GRUNDNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPA VALG
7. november 2008
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af
direktiv 2000/46/EF om adgang til at optage og udøve virksomhed
som udsteder af elektroniske penge m.m. – "E-pengedirektivet"
KOM(2008)627
Resumé
Kommissionen har fremsat forslaget, fordi den mener, at E-
pengedirektivets definition af elektroniske penge er uklar og derfor
skaber uklarhed om anvendelsesområdet for direktivet. De retlige rammer
omkring tilsynsordning, undtagelsesregler og regler til bekæmpelse af
hvidvask af penge er desuden utilstrækkelige.
1.
Baggrund og indhold
Kommissionen har den 9. oktober 2008 fremsat forslag til ændring af
direktiv 2000/46/EF – E-pengedirektivet. Det nye direktiv ophæver det
gældende direktiv. Forslaget er fremsat på grundlag af Traktatens art. 95,
stk. 1. Vedtagelse sker efter art. 251 – fælles beslutningstagning.
E-penge er et elektronisk betalingsmiddel, hvor der på f.eks. et
"plastikkort" eller på en chip kan lagres et "beløb", som kan bruges til
betaling hos andre end hos "kortets" eller chippens udsteder. Modtageren
af betalingen får betaling fra udstederen på samme måde, som hvis det
havde været et betalingskort. E-penge vil typisk blive benytte ved små
beløb (kiosker, bagere) eller tilbagevendende betalinger, f.eks. kantiner, i
stedet for mønter.
E-pengedirektivet blev vedtaget for 8 år siden på baggrund af et ønske om
at bane vejen for, at andre end kreditinstitutter fik mulighed for at udstede
elektroniske penge. Direktivet har dog ikke haft den ønskede effekt. På
europæisk plan er der kun givet 20 tilladelser til fuldt autoriserede udstedere
af elektroniske penge, mens 127 virksomheder udsteder elektroniske penge
i henhold til en undtagelsesbestemmelse, hvor det har så begrænset et
omfang, at der ikke kræves en egentlig tilladelse hertil.
Direktivet om e-penge ønskes tilpasset direktivet om betalingstjenester -
direktiv 2007/64/EF om betalingstjenester.
I det nuværende direktiv er der juridisk usikkerhed om definitionen af
elektroniske penge, samt hvornår der er tale om en udsteder af elektroniske
penge. Dette har skabt tvivl om, hvilke forretningsmodeller, der falder ind
under direktivets anvendelsesområde. Efter forslaget skal elektroniske
penge defineres som en pengeværdi, som er repræsenteret ved et krav på
udstederen, og som er lagret elektronisk og udstedt efter modtagelse af