Miljø- og Planlægningsudvalget 2007-08 (2. samling)
KOM (2008) 0462 Bilag 1
Offentligt
DEPARTEMENTET
Kirst
MST LG
EUK
GRUNDNOTAT
Kommissionens forslag til Forordning om ændring af bilag IV og V til Europaparlamen-
tets og Rådets forordning (EF) nr. 850/2004 for så vidt angår behandling af affald med
indhold af persistente organiske miljøgifte i termiske og metalluriske produktionspro-
cesser
KOM(2008) 462
Resume
Kommissionen har oversendt et forslag til Rådet, som vedrører opdatering af bilag IV og V til
Forordning 850/2004 om persistente organiske miljøgifte.
Med forslaget ønsker kommissionen at bringe bilagene i overensstemmelse med Basel-
konventionens generelle tekniske retningslinjer for miljømæssigt forsvarlig håndtering af af-
fald, der består af, indeholder eller er forurenet med persistente organiske miljøgifte.
Dette indebærer, at termiske og metalluriske processer tilføjes listen over metoder til destruk-
tion eller irreversibel omdannelse af persistente organiske miljøgifte, samt at det tydeliggøres,
at den del af kasseret udstyr, som indeholder eller er forurenet med POP-stoffer, udskilles.
Forslaget indebærer endvidere, at de toksicitetsækvivalentsfaktorer, der i bilag IV og V til
POP-forordningen er benyttet til at beregne koncentrationsværdierne for PCDD og PCDF,
bliver revideret, så de stemmer overens med de ajourførte værdier fra Verdenssundhedsorga-
nisationen (WHO), der er baseret på de nyeste videnskabelige oplysninger.
Forslaget vurderes umiddelbart ikke at have miljømæssige, administrative eller økonomiske
konsekvenser for Danmark.
1. Status
Kommissionen sendte den 16. juli 2008 ovennævnte forslag til Rådet. Forslaget har hjemmel i
TEF artikel 175. Sagen er henvist til behandling i Rådet i henhold til proceduren i artikel 5 i
Rådets afgørelse 1999/468/EF, da der ikke var tilstrækkeligt fremmøde i Komitéen ved be-
handlingen i maj måned. Efter denne procedure vedtages de foreslåede foranstaltninger af
Kommissionen, hvis Rådet ikke ved udløbet af en frist på tre måneder, regnet fra forslagets
forelæggelse, har truffet nogen foranstaltning.