har
sine
aktiviteter.
Det
skal
også
være
nemt
at
t1ytte
selskabets
hjemsted
fra
et
medlemsland
til
et
andet.
Således
kan
et
selskab,
der
beskæftiger
over
35
medarbejdere
i
Danmark,
komme
helt
uden
om
medarbejderrepræsentation,
hvis
det
fra
starten
registreres
i
et
andet
land.
Det
er
nemlig
fli)J'st,
hvis
selskabet
beskæftiger
mindst
600
medarbejdere,
hvoraf
Y:
arbejder
i
Danmark,
at
danske
medarbejdere
får
ret
til
at
forhandle
en
ordning
om
medarbejderrepræsentation.
i
Danmark
flytter
hjemsted,
mister
medarbejderne
deres
rettigheder,
medmindre
selskabet
fremover
beskæftiger
mindst
1/3
af
sine
medarbejdere
i
Danmark.
Hvis
et
selskab
med
en
medarbejderrepræsentationsordning
Hvis
der
på
tidspunktet
for
en
t1ytning
fra
Danmark
ikke
er
nogen
medarbejderrepræsentationsordning
endnu.
fordi
der
er
under
35
medarbejdere
i
selskabet,
kan
de
danske
medarbejdere.
der
bliver
ved
med
al
arbejde
i
Danmark,
ikke
kræve
medbestemmelse.
før
arbejder
i
Danmark.
Dermed
er
selskabet
beskæftiger
mindst
600
medarbejdere,
hvoraf
mindst
den
danske
tærskel
med
ét
hævet
fra
35
til
300
medarbejdere!
Da
SPE-tilbuddet
ifølge
Kommissionen
er
særligt
målrettet
virksomheder
med
under
250
medarbejdere,
er
del
grotesk.
at
der
ved
både
stiftelse
og
flytning
af
hjemsted
først
skal
tages
relevant
hensyn
til
danske
regler,
hvis
selskabet
beskæftiger
over
600
medarbejdere.
et
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
759889_0005.png
Ovenslående
viser,
al
forslagel
om
SPE
indebærer
Slor
risiko
for
en
undergravning
af
de
danske
regler
om
medarbejderrepræsentation.
..,