Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
KOM (2008) 0614 Bilag 11
Offentligt
925795_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Sendt via Folketingets hjemmeside
2. december 2010
Benedicte Federspiel
Dok. 108954/ps
Møde i Europaudvalget den 3. december 2010
Hermed Forbrugerrådets kommentarer til et af punkterne på Europaudvalgets
dagsorden den 3. december 2010.
Rådsmøde (konkurrenceevne) den 10. december 2010
Pkt. 2. Forbrugerrettighedsdirektivet - Udveksling af synspunkt - (Evt.) Generel
indstilling,
KOM (2008) 0614
Forbrugerrådet har senest den 11. maj 2010 fremsendt skrivelse til Europaudvalget
vedrørende ovennævnte direktiv. Imidlertid er der den 1. december 2010 opstået en
ny problematik med dette meget vigtige direktivudkast. Det forlyder, at det belgi-
ske formandskab på et COREPER-møde har foreslået – og fået tilslutning til – at
forbrugerrettighedsdirektivet kun skal bestå af de nuværende tre første kapitler,
således at kapitel 4 og 5 udgår.
De to sidstnævnte kapitler har der længe været kritik af, idet man – således som
også anført af Justitsministeriet i samlenotatet – finder, at der er store problemer,
hvis de blev gennemført som maksimumsharmonisering. Det har forbrugerorgani-
sationerne længe fremført, og dette synspunkt deles af flere lande og fremgår også
af Europaudvalgets drøftelser om emnet. Forbrugerrådet skal gøre opmærksom på,
at Europa-Parlamentets lead-udvalg, IMCO, først afgiver en udtalelse i januar, og
at plenum først forventes i april 2011.
Imidlertid er det herefter det belgiske formandskabs hensigt, at de tre første kapitler
gennemføres som maksimumsharmonisering. Forbrugerrådet har tidligere gjort sig
til talsmand for, at visse områder naturligvis godt kunne harmoniseres som maksi-
mum. Forbrugerrådet finder imidlertid ikke, at det er holdbart at sige, at de tre ka-
pitler kan gennemføres som maksimumsregler, idet vi finder, at udgangspunktet
bør være et minimumsdirektiv, hvorefter det nøje kan drøftes, præcis på hvilke
områder det er hensigtsmæssigt at totalharmonisere, og hvor det kan gennemføres,
både uden at være til skade for forbrugerne, men også uden at medføre en uklar
retstilstand.
1/3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forbrugerrådet skal minde om de to sager, hvor Danmark er kommet i klemme i
forbindelse med totalharmoniseringsdirektivet: Således tidligere produktsikker-
hedsdirektivet, hvor Danmark tabte en sag ved EF-Domstolen, og den seneste dom
fra april 2010 vedrørende totalharmoniseringsdirektivet på markedsføringsområdet.
Selv om Forbrugerrådet således anbefaler, at den foreliggende model afvises, skal
vi for god ordens skyld kommentere en række forhold i det foreliggende forslag.
Først og fremmest er niveauet ikke tilstrækkeligt højt til, at maksimumsregler kan
accepteres.
Det er herunder særdeles usikkert, om Danmark kan bevare den definition, som vi
arbejder med af forbrugerbegrebet, således både i forbindelse med den enkelte
person, men også i forbindelse med at flere forbrugere har sluttet sig sammen og
derfor også bør kunne nyde godt af forbrugerreglerne. Forbrugerrådet føler sig ikke
overbevist om, at en henvisning til en bestemmelse i præamblen skulle kunne over-
tale Europa-Domstolen til at mene, at der så ikke endegyldigt er gjort op med,
hvorledes en definition af en forbruger skal forstås, såfremt der er tale om, at den
pågældende intention, således som den står nu, vil være totalharmoniseret.
Med hensyn til definitionen af en kontrakt afgjort ved fjernsalg mener Forbruger-
rådet, at det kan give anledning til misbrug, såfremt bestemmelsen ikke også kom-
mer til at gælde, hvor kontrakten var forhandlet under fjernsalg, men derefter ende-
ligt afsluttet face to face.
Forbrugerrådet finder også, at definitionen af ”business premises” også bør omfatte
fairs and market stores, da forbrugerne ofte er under pres, bl.a. fordi sælger giver
særlige vilkår, hvis man handler nu, men ikke senere.
Forbrugerrådet har tidligere fremført, at digitale produkter også bør være omfattet
af beskyttelsen, og beklager stærkt, at man åbenbart har besluttet, at dette område
ikke bliver omfattet af direktivet. Køb af digitale varer (software, musik, spil, rin-
getoner), som overfører et ejerskab til forbrugeren, som denne kan anvende perma-
nent, ligesom når man køber en bog, cd eller dvd, bør også dækkes af direktivet og
reglerne om direktivet.
Forbrugerrådet finder, at kapitel 2 også bør omfatte transportsektoren, hvor man i
stigende grad benytter internettet til at købe disse tjenester. Der kunne skelnes mel-
lem long-term eller short-term bookings, hvor førstnævnte bør kunne fortrydes.
Vedrørende fortrydelsesret finder Forbrugerrådet, at starten for fortrydelsesperio-
den først burde begynde, når forbrugeren har fået den pligtige information, da kon-
trakten jo ellers kunne eksistere, selv hvor forbrugeren slet ikke havde fået oplys-
ning om sine rettigheder.
Der bør også indsættes en særlig regel om blandede kontrakter, der både vedrører
varer og tjenesteydelser. Forbrugerrådet finder, at hvis man ikke har afgivet infor-
mation om fortrydelsesretten, så bør perioden udvides til at være et år, hvilket end-
2/3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
da vil være mindre, end det er tilfældet i flere medlemsstater. Vedrørende artiklen
om, at den erhvervsdrivende kan tilbageholde tilbagebetaling, indtil han har mod-
taget varen, er dette helt uacceptabelt og har ikke eksisteret hidtil i EU-lovgivning.
Denne bestemmelse bør fjernes. Det samme gælder bestemmelsen, der tillader den
erhvervsdrivende at få erstatning for den formindskede værdi, hvis det blot drejer
sig om normal brug, hvilket også følger af en domstolsafgørelse.
Afslutningsvis skal Forbrugerrådet udtale, at vi finde det hasarderet, at dette direk-
tiv pludselig skal hastes igennem den 20. december, fordi det belgiske formand-
skab gerne vil have gennemført det under deres formandskab. Der er i denne for-
bindelse opstået en helt ny situation, og Forbrugerrådet finder det ikke forsvarligt.
Det er således ikke til at overskue, hvad der sker ved at fjerne to kapitler. Man
mangler helheden, hvilket er nødvendigt for at kunne vurdere den samlede virkning
på retstilstanden, når der er tale om maksimumsregulering.
Vi skal endelig gøre opmærksom på, at de tilkendegivelser fra Forbrugerrådet, der
indgår i Justitsministeriets samlenotat, refererer til det oprindelige forslag, og såle-
des ikke uden videre kan lægges til grund ved en vurdering af det foreliggende (det
samme gælder også andre af de indeholdte tilkendegivelser).
Med venlig hilsen
Vagn Jelsøe
Afdelingschef
Benedicte Federspiel
Chefkonsulent
3/3