Lovafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsnr.:
Dok.:
9. november 2009
Formueretskontoret
2008-7220/21-0052
JNW40304
GRUNDNOTAT
vedrørende Kommissionens forslag til Rådets og Europa-
Parlamentets direktiv om forbrugerrettigheder (KOM(2008) 614 en-
delig)
Resumé
Kommissionen har den 8. oktober 2008 fremsat forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv om forbrugerrettigheder (KOM(2008)
614 endelig). Forslaget er modtaget i dansk sprogversion i Rådet den 15.
oktober 2008.
Det fremgår, at formålet med forslaget er at bidrage til at forbedre den
måde, det indre marked for virksomheder og forbrugere fungerer på, og
at sikre et højt fælles forbrugerbeskyttelsesniveau gennem totalharmoni-
sering. Det foreslåede direktiv vil skulle erstatte direktiv 85/877/EØF om
aftaler indgået uden for fast forretningssted, direktiv 93/13/EF om uri-
melige kontraktvilkår i forbrugeraftaler, direktiv 97/7/EF om aftaler ved-
rørende fjernsalg og direktiv 99/44/EF om forbrugerkøb og garantier i
forbindelse hermed.
Direktivforslagets kapitel I indeholder en række fælles definitioner og
fastslår, at direktivet bygger på princippet om fuld harmonisering. Kapi-
tel II omhandler en række centrale oplysninger, som den erhvervsdriven-
de skal give forud for indgåelse af enhver forbrugeraftale, samt en in-
formationspligt for mellemmænd, der indgår aftaler på forbrugeres veg-
ne. Kapitel III finder kun anvendelse på aftaler om fjernsalg og aftaler
indgået uden for fastforretningssted. Kapitlet indeholder bestemmelser
om særlige oplysningskrav og regulerer fortrydelsesretten (varighed,
udøvelse og virkninger) på ensartet måde. Kapitel IV angår ”andre for-
brugeraftaler”, der kun gælder for købsaftaler. Kapitlet indeholder bl.a.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk