PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2009-10
KOM (2008) 0614 Bilag 8
Offentligt

Europaudvalget

[email protected]

11. maj 2010

Benedicte Federspiel

Dok. 100946/ps

Forslag til direktiv om forbrugerrettigheder

Forbrugerrådet har tidligere henvendt sig til Europaudvalget vedrørende Kommis-

sionens forslag til Rådets og Europa-Parlamentets direktiv om forbrugerrettigheder,

der skal drøftes igen på Rådsmødet (Konkurrenceevne) den 25. maj 2010.

Indledningsvis skal Forbrugerrådet præcisere, at det umiddelbart største problem i

forbindelse med forslaget til direktiv om forbrugerrettigheder er, at de fire gælden-

de direktiver om købelov, internet, dørsalg og urimelige aftalevilkår er minimums-

direktiver, mens det nye forslag er et maksimumsdirektiv (totalharmonisering),

hvilket betyder, at medlemslandene hverken kan beholde eller indføre bestemmel-

ser, der fraviger reglerne i direktivforslaget.

Kommissionen har konstant påpeget, at de forskellige forbrugerregler gør det van-

skeligere for de erhvervsdrivende, som ønsker at afsætte varer og tjenesteydelser på

tværs af grænserne, at overholde de forskellige regler, ligesom Kommissionen på-

peger, at forbrugerne på grund af de forskellige regler har ringe tillid til grænse-

overskridende handel, herunder internethandel, hvilket er skadeligt for dem selv og

det indre marked.

Alle forbrugerorganisationer har imidlertid påpeget, at EU-undersøgelser har vist,

at forskellig lovgivning ikke er hovedårsagen til, at forbrugerne ikke handler over

grænserne og benytter internettet. Tværtimod har undersøgelser vist, at det, som

forbrugerne mest bekymrer sig om, er, om de kan få deres penge igen, hvis der

opstår problemer, hvordan de kan få en vare repareret eller byttet, hvis den er købt i

et andet land, ligesom sprogproblemer og bekymring for data og økonomisk sik-

kerhed spiller en stor rolle.

Nu er der imidlertid opstået en helt ny situation. Den nye kommissær for området,

næstformand Viviane Reding, har i foråret fraveget det standpunkt, som Kommis-

sionen ellers har gjort gældende, og ønsker nu ikke længere at stå bagved et mak-

simumsdirektiv, der skal omfatte hele området. Hun foreslår, at man opdeler køb i

dem, som sker ansigt til ansigt, hvor der skal gælde minimumsharmonisering, og

dem, som sker ved fjernsalg, dvs. over nettet, som skal dækkes af maksimumsreg-

ler.

1/3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Denne kovending er betydningsfuld, men forslaget har for længst forladt Kommis-

sionen, og drøftelserne pågår i øjeblikket i Ministerrådet og Europa-Parlamentet.

Forbrugerorganisationerne er naturligvis glade for, at vores omfattende arbejde

med at påpege, at det var et håbløst udgangspunkt at indføre totalharmonisering for

alt, har båret frugt. Ikke alene sænker forslaget generelt forbrugerbeskyttelsen, det

mangler også nye elementer, der kunne pege mod en ambition om fremtidssikring.

Forslaget medfører i øvrigt stor usikkerhed, idet det har vist sig umuligt at fastlæg-

ge, hvad der falder inden for og uden for direktivets anvendelsesområde. Der er

tilmed opstået den absurde situation, at forbrugerbeskyttelsen i nogle af medlems-

landene vil være lavere end beskyttelsen af erhvervslivet under samme lovgivning.

Til brug for ministerrådets fortsatte arbejde er der udarbejdet et papir til Rådsmø-

det, som man beder regeringerne om at tage stilling til på det kommende rådsmøde:

1. Hvad skal udgangspunktet være for direktivet? Skal det være et minimumsdi-

rektiv med få eller mange maksimumsregler eller et maksimumsdirektiv med få

eller mange minimumsregler?

Det er Forbrugerrådets opfattelse, at det er helt nødvendigt, at der som udgangs-

punkt er tale om et minimumsdirektiv, hvor man nøje kan drøfte, på hvilke områ-

der det er hensigtsmæssigt at totalharmonisere, og hvor det kan gennemføres uden

at være til skade for forbrugerne og uden at medføre en uklar retstilstand.

Forbrugerordførerne i Folketinget er netop blevet orienteret om, at Danmark som

følge af en dom fra EF-Domstolen i april 2009 vedrørende totalharmoniseringsdi-

rektivet på markedsføringsområdet vil være nødt til at opgive vores forbud mod

rabatkuponer og købsbetingede konkurrencer i den danske markedsføringslov.

Disse forbud er netop for få år siden af et enigt Folketing blevet accepteret som

vigtige bestemmelser, som vi bør holde fast i, hvilket såvel Forbrugerrådet som

Dansk Erhverv er enige i. Ingen var imidlertid klar over denne virkning af total-

harmoniseringen, da man gennemførte det pågældende direktiv. Danmark har tidli-

gere haft lignende oplevelser i forbindelse med produktansvarsdirektivet, hvor

Danmark tabte en sag ved EF-domstolen. Ligesom andre lande har haft tilsvarende

problemer i kølvandet på totalharmoniseringsdirektiver.

Som eksemplerne viser, er komplicerede regler og maksimumsharmonisering en

farlig blanding. De europæiske forbrugerorganisationer går derfor ind for, at direk-

tivet som udgangspunkt skal være minimum med velbegrundede maksimumsreg-

ler.

2. Skal der være minimumsregler for ansigt til ansigt-køb og maksimum for fjern-

køb?

Viviane Redings nye forslag kan være besnærende, fordi man så i det mindste får

fjernet de store problemer for en del af kontrakternes vedkommende, men det er

kompliceret at have forskellige regler afhængigt af, om forbrugerne køber ved al-

mindeligt køb eller på nettet. Forbrugerorganisationerne går i stedet for ind for, at

der generelt arbejdes med at opdatere reglerne, fx i forbindelse med digitale ret-

2/3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tigheder eller forbrugerkrav direkte over for producenten, hvilket også allerede er

gældende i flere EU-lande. Det ville medvirke til at skabe et sammenhængende

indre marked. Dette kan indføres ved minimumsregler, men når det drejer sig om

fx de nærmere regler vedr. fortrydelsesret ved fjernsalg, finder Forbrugerrådet, at

det er rimeligt, at man indfører maksimumsregler, forudsat at forbrugerne med

reglerne sikres et tilstrækkeligt højt beskyttelsesniveau.

3. Skal kapitel III om informationskrav være maksimumsregler, dvs. at der ikke

kan kræves mere information end angivet?

En lang række lande, inkl. Danmark, har påvist, at de har langt flere krav til infor-

mation, der også vil afhænge af den enkelte type kontrakt. I Danmark er den er-

hvervsdrivende i alle forbrugeraftaler forpligtet til at give forbrugeren en række

oplysninger forud for aftalens indgåelse, dvs. også ved aftaletyper, hvor der ikke

efter gældende ret påhviler den erhvervsdrivende oplysningsforpligtelser. Det er

derfor forbrugerorganisationernes opfattelse, at kapitel III om information skal

være minimumsbestemmelser.

4. Særligt med hensyn til mangelsbeføjelser og forældelsesfrist?

Vedrørende forældelsesfristen for mangelsindsigelser og de beføjelser, forbrugeren

kan gøre gældende i tilfælde af mangler, har der under forhandlingerne vist sig at

være overordentligt store forskelle på retstilstanden i de enkelte lande. Mange lan-

de har meget længere frister end Danmark, der kun har to år ligesom det oprindeli-

ge direktiv, mens andre lande har tre, fem, seks år og endnu længere frister.

Med hensyn til, hvilke krav man kan gøre gældende, når der er en mangel ved pro-

duktet, er Danmark også blandt dem, der har et lavt niveau, og her går forbrugeror-

ganisationerne ind for, at forbrugerne skal have mulighed for frit at kunne vælge

mellem de forskellige såkaldte mangelsbeføjelser – om de vil have pengene tilbage,

byttet varen, afhjulpet manglen eller afslag i prisen.

Afslutningsvis skal Forbrugerrådet minde om, at det grundnotat, som Justitsmini-

steriet udsendte i november 2009, ikke længere er relevant med henblik på udtalel-

serne fra mange organisationer, da disse udtalelser blev afgivet i 2008. I takt med

udviklingen i forhandlingerne har flere organisationer indtaget langt mere nuance-

rede holdninger.

Med venlig hilsen

Vagn Jelsøe

Afdelingschef

Benedicte Federspiel

Chefkonsulent

3/3