PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sundhedsudvalget 2008-09
KOM (2008) 0414 Bilag 5
Offentligt

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Dato:

11. december 2008

Kontor:

Retsstillings- og Internationalt Kontor

J.nr.:

2008-10333-423

Sagsbeh.: kav

Resumé af Danske Regioners supplerende høringssvar

til

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv om patientret-

tigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser,

KOM (2008)

414

Danske Regioner (DR) gør i sit supplerende høringssvar indledningsvist opmærk-

somt på en række overordnede problemstillinger. Overordnet finder DR, at direk-

tivforslaget bør begrænse sig til at skabe juridisk klarhed for patienter, der ønsker

at benytte sig af grænseoverskridende sundhedsydelser. DR finder det afgørende, at

EU’s grundlæggende målsætninger om fri bevægelighed ikke begrænser medlems-

staternes kompetence på sundhedsområdet.

Med hensyn til finansiering bakker DR op om, at niveauet for godtgørelse svarer til

betalingen for behandlingen i hjemlandet, samt at patienter kun har ret til behand-

ling i et andet EU-land, hvis behandlingen er omfattet af hjemlandets sociale sik-

ringssystem. DR gør dog opmærksom på, at det kan afskære nogle patienter fra at

søge behandling i udlandet, hvis de ikke selv har mulighed for selv at lægge ud for

behandlingen og rejseomkostningerne. Hvad angår betalingssystemet, mener DR,

at det bør indrettes fleksibelt, så der tages højde for de forskellige landes indretning

af sundhedsvæsenet.

På området for udvidet frit valg gør DR opmærksom på, at direktivforslaget lige-

stiller offentlige og private sundhedstilbud i EU. Dette vil betyde en ændring i for-

hold til de nuværende regler i Danmark, hvor der er begrænsninger for patienternes

brug af private sundhedsydelser, når det offentlige sundhedsvæsen skal refundere

udgiften (under ordningen om udvidet frit sygehusvalg). Der kan opstå en konkur-

renceforvridende situation, hvis danske patienter har ret til at vælge behandling på

et privathospital i et andet EU-land fra dag 1 efter henvisning, mens der er opstillet

betingelser i form af ventetider, før man kan henvises til behandling på et privatho-

spital i Danmark. DR mener, det er uklart, hvordan direktivforslaget harmonerer

med de danske regler for udvidet frit sygehusvalg.

DR gør ligeledes opmærksom på, at patienter med livstruende sygdomme er omfat-

tet af maksimale ventetider. Hvis det af kapacitetsmæssige årsager er vanskeligt at

overholde disse tider, kan regionerne indgå aftale med udenlandske sygehuse om

behandling. Det er ifølge DR uklart, hvordan sådanne aftaler passes ind i direktiv-

forslaget. I Danmark forvaltes det således i regionerne, at et udenlandsk sygehus,

der indgår aftale med regionerne i forening om behandling af udvidet fritvalgspati-

enter eller patienter med livstruende sygdom, er at betragte som en forhåndstilla-

delse om, at patienten kan få betalt sin behandling i udlandet, forudsat at patienten

henvises til sygehuset. DR mener, at sådanne ordninger bør kunne fortsætte uhin-

dret, og at direktivet ubetinget skal respektere de nationale og regionale myndighe-

ders kompetence i forhold til det behandlende sundhedsvæsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med hensyn til adgangen til organdonation og -transplantation, abort, sterilisation

og kastration vurderer DR, at der kan opstå etiske problemstilliner, idet andre lande

kan have mere lempelige regler, hvilket kan stride imod de etiske retningslinjer i

Danmark. Desuden pointerer DR, at psykiatriske patienters retstilling og klagead-

gang i forbindelse med anvendelsen af tvang i udlandet ikke må forringes.

Hvad angår de enkelte artikler, finder DR, at direktivets

artikel 1

udelukkende bør

kodificere EF-domstolens afgørelser og ikke tildele Kommissionen kompetencer i

forhold til at udarbejde fælles standarder for kvalitet og sikkerhed.

artikel 2

mener DR, at det skal sikres, at medlemslandenes ret til at organisere

sundhedsvæsenet, herunder forholdet mellem private og offentlige leverandører,

ikke undermineres via direktivforslaget. Desuden bør det ifølge DR klargøres, at

det er nationale standarder for levering af sundhedsydelser, der gælder i direktivet.

I forbindelse med

artikel 3

finder DR, at sammenhængen til forordning 1408 skal

klargøres.

Under

artikel 4

mener DR, det skal fastholdes, at det udelukkende er de ydelser,

der er omfattet af det offentlige sundhedsvæsen, det også er muligt at få i et andet

EU-land. Desuden finder DR, at en patient skal have et dokumenteret behov, f.eks.

ved en henvisning, og ikke alene et ønske om at benytte en sundhedsydelse for at

kunne være patient. DR mener, det bør fastholdes, at patienter kun har ret til be-

handling i et andet EU-land, hvis behandlingen ikke tilbydes rettidigt i hjemlandet.

Med hensyn til

artikel 5

mener DR, at medlemslandene bør være i stand til at afvi-

se patienter af kapacitetsmæssige årsager. Desuden bør der skabes klarhed over

visitation og henvisning af udenlandske patienter i de nationale sundhedsvæsener.

DR mener, at listesystemet til almen praksis skal kunne opretholdes, ligesom det

alene er medlemslandene, der skal udarbejde retningslinjer for gennemførsel af

direktivet. Endelig mener DR, at det helt bør overvejes, om artiklen 5 skal fjernes

fra direktivforslaget, fordi Kommissionen ikke har kompetence til at regulere med-

lemslandenes sundhedsvæsener, jfr. artikel 152 i Amsterdam-traktaten. DR vurde-

rer det således ikke hensigtsmæssigt, at der udarbejdes fælles kvalitets- og sikker-

hedsstandarder i EU.

artikel 6

finder DR, at visitation til specialiseret behandling i det danske sund-

hedsvæsen fortsat skal ske via almen praksis, samt at medlemsstaterne har ubetin-

get ret til at indføre et generelt system med forhåndsgodkendelser for hospitalsbe-

handling for at sikre omkostningsstyring og planlægningsmuligheder i medlemssta-

ternes sundhedsvæsener. Desuden skal det afklares, hvorledes en ”tilsvarende”

sundhedsydelse skal forstås i forhold til patienternes ret til godtgørelse op til ni-

veauet for ”tilsvarende” behandling, hvis det blev ydet i forsikringsmedlemsstaten.

I forbindelse med

artikel 7 og 8

mener DR, at der skal være en ubetinget ret til at

lave forhåndsgodkendelser til hospitalsbehandling i et andet EU-land. Systemet

med forhåndsgodkendelse for hospitalsbehandling foreslås udformet, således at det

både giver de lande, som afgiver patienter, en styrings- og planlægningsmulighed,

ligesom det skal give de lande, der modtager patienter, en finansieringssikkerhed

for de ydelser, de leverer. Dette vurderes også at give patienten en væsentlig øko-

nomisk sikkerhed, ligesom det vil medvirke til at sikre, at patienten modtager et

relevant behandlingstilbud.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DR mener desuden, at der bør laves en national vurdering over ikke-hospitals-

behandling, der også er omfattet af forhåndsgodkendelser. Det påpeges, at Kom-

missionens definition af hospitalsbehandling vil kunne medføre en uhensigtsmæs-

sig økonomisk skævvridning af incitamenter til at flere behandlinger udføres stati-

onært.

Under

artikel 9

foreslår DR, at medlemsstaterne udformer regler for sagsbehand-

lingstider vedr. forhåndsgodkendelse og godtgørelse.

Hvad angår

artikel 10

vurderer DR, at det er positivt, at patienterne har tilgængelig

information om deres rettigheder, men at det er meget omfattende og vanskeligt at

oplyse patienter om de øvrige EU-landes sundhedssystemer, klageadgang m.v.

I forlængelse af

artikel 11

mener DR, det er positivt, at sundhedsydelser leveres

efter de regler, der er i behandlingslandet.

DR foreslår, at de nationale kontaktpunkter, der nævnes i

artikel 12,

skal oplyse

patienterne og borgere om deres rettigheder, samt at de nationale kontaktcentre

ikke bør have udvidede juridiske forpligtigelser i forhold til tvistbilæggelse m.v.

Med hensyn til

artikel 13

mener DR ikke, det er hensigtsmæssigt at regulere sam-

arbejdet i en direktivtekst, der har bindende retsvirkning for medlemsstaterne.

I forhold til

artikel 14

nævner DR, at det bør overvejes, om salg af lægemidler er

en sundhedsydelse, og om det er relevant at regulere salget i dette direktiv. I givet

fald må anerkendelse af recepter ikke underminere den danske lægemiddelstatistik

eller de danske tiltag om patientsikkerhed i forbindelse med lægemidler.

DR foreslår, at

artikel 15

udgår af direktivet. Etablering og udviklingen af referen-

cecentre skal ske ved tæt inddragelse af medlemsstaterne, og ikke via Kommissio-

nen som en ”overstatslig” Sundhedsstyrelse.

DR vurderer, det er meget positivt, at

artikel 16

giver mulighed for at iværksætte

foranstaltninger, der sikrer kompatibilitet (operationalitet) mellem medlemslande-

nes informations- og kommunikationsteknologiske systemer (ikt-systemer).

Med hensyn til

artikel 17

er det ifølge DR en fordel med et samarbejde om for-

valtning af ny sundhedsteknologi, men ikke som et område, der reguleres via en

lovmæssig ramme.

DR foreslår, at indsamlingen af statistik nævnt i

artikel 18

baserer sig på medlems-

landenes eksisterende indsamlinger.

DR mener, at udvalget nævnt i

artikel 19,

der skal bistå Kommissionen, bør have

repræsentanter fra de forvaltningsmæssige niveauer, der har ansvaret for driften af

sundhedsvæsenet.