Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
KOM (2008) 0614 Bilag 10
Offentligt
919327_0001.png
Nordisk Råd
Ved Stranden 18
Til medlemmerne og suppleanter af
Folketingets Europaudvalg
Eduskuntas Stora Utskottet
Viðskiptanefnd Althingis
Stortingets Europautvalg og
Familie- og kulturkomiteen
Riksdagens EU-nämnd
DK-1061 København K
Tel
+45 3396 0400
Fax +45 3311 1870
[email protected]
www.norden.org
Fællesnordisk holdning til EU's forbrugerrettigheder
Medborger- og Forbrugerudvalget i Nordisk Råd har fulgt sagen om EU-
Kommissionens direktivforslag om forbrugerrettigheder, KOM (2008) 610
tæt.
En delegation af Nordisk Råds parlamentarikere har således mødtes med
nordiske medlemmer af Europa-Parlamentets udvalg for Indre Marked og
Forbrugerbeskyttelse samt med Nordisk Ministerråds ressortminister Brian
Mikkelsen. Temaet for møderne har været en fælles bekymring om, hvorvidt
den høje grad af forbrugerbeskyttelse i Norden kan bevares indenfor
rammerne af direktivforslaget.
Blandt de nordiske parlamentarikere, som var repræsenteret fra alle lande og
forskellige politiske grupper, var der en udpræget holdning om, at
bestemmelsen om en generel totalharmonisering bør fjernes fra direktivet.
En totalharmonisering ville medføre lavere forbrugerbeskyttelse på flere
områder i de nordiske landes forbrugerlovgivning samt hindre en styrkelse af
niveauet fremover.
Derfor anbefaler Nordisk Råd, at alle nordiske regeringer stemmer overens i
den konkrete sag, når KOM (2008) 614 skal behandles i EUs-Ministerråd jf.
Rekommandation 6/2010:
Nordisk Råd rekommanderer de nordiske regeringer,
at
koordinere en enslydende og fællesnordisk holdning ved
EU-Ministerrådets behandling af KOM (2008) 614. Den
nordiske holdning skal sikre en minimumsharmonisering på
højst mulige niveau, således at den nordiske
forbrugerbeskyttelse fortsat kan styrkes fremover.
EU's Ministerråd for Beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik
skal behandle EU-Kommissionens direktivforslag om Forbrugerrettigheder,
KOM (2008) 614 den 6.-7. december 2010.
Vedlagt Rekommandation 6/2010 samt Udvalgsforslag om en fællesnordisk
tilgang til EU's forbrugerpolitik, A 1507/medborger.
Med venlig hilsen
Tina Bostrup
Rådgiver/Senior Advisor
Direct: +45 33 96 04 52
[email protected]
Nordisk Råd/Nordic Council, Ved Stranden 18, DK-1061 København K
17. november 2010