PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Arbejdsmarkedsudvalget 2007-08 (2. samling)
KOM (2008) 0426 Bilag 4
Offentligt

Velfærdsministeriet

4. september 2008

Folketingets Europaudvalg

cc.

Folketingets Socialudvalg

Folketingets Politisk-Økonomiske Udvalg

Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg

Grundnotat

forslag til Rådsdirektiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling

for alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.

COM nr. (2008) 426.

Resumé

Kommissionen har den 2. juli for Rådet fremsat et forslag til direktiv om lige-

behandling uden for arbejdsmarkedet af alle uanset religion eller tro, handi-

cap, alder eller seksuel orientering. Der nedsættes en følgegruppe med henblik

på at analysere forslagets juridiske og økonomiske konsekvenser.

1. Hjemmel

Forslaget har hjemmel i Traktatens art. 13. stk.1, der er sålydende:

”Med forbehold af denne traktats øvrige bestemmelser og inden for rammerne

af de beføjelser, som traktaten tillægger Fællesskabet, kan Rådet med enstem-

mighed på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet

træffe hensigtsmæssige foranstaltninger til at bekæmpe forskelsbehandling på

grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder

eller seksuel orientering.”

2. Formål

Formålet med forslaget er at gennemføre princippet om ligebehandling mellem

mennesker uden for arbejdsmarkedet uanset deres religion eller tro, handicap,

alder eller seksuelle orientering. Der fastsættes en ramme for forbud mod

diskrimination af de nævnte årsager, og der etableres en ensartet minimumsbe-

skyttelse inden for EU af mennesker, som har været udsat for en sådan diskri-

mination.

Forslaget supplerer eksisterende EU-lovgivnings rammer, under hvilke der er

forbud imod diskrimination på grundlag af religion eller tro, handicap, alder

eller seksuel orientering alene i henseende til beskæftigelse, ansættelse og er-

hvervsuddannelse.

Forslaget bygger på den strategi, der er udviklet siden Amsterdam Traktaten,

om at bekæmpe diskrimination og er konsistent med EU’s tværgående mål,

Side

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

herunder især Lissabon strategien for vækst og beskæftigelse og målene for

processen vedrørende social beskyttelse og social inklusion.

Lignende diskriminationsforbud findes bl.a. i artikel 26 i FN’s konvention om

borgerlige og politiske rettigheder, hvoraf det fremgår, at alle mennesker er lige

for loven og er berettiget til lovens ligelige beskyttelse uden nogen forskelsbe-

handling. I denne henseende skal loven forbyde enhver forskelsbehandling og

sikre alle ligelig og effektiv beskyttelse imod forskelsbehandling af nogen

grund, herunder race, hudfarve, køn, sprog, religion, politisk eller anden ansku-

else, national eller social herkomst, formueforhold, fødsel eller anden stilling.

Tilsvarende indeholder artikel 14 i Den Europæiske Menneskerettighedskon-

vention et generelt diskriminationsforbud, men i modsætning til artikel 26 i

FN’s konvention om borgerlige og politiske rettigheder finder diskriminations-

forbuddet i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention alene anvendelse i

forhold til de rettigheder, der omfattes af denne konvention med tilhørende

protokoller.

EU’s Charter om grundlæggende rettigheder indeholder også et generelt dis-

kriminationsforbud i artikel 21. Charteret er imidlertid ikke retligt bindende i

dag.

3. Nærhedsprincippet

Kommissionen har beskrevet forslagets forhold til nærheds- og proportionali-

tetsprincippet således:

”Subsidiaritetsprincippet

finder anvendelse, for så vidt som forslaget ikke er

omfattet af Fællesskabets enekompetence. Målene for forslaget kan ikke i til-

strækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne alene, fordi kun foranstaltninger

på fællesskabsplan kan sikre, at der er et minimumsniveau for beskyttelse mod

forskelsbehandling på grund af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel

orientering i alle medlemsstaterne. En fællesskabsretsakt giver retssikkerhed

med hensyn til borgernes og de økonomiske aktørers rettigheder og forpligtel-

ser, også hvis de bevæger sig mellem medlemsstaterne. Erfaringerne med de

tidligere direktiver, der er blevet vedtaget i henhold til EF-traktatens artikel

13, stk. 1, viser, at de har haft en positiv virkning med hensyn til at opnå en

bedre beskyttelse mod forskelsbehandling. I overensstemmelse med proportio-

nalitetsprincippet går det foreslåede direktiv ikke ud over, hvad der er nødven-

digt for at nå de fastlagte mål.

Nationale traditioner og tilgange på områder som f.eks. sundhedsydelser, soci-

al beskyttelse og uddannelse er desuden generelt mere forskellige end på be-

skæftigelsesområdet. Disse områder er kendetegnet ved legitime samfundsmæs-

sige valg på områder, hvor medlemsstaterne har kompetencen.

De europæiske samfunds forskelligartethed er en af Europas styrker og skal

respekteres i henhold til subsidiaritetsprincippet. Spørgsmål som tilrettelæg-

gelse af uddannelsessystemet og undervisningens indhold, anerkendelse af

civilstand eller familiemæssig status, adoption, reproduktive rettigheder og

andre lignende spørgsmål afgøres bedst på nationalt plan. Ingen medlemsstat

skal derfor som følge af direktivet ændre sin gældende lovgivning eller praksis

med hensyn til disse spørgsmål. Det berører heller ikke nationale bestemmelser

om kirkers eller andre religiøse organisationers aktiviteter eller deres forhold

til staten. Det vil således f.eks. fortsat være medlemsstaterne alene, der træffer

afgørelse om spørgsmål som tilladelse til selektiv adgang til skoler, forbud mod

eller accept af at bære eller bruge religiøse symboler i skolen, anerkendelse af

Side 2 af 22

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ægteskab mellem personer af samme køn og eventuel regulering af forholdet

mellem organiseret religion og staten.”

Regeringen kan tilslutte sig denne vurdering.

4. Formål og indhold

Formålet med direktivet er ifølge forslagets art.1 at bekæmpe forskelsbehand-

ling på grund af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering og at

gennemføre princippet om ligebehandling uden for arbejdsmarkedet. Direktivet

forbyder ikke ulige behandling på grund af køn, som er omfattet af EF-

traktatens artikel 13 og 141 og dertil knyttet afledt ret.

De øvrige artikler:

Artikel 2: Begrebet forskelsbehandling

Definitionen af princippet om ligebehandling er baseret på den definition, der

fremgår af de tidligere direktiver, der er vedtaget i henhold til traktatens artikel

13, stk. 1.

Direkte forskelsbehandling består i at behandle nogen anderledes udelukkende

på grund af vedkommendes alder, handicap, religion eller tro eller seksuelle

orientering. Indirekte forskelsbehandling foreligger, hvor en bestemmelse eller

praksis, som forekommer neutral, reelt kan have en særlig ufordelagtig konse-

kvens for en person eller en gruppe af personer, for hvem særlige forhold gør

sig gældende.

Som i direktiv 2000/43/EF, 2000/78/EF og 2002/73/EF er det muligt at retfær-

diggøre indirekte forskelsbehandling, hvis den pågældende bestemmelse, be-

tingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt mål, og midlerne til at

opfylde det hensigtsmæssige og nødvendige.

Chikane er forskelsbehandling, hvis en persons optræden har til formål at

krænke en anden persons værdighed og skabe et truende, nedværdigende eller

ubehageligt klima m.v. Denne definition er identisk med definitionerne i de

andre direktiver vedtaget med traktatens artikel 13 som retsgrundlag.

Manglende "tilpasninger i rimeligt omfang" i relation til mennesker med handi-

cap anses for at være forskelsbehandling. Dette er ifølge forslaget i overens-

stemmelse med FN-konventionen om handicappedes rettigheder og med direk-

tiv 2000/78/EF.

Ulige behandling på grund af alder kan være lovlig, hvis den er begrundet i et

legitimt formål, og hvis midlerne til at opfylde det pågældende formål er hen-

sigtsmæssige og nødvendige (proportionalitetsprincippet).

De allerede vedtagne direktiver giver mulighed for undtagelser fra forbuddet

mod direkte forskelsbehandling i tilfælde af "regulære og afgørende erhvervs-

mæssige krav", hvad angår forskelsbehandling på grund af alder og i forbindel-

se med forskelsbehandling på grund af køn, med hensyn til adgang til varer og

tjenester.

Ifølge nærværende forslag kan medlemsstaterne bestemme, at ulige behandling

på grund af alder ikke udgør forskelsbehandling, hvis det er objektivt og rime-

ligt begrundet i et legitimt formål inden for rammerne af national ret, og hvis

midlerne til at opfylde det pågældende mål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Forslaget er således ikke til hinder for, at der fastsættes en bestemt aldersgræn-

Side 3 af 22

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

se for adgang til sociale goder, til uddannelse og til visse varer og tjenester, i

det omfang ovenstående betingelser opfyldes.

Der er indsat en særlig bestemmelse om finansiel virksomhed, idet alder og

handicap kan være en afgørende faktor for risikovurderingen i forbindelse med

bestemte produkter og dermed for prisen. Anvendelsen af alder og handicap

ved risikovurderingen skal være baseret på nøjagtige data og statistikker.

Direktivet berører ikke nationale foranstaltninger, der er nødvendige af hensyn

til den offentlige sikkerhed, den offentlige orden, for at forebygge forbrydelser,

for at beskytte sundheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder.

Artikel 3: Anvendelsesområde

Forskelsbehandling på grund af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel

orientering foreslås forbudt i både den offentlige og den private sektor med

hensyn til social beskyttelse, herunder social sikring, sundhedsydelser, sociale

goder, uddannelse, adgang til varer og tjenester, herunder boliger, som er til-

gængelige for offentligheden.

Med hensyn til adgang til varer og tjenester er kun faglig eller erhvervsmæssig

virksomhed omfattet.

De forskellige områder er kun omfattet i det omfang, spørgsmålet falder ind

under Fællesskabets kompetence. Således henhører f.eks. tilrettelæggelsen af

skolesystemet og indholdet af undervisningen og aktiviteter i forbindelse her-

med, herunder tilrettelæggelsen af undervisning for handicappede, under med-

lemsstaternes kompetence, og de kan have bestemmelser om ulige behandling i

forbindelse med adgang til uddannelsesinstitutioner og indholdet af og aktivite-

ter i undervisningen, herunder undervisning af personer med særligt behov.

Medlemsstaterne kan endvidere give mulighed for ulige behandling ved adgang

til uddannelsesinstitutioner baseret på religion eller tro.

Teksten gør det klart, at spørgsmål i forbindelse med civilstand og familiemæs-

sig status, herunder adoption, falder uden for direktivets anvendelsesområde.

Dette indbefatter reproduktive rettigheder. Medlemsstaterne kan frit beslutte,

om de ønsker at indføre og anerkende

retligt

registrerede partnerskaber. Hvis

imidlertid sådanne forhold i national ret anerkendes som ligestillet med ægte-

skaber, finder princippet om ligebehandling anvendelse.

Det foreslås, at direktivet ikke finder anvendelse på national lovgivning om

statens og dens institutioners sekulære status eller om religiøse organisationers

status.

Direktivet omfatter ikke forskelsbehandling på grund af nationalitet og berører

ikke bestemmelser og betingelser vedrørende tredjelandsstatsborgeres og stats-

løse personers indrejse og ophold i medlemsstaterne og heller ikke nogen form

for behandling, der skyldes de pågældendes retsstilling.

Artikel 4: Ligebehandling af mennesker med handicap

Det forudsættes i forslaget, at der indføres reel og lige adgang for mennesker

med handicap til social beskyttelse, sociale goder, sundhedsydelser og uddan-

nelse samt adgang til varer og tjenester, herunder boliger og transport, som er

tilgængelige for offentligheden. Denne forpligtelse er begrænset i det omfang,

den ville medføre en uforholdsmæssig stor byrde eller ville kræve grundlæg-

gende ændringer inden for de pågældende områder. I bestemte tilfælde kan

Side 4 af 22

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

individuelle tilpasninger i rimeligt omfang være nødvendige for at sikre, at en

bestemt handicappet har reel adgang. Dette er dog kun tilfældet, hvis det ikke

indebærer en uforholdsmæssig stor byrde.

Artiklen indeholder en ikke-udtømmende liste over, hvilke faktorer der kan

tages i betragtning ved vurderingen af, om byrden er uforholdsmæssig stor,

herunder organisationens størrelse og ressourcer, de skønnede omkostninger og

de mulige fordele ved forbedret adgang for mennesker med handicap.

Artikel 5: Positiv særbehandling og særforanstaltninger

Bestemmelsen er identisk med andre direktiver med artikel 13 som retsgrund-

lag. Der gives mulighed for at opretholde eller vedtage særforanstaltninger med

henblik på at forebygge eller opveje ulemper knyttet til religion eller tro, han-

dicap, alder eller seksuel orientering.

Artikel 6: Mindstekrav

Bestemmelsen er den samme som i de andre direktiver med EF-traktatens arti-

kel 13 som retsgrundlag. Den giver medlemsstaterne mulighed for at fastlægge

et højere beskyttelsesniveau end garanteret ved direktivet og forbyder omvendt,

at medlemsstaternes niveau for beskyttelse mod forskelsbehandling bør sænkes

ved gennemførelsen af direktivet.

Artikel 7: Klageadgang

Denne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med EF-traktatens

artikel 13 som retsgrundlag. Det foreslås, at borgere, der mener, at de har været

udsat for forskelsbehandling, bør kunne anvende administrative eller retlige

procedurer, også efter at det forhold, under hvilket forskelsbehandlingen angi-

veligt har fundet sted, er ophørt.

Organisationer, der har en legitim interesse i at bekæmpe forskelsbehandling,

gives mulighed for at hjælpe ofre for forskelsbehandling i retslige eller admini-

strative procedurer. Nationale regler om søgsmålsfrister berøres ikke af denne

bestemmelse.

Artikel 8: Bevisbyrde

Bestemmelsen er identisk med tilsvarende bestemmelser i direktiver med EF-

traktatens artikel 13 som retsgrundlag samt med bevisbyrdedirektivet, jf. direk-

tiv 97/80/EF om bevisbyrden i forbindelse med forskelsbehandling på grundlag

af køn.

I alle sager, hvor princippet om ligebehandling hævdes krænket, foreslås det, at

princippet om delt bevisbyrde skal finde anvendelse. Som i de tidligere direkti-

ver finder delt bevisbyrde ikke anvendelse i tilfælde, hvor den påståede for-

skelsbehandling forfølges strafferetligt.

Artikel 9: Beskyttelse mod repressalier (victimisering).

Bestemmelsen er den samme som i de andre direktiver med EF-traktatens arti-

kel 13 som retsgrundlag. Der foreslås indført foranstaltninger til beskyttelse af

enkeltpersoner mod repressalier som følge af, at de har gjort deres rettigheder i

henhold til direktivet gældende.

Artikel 10: Formidling af oplysninger

I denne bestemmelse, der er den samme som i de andre direktiver med EF-

traktatens artikel 13 som retsgrundlag, foreslås det, at medlemsstaterne skal

informere om direktivet og nationale bestemmelser.

Side 5 af 22

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 11: Dialog med relevante interessenter

Denne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med EF-traktatens

artikel 13 som retsgrundlag. Den har til formål at fremme dialogen mellem de

relevante offentlige myndigheder og organer som f.eks. ngo'er, der har en legi-

tim interesse i at bidrage til bekæmpelsen af forskelsbehandling på grund af

religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.

Artikel 12: Organer til fremme af ligebehandling

Denne bestemmelse er den samme som i to andre direktiver vedtaget i henhold

til artikel 13. I henhold til denne artikel skal medlemsstaterne have et eller flere

organer ("ligebehandlingsorgan") på nationalt plan til fremme af ligebehand-

ling af alle uden forskel på grund af religion eller tro, handicap, alder eller sek-

suel orientering.

Bestemmelsen er en gengivelse af bestemmelsen i direktiv 2000/43/EF vedrø-

rende adgang til varer og tjenester og bygger på tilsvarende bestemmelser i

direktiv 2002/73/EF25 og 2004/113/EF. Den fastsætter minimumskompetencen

for organer på nationalt plan, der bør handle uafhængigt for at fremme princip-

pet om ligebehandling. Medlemsstaterne kan beslutte, at disse organer skal

være de samme som dem, der allerede er oprettet i henhold til de tidligere di-

rektiver.

En af ligebehandlingsorganernes opgaver er at give uafhængig bistand til ofre

for forskelsbehandling. De skal også kunne foretage uafhængige undersøgelser

af forskelsbehandling og offentliggøre rapporter og fremsætte henstillinger på

ligebehandlingsområdet.

Artikel 13: Overholdelse

Denne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med EF-traktatens

artikel 13 som retsgrundlag. Medlemsstaterne forpligtes til at ophæve alle love

og administrative bestemmelser, der strider mod princippet om ligebehandling.

Endvidere kan alle aftaleretlige bestemmelser, virksomheders interne regler og

vedtægter for foreninger, der strider mod ligebehandlingsprincippet erklæres

ugyldige eller ændres.

Artikel 14: Sanktioner

Denne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med EF-traktatens

artikel 13 som retsgrundlag. I overensstemmelse med EF-Domstolens praksis

fastsættes det, at der ikke bør være nogen øvre grænse for den godtgørelse, der

skal betales i tilfælde af krænkelser af princippet om ligebehandling. Godtgø-

relsen skal være effektiv, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have en

præventiv effekt.

Artikel 15: Gennemførelse

Denne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med EF-traktatens

artikel 13 som retsgrundlag. Den giver medlemsstaterne en frist på to år til at

inkorporere direktivet i national ret og at meddele Kommissionen teksten til de

nationale bestemmelser. Medlemsstaterne kan bestemme, at forpligtelsen til at

sikre reel adgang for mennesker med handicap først skal gælde fire år efter

vedtagelsen af direktivet.

Artikel 16: Rapport

Denne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med EF-traktatens

artikel 13 som retsgrundlag. Kommissionen skal i henhold til denne artikel

aflægge rapport over for Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af di-

Side 6 af 22

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rektivet på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne. Der skal i rapporten

tages hensyn til de synspunkter, der fremsættes af arbejdsmarkedets parter, de

relevante ngo'er og Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Ret-

tigheder.

Artikel 17: Ikrafttræden

Denne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med EF-traktatens

artikel 13 som retsgrundlag. Direktivet træder i kraft på dagen for offentliggø-

relsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 18: Adressater

Denne bestemmelse, hvoraf det fremgår, at direktivet er rettet til medlemssta-

terne, er den samme som i de andre direktiver med EF-traktatens artikel 13 som

retsgrundlag.

5. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal høres i medfør af Traktatens art.13.stk.1. Parlamentets

udtalelse foreligger ikke.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Velfærdsministeriets område

Det må overordnet antages, at aldersbestemmelser i forhold til Velfærdsmini-

steriets område er objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål og derfor

ikke udgør forskelsbehandling i direktivets forstand. Det vil indgå i regeringens

kommende analyse, hvorvidt der måtte blive behov for ændringer som følge af

vedtagelse af direktivforslaget. Det gælder for eksempel pensionsforhold, kon-

tantydelser og serviceydelser efter serviceloven.

Kontantydelser

Kontantydelser på Velfærdsministeriets område er:



Lov om højeste, mellem, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension

m.v.



Lov om social pension



Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag



Lov om en børnefamilieydelse

For disse ydelser gælder, at retten til ydelser er afhængig af, at den enkelte har

opnået myndighedsalderen på 18 år og pensionsalderen på 65 år.

Bolig

Almene boliger:

Almene familieboliger er åbne for alle befolkningsgrupper.

Man skal være fyldt 15 år for at kunne blive opnoteret på venteliste til en ledig

bolig. Denne aldersgrænse er objektiv og rimeligt begrundet i et legitimt for-

mål. Bestemmelsen udgør derfor ikke forskelsbehandling i direktivets forstand.

Herudover er der fastsat regler om boliger specielt for unge og ældre samt han-

dicappede (almene ungdomsboliger og almene ældreboliger). Der er her tale

om at stille boliger til rådighed for grupper med et særligt boligbehov - dvs.

positiv særbehandling.

Der findes ikke regler, der udgør diskrimination eller forskelsbehandling i di-

rektivets forstand.

Side 7 af 22

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Privat udlejningsbyggeri

Der er ikke i lejelovgivningen fastsat bestemmelser om udlejningskriterier og

ventelister. I privat udlejningsbyggeri bestemmer ejeren derfor i kraft af ejen-

domsretten, hvem boligerne skal udlejes til.

Der findes ikke regler for udlejning af private boliger, der udgør diskrimination

eller forskelsbehandling i direktivets forstand.

Handicap

Serviceloven indeholder en del bestemmelser om tilbud til personer med handi-

cap, herunder bestemmelser om positiv særbehandling i form af kompensation

for at sikre reel ligestilling. Følgende bestemmelsers relation til direktivforsla-

get vurderes at skulle undersøges nærmere:

Kompensation for merudgifter

§§ 41 og 100 i lov om social service pålægger kommunalbestyrelserne at yde

dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer

under 65 år med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og til personer

med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der efter § 15 a i lov om

social pension har opsat udbetalingen af folkepensionen.

Ledsageordning

§ 97 i lov om social service pålægger kommunalbestyrelserne at tilbyde 15

timers ledsagelse om måneden til personer under 67 år, der ikke kan færdes

alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Stk. 2 foreskriver, at personer, der er visiteret til 15 timers ledsagelse om må-

neden ved det fyldte 67. år bevarer denne ret efter det fyldte 67. år.

Beskyttet beskæftigelse

§ 103 i lov om social service pålægger kommunalbestyrelsen at tilbyde beskyt-

tet beskæftigelse til personer under 65 år, som på grund af betydelig nedsat

fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke kan

opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, og

som ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning.

Beskyttet beskæftigelse adskiller sig fra beskæftigelse efter reglerne på Be-

skæftigelsesministeriets område ved at blive betragtet som en social foranstalt-

ning. Dette indebærer bl.a., at personer i beskyttet beskæftigelse ikke har krav

på at modtage feriepenge og sygedagpenge mv. i lighed med personer på det

ordinære arbejdsmarked.

Botilbud

For botilbud til længerevarende ophold for personer med betydelig og varigt

nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne efter servicelovens § 108, er der ikke

fastsat regler om specifikke indretningskrav i lovgivningen, men botilbuddet

skal være tilpasset formålet.

For almene ældreboliger, herunder boliger der udlejes til mennesker med han-

dicap, er der derimod fastsat specifikke indretningskrav i lovgivningen, f.eks. at

hver bolig skal være forsynet med selvstændigt toilet og bad. Det generelle

billede er, at almene ældreboliger har en højere boligstandard end de længere-

varende botilbud efter servicelovens § 108.

Side 8 af 22

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hjælpemidler og forbrugsgoder

§§ 112 og 113 i lov om social service forpligter kommunalbestyrelsen til at yde

støtte til hjælpemidler og hjælp til køb af forbrugsgoder i en række tilfælde.

Forældre til institutionsanbragte børn, der besøger forældrene i weekenden, har

ikke sådanne støttemuligheder.

Handleplaner

§ 141 i lov om social service forpligter kommunalbestyrelsen til at skønne, om

det er hensigtsmæssigt at tilbyde at udarbejde en handleplan for indsatsen, når

der ydes hjælp til personer under 65 år efter lovens afsnit 5.

Udlandsbekendtgørelsen (BEK 1128 af 13. november 2006)

Udlandsbekendtgørelsen indeholder en række bestemmelser om begrænsninger

i forhold til at medtage ydelser ved ophold i udlandet (fx § 3).

For nogle af disse ydelser gælder, at retten til ydelser er afhængig af, at den

enkelte har opnået myndighedsalderen på 18 år, men endnu ikke pensionsalde-

ren på 65 år.

Ældre

Generelt gives hjælp til ældre borgere i Danmark i vidt omfang på baggrund af

en behovsvurdering og dermed ikke på baggrund af aldersafgrænsning eller

anden afgrænsning, såsom køn, etnisk oprindelse eller økonomisk formåen.

Kommunalbestyrelsen skal eksempelvis tilbyde personlig pleje og praktisk

hjælp i hjemmet til borgere, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat

fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan

udføre disse opgaver. Kommunalbestyrelsen skal i den forbindelse træffe afgø-

relse om tildeling af hjælpen på baggrund af en konkret, individuel vurdering.

Forebyggende hjemmebesøg

Lov om forebyggende hjemmebesøg til ældre forpligter kommunerne til at

tilbyde forebyggende hjemmebesøg mindst 2 gange om året til alle over 75 år.

Beskæftigelsesministeriets område

Gældende dansk ret

Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.

Forskelsbehandlingsloven indeholder et forbud mod direkte og indirekte for-

skelsbehandling på grund af en række kriterier, bl.a. race og etnisk oprindelse,

religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering på arbejdsmarkedet.

Loven baserer sig bl.a. på EU-direktiv 2000/43/EF og EU-direktiv 2000/78/EF.

Lønmodtagere og ansøgere til ledige stillinger er beskyttet mod forskelshand-

ling i forbindelse med ansættelse, under ansættelsen, i forbindelse med afskedi-

gelse, forflyttelse, forfremmelse og med hensyn til løn og arbejdsvilkår. En

arbejdsgiver må ikke forskelsbehandle ansatte med hensyn til adgang til er-

hvervsmæssig videreuddannelse, omskoling, m.v. Loven gælder for både ar-

bejdsgivere, for enhver, der driver vejlednings- og uddannelsesvirksomhed og

for enhver, der anviser beskæftigelse.

Loven indeholder en pligt for arbejdsgiveren til at foretage hensigtsmæssige

tilpasninger i betragtning af de konkrete behov for at give personen med handi-

cap adgang til beskæftigelse. Pligten til at foretage tilpasninger må imidlertid

ikke være urimelig byrdefuld for arbejdsgiveren. Hvis byrden lettes i tilstræk-

keligt omfang gennem offentlige foranstaltninger anses byrden ikke for at være

uforholdsmæssig stor.

Side 9 af 22

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Personer, der kræver ligebehandling af sig selv eller af andre, er efter loven

beskyttet mod repressalier.

Loven indeholder endvidere en godtgørelsesbestemmelse. Der gælder delt be-

visbyrde i sager efter forskelsbehandlingsloven.

Arbejdsløshedsforsikringsområdet

Arbejdsløshedsforsikringslovgivningen, sygedagpengeloven og kontanthjælps-

lovgivningen indeholder aldersgrænser på en lang række områder i relation til

erhvervelse af ret til fx arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge m.v. Fx ophører

retten til arbejdsløshedsdagpenge/efterløn, når en person når folkepensionsalde-

ren.

Ligeledes findes der aldersbestemmelser i efterlønsordningen, i de særlige un-

geregler samt i reglerne om medlemskab/optagelse i en arbejdsløshedsforsik-

ringsordning.

Alder er dermed et vigtigt kriterium og parameter i arbejdsløshedsforsikrings-

lovgivningen, og aldersbetingelserne er fastsat som led i udmøntningen af be-

skæftigelsespolitikken.

Arbejdsskadelovgivningen

Bestemmelser der relaterer sig til handicapkriteriet.

Erstatning samt godtgørelse efter lov om Arbejdsskadesikring fastsættes på

grundlag af arbejdsskadens følger. Dette betyder, at erstatningen kan nedsættes

eller efter omstændighederne bortfalde, hvis tilskadekomnes aktuelle lægelige

og sociale situation ikke udelukkende kan henføres til arbejdsskaden. Der ydes

således ikke fuld erstatning, når tilskadekomnes helbredsmæssige og/eller er-

hvervsevne allerede var nedsat før skaden. Der ydes heller ikke fuld erstatning,

når den forudbestående sygdom med sikkerhed på et senere tidspunkt ville

have medført i det væsentlige de samme følger, selvom skaden ikke var sket.

Følgerne af forudbestående skader eller handicap kan have betydning for er-

statningsudmålingen, og der kan ske fratræk i erstatningen, såfremt det er do-

kumenteret at hele eller dele af det varige mén/tab af erhvervsevne skyldes

andre forhold end arbejdsskadens følger. Det bemærkes, at handicappede kom-

penseres økonomisk efter anden social lovgivning.

Bestemmelser, der relaterer sig til alderskriteriet

I relation til ménerstatningen, som er en økonomisk kompensation for en til-

skadekomnes varige ikke-økonomiske følger, nedsættes godtgørelsen med 1

procent, for hvert år, tilskadekomne er ældre end 39 år ved arbejdsskadens

indtræden (tilskadekomne er fyldt 40 år ved arbejdsskadens indtræden). Godt-

gørelsen nedsættes dog ikke yderligere efter det fyldte 69. år. Baggrunden for,

at det er valgt at lade godtgørelsen nedsætte for ældre personer, er, at ældre

personer ikke skal leve så længe med det varige mén som yngre personer. Reg-

len om nedsættelse af godtgørelse er baseret på statistiske oplysninger om den

normale forventede restlevetid for en person med en given alder.

I relation til erstatning for tab af erhvervsevne er hovedreglen, at erstatning for

tab af erhvervsevne er en løbende erstatning. Den løbende erstatning skal i

nogle sager (tab af erhvervsevne på mindre end 50 procent) og kan i andre sa-

ger omsættes til et engangsbeløb (kapitalbeløb). Kapitaliseringsfaktorerne fast-

sættes efter aktuarmæssige principper. Dette betyder, at kapitaliseringsbeløbet

Side 10 af 22

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

er forskelligt i forhold til alder, således at det udbetalte kapitalbeløb er mindre

jo ældre tilskadekomne er.

Beskæftigelseslovgivningen

Adskillige ordninger under beskæftigelseslovgivningen har snæver sammen-

hæng med fx folkepensionsalderen og retten til førtidspension. Fx bortfalder

retten til fleksjob ved tilkendelse af førtidspension eller opnåelse af folkepensi-

onsalderen.

Retten til fx fleksjob bortfalder, når retten til andre støtte/sikringsordninger

(kan) opnås. Afgrænsningen er således ikke i regelsættet knyttet direkte til

spørgsmålet om alder/handicap, men til om anden ydelse kan opnås.

Derudover indeholder beskæftigelsesindsatsen (lov om en aktiv beskæftigelses-

indsats) en række målgruppeafgrænsninger som knytter sig til alder eller handi-

cap (begrænsninger i arbejdsevnen).

Der kan opstilles følgende (foreløbige) liste over beskæftigelsesrelaterede ord-

ninger, der indeholder bestemmelser – direkte eller indirekte – om al-

der/handicap:

Ordning

Fleksjob

Afgræsning

Væsentlig og mere end midlertidig

begrænsning i arbejdsevnen. Ophø-

rer ved folkepensionsalderen.

Løntilskud til førtidspensionister Forudsætter førtidspension (som

(skånejob)

kræver væsentlig og varig begræns-

ning i arbejdsevnen).

Revalidering

Væsentlig begrænsning i arbejdsev-

nen med mulighed for selvforsør-

gelse ved fx skift af erhvervsområ-

de. Revalideringsydelse er subsidi-

ær ift. alle andre former for forsør-

gelse.

Personlig assistance til handicappede Varig og betydelig psykisk/fysisk

(kompensationsloven)

funktionsnedsættelse.

Løntilskud til over 55-årige

Dagpenge-, kontant- og start-

hjælpsmodtagere over 55 år med

mindst et års ledighed, kan blive

ansat med et særligt højt løntilskud,

såfremt de selv finder arbejde i en

privat virksomhed. Ordningen byg-

ger på objektive kriterier, og løntil-

skuddet kan gives i max 6 måneder.

Seniorjob

Forsikrede ledige, som efter det

fyldte 55. år mister retten til dag-

penge på grund af dagpengeperio-

dens udløb, har ret til ansættelse i et

seniorjob i kommunen. Seniorjob-

bet ophører, når personen når alde-

ren, hvor personen kan gå på efter-

løn.

Løntilskud til elev-/lærlingeforløb Personer med omfattende psykiske,

(LAB § 51, stk. 3, nr.2)

fysiske eller sociale problemer, der

Side 11 af 22

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kun kan yde en meget begrænset

arbejdsindsats.

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Da rækkevidden af bestemmelsen ikke er afklaret, er det på nuværende tids-

punkt usikkert i hvilket omfang forslaget vil få lovgivningsmæssige konse-

kvenser på beskæftigelsesområdet mht. anvendelsen af aldersgrænser.

Direktivforslagets artikel 2, stk. 7, giver medlemsstaterne mulighed for at tilla-

de forholdsmæssigt afpasset forskelsbehandling på grund af alder og handicap

ved ydelse af finansielle tjenester, hvis alder eller handicap i forbindelse med

det pågældende produkt er en afgørende faktor ved en risikovurdering baseret

på relevante og nøjagtige aktuarmæssige eller statistiske data.

Det er på nuværende tidspunkt ikke afklaret i hvilket omfang forslaget giver

adgang til at opretholde aldersgrænserne og hensynet til tidligere handicap i

forbindelse med arbejdsskadeforsikringslovgivningens regler om fratræk for

erstatning og nedsættelse af méngodtgørelse efter det 40. år.

Kulturministeriets område

Der findes ikke på Kulturministeriets område love, der indebærer direkte dis-

krimination af mennesker som følge af religion eller tro, handicap, alder eller

seksuel orientering.

Ophavsretsloven

Der er foreskrevet positiv særbehandling af døve, blinde og ordblinde i ophavs-

retsloven, jf. § 17. Ifølge bestemmelsen er det tilladt at gengive og sprede ek-

semplarer af udgivne værker til brug for blinde, svagtseende, døve mv.:

Syns- og hørehandicappede

§ 17. Det er tilladt at gengive og sprede eksemplarer af udgivne værker, når

gengivelsen og de spredte eksemplarer er særligt bestemt til brug for blinde,

svagtseende, døve og talelidende samt personer i øvrigt, der på grund af handi-

cap er ude af stand til at læse trykt tekst. Bestemmelsen i 1. pkt. finder ikke

anvendelse på gengivelse eller eksemplarspredning, der sker i erhvervsøjemed.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på lydoptagelser af litteræ-

re værker eller på gengivelser, der udelukkende består af lydoptagelser af mu-

sikværker.

Stk. 3. Lydoptagelser af udgivne litterære værker må gengives og spredes til

brug for syns- og læsehandicappede, når det ikke sker i erhvervsøjemed. Op-

havsmanden har krav på vederlag. Kan der ikke opnås enighed om størrelsen af

vederlaget, kan hver af parterne forelægge spørgsmålet for Ophavsretslicens-

nævnet, jf. § 47.

Stk. 4. Statslige eller kommunale institutioner og andre sociale eller almennyt-

tige institutioner kan til brug for syns- og hørehandicappede ved lyd- eller bil-

ledoptagelse fremstille eksemplarer af værker, der udsendes i radio eller fjern-

syn, såfremt betingelserne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt. Sådanne opta-

gelser må kun udnyttes inden for virksomhed, som omfattes af den i § 50 for-

udsatte aftale.

Side 12 af 22

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ministeriet for Sundhed- og Forebyggelses område

Spørgsmål om især alder er reguleret i en række sammenhænge i sundhedslov-

givningen. Som eksempler kan nævnes bestemmelserne vedr. mindreåriges

adgang til at samtykke til behandling og aktindsigt (Sundhedslovens § 17),

adgangen til at oprette livstestamenter (Sundhedslovens § 26), transplantation

fra levende og afdøde personer (Sundhedslovens §§ 52 og 53), reglerne vedr.

valg af sikringsgruppe og praktiserende læge (Sundhedslovens §§ 58 og 59), og

en række alderskrav i forbindelse med vaccinations- og screeningsprogrammer

(f.eks. i forbindelse med HPV-vaccine og screening for brystkræft og livmo-

derhalskræft).

Aldersbestemmelserne i sundhedslovgivningen vurderes fortsat at være objek-

tivt og sagligt begrundet i legitime og faglige hensyn. Det kan dog ikke på nu-

værende tidspunkt udelukkes, at der vil kunne blive behov for ændringer heri

som følge af en vedtagelse af direktivforslaget.

I forhold til direktivudkastets forbud mod diskrimination på grund af seksuel

orientering bemærkes, at ifølge Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 768 af

10. juli 2008 om sikkerhed ved bloddonation skal blodbankerne forud for tap-

ning af humant blod undersøge om donor er egnet til donation efter kriterier

nævnt i bilag 2 til bekendtgørelsen. Et af disse kriterier er seksuel adfærd, og

dette kan indebære udelukkelse af donorer "som på grund af deres seksuelle

adfærd er udsat for stor risiko for at påføre sig alvorlige smitsomme sygdom-

me, der kan overføres med blodet".

Begrundelsen for kravene i bekendtgørelsen er dels at sikre bloddonorer bedst

muligt mod komplikationer ved tapning, dels at opnå bedst mulig sikkerhed

ved anvendelse af lægemidler, der er fremstillet af humant blod. For at opnå

dette udelukkes personer, hvor der er en potentiel risiko for overførsel af infek-

tion med blodet.

Bekendtgørelsen er gennemførelse af direktiv 2004/33/EF.

Fødevareministeriets område

Direktivet vurderes ikke at have konsekvenser indenfor Fødevareministeriets

område.

Det kan dog nævnes, at der i Fødevareministeriets lovgivning findes visse reg-

ler, som indeholder krav om, at en ansøger skal have en vis alder for at få del i

et gode eller lignende. Der kan til eksempel være tale om den såkaldte "Yngre

jordbruger-ordning", hvor en ansøger bl.a. skal være under 40 år for at kunne

opnå de særligt gunstige lån, som er omfattet af ordningen. Men sådanne ek-

sempler, hvor der er fastsat særlige alderskriterier i national lovgivning på Fø-

devareministeriets område, er ikke i strid med direktivforslaget, idet kriterierne

er objektive, sagligt begrundet og proportionelle, jf. forslagets artikel 2, stk. 6

Økonomi- og Erhvervsministeriets område

Af art. 4.1.a fremgår det, at "Det forudsættes, at der indføres de nødvendige

foranstaltninger, herunder ved rimelige ændringer og tilpasninger, så handicap-

pede gives reel og lige adgang til social beskyttelse, sociale goder, sundheds-

ydelser og uddannelse samt adgang til og levering af varer og tjenester, herun-

der bolig og transport, som er tilgængelige for offentligheden. Sådanne foran-

staltninger bør ikke medføre en uforholdsmæssig stor byrde..."

Det vurderes, at forslaget gælder både nye og eksisterende bygninger.

Side 13 af 22

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I art. 4.2. er listet en række forhold, der skal tages i betragtning, når "en ufor-

holdsmæssig stor byrde" skal vurderes. Det er dog ikke muligt på baggrund af

teksten at vurdere de statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser af

direktivforslaget, som vil kunne være betragtelige afhængig af den nærmere

definition af "en uforholdsmæssig stor byrde". Økonomi- og Erhvervsministe-

riet har behov for en nærmere afklaring af ordlyden af art. 4.1

Justitsministeriets område

Forslaget ses umiddelbart at berøre følgende regler inden for Justitsministeriets

område:

I henhold til spillekasinolovens § 8, stk. 1, må kun personer over 18 år få ad-

gang til et spillekasino. Ifølge forarbejderne til bestemmelsen genfindes et så-

dant krav i andre landes lovgivning om spillekasinoer. Det er Justitsministeriets

umiddelbare opfattelse, at bestemmelsen, hvis direktivforslaget vedtages i sin

nuværende form, vil kunne opretholdes med henvisning til direktivets artikel 2,

stk. 6.

Ifølge notarialbekendtgørelsens § 4, stk. 1, skal den, der anmoder om foretagel-

se af en notarialforretning, om nødvendigt sørge for medvirken af en tolk eller

døvetolk, som notaren kan godkende. Det er umiddelbart Justitsministeriets

opfattelse, at det må anses for tvivlsomt, om kravet kan opretholdes, hvis direk-

tivforslaget vedtages i sin nuværende form.

Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv., jf. lovbekendtgø-

relse nr. 626 af 29. september 1987, som ændret ved lov nr. 433 af 31. maj

2000, indeholder et forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv. inden

for erhvervsmæssig eller almennyttig virksomhed. Det er ifølge denne lov for-

budt på grund af en persons race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse,

tro eller seksuelle orientering at nægte at betjene den pågældende på samme

vilkår som andre eller at give en person adgang på samme vilkår som andre til

sted, forestilling, udstilling, sammenkomst eller lignende, der er åben for al-

menheden. Overtrædelse af denne lov straffes med bøde eller fængsel indtil 6

måneder.

Den nævnte lov omfatter ikke forskelsbehandling på grund af handicap eller

alder, og loven omfatter endvidere ikke uagtsomme forhold.

De i straffeloven og retsplejeloven (vedrørende behandlingen af straffesager)

indeholdte bestemmelser med aldersgrænser mv., omfattes ikke af direktivfor-

slagets anvendelsesområde, jf. forslaget til artikel 3, stk. 1. Regulering af disse

områder er i øvrigt ikke omfattet af de beføjelser, som EF-traktaten tillægger

Fællesskabet.

Justitsministeriet har noteret sig, at forslaget ikke berører national ret vedrøren-

de civilstand eller familiemæssig status, herunder adoption og reproduktive

rettigheder, jf. forslagets artikel 3, stk. 2. Det skal i den forbindelse understre-

ges, at registrerede partnerskaber ikke i medfør af lov om registreret partner-

skab fuldt ud ligestilles med ægteskaber.

Domstolsstyrelsen har over for Justitsministeriet oplyst, at styrelsen ikke på det

foreliggende grundlag kan vurdere, om gennemførelsen af direktivet vil medfø-

re øgede krav om tilgængelighed til retsbygningerne udover, hvad der allerede

følger af gældende lovgivning. Dette afhænger således af, hvorledes direktivet

gennemføres.

Side 14 af 22

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Domstolsstyrelsen har bl.a. oplyst, at hovedparten af domstolenes nuværende

lokaler er beliggende i bygninger, som er opført på et tidspunkt, hvor der ikke

blev taget særlige hensyn til handicappede, og at styrelsens mulighed for at

tilpasse de eksisterende retsbygninger til de enkelte behov er begrænset af en

række praktiske og økonomiske forhold, herunder i forbindelse med fredede

bygninger.

Domstolsstyrelsen har endvidere oplyst, at det følger af domstolsreformen, at

en stor del af byretterne over de næste år flytter til nye lokaler. En betydelig del

af de tilgængelighedsproblemer, der i dag måtte være rundt omkring ved retter-

ne, vil mindskes i forbindelse med udmøntningen af reformen, da alle gælden-

de myndighedskrav om tilgængelighed vil blive efterlevet i de nye retsbygnin-

ger.

På den baggrund har Domstolsstyrelsen oplyst, at i det omfang, der i medfør af

forslaget måtte blive fastsat øgede krav om tilgængelighed, vil det kunne med-

føre øgede udgifter for Danmarks Domstole.

Undervisningsministeriets område

Forbud mod diskrimination for alder

For så vidt angår direktivudkastets forbud mod diskrimination pga. alder skal

Undervisningsministeriet gøre opmærksom på, at der i love og bekendtgørelser

findes alderskrav og aldersbegrænsninger. Som eksempler kan især nævnes

bestemmelser, der udgør kriterier for udløsning af statstilskud for eleverne på

skoler:

§ 13, stk. 1, Lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og

håndarbejdsskoler (frie kostskoler), jf. lovbekendtgørelse nr. 785 af 18. juli

2008, indeholder krav til minimums- og maximumsalder for elever på folke-

højskoler, ungdomshøjskoler, efterskoler og husholdningsskoler.

§ 8, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 702 af 30. juni 2008, om tilskud til frisko-

ler og private grundskoler m.v. indeholder minimums- og maximumsalder for

at elever kan indgå i opgørelsen af skolens elevtal og dermed få statstilskud.

Det skal bemærkes, at alderskriterierne svarer til folkeskolens, jf. folkeskolelo-

vens § 20, stk. 1, om aldersgrænser for kommunernes pligt til at sørge for un-

dervisning.

§ 1, stk. 1, i lov om produktionsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 785 af 6.

juli 2006, indeholder krav til maximumsalder for deltagere på produktionssko-

le.

På bestyrelsesområdet er der et krav om, at medlemmer i de selvejende uddan-

nelsesinstitutioners bestyrelser er myndige.

Da aldersbestemmelserne i disse love er objektivt og sagligt begrundede i legi-

time hensyn til undervisningssystemets indretning og sammenhæng i Danmark,

forventes det ikke, at disse krav vil være i modstrid med direktivet.

Forbud mod diskrimination for religion eller tro

For så vidt angår direktivudkastets forbud mod diskrimination p. g. a. religion

eller tro skal Undervisningsministeriet gøre opmærksom på, at de frie grund-

skoler som udgangspunkt selv beslutter, hvilke elever skolen vil optage. Det

fremgår dog af bemærkningerne til L 105, folketingssamling 2004-05 (2. sam-

ling), at: "De frie grundskoler er omfattet af lov om etnisk ligebehandling og

lov om inkorporering af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Sko-

lerne må således ikke forskelsbehandle på grund af race eller etnisk oprindelse,

herunder i forbindelse med beslutningen om, hvem de vil have som elever. I

Side 15 af 22

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

øvrigt henvises til bemærkningerne til forslag 3 nedenfor." Og af bemærknin-

gerne til nr. 3 fremgår det: "Det vil som følge heraf være i strid med bestem-

melsen, hvis skolen i sin optagelsespraksis udøver diskrimination på baggrund

af køn eller etnisk oprindelse. Bestemmelsen vil derimod ikke afskære skoler,

der bygger på en bestemt religiøs overbevisning, fra kun at have elever med

den samme religiøse overbevisning, som skolen eller kun have elever, hvis

forældre har den samme overbevisning som skolen."

Direktivforslaget forventes ikke at få konsekvenser for lov om frie grundskoler.

Tilsvarende principper gælder for de frie kostskoler.

Forbud mod diskrimination af mennesker med handikap

For så vidt angår direktivforslagets forbud mod diskrimination af mennesker

med handicap, findes på ministeriets område en del regelsæt om tilskud til spe-

cialundervisning og lignende, der foregår på de selvejende uddannelsesinstitu-

tioner.

Det er umiddelbart vanskeligt at vurdere forslagets konsekvenser på området,

herunder med hensyn til eventuelle merudgifter i form af krav om større tilskud

til mennesker med handikap.

På det frie skoleområde findes følgende tilskudsmuligheder til specialundervis-

ning:

I henhold til § 25, stk. 1, i lov om frie kostskoler yder staten tilskud efter en

fastsat takst til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand for

elever med særlige behov, herunder til skoler med et samlet særligt undervis-

ningstilbud. Endvidere afsættes der på de frie kostskolers område på de årlige

finanslove særlige tilskud til dækning af ekstraudgifter, der er godkendt af un-

dervisningsministeren, til lærertimer, praktisk medhjælp og hjælpemidler til

elever med svære handicap, jf. § 25, stk. 2, i lov om frie kostskoler.

På de frie grundskolers område afsættes på de årlige finanslove særlige tilskud

til specialundervisning og til dækning af ekstraudgifter til lærertimer, praktisk

medhjælp, hjælpemidler og befordring af elever med svære handicap. Styrelsen

for Statens Uddannelsesstøtte fordeler tilskuddet mellem skolerne efter ansøg-

ning, jf. § 11, stk. 1 nr. 1, og § 11, stk. 2, i lov om friskoler og private grund-

skoler m.v.

I henhold til § 13, stk. 1, i lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og

kurser til højere forberedelseseksamen yder staten tilskud efter en fastsat takst

til de private gymnasieskoler m.v. til dækning af ekstraudgifter til lærertimer,

praktisk medhjælp, hjælpemidler og befordring af elever og kursister med svæ-

re handicap. Tilskuddets størrelse fastsættes på de årlige finanslove.

Vedr. produktionsskoler:

Ifølge § 2, stk. 6, nr. 3, i lov om produktionsskoler kan specialundervisning og

anden specialpædagogisk bistand indgå i et produktionsskoletilbud. Produkti-

onsskolerne er dermed ikke ifølge produktionsskoleloven forpligtet til at tilby-

de denne type undervisning og bistand. Der ydes endvidere ikke ekstra statstil-

skud til skoler, der lader specialundervisning og anden specialpædagogisk bi-

stand indgå i et produktionsskoletilbud. En sådan produktionsskole må derfor

ansøge den unges bopæls kommune om at få dækket de meromkostninger, der

er ved specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til den pågæl-

dende unge.

Side 16 af 22

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I forhold til forslagets forbud mod diskrimination af mennesker med handicap,

kan det oplyses, at der i det institutionelle lovgrundlag for ungdomsuddannel-

sesområdet findes hjemler til specialpædagogisk støtte. For så vidt angår Åben

Uddannelse, hvor der ikke er nogen eksplicit hjemmel til specialpædagogisk

støtte, må en nærmere vurdering af problemstillingen imidlertid bero på en

nærmere redegørelse for direktivets rækkevidde i forhold til eksempelvis den af

Danmark undertegnede FN-konvention om rettigheder for personer med handi-

cap og en nærmere udredning af Åben Uddannelseslovens sammenhæng med

handicapkompenserende foranstaltninger i anden lovgivning.

Forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne

Lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voks-

ne (lovbekendtgørelse nr. 16 af 7. januar 2005, som ændret senest ved lov nr.

557 af 6. juni 2007) indeholder ikke regler om specialpædagogisk støtte. Der er

heller ikke mulighed for at yde specialpædagogisk støtte hertil i henhold til lov

om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser (lovbekendtgørelse

nr. 210 af 1. marts 2007).

Det må imidlertid forventes, at en gennemførelse af forslaget vil kunne medfø-

re krav om en tilsvarende ordning, som er gældende for de videregående ud-

dannelser. Det vil især kunne blive aktuelt for den forberedende voksenunder-

visning. For ordblindeundervisningen vil yderligere specialpædagogisk støtte

kun blive aktuelt i helt særlige tilfælde, fx blinde ordblinde.

Det fremgår af forslagets artikel 14 om sanktioner, at sanktionerne blandt andet

kan bestå af betaling af kompensation. Afdelingen for Grundskole og Folkeop-

lysning går ud fra, at sanktionerne i artikel 14's forstand er indeholdt i dansk

rets almindelige erstatningsregler.

Bemærkninger, der vedrører aldersgrænserne i SU- og SVU-lovgivningen

SU-Styrelsen har gennemgået aldersgrænserne i lovgivningen inden for Styrel-

sens område og er nået til det resultat, at de alle er objektivt begrundet i et legi-

timt formål inden for rammerne af dansk ret:

SU-loven

Lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 789 af 11. septem-

ber 2003, indeholder 2 aldersgrænser vedrørende den studerende selv, en 18 års

grænse og en 20 års grænse.

18 års aldersgrænsen: Det er efter § 2, stk. 1, nr.3, i SU-loven en betingelse for

at få SU til ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse, at den uddan-

nelsessøgende er fyldt 18 år. Indtil dette tidspunkt er den uddannelsessøgende

omfattet af forældrenes forsørgelsespligt. Der kan tidligst gives SU fra begyn-

delsen af det kvartal, der følger efter den dato, hvor den uddannelsessøgende er

fyldt 18 år. Det hænger sammen med, at ydelser efter reglerne om børnefami-

lieydelse og børnetilskud bortfalder med udgangen af det kvartal, hvori den

unge er fyldt 18 år. Denne aldersgrænse er således fastsat under hensyntagen til

disse forhold.

20 års aldersgrænsen - SU til uddannelsessøgende over 20 år og uddannelses-

søgende under 20 år i videregående uddannelse: Uddannelsessøgende over 20

år og uddannelsessøgende under 20 år i videregående uddannelse får tildelt SU

uafhængigt af forældrenes indkomst, og de får tildelt SU med satsen for hjem-

Side 17 af 22

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

meboende, hvis de er hjemmeboende, eller satsen for udeboende, hvis de er

udeboende. Se § 8 i SU-loven.

20 års aldersgrænsen - SU til uddannelsessøgende under 20 år i ungdomsud-

dannelse: Uddannelsessøgende, der er under 20 år og i gang med en ungdoms-

uddannelse, får tildelt SU på grundlag af forældrenes indkomstforhold, idet det

ved tildeling af SU har været nødvendigt at foretage en vurdering af, hvordan

de økonomiske midler, der er til rådighed på området, skal fordeles på de ud-

dannelsessøgende. Se § 8, stk. 2, i SU-loven. I den prioritering er der truffet

politisk beslutning om, at der skal tages hensyn til forældrenes indkomstforhold

ved tildeling af SU til denne gruppe uddannelsessøgende. Det er dog kun til-

lægget til grundstipendiet, der reguleres i forhold til forældrenes indkomst. Der

er mulighed for forhøjet studielån, når stipendiet er nedsat på grund af foræl-

drenes indkomst.

Endvidere får alle i denne gruppe som udgangspunkt tildelt SU med satsen for

hjemmeboende. Se § 8, stk. 3, i SU-loven. Langt de fleste i denne gruppe bor

faktisk hjemme. Hensigten med reglen om at tildele SU med hjemmeboende-

satsen til disse unge har været at modvirke, at de helt unge støttemodtagere, der

typisk er under gymnasial uddannelse eller i en skoleperiode under erhvervsud-

dannelse, flytter hjemmefra reelt eller proforma, for at opnå højere SU som

udeboende. SU-reglerne giver mulighed for dispensation, så den uddannelses-

søgende får SU med satsen for udeboende i tilfælde, hvor det er forståeligt, at

den pågældende flytter hjemmefra, fx i tilfælde, hvor den uddannelsessøgendes

forældre bor langt fra uddannelsesstedet, eller hvor transportforholdene mellem

hjemmet og uddannelsesstedet er dårlige.

20 års aldersgrænse - SU til udenlandske statsborgere, der rejser ind i landet,

før de fylder 20 år Efter § 61,stk. 1, nr. 4, i SU-bekendtgørelsen, bekendtgørel-

se nr. 469 af 3. juni 2003, får udenlandske statsborgere, der sammen med deres

forældre har taget fast ophold i Danmark og ved indrejsen i landet ikke var

fyldt 20 år, SU på samme betingelser som danske statsborgere til uddannelser i

Danmark. Man har ikke ønsket at afskære personer, der i en så ung alder bosæt-

ter sig her i landet sammen med deres forældre, fra at få SU.

I SU-reglerne indenfor tildelingsområdet findes aldersgrænser vedrørende den

uddannelsessøgendes familie, herunder søskende og børn, jf. § 25, stk. 4, i SU-

loven om fradrag for søskende i forældreindkomsten, og § 62, stk. 2, nr. 1, i

SU-bekendtgørelsen om pasning af egne børn under 12 år, samt § 19 c, stk. 1,

nr. 1, i SU-bekendtgørelsen om forsørgertillæg.

II. Aldersgrænser i SVU

I lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), jf. lovbekendtgørelse nr. 319

af 20. marts 2007, findes der både øvre og nedre aldersgrænser.

Med voksen- og efteruddannelsesreformen, som blev vedtaget i Folketinget i

maj 2000, skete der en målretning og forenkling af den offentlige involvering i

støtte til dækning af mistet arbejdsfortjeneste i forbindelse med voksnes delta-

gelse i voksen- og efteruddannelse. Målretningen er bl.a. sket ved, at der til

uddannelser i det ordinære uddannelsessystem kun gives SU, mens den højere

støtte til voksne - SVU eller godtgørelse til deltagelse i erhvervsrettet voksen-

og erhvervsuddannelse (VEU-godtgørelse) - gives til uddannelser i voksenud-

dannelsessystemet.

Side 18 af 22

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Baggrunden for SVU-loven er at skabe rammer for de offentlige uddannelser

på voksen- og efteruddannelsesområdet, som sikrer, at voksne har adgang til at

lære og udvikle kompetencer gennem hele livet. Sigtet er at give voksne et

økonomisk grundlag for at deltage i undervisning på folkeskoleniveau, i gym-

nasial uddannelse og i videregående uddannelse. VEU-godtgørelse gives til

voksnes deltagelse i erhvervsrettet uddannelse til og med erhvervsuddannelses-

niveau.

Det fremgår af § 2, stk. 2, nr. 1, i SVU-loven, at der gives SVU til uddannelses-

søgende, der er i alderen fra 25 år og op til 65 år, jf. dog stk. 2, hvorefter ud-

dannelsessøgende, der er i alderen 20 og op til 25 år kan få SVU til forbereden-

de voksenundervisning (FVU) og specialundervisning for voksne. Endelig er

der med hjemmel i § 2, stk. 6, fastsat regler om, at aldersbetingelsen kan fravi-

ges i forbindelse med jobrotation.

Generelle regler

Mindst 25 år

Som ovenfor nævnt skal man være fyldt 25 år for at få SVU. Baggrunden her-

for er, at de unge uddannelsessøgende skal uddanne sig i det ordinære uddan-

nelsessystem, hvor forsørgelses-grundlaget er statens uddannelsesstøtte (SU).

SVU dækker primært tabt arbejdsfortjeneste eller arbejdsmulighed ved delta-

gelse i uddannelse for voksne personer, der har tilknytning til arbejdsmarkedet.

SVU er således for voksne, der parallelt med deres beskæftigelse vil videreud-

danne sig.

Op til 65 år

Den tidligere øvre grænse på 60 år blev med virkning fra 1. januar 2005 ændret

til 65 år. Formålet med ændringen var at forbedre medarbejdernes mulighed for

at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet, efter de er fyldt 60 år. Loven er

efterfølgende ændret, således at den øvre aldersgrænse for SVU fra 1. juli 2009

følger pensionsalderen. Der er således sikret en sammenhæng mellem den øvre

aldersgrænse for SVU og overgangen til pensionsalderen.

Fravigelser af alderskrav

20 – 24 år

Med SVU-loven er der givet adgang til, at unge uddannelsessøgende kan få

SVU til deltagelse i FVU og specialundervisning for voksne. Alderskravet om

at være fyldt 25 år er fraveget for at skabe overensstemmelse med muligheder-

ne for at få VEU-godtgørelse ved deltagelse i bl.a. kompetenceafklarende for-

løb under grundlæggende voksenuddannelse, som kan bevirke, at den uddan-

nelsessøgende skal gennemføre et FVU-forløb.

Under 25 år

For undervisning, der sker som led i jobrotation, er kravet om at være fyldt 25

år fraveget, fordi man har ønsket at videreføre disse regler fra den tidligere

uddannelsesorlov.

Integrationsministeriets område

Forslaget vurderes ikke at have konsekvenser indenfor Integrationsministeriets

område. Ministeriet lægger blandt andet til grund, at det udtrykkeligt fremgår

Side 19 af 22

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af direktivforslaget, at det ikke omfatter udlændingeområdet, jf. artikel 3, stk. 5

i den danske udgave.

Det er endvidere Integrationsministeriets opfattelse, at der dog i visse tilfælde

kan være saglige grunde til forskelsbehandling, f.eks. mellem forskellige tros-

retninger mv., og at det derfor er vigtigt, at der er den fornødne fleksibilitet i

direktivforslagets bestemmelser.

Skatteministeriets område

Skatteministeriets lovgivning indeholder ikke bestemmelser med det sigte at

diskriminere. Forslaget er imidlertid så bredt formuleret, at det umiddelbart kan

medføre en del fortolkningsspørgsmål. Det oplyses, at skattelovgivningen in-

deholder en række afgrænsninger i forhold til alder. Dette gælder både mht.

forholdet børn/voksne og ældre/pensionister, men også inden for disse katego-

rier, jf. børnefamilieydelsens 3 satser (afhængig af alder), og det i sidste sam-

ling gennemførte lovforslag om skattenedslag for seniorer, der fylder 64 år i

2010-16. Sidstnævnte omfatter således ikke andre aldersgrupper, herunder per-

soner, der allerede er fyldt 64 år.

Transportministeriets område

Udgangspunktet for tiltag til at fremme ligebehandling uden for arbejdsmarke-

det vil fortsat være ”rimelig tilpasning”. Sådanne tilpasninger kan forventes

gennemført, hvis de ikke medfører en ”uforholdsmæssig stor byrde” for den

part, der har ansvaret for/konfronteres med kravet om relevant tilpasning.

Direktivet vurderes ikke at have konsekvenser inden for Transportministeriets

område.

Videnskabsministeriets område

Direktivet vurderes ikke at have konsekvenser indenfor Videnskabsministeriets

område.

Kirkeministeriets område

Direktivet vurderes ikke at have konsekvenser indenfor Kirkeministeriets om-

råde, idet folkekirkens virksomhed og dens forhold til staten er undtaget fra

direktivets anvendelsesområde.

Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet

eller beskyttelsesniveauet

Velfærdsministeriet har nedsat en følgegruppe, som bl.a. har til opgave at fore-

tage en analyse af forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøko-

nomien, miljøet og beskyttelsesniveauet. Når resultatet heraf foreligger, vil det

tilgå Folketingets Europaudvalg.

Høring

Forslaget er sendt i høring i Specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale

forhold. Forslaget vil adhoc også blive sendt til andre relevante organisationer i

høring, jævnfør direktivets anvendelsesområde.

Kommunernes Landsforening

KL finder det problematisk, at alder indgår på lige fod med de resterende ret-

tigheder. KL finder det nødvendigt, at der tages et klart forbehold for alder, og

at det udgår som diskriminationskriterium i direktivforslaget.

Side 20 af 22

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KL finder at artikel 3 vedr. uddannelse, artikel 7 vedr. klageadgang, artikel 13

vedr. overholdelse samt artikel 14 vedr. sanktioner bør udgå, idet alle områder

er et nationalt anliggende.

Dansk Arbejdsgiverforening

Forslaget kan efter DA’s opfattelse få implikationer på arbejdsmarkedet og det

almindelige kernestof i arbejds- og ansættelsesretten.

DA bemærker, at forslagets henvisninger til en række internationale instrumen-

ter, herunder FN, EU’s Charter samt den Europæiske Menneskerettighedskon-

vention m.v. giver både juridisk og politisk rum for, at man via direktivforsla-

get bidrager til at regulere diskriminations- og forskelsbehandlingsområdet

mere vidtgående end direktivforslaget selv.

DA anbefaler, at alle indledende betragtninger, der har til formål at indskrænke

direktivets område, flyttes fra direktivets såkaldte betragtninger og indsættes i

selve direktivteksten med henblik på. at opnå en højere vægtning.

Danske Handicaporganisationer

Danske Handicaporganisationer betragter direktivforslaget som et positivt

skridt. Danske Handicaporganisationer har dog en række forslag til at styrke

visse bestemmelser i direktivforslaget med henblik på en effektiv diskriminati-

onsbeskyttelse for personer med handicap samt de øvrige grupper, som direk-

tivforslaget dækker.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening

FA finder det nødvendigt, at der tages et klart forbehold for, at alder inddrages

som diskriminationskriterium i direktivforslaget.

I lighed med KL finder FA, at artikel 3 vedr. uddannelse, artikel 7 vedr. klage-

adgang, artikel 8 vedr. bevisbyrde, artikel 13 vedr. overholdelse samt artikel 14

vedr. sanktioner bør udgå, idet alle områder er et nationalt anliggende.

FA gør ligeledes opmærksom på, at direktivforslagets henvisning til en række

internationale instrumenter kan betyde et reel bredere anvendelsesområde, end

det fremgår af selve direktivforslaget.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er som udgangspunkt positiv over for en styrket indsats mod dis-

krimination og bakker op om håndhævelsen af menneskerettighederne.

På arbejdsmarkedet er der i dag i dansk lovgivning forbud mod forskelsbehand-

ling på grund af alder, handicap, køn, race og etnisk oprindelse, religion og tro

samt seksuel orientering. Udenfor arbejdsmarkedet er der forbud mod forskels-

behandling på grund af køn, race og etnisk oprindelse. Der er således ikke i dag

forbud mod diskrimination udenfor arbejdsmarkedet i forhold til alder, handi-

cap, religion eller tro og seksuel orientering.

Forslaget til direktiv, som det er fremlagt, giver dog anledning til en række

mere specifikke betænkeligheder, særligt af juridisk karakter, idet forslaget

indeholder en række vagt afgrænsede bestemmelser og ligeledes vagt udforme-

de undtagelser for direktivets anvendelsesområde. Dette kan medføre, at ret-

tighedernes omfang reelt vil skulle fastlægges ved domstolskontrol. Der bør

derfor arbejdes på en afklaring af rettighederne under de videre forhandlinger.

Side 21 af 22

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endelig er det nødvendigt at få belyst en række spørgsmål vedrørende forsla-

gets nærmere juridiske og økonomiske konsekvenser - herunder rækkevidden

af flere mere generelle afgrænsede bestemmelser, inden en nærmere holdning

fastlægges.

Regeringen vil arbejde for en afklaring af de afgrænsnings- og fortolknings-

spørgsmål, der knytter sig til direktivforslaget, navnlig i relation til beskyttelsen

mod forskelsbehandling på grund af alder og handicap.

Generelle forventninger til andre landes holdninger.

Én medlemsstat har i første omgang givet udtryk for stor skepsis over forslaget,

mens de øvrige i varierende grad må forventes at støtte forslagets principper,

idet dog alle må forventes i lighed med Danmark at have behov for afklaring af

en række elementer i forslaget.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side 22 af 22