PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2008-09
KOM (2008) 0602 Bilag 2
Offentligt

GRUNDNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

18. november 2008

oeko

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af

(kapitalkravsdirektiverne) - direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF – om

banker tilsluttet centrale organer, visse komponenter i egenkapitalen,

store engagementer, tilsynsordninger og krisestyring – KOM(2008)-

602

Resumé

Forslaget er i det væsentligste en direkte opfølgning af ECOFINs køre-

plan som opfølgning på den aktuelle finansielle uro. De er også delvist et

svar på de seneste henstillinger fra G-7 Forummet for Finansiel Stabilitet.

De vigtigste elementer i forslaget omhandler en forbedret forvaltning af

store engagementer, en forbedring af kvaliteten af kreditinstitutters kapi-

tal, en forbedret styring af likviditetsrisici, en forbedret risikoforvaltning

af securitiserede produkter samt et forbedret tilsyn med grænseoverskri-

dende kreditinstitutkoncerner bl.a. på likviditetsområdet.

1. Baggrund og indhold

Forslaget blev fremlagt onsdag den 1. oktober 2008, og på dansk den 7.

oktober 2008. Kommissionen har den 1. oktober 2008 fremlagt en konse-

kvensanalyse

af forslaget.

Kapitalkravsdirektiverne har til formål at sikre, at kreditinstitutter og in-

vesteringsselskaber er finansielt sunde.

Som følge af udviklingen og uroen på finansmarkederne siden sommeren

2007 fremlagde ECOFIN i oktober 2007 en køreplan, der igangsatte en

række omfattende analyser og vurderinger af behovet for eventuelle juste-

ringer i lovgivningen og de reguleringsmæssige rammer for den finansiel-

le sektor.

Et element i denne plan er et forslag om tilpasninger i de gældende euro-

pæiske tilsynsregler for kreditinstitutter og investeringsselskaber (institut-

ter). Målet med ændringerne er at sikre en passende beskyttelse af kredi-

torernes interesser og finansiel stabilitet.

Forslaget skal ses i sammenhæng med to gennemførelsesdirektiver om

tekniske ændringer af kapitalkravsdirektivet. Gennemførelsesdirektiverne

blev godkendt af Det Europæiske Bankudvalg den 24. september 2008.

http://ec.europa.eu/internal_market/bank/docs/regcapital/impact_assessment_en.pdf

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2/14

Direktivforslaget vil revidere direktiv 2006/48/EF om adgang til at optage

og udøve virksomhed som kreditinstitut og direktiv 2006/49/EF om kra-

vene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag. Det

skal bemærkes, at denne ændring næppe forventes at være den eneste

ændring af dette direktiv som følge af krisen. Der er således også i EU

iværksat et arbejde i forhold til procyklialiteten af kapitalkravene.

Dato for ikrafttræden af de reviderede regler foreslås til den 31. marts

2010. Reglerne skal være implementeret og offentliggjort senest den 31.

januar 2010 i den nationale lovgivning.

Securitisering

Forslaget tager sigte på at imødegå risikoen for en lemfældig og på anden

måde uhensigtsmæssig kreditpolitik i forbindelse med ydelse af lån, hvor

kreditrisikoen på lånene ikke beholdes af den oprindelige låneudbyder, men

i stedet gennem mere eller mindre gennemskuelige transaktioner overføres

til en tredjepart.

En securitisering er en transaktion, hvor kreditrisikoen på en pulje af lån

overføres fra låneudbyderen (det eksponeringsleverende institut) til en sær-

skilt juridisk enhed, hvis eneste aktivitet består i at udstede obligationer med

sikkerhed i de underliggende lån. Betalingerne i tilknytning til de udstedte

obligationer betinges udelukkende af rente og afdragsbetalingerne på de un-

derliggende lån. Transaktionen tilrettelægges og formidles ofte af et kredit-

institut, der er specialiseret i den type transaktioner (det organiserende insti-

tut).

En forudsætning for, at transaktionen underlægges de særlige regler for ka-

pitaldækning af securitiseringer, er, at de udstedte obligationer er opdelt i

trancher. En trancheopdeling indebærer, at betalingerne fra de underliggen-

de lån først tilfalder investorerne, som har erhvervet obligationerne i den

bedste tranche, og først når disse fået deres tilgodehavender, tilfalder beta-

lingerne fra de underliggende lån obligationsindehaverne af de underlig-

gende trancher, således at betalingerne først tilgår indehaverne af obligatio-

nerne i den næstbedste tranche og så fremdeles. Dette indebærer, at tabene

på de underliggende lån først bæres af indehaverne af de dårligste trancher,

og efterfølgende bæres af de mellemliggende trancher osv. Det er denne

trancheopdeling, der kan gøre transaktionerne vanskelige at gennemskue og

vanskelige at vurdere kreditmæssigt, navnlig når der er tale om gen-

securitiseringer af trancher fra tidligere securitiseringer. De obligationer, der

udstedes i de enkelte trancher, kaldes i det følgende securitiseringspositio-

ner. Securitiseringspositioner kan dog også omfatte andre typer eksponerin-

ger over for securitiseringer, herunder likviditetsfaciliteter. Forslaget består

af følgende elementer:

I forslaget stilles krav til institutter, der er investorer i securitiseringspositio-

ner:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3/14



Et institut må kun investere i securitiseringer, såfremt de, der oprin-

deligt har udstedt lånet mv., har udstedt en udtrykkelig forpligtelse

til løbende at opretholde en væsentlig økonomisk interesse og aldrig

mindre end 5 pct. i positioner med den samme risikoprofil, som den

kreditinstituttet er eksponeret overfor. Tilsynsmyndigheder skal

kunne dispensere fra dette krav i perioder, hvor markedet er under

likviditetspres. Kravet skal gælde fra 1. januar 2011.

Et institut, der investerer i en securitiseringsposition, skal være i

stand til løbende at dokumentere over for tilsynsmyndighederne, at

de for hver enkelt securitiseringsposition, som de indehaver, har en

omfattende og grundig forståelse af alle elementer i securitiseringen.

Dette omfatter bl.a. en forståelse af risiciene på de underliggende

lån og værdiansættelsen af eventuelle sikkerheder, der ligger til

grund for de underliggende lån. Endvidere skal institutterne bl.a.

gennemføre stresstest. Opfylder institutter, der investerer i securiti-

seringspositioner, ikke dette krav, skal securitiseringspositionerne

kapitaldækkes krone for krone.

Et institut, der investerer i en securitiseringsposition, skal have for-

melle forretningsgange med henblik på at overvåge information

over udviklingen i de underliggende lån, der indgår i securitiserin-

gen. Opfylder institutter, der investerer i securitiseringspositioner,

ikke dette krav, skal securitiseringspositionerne kapitaldækkes kro-

ne for krone.



Krav til eksponeringsleverende institutter og organiserende institutter:



Eksponeringsleverende institutter og organiserende institutter skal

underlægge de lån, der securitiseres, samme kreditpolitik, som lån,

der ikke securitiseres - herunder kriterier for kreditgivning,.



Eksponeringsleverende institutter og organiserende institutter skal

overfor investorerne oplyse, hvorledes instituttet opfylder sin for-

pligtelse til at bibeholde en økonomisk interesse i de securitiserin-

ger, de er involveret i. Endvidere skal de sikre, at investorer og po-

tentielle investorer løbende har tilstrækkelig og tilgængelig informa-

tion om de underliggende lån, således at investorerne har et grund-

lag for at overvåge disse eksponeringer og gennemføre relevante

stress tests.

Tilsynsmyndighederne skal mindst en gang om året offentliggøre:

a) Oplysning om de metoder, de har benyttet til at sikre, at kravene til

investorer samt eksponeringsleverende og organiserende institutter

efterleves.

b) En beskrivelse af og oplysning om antal tiltag som myndigheden

har iværksat for at overvåge, at kravene til investorer samt ekspone-

ringsleverende og organiserende institutter efterleves.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4/14

c) Oplysning om antal og en kortfattet beskrivelse af de sager, hvor

myndigheden inden for de sidste 12 måneder har konstateret, at in-

vestorer eller eksponeringsleverende og organiserende institutter ik-

ke har efterlevet kravene.

CEBS (Det Europæiske Banktilsynsudvalg, hvori Finanstilsynet er medlem)

skal årligt rapportere til Kommissionen om tilsynsmyndighedernes overhol-

delse af deres oplysningsforpligtelse.

Regler om opgørelse af store engagementer.

De gældende regler vedrørende store engagementer er baseret på den ge-

nerelle antagelse, at institutterne spreder deres engagementer med deres

kunder. Formålet med at have regler om store engagementer er at forhin-

dre institutterne i at få uforholdsmæssige store tab som følge af en enkelt

kundes (eller forbundne kunders) nedbrud.

Kommissionens overordnede formål med de foreslåede ændringer er at

forenkle reglerne bl.a. ved at fjerne en række optioner og mindske rappor-

teringskravene. Visse investeringsforvaltningsvirksomheder med begræn-

set aktivitet forbliver undtaget fra direktiverne. Endelig forventes den fi-

nansielle stabilitet forøget ved, at institutternes eksponering overfor tredje

part bliver begrænset.

De forretningstyper, der undtages fra reglerne, udvides med visse forret-

ningstyper, der udføres for kunder, og som kun har en varighed på én for-

retningsdag ("money transmission", "securities clearing" og "settlement

services").

Institutterne pålægges endvidere at vurdere, om der er kundemæssigt

sammenfald i de tilfælde, hvor instituttet er involveret i forretningstyper

med underliggende aktiver ("looking through").

Det foreslås bl.a., at institutter, der har tilsynstilladelse til at anvende egne

metoder til at opgøre størrelse af risikovægtede poster (IRB-institutter),

altid skal indberette de 20 største engagementer.

Kommissionen foreslår som hovedregel, at engagementer med andre in-

stitutter ikke nedvægtes. Det foreslås, at disse engagementer ikke må

overstige 25 % af instituttets basiskapital eller EUR 150 mio. (svarende

til ca. 1,125 mia. kr.), hvis dette beløb er højere. Forslaget kan være en

lempelse for primært små- og mellemstore institutter og en stramning for

stor institutter. Kommissionen foreslår, at visse typer af forretninger med

andre institutter kan nedvægtes, forudsat at disse mellemværender ikke

indgår i modpartens basiskapital, ikke har en varighed udover næste

bankdag og er denomineret i medlemsstatens valuta. Det forudsættes, at

denne valuta ikke er EURO.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5/14

Det foreslås dog, at medlemslandene kan sætte en lavere grænse. Hvis

denne option udnyttes, skal Kommissionen underrettes.

Endvidere foreslås det, at den nuværende grænse for sum at store enga-

gementer på 800 %´s af kapitalgrundlaget udgår.

Der fjernes en del valgmuligheder for medlemslandene. Eksempelvis ud-

går muligheden for at tildele ikke-balanceførte poster med mellemliggen-

de/lav risiko en vægt på 50 %.

Det bemærkes, at muligheden for at nedvægte "covered bonds" er bibe-

holdt i direktivforslaget. Denne mulighed anvendes i Danmark.

Forslaget omhandler mulighederne for at nedvægte et engagement, hvis

der er taget pant i en beboelsesejendom eller en forretningsejendom (den-

ne mulighed indgik tidligere under artikel 113, stk. 3, litra p og q.). I den

udstrækning en offentlig vurdering anvendes, så forudsættes det, at denne

foretages en gang om året.

Regler for medregning af hybride kapitalelementer.

Hybride kapitalinstrumenter (hybrider) er passiver, der indeholder træk af

både aktiekapital og gæld.

Formålet med at udstede sådanne instrumenter er at dække kapitalkravet

og -behovet i et institut. Instrumentet appellerer til investorer, som er vil-

lige til at tage en større risiko end i fast forrentede produkter, og som der-

for forventer et højere afkast.

Anvendelsen af hybride kapitalinstrumenter har hidtil ikke været regule-

ret i direktiverne.

Forslaget introducerer en sondring mellem "kerneelementet" i institutter-

nes egenkapital og anerkendte hybridinstrumenter, der kan medregnes i

institutternes kernekapital.

Hybridinstrumenterne skal for at kunne medregnes i kernekapitalen dæk-

ke tab, tillade at udbetaling annulleres i kriseperioder, være "dybt efter-

stillet" under likvidation, og de skal være permanent tilgængelige, således

at der ikke hersker tvivl om, at de kan støtte indskyderne og andre kredi-

torer i krisetider.

Der foreslås en række grænser for medregning af de hybride kapitalele-

menter i basiskapitalen. Kommissionens begrundelse herfor er, at institut-

terne ikke i "omfattende" grad bør basere sig på hybride kapitalelementer

ved opgørelse af kernekapitalen. Kommissionen foreslår, at institutterne

får en overgangsperiode på indtil 30 år, hvor allerede udstedte instrumen-

ter efter nærmere regler kan medregnes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6/14

Direktivforslaget indeholder bestemmelser om offentliggørelse af speci-

fik information om de hybride kapitalelementer, herunder specielt dem,

der er omfattet af overgangsbestemmelserne.

Ændringer af regler om tilsynssamarbejde

Regler om informationsudveksling og samarbejde mellem tilsynsmyn-

digheder præciseres og effektiviseres i forslaget.

Tilsynsmyndigheders mandat udvides med en såkaldt EU-dimension, så-

ledes at de enkelte tilsynsmyndigheder i deres afgørelser skal tage højde

for virkningen af finansiel stabilitet i andre lande, navnlig i nødsituatio-

ner.

Informationsrettigheder til værtslandet for systemiske vigtige filialer for-

bedres. Værtlandets tilsynsmyndigheder kan anmelde over for tilsyns-

myndigheden med ansvar for det konsolideret tilsyn, at aktivitet i en filial

på dens territorium vurderes at være systemisk, og den kan derfor anmo-

de hjemlandets tilsynsmyndigheder om at indlede et tættere samarbejde.

Definitionen af systemiskhed er baseret på kvantitative og kvalitative kri-

terier. I tilfælde af uenighed mellem tilsyn i hjemland og værtsland om

aktiviteten er af systemisk karakter, træffer værtslandet den endelige af-

gørelse inden for 2 måneder.

Hertil kommer, at forslaget vil medføre, at der bliver etableret "tilsyns-

samarbejdskomiteer” (kollegier af tilsynsførende) for institutkoncerner,

der har aktiviteter i flere EU-lande med henblik på at lette tilsynet. Disse

samarbejdskomiteer skal være omdrejningspunkt om et forbedret samar-

bejdet mellem tilsynsmyndighederne. Det er ikke tanken, at etableringen

af tilsynssamarbejdskomiteer vil ændre på de kompetente myndigheders

beføjelser og ansvar.

Samarbejdskomiteerne skal udveksle information, kan indgå frivillige af-

taler om arbejdsdeling, planlægge inspektionsprogrammer, undgå over-

lappende handlinger i relation til indberetning og indhentning af oplys-

ninger, planlægge og koordinere handlinger som led i krisehåndtering.

Samarbejdet i tilsynssamarbejdskomiteerne bliver baseret på skriftlige af-

taler, hvor Det Europæiske Banktilsynsudvalg vil udvikle en ramme for

samarbejdet.

Deltagerkredsen i samarbejdskomiteerne er som udgangspunkt tilsyns-

myndigheden med ansvar for det konsolideret tilsyn og tilsynsmyndighe-

der for datterenheder. Tilsynsmyndigheder i lande, hvor en filial vurderes

systemisk, samt tilsynsmyndigheder i 3. lande kan deltage i tilsynssamar-

bejdskomiteen. Tilsynsmyndigheden med ansvar for det konsolideret til-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7/14

syn leder møderne samt beslutter sammensætning og aktivitet i et samar-

bejdskomiteen.

Den konsoliderende tilsynsmyndigheds beføjelser styrkes i forslaget. Til-

synet med ansvar for det konsoliderede tilsyn skal samarbejde med til-

synsmyndigheder med ansvar for tilsyn med en datterenhed i relation til:



processen om koncerners solvensbehov og tilsynsprocessen med

henblik på at bedømme den finansielle situation og risikoprofil,

det påkrævede niveau for forhøjede individuelle kapitalkapital-

krav for hver enhed i koncernen og for koncernen samt

forhold om solvensindberetninger.

I tilfælde af uenighed mellem tilsynene i samarbejdet får tilsynet med det

konsolideret tilsynsansvar det endelige ord. Denne beslutningsmekanisme

kendes allerede i dag med hensyn til at give tilladelse til at anvende inter-

ne metoder til udmåling af risiko.

Det Europæiske Banktilsynsudvalg bliver tildelt rollen som mægler i si-

tuationer, hvor der er uenighed mellem tilsynene.

Endvidere åbnes for at tavshedsbelagt information i højere grad kan vide-

regives til relevante centralbanker og ministerier med ansvar for tilsyns-

lovgivningen inden for Europa.

Ændringer af regler om likviditetsrisici

Med baggrund i uroen på de finansielle markeder har EU-Kommissionen

udstedt et Call for Advice til CEBS (Det Europæiske Banktilsynsudvalg),

som nedsatte en arbejdsgruppe under Group de Contact, der bl.a. skulle

komme med anbefalinger på likviditetsområdet. I Basel Komiteen for

Banktilsyn er et tilsvarende arbejde udført.

Efter det gældende direktiv skal institutter udarbejde politikker og proce-

durer for måling og styring af deres aktuelle og fremtidige nettofinansie-

ringsbehov. Der skal opstilles alternative scenarier, og de antagelser, som

beslutninger om netto-finansieringen baseres på, skal regelmæssigt tages

op til revision.

Kommissionens forslag indeholder en udbygning af reglerne, således at

institutterne udover politikker og procedurer også skal udarbejde strategi-

er og systemer for styring og måling af likviditetsrisici over en passende

tidshorisont – herunder også intraday - for at sikre en passende størrelse

af likviditetsbuffere. Politikkerne skal passe til forretningstyper, valuta og

juridiske enheder.

Proportionalitetsprincippet skal tilgodeses under hensyn til kompleksite-

ten, risikoprofilen, målsætning og til ledelsens risikotolerance og kredit-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8/14

instituttets systemiske betydning i de medlemsstater, hvor aktiviteterne

udføres.

Det kræves endvidere i forslaget, at kreditinstitutterne udvikler metoder

til identifikation, måling og styring af positionerne ved fastsættelse af

grænser for lines, som inkluderer cash-flows fra aktiver, passiver, off-

balance poster, herunder eventualforpligtelser.

Kreditinstitutterne skal skelne mellem pantsatte og ubehæftede aktiver,

og tage hensyn begrænsninger for overførsel af aktiver mellem juridiske

enheder.

Kreditinstitutterne skal jævnligt overveje metoder til nedbringelse af li-

kviditetsrisiko, bl.a. likviditetsbuffere for at modstå forskellige stresssce-

narier og overveje spredning af fundingkilder og fundingstruktur.

Institutterne skal udarbejde stress-tests for fundingpositioner, især for off-

balance poster og eventualforpligtelser og for SPVer. Der skal tages hen-

syn til såvel institut-specifikke som markedspåvirkninger.

Kommissionens forslag udbygger endvidere kravene til de kompetente

myndigheders tilsyn med likviditetsrisici og -styring, således at tilsynet

omfatter udviklingen af stress-tests og beredskabsplaner. Myndighederne

skal jævnligt foretage en vurdering af institutternes likviditetsrisikosty-

ring og fremme udviklingen af gode interne modeller. Tilsynene skal og-

så se på institutternes rolle i de finansielle markeder og risikoen for på-

virkning af den finansielle stabilitet.

Tekniske ændringer

Der er efter gældende regler mulighed for at undtage visse institutter, der

er tilsluttet og kontrolleret af et centralt organ fra en række af direktivets

bestemmelser. I det gældende direktiv gælder denne undtagelsesmulighed

alene for institutter der var tilsluttet centralorganer, der var oprettet før

den 15. december 1977 og som er beliggende i medlemslande, der havde

etableret en særlig lovgivning om disse før den 15. december 1979.

Forslaget indebærer, at denne mulighed gøres tilgængelig for alle institut-

ter, der er tilsluttet centrale organer, der er beliggende i medlemslande

med en særlig lovgivning om disse, uden de pågældende tidsfrister. Bag-

grunden for den foreslående ændring er et ønske om, at muligheden for

undtagelsen også skal være tilgængelig for institutter, der er beliggende i

nye medlemslande.

Der foreslås endvidere en lempelse af kapitalkravene til investeringer i

kollektive investeringsordninger, herunder investeringsforeningsbeviser,

for institutter der anvender intern ratingbaserede metode for kreditrisiko

(IRB-metoden), men som ikke opfylder betingelserne for at benytte IRB-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9/14

metoden på de underliggende eksponeringer i den kollektive investe-

ringsordning.

Baggrunden for forslaget er, at mange har ment, at de gældende regler in-

debar en urimelig hård kapitaldækning af sådanne eksponeringer, bl.a.

sammenlignet med kapitaldækningen under standardmetoden for kreditri-

siko.

Det foreslås også, at institutter, der anvender den interne ratingbaserede

metode, får mulighed for at udtage eksponeringer mod stater og regionale

myndigheder i andre medlemsstater fra IRB-metoden på lige fod med

muligheden for at undtage eksponeringer mod staten og regionale myn-

digheder i hjemlandet. Disse eksponeringer kan kapitaldækkes efter stan-

dardmetoden uden betingelser, således at IRB-institutter kan undlade at

opbygge interne ratingsystemer for sådanne eksponeringer.

Forslaget tager bl.a. sigte på at undgå uhensigtsmæssigheder for koncer-

ner ved den gældende bestemmelse, når disse har dattervirksomheder i

flere medlemsstater.

2. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ikke afgivet udtalelse om forslaget.

3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionen fremfører, at skabelsen af det indre marked, hvor sparerne

nyder beskyttelse, og hvor beslægtede institutter kan konkurrere på rime-

lige, ensartede vilkår, er mål, som kræver, at der indføres mindste fælles

reguleringsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber,

uanset hvor i Fællesskabet disses har fået tilladelse.

Der er tale om et direktiv, der ændrer i de gældende direktiver på områ-

det. Det er den danske regerings foreløbige vurdering, at forslaget er i

overensstemmelse med nærhedsprincippet, da ensartede konkurrencevil-

kår i EU samt øget grænseoverskridende konkurrence fordrer fælles reg-

ler.

4. Gældende dansk ret

Direktivforslagets område er delvist reguleret i lov om finansiel virksom-

hed med tilhørende bekendtgørelser og vejledninger.

5. Høring

Elementerne i forslaget har mundtlig været fremlagt for EU-special-

udvalget for den finansielle sektor den 5. september 2008.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10/14

Finansrådet (FR) støtter ikke offentliggørelse af individuelle solvensbe-

hov af hensyn til fortrolighed om følsomme oplysninger, og FR finder, at

en eventuelt sådan reguleringsvej må ske ved en global aftale.

FR støtter, at EU-dimension for finanstilsynenes mandat formuleres så

tæt op ad ECOFIN's konklusioner som muligt.

FR finder, at forslaget om securitiseringer er for omfattende, og 5 pct.-

kravet kan være ødelæggende for markedet. Hertil kommer, at FR finder,

at løsnings-modellen også bør undgå utilsigtede afledte konsekvenser af

som følge af, at tilsynene mindst en gang årligt skal offentliggøre oplys-

ninger om de metoder, som de har benyttet til sikre, at kravene til investo-

rer og institutter efterleves samt oplysninger om sager, hvor investorer og

institutter ikke har efterlevet kravene.

FR ønsker en undtagelse for interbank-engagementer med op til 3 måne-

ders løbetid. Undtagelsen vil tage hensyn til, at sektoren har behov for

fleksibilitet.

FR mener ikke at, der skal være mindsket mulighed for at medregne hy-

brid kernekapital i kernekapitalgrundlaget.

FR finder, at kravene til solvens udmøntes på koncernniveau, således der

ikke stilles krav om, at institutterne i koncernforhold, skal opgøre deres

solvensbehov. Hertil finder FR, at tilsynene har implementeret tilsyns-

processen uden fuldkommen konvergens.

Realkreditrådet (RR) har bemærkninger til forslaget vedrørende store en-

gagementer. RR finder, at fjernelsen af 20 % vægten for engagementer

med andre kreditinstitutter vil mindske likviditeten i interbank-markedet

og gøre det mere ustabilt. RR mener, at det især kan få meget uheldige

konsekvenser i perioder med mangel på likviditet. RR lægger op til at bi-

beholde de relevante artikler i direktivet, således at muligheden for at

nedvægte eksponeringer mod kreditinstitutter med 20 % videreføres, eller

at der for interbank mellemværender skal gælde en undtagelse for enga-

gementer op til 3 måneders løbetid.

RR finder endvidere, at Danmark bør være åbne for forslag om, at alle

medlemslande helt eller delvist skal undtage eksponeringer i 'covered

bonds' ved opgørelsen af store engagementer.

Realkreditforeningen kan tilslutte sig synspunktet fra FR og RR om, at

der skal tages hensyn til interbank likviditeten.

Danmarks Nationalbank (DN) støtter, at der arbejdes for at sikre, at der

med de reviderede EU-regler bliver skabt større gennemsigtighed om in-

stitutters solvens og risikoprofil.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11/14

DN støtter, at relevante oplysninger kan udveksles mellem tilsyn, finans-

ministerier og centralbanker i krisesituationer såvel som i det løbende ar-

bejde med at sikre finansiel stabilitet.

DN finder vedrørende store engagementer, at der hurtigst muligt bør

iværksættes en analyse af potentielle konsekvenser for det danske pen-

gemarked.

DN støtter at mindske muligheden for at medregne hybrid kapital i ker-

nekapitalgrundlaget. Hertil kommer, at DN finder, at det ikke bør være

muligt at medregne hybrid kapital i de første 4 procent af et instituts ker-

nekapitalgrundlag.

Dansk Aktionærforening kan tilslutte sig indstillinger i det udsendte no-

tat.

6. Andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til forslaget.

7. Foreløbig dansk holdning

Generelle bemærkninger

Kapitalkravsdirektiverne kræver ikke, at institutterne har pligt til at oply-

se over for offentligheden om resultat og sammendrag af deres overvejel-

ser i relation til deres solvensbehovsproces (ICAAP).

Danmark arbejder for at sikre, at der skabes større gennemsigtighed om

institutters solvens og risikoprofil med det mål, at institutterne skal of-

fentliggøre deres individuelle solvensbehov, så offentligheden får et ind-

blik i institutternes finansielle styrke.

Securitisering

Danmark kan støtte intentionen med de foreslåede bestemmelser, nemlig

at sikre mod en gentagelse af den usunde kreditgivning, men er opmærk-

som på at undgå utilsigtede, afledte konsekvenserne af den valgte løs-

ningsmodel.

I Danmark vægtes institutter efter metoden baseret på risikovægten til

centralregeringen. Dette medfører, at danske institutter ikke falder ind

under undtagelsesbestemmelsen i artikel 122a (2b), modsat institutter i

andre lander, hvor risikovægten er baseret efter kreditvurderingsmetoden.

Danmark arbejder for at institutter, der er beliggende i områder, der væg-

ter institutter efter metoden baseret på risikovægten til centralregeringen,

ikke stilles ringere end institutter, der vægter institutter efter kreditvurde-

ringsmetoden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12/14

Store engagementer

Den nævnte alternative tærskelværdi på EUR 150 mio. medfører, at

grænsen lempes betydeligt ved overgangen fra de gamle til de nye regler

for mange små- og mellemstore pengeinstitutter med hensyn til interbank

engagementer, mens tærskelværdien vil være uden betydning for store in-

stitutter.

Blandt små og mellemstore pengeinstitutter findes en forholdsvis høj an-

del af virksomheder med indlånsoverskud (i forhold til udlån), hvor over-

skuddet placeres hos andre pengeinstitutter. Ofte udlåner disse små- og

mellemstore pengeinstitutter til hinanden. Det skønnes forbundet med ri-

siko, at de små og mellemstore pengeinstitutter fremover kan tage yderli-

gere risici på andre individuelle pengeinstitutter.

Danmark arbejder for at der fortsat må sættes en relativ grænse for insti-

tutters mulighed for at låne penge til hinanden, også når engagementet er

mindre end tærskelværdien på EUR 150 mio.

Danmark kan gå ind for en begrænsning af engagementsgrænsen, når tær-

skelværdien på EUR 150 mio. overskrides, men er opmærksom på, at

eventuelle utilsigtede konsekvenser for pengemarkederne skal undgås.

Hybrid kernekapital

Hvis direktivforslaget bliver gennemført i den nuværende form, kan ef-

fekten være en udvanding af kvaliteten af institutternes kernekapital.

Danmark har i direktivets tilblivelsesfase argumentet for, at kernekapita-

len skulle være så "ren" som mulig. I høringsfasen har vi således argu-

menteret for, at hybrid kernekapital kun skulle medregnes, hvis kerneka-

pitalen efter fradrag udgør mindst 4 % af instituttets risikovægtede poster.

I forbindelse med den igangværende krise er det en dansk erfaring, at kri-

se-løsninger i form af private sektor løsninger kan besværliggøres, hvis et

institut har optaget hybrid kernekapital. Ved fusioner har indehaverne af

de hybride instrumenter ret til at opsige lånene.

Der er endvidere indgået en international samarbejdsaftale om grænse-

overskridende finansiel stabilitet mellem de finansielle tilsyn, centralban-

kerne og finansministerierne i EU (juni 2008), der understreger vigtighe-

den af at finde private sektor løsninger frem for at afvikle institutter i nød.

Danmark arbejder for at mindske muligheden for at medregne hybrid ka-

pital i kernekapitalgrundlaget, samt for at aftaleelementerne for den hy-

bride kernekapital ikke forhindrer nødvendige tilpasninger i institutterne.

Ændringer af regler om tilsynssamarbejde

Udgangspunktet er, at ansvar og beføjelser må følges ad.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13/14

Danmark lægger vægt på at få ændret forslaget således, at det fortsat skal

være muligt for en tilsynsmyndighed med tilsynsansvar for et datterinsti-

tut, at det kan stille forhøjede individuelle kapitalkrav over for datterinsti-

tutter, at det kan kræve indberetning af solvensbehov og, at det kan be-

stemme kravene til solvensindberetninger.

Tekniske ændringer

Forslaget om at indføre en EU-dimension i tilsynsmyndighedernes man-

dat må ikke skabe tvivl om tilsynenes primære funktion, som er at påse at

reglerne overholdes. Det er vigtigt, at der er tillid til reglernes overholdel-

se. Tillid skaber forudsætninger for stabilitet. Forholdet har endvidere

været nærmere drøftet på ECOFIN niveau. Danmark arbejder for at få

EU-dimensionen formuleret så tæt op ad ECOFIN's konklusioner muligt.

Gennemførselsfrister

Danmark arbejder for at sikre at direktivet implementeret samtidigt med

implementering af de to gennemførselsdirektiver om tekniske ændringer,

der blev godkendt af Det Europæiske Bankudvalg den 24. september

2008.

8. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Lov om finansielle virksomheder samt kapitaldækningsbekendtgørelsen og

bekendtgørelsen om store engagementer skal ændres.

De statsfinansielle konsekvenser ligger endnu ikke klar. De øgede krav til

behandlingen de oplysninger, som institutterne skal indsende til tilsyns-

myndighederne og samarbejde vil kræve øgede ressourcer i Finanstilsynet.

Udgifterne til Finanstilsynet dækkes gennem bidrag fra institutterne i den

finansielle sektor.

9. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionens konsekvensanalyse peger på, at målet med forslaget er at

gøre reglerne mere robuste. Forslaget indeholder ikke præcise beregninger

over forslagets økonomiske virkning for institutter. Analysen peger på, at

forslaget både indeholder nye forpligtelser for institutterne, og mindsker

omkostningerne. Mindskelse af omkostningerne sker bl.a. gennem den for-

bedrede risikostyring.

Forslaget vil føre til forbedret risikostyring (store engagementer, likviditet

og securitiseringer), en forbedring af kreditinstitutters kapital (hybridkapi-

tal), et forbedret tilsyn med grænseoverskridende kreditinstitutkoncerner

(krisehåndtering).

Forslaget vil bidrage til at mindske risikoen for finansiel ustabilitet og vil

dermed reducere de fremtidige samfundsmæssige omkostninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

14/14

De samlede virkninger af reglerne, herunder de administrative konsekven-

ser, og de opnåede fordele forventes ifølge konsekvensanalysen at være po-

sitive for industrien.

De største virkninger har deres udspring i flg.:

Store engagementer.

Der forventes et nettofald i omkostningerne, som følge

af, at de administrative byrder reduceres, hvilket dog delvist modsvares af

øgede efterlevelsesomkostninger, der stammer fra en mere forsigtig tilgang

til regler for interbank engagementer.

Hjemland/værtslands forhold.

Det forventes, at grænseoverskridende insti-

tutkoncerner vil se en reduktion i deres efterlevelsesomkostninger, som føl-

ge af forbedret tilsynseffektivitet, der vil resultere i færre overlappende til-

synshandlinger.

Securitisering.

Forslaget ventes ikke at medfører væsentlig voksende om-

kostninger, som følge af stigende krav til due diligence for institutter, der

styrer sådanne positioner. For andre vil de direkte stigende efterlevelses-

omkostninger blive udlignet af fordele ved mere forsigtig risikostyring.