Notat
J.nr. 2008-241-0013
Grundnotat
vedrørende
forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 92/79/EØF, direk-
tiv 92/80/EØF og direktiv 95/59/EF for så vidt angår punktafgifts-
strukturen og –satserne for forarbejdet tobak, KOM(2008) 459 ende-
lig.
Resumé:
Forslaget indeholder en række vigtige ændringer af gældende fællesskabsregler
vedrørende afgifter på cigaretter og andre former for forarbejdet tobak.
Forslaget har til formål at modernisere og forenkle de nuværende regler, gøre
dem mere gennemsigtige og på bedre vis integrere hensynet til folkesundheden.
Herudover indebærer forslaget, at reglerne om punktafgift på finskåren røgto-
bak (rulletobak) i højere grad tilnærmes reglerne om punktafgift på cigaretter.
1. Baggrund
I henhold til artikel 4 i Rådets direktiv 92/79/EØF af 19. oktober 1992 om ind-
byrdes tilnærmelse af cigaretafgifterne og artikel 4 i Rådets direktiv 92/80/EØF
af 19. oktober 1992 om indbyrdes tilnærmelse af afgifterne på andre former for
forarbejdet tobak end cigaretter er Kommissionen pålagt hver fjerde år at gen-
nemgå det indre markeds tilfredsstillende funktion, punktafgiftssatsernes real-
værdi og traktatens bredere målsætninger.
Denne fjerde gennemgang er Kommissionens hidtil grundigste, og indeholder
flere væsentlige ændringer i den gældende fællesskabslovgivning med henblik
på at modernisere de nuværende regler og sikre lige konkurrencevilkår for de
europæiske virksomheder. Herudover er beskyttelse af folkesundheden en væ-
sentlig faktor i denne gennemgang.
Endelig indeholder forslaget en tilnærmelse af punktafgifterne på finskåren røg-
tobak (rulletobak) i forhold til punktafgift på cigaretter, hvilket var en målsæt-
Side 1 af 13