NOTAT
Grundnotat vedrørende Forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rå-
dets direktiv 92/85/EØF om iværksættelse af foran-
staltninger til forbedring af sikkerheden og sundhe-
den under arbejdet for arbejdstagere, som er gravi-
de, som lige har født, eller som ammer
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets di-
rektiv 92/85/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sik-
kerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide,
som lige har født, eller som ammer - Graviditetsdirektivet, KOM (2008) 0637.
1.
Resumé
Med direktivet revideres det eksisterende graviditetsdirektiv 92/85/EØF om iværk-
sættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under ar-
bejdet for lønmodtagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer. Det
er angivet, at målet med forslaget er at give bedre beskyttelse til lønmodtagere,
som er gravide, som lige har født eller som ammer. Det foreslås at regulere bar-
selorloven ved bl.a. at forlænge perioden fra 14 til 18 uger, heraf mindst 6 obliga-
torisk uger umiddelbart efter fødslen. Endvidere foreslås afskedigelsesbeskyttelsen
udvidet og lønmodtagernes arbejdsvilkår forbedret bl.a. med i princippet fuld løn
under barsel. Endelig foreslås indsat horisontale bestemmelser om bevisbyrde, re-
pressalier, sanktionsmuligheder og ligebehandlingsorganer til beskyttelse af løn-
modtagerne.
2.
Baggrund
I sin køreplan for ligestilling mellem kvinder og mænd 2006-2010, som blev ved-
taget i marts 2006, forpligtede Kommissionen sig til at gennemgå den gældende
EU-ligestillingslovgivning, der ikke var omfattet af omarbejdningen i 2005. Gravi-
ditetsdirektiv 92/85/EØF var ikke omfattet af omarbejdningen.
Parlamentet opfordrede, i sin beslutning af 27. september 2007, medlemsstaterne til
at fordele udgifterne til barsel- og forældreorlov ligeligt med henblik på at sikre, at
kvinder ikke længere udgør en dyrere arbejdskraft end mænd og opfordrede også
medlemsstaterne til i samarbejde med arbejdsmarkedets parter at bekæmpe for-
skelsbehandlingen af gravide kvinder på arbejdsmarkedet og at iværksætte alle de
nødvendige tiltag for at sikre et højt beskyttelsesniveau for mødre.
I december 2007 opfordrede Det Europæiske Råd Kommissionen til at evaluere be-
stemmelserne vedrørende en bedre balance mellem arbejde og privatliv og behovet
for eventuelle forbedringer.
I marts 2008 gentog Rådet, at der skal udfoldes ekstra bestræbelser på at forene ar-
bejdsliv med privat- og familieliv for både kvinder og mænd.
Kommissionen angiver, at formålet med forslaget er at bidrage til bedre balance
mellem arbejds-, privat- og familieliv, og indgår som et prioriteret initiativ i Kom-
missionens arbejdsprogram for 2008.
7. februar 2015
Sagsnr. 2008-0004380
DEP-JAIC/DEPVIM