Europaudvalget 2008-09
KOM (2008) 0641 Bilag 5
Offentligt
635325_0001.png
Kvalitetsgrønbogen
Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af
Landdistrikter
Europa-Kommissionen
B-1049 Bruxelles
København, den 16/1-2009
Sagsnr.: 13441
FVM 626
Høringssvar fra den danske regering vedrørende Kommissionens grønbog om
landbrugsprodukters kvalitet: produktstandarder, produktionskrav og
kvalitetsordninger - KOM (2008) 641
Den danske regering takker for modtagelsen af ovennævnte grønbog fra Kommissionen
og for lejligheden til at komme med bemærkninger hertil.
Regeringen hilser initiativet med grønbogen velkommen. Grønbogen rejser en række
spændende problemstillinger med henblik på at øge kvaliteten og værdien af europæiske
fødevarer, og grønbogen giver en god oversigt over de eksisterende ordninger
vedrørende fødevarekvalitet. Det helt grundlæggende udgangspunkt må være, at det
fælles indre marked respekteres og WTO-medholdighed sikres.
Der er en stigende efterspørgsel efter produkter med særlige kvaliteter. Det er derfor
vigtigt at støtte de forskellige producenters og producentsammenslutningers muligheder
for at udvikle dette område ved at skabe rammer for initiativer, der sigter mod at udnytte
kvalitetsparametre til at promovere europæiske produkter på det globale marked.
Regeringen finder dog, at der skal være en bredere definition af fødevarekvalitet.
Kvalitet bør ikke kun kobles til produktets oprindelse, men andre væsentlige
forbrugertrends
og
markedskrav
som
ernæring,
miljø, bæredygtighed,
produktionsmetoder og dyrevelfærd bør inkluderes som parametre ved vurderingen af
fødevarers kvalitet. Den danske regering mener således, at mærkning om
fødevaresikkerhed, eksempelvis ”fri for salmonella” er et vigtigt budskab, der samtidig
øger kvaliteten og værdien af fødevaren.
Det er generelt regeringens holdning, at der allerede er gode EU-rammer for
udviklingen af fødevarekvalitet. En yderligere udvikling af området bør ske i dialog
mellem forbrugerne og erhvervet.
Fra dansk side ses derudover gerne en yderligere forenkling eller afvikling af
eksisterende EU-lovgivning, eksempelvis ved at gøre godkendelsesprocessen nemmere
og mere tilgængelig, og udfase kvalitets- og oprindelsesmærknings ordninger, der ikke
anvendes.
EU og de nationale myndigheder skal skabe rammerne for initiativer for udvikling og
mærkningen af kvalitetsfødevarer på nationalt og europæisk niveau. Det er essentielt, at
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
635325_0002.png
rammerne for kvalitetsfødevarer også inkluderer forskning, udvikling og innovation
indenfor området.
Regeringen vil endvidere understrege betydningen af, at de initiativer, der udspringer af
grønbogen, sker i et samspil med den horisontale fødevarelovgivning og andre EU-
aktiviteter til fremme af konkurrenceevnen for den europæiske landbrugs- og
fødevaresektor, og kvaliteten af de europæiske fødevarer.
Regeringen har sendt grønbogen i høring hos en bred kreds af berørte myndigheder og
organisationer m.v. og skal bl.a. på baggrund af de indkomne høringssvar afgive
følgende bemærkninger vedrørende grønbogen og de spørgsmål, der stilles deri.
Spørgsmål 1:
Hvordan kan kendskabet til, at landmændene overholder krav og standarder ud over de
gældende produkthygiejne- og sikkerhedskrav, udbredes bedst muligt?
Hvilke fordele og ulemper er der forbundet med
at udarbejde nye EU-ordninger med et eller flere symboler eller logoer, der
angiver, at der er overholdt EU-produktionskrav ud over hygiejne- og
sikkerhedskravene? Bør der også være adgang til at anvende en EU-
kvalitetsordning i forbindelse med et produkt, der ikke er et EU-produkt, men
som overholder EU's produktionskrav?
at indføre en obligatorisk angivelse af primærprodukternes produktionssted (i
EU / uden for EU)?
Kendskabet til europæiske fødevareproducenters produktionsvilkår kan efter
regeringens opfattelse bedst øges ved afbalanceret og saglig information, og i dialog
med forbrugere og erhverv.
Den danske regering kan ikke anbefale, at der etableres en fælles europæisk
mærkningsordning, hverken baseret på et symbol eller logo, eller baseret på ”produceret
i EU / produceret uden for EU”. Det vurderes fra dansk side, at der blot vil være tale om
”endnu et mærke”, der ikke vil opfattes som ”added value” af forbrugerne. Det skal
under alle omstændigheder undersøges, hvorvidt sådanne ordninger vil være i
overensstemmelse med WTO-aftalerne.
Hvis formålet med mærkerne skulle være at fokusere på kvaliteten af importerede
fødevarer, finder regeringen, at dette hensyn løftes bedst via importkontrol.
Regeringen er dog umiddelbart åben overfor, at der i konkrete tilfælde kan stilles krav
om oprindelsesmærkning idet en henvisning til de enkelte lande vurderes at være en
oplysning, der i nogle tilfælde efterlyses af forbrugeren. Dette emne indgår allerede i
drøftelserne om den nye mærkningsforordning for fødevarer. I den forbindelse er det en
dansk prioritet at harmonisere ernæringsmærkningen, samt anføre produktionsdato. Det
giver forbrugerne de nødvendige informationer til at træffe et informeret valg om
fødevarer. Det vil være positivt, at få ensrettet de horisontale og vertikale
mærkningsregler på området.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
635325_0003.png
Spørgsmål 2:
Hvordan påvirker det forbrugerne, de handlende og producenterne, at der fastsættes
bestemmelser om produktidentitet i EU's handelsnormer? Hvad er fordelene og
ulemperne?
Bør det i detailhandelen være tilladt at sælge produkter, der opfylder hygiejne- og
sikkerhedskravene, men som ikke opfylder handelsnormerne af æstetiske eller
tilsvarende grunde? I bekræftende fald, bør der da gives særlige oplysninger om
produkterne til forbrugerne?
Kan obligatoriske kvalitets- og størrelsesklasser gøres fakultative som "fakultative
forbeholdte udtryk" (jf. afsnit 2.2)?
Spørgsmål 3:
I hvilket omfang er det nødvendigt at definere "fakultative forbeholdte udtryk" i
handelsnormerne på EU-plan?
Bør EU definere almindelige forbeholdte udtryk, der beskriver produktionsmetoder
inden for bestemte sektorer, som fx "bjergprodukt", "gård..." og "lav CO
2
-emission"?
Spørgsmål 4:
I hvilket omfang kan udarbejdelsen, gennemførelsen og kontrollen af handelsnormerne
(eller dele af dem) overlades til selvregulering?
Hvis handelsnormerne (eller dele af dem) fortsat reguleres af EU-retsforskrifter, hvilke
fordele og ulemper (også hvad angår den administrative byrde) er der da ved:
at anvende samregulering?
at henvise til internationale standarder?
at bevare den aktuelle regulering (og samtidig forenkle indholdet mest muligt)?
Det er regeringens holdning, at det ikke er nødvendigt med yderligere lovgivning om
produktionsstandarder.
De eksisterende officielle internationale standarder i regi af Codex alimentarius og EU-
ECE er efter regeringens opfattelse tilstrækkelige til at opfylde handlens behov for
standarder, og med effektive mærkningsregler, vil forbrugeren være i stand til at vælge
den ønskede kvalitet.
Produktstandarder i form af handelsnormer har traditionelt været anset for nødvendige
på områder, hvor der ydes finansiel støtte over EU's budget. Behovet for
produktstandarder bør vurderes i lyset af reformen af EU's landbrugspolitik, og
Danmark har i dette regi arbejdet for en forenkling og begrænsning af eksisterende
handelsnormer, hvilket senest er sket i forbindelse med forenkling af handelsnormerne
for frugt og grøntsager.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
635325_0004.png
Spørgsmål 5:
Er der behov for at afklare eller tilpasse nogen aspekter af reglerne for, hvilke
rettigheder brugere af geografiske betegnelser og andre brugere (eller potentielle
brugere) af et navn har?
Hvilke kriterier bør anvendes til at bestemme, om et navn er generisk?
Er der behov for at foretage ændringer i ordningen for geografiske betegnelser med
hensyn til:
beskyttelsens omfang?
håndhævelsen af beskyttelsen?
de landbrugsprodukter og fødevarer, der er omfattet?
Bør der mere aktivt tilskyndes til at anvende alternative ordninger, som fx
varemærkebeskyttelse?
Spørgsmål 6:
Bør der indføres yderligere kriterier for at begrænse anvendelsen af geografiske
betegnelser? Bør kriterierne for beskyttede geografiske betegnelser til forskel fra
kriterierne for beskyttede oprindelsesbetegnelser skærpes for at understrege
tilknytningen mellem produktet og det geografiske område?
Bør der indsættes særlige kriterier for bæredygtighed og andre kriterier i
varespecifikationen, uanset om de reelt er knyttet til oprindelsen? Hvad er fordelene og
ulemperne?
Som nævnt finder regeringen generelt, at det udbredte fokus på, at en fødevares kvalitet
er knyttet til produktets oprindelse medvirker til en ensidig opfattelse af
kvalitetsbegrebet. Den danske regering mener, at andre væsentlige forbrugertrends og
markedskrav som ernæring, miljø, bæredygtighed og dyrevelfærd bør inkluderes i
kvalitetsmærkning af fødevarer.
Regeringen finder videre, at anvendelsen af geografiske betegnelser under de
nuværende ordninger, generelt bør indskrænkes og afgrænses til tilfælde, hvor den
geografiske mærkning har særlig betydning for produktet. Det bør i alle tilfælde være
ansøger, der godtgør, at produktet opfylder kriterierne for at opnå status som geografisk
betegnelse.
Det bør understreges, at der efter regeringens opfattelse hverken er behov eller belæg
for at udvide beskyttelsesomfanget for geografiske betegnelser til områder uden for
landbrugs- og fødevaresektoren.
For så vidt angår spørgsmålet om håndhævelse finder regeringen, at der kunne være
behov for at afklare medlemslandene håndhævelsespraksis og sanktionsbestemmelser.
Dette gælder også i forhold til geografiske betegnelser fra tredjelande.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
635325_0005.png
Spørgsmål 7:
Hvilke vanskeligheder står brugere af geografiske betegnelser overfor, når de forsøger
at opnå beskyttelse i lande uden for EU?
Hvad bør EU gøre for at beskytte geografiske betegnelser på den mest effektive måde i
tredjelande?
De to største problemer må formodes at være anerkendelsen og håndhævelsen. Med
hensyn til anerkendelsen vil der typisk være to problemer, der gør sig gældende. Det
første er om den pågældende europæiske beskyttede geografiske oprindelsesbetegnelse
allerede er beskyttet som eksempelvis varemærke af tredjemand i det pågældende land
eller territorium udenfor EU. Det andet problem vil opstå, hvis man allerede i det
pågældende land anvender den geografiske betegnelse selv.
Endelig kan der være problemer med at få håndhævet de betegnelser, der er anerkendt
som ’europæiske geografisk beskyttede betegnelser’ i det pågældende tredjeland eller
territorium.
Spørgsmål 8:
Har det medført vanskeligheder, at der er blevet henvist til, at forarbejdede/tilberedte
fødevarer indeholder ingredienser med BGB/BOB?
Spørgsmål 9:
Hvilke fordele og ulemper er der ved at identificere råvarernes oprindelse i de tilfælde,
hvor de kommer et andet sted fra end angivet i den geografiske betegnelse?
Efter Regeringens opfattelse bør det overordnede princip være, at kun
beskyttelsesværdige interesser beskyttes. I forlængelse heraf bemærkes, at begrebet
’geografiske betegnelser’ udvandes, når anvendelseskriterierne er for fleksible.
Spørgsmål 10:
Bør de tre EU-ordninger for beskyttelse af geografiske betegnelser forenkles og
harmoniseres, og i bekræftende fald i hvilket omfang? Bør de alternativt have lov til at
udvikle sig som separate registreringsinstrumenter?
Spørgsmål 11:
Findes der i betragtning af, at GTS-ordningen anvendes så lidt, en bedre måde at
identificere og fremme traditionelle specialiteter på?
Regeringen finder, at de eksisterende ordninger bør forenkles. Endvidere bør der
fokuseres på at forbedre registreringsprocessen, så den bliver mere tilgængelig.
Desuden kan det tænkes, at EU-landene i videre udstrækning, end det er tilfældet i dag,
kan fremme kvalitetsmærker, uden at de er tilknyttet produktets geografiske oprindelse.
En forudsætning herfor er naturligvis, at Traktatens bestemmelser om varernes frie
bevægelighed overholdes.
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
635325_0006.png
Det tilføjes, at spørgsmålet om beskyttelse af geografiske betegnelser aldrig bør få
afgørende vægt i internationale handelsaftaler, hvor beskyttelsen af menneskers og dyrs
sundhed og velfærd altid bør være de afgørende elementer.
Spørgsmål 12:
Hvilke faktorer kan hæmme udviklingen af et fælles EU-marked for økologiske
produkter?
Hvordan kan det fælles EU-marked for økologiske produkter komme til at fungere
bedre?
Den danske regering finder, at en fremtidig EU-ramme for kvalitetsfødevarer ses i
sammenhæng med eksisterende regler for økologi
Regeringen finder, at de væsentligste faktorer, der kan hæmme udviklingen af et fælles
EU-marked for økologiske produkter er:
Faldende forbrugertillid som følge af manglende troværdighed til
kontrolsystemet
Nedgang i forbrugerimage som følge af snyd
Manglende opbakning til et stærkt enhedsmarked for økologiske produkter
gennem harmonisering på højeste niveau
Fra dansk side har vi lagt meget vægt på at få indført obligatorisk brug af det fælles EU-
økologi-logo. Regeringen finder, at EU-logoet vil have en positiv virkning på markedet
for økologiske produkter, og ser frem til, at der bliver udviklet et godt revideret design
af mærket inden ikrafttræden pr. 1/7 2010. Endvidere finder regeringen, at der på EU-
niveau skal arbejdes for indførelse af konkrete miljøkrav i økologiforordningen
til forarbejdning, transport og emballering af økologiske fødevarer. Dette vil kunne
styrke værdien af betegnelsen "økologisk", som sammen med det kommende
obligatoriske
EU-logo for økologi vil kunne udgøre den fremtidige
markedsføringsplatform, som kan smidiggøre samhandelen med økologiske varer.
Herudover er det vigtigt for øget samhandel, at der sker en løbende promovering af
økologien, dels via EU-kampagner og nationale kampagner, og dels via udbredelse af
Kommissionens internethjemmeside om økologi (lanceret i efteråret 2008 med fælles
markedsføringsmateriale for økologien i EU).
Endelig finder den danske regering det vigtigt, at de aftalte initiativer i EU´s aktionsplan
for økologi gennemføres
.
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
635325_0007.png
Spørgsmål 13:
I hvilket omfang har anvendelsen af de grafiske symboler for EU's fjernområder øget
kendskabet til produkterne derfra?
Hvordan bør disse initiativer videreføres for at øge produktionen af
kvalitetslandbrugsprodukter med oprindelse i fjernområderne?
Det er regeringens opfattelse, at de danske forbrugere har meget lidt kendskab til
symbolerne for EU's fjernområder.
Spørgsmål 14:
Er der nogen presserende spørgsmål, som ikke kan løses ved hjælp af de eksisterende
ordninger, og som der er god grund til at oprette en EU-ordning for?
Bør Kommissionen overveje bindende ordninger i nogle tilfælde, fx på retligt og
videnskabeligt komplekse områder, eller når det er nødvendigt at sikre høj
forbrugeraccept?
I bekræftende fald, hvordan kan de interesserede parters og de offentlige myndigheders
administrative byrde da begrænses til et minimum?
Regeringen har ikke identificeret behov for særlige ordninger, som beskrevet under
spm. 14.
Som nævnt finder den danske regering, at rammerne for udviklingen af
kvalitetsfødevarer er gode, men det er vigtigt, at EU og de nationale myndigheder har
mulighederne at skabe rammer for kvalitetsfødevarer på nationalt og EU-niveau.
Spørgsmål 15:
I hvilket omfang kan certificeringsordninger for kvalitetsprodukter opfylde de vigtigste
samfundsmæssige krav til produktegenskaber og produktionsmetoder?
Hvor stor er risikoen for, at forbrugerne kan blive vildledt af certificeringsordninger,
der
garanterer, at minimumskravene er overholdt?
Hvad koster det landmændene og andre fødevareproducenter (ofte små og mellemstore
virksomheder) at være med i certificeringsordninger, og hvilke fordele opnår de?
Bør der tilskyndes til, at producentorganisationerne spiller en mere aktiv rolle?
Spørgsmål 16:
Vil EU-retningslinjer være tilstrækkelige til at bidrage til en mere sammenhængende
udvikling af certificeringsordningerne?
Hvilke kriterier ville der skulle med i vejledningen eller retningslinjerne?
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
635325_0008.png
Spørgsmål 17:
Hvordan kan de administrative omkostninger og byrder i forbindelse med deltagelse i
en eller flere certificeringsordninger reduceres?
Spørgsmål 18:
Hvordan kan private certificeringsordninger bruges til at støtte EU's eksport og fremme
europæiske kvalitetsprodukter på eksportmarkederne?
Hvordan kan EU lette adgangen til markedet for producenter i udviklingslandene, som
skal overholde reglerne i private certificeringsordninger for at kunne levere til bestemte
detailhandlende?
Spørgsmålene 15 - 18 vedrører certificeringsordninger for fødevarekvalitet. Det skal
bemærkes, at Kontrolforordningen (EF) nr. 882/2004 under visse betingelser giver
mulighed for at udlicitere kontrolopgaver til 3. parts certificeringsorganer.
Regeringen finder, at private certificeringsorganer som udgangspunkt kan bidrage
positivt til udviklingen af kvalitetsprodukter og produkter med høj fødevarekvalitet.
Udgifterne skal efter regeringens opfattelse afholdes af erhvervet. Yderligere på den
positive side kan der muligvis være situationer, hvor privat certificering kan medvirke
til at reducere den offentlige kontrol.
Regeringen ser ikke umiddelbart et behov for at etablere EU-retningslinier for private
certificeringsordninger, idet de eksisterende systemer for certificerede kontrolorganer,
udvikling af standarder og akkreditering er tilstrækkelige.
Regeringen henleder i øvrigt opmærksomheden på, at der i de internationale
organisationer aktuelt verserer en stærk debat om private standarder, som i
udviklingslandene meget bastant opleves som en væsentlig handelshindring, som efter
disse landes opfattelse skal fjernes. Set i det lys bør Fællesskabet afstå fra at udvikle
regler, som af udviklingslandene vil blive opfattet som protektionistiske
foranstaltninger.
Spørgsmål 19:
Der opfordres til at fremsætte eventuelle andre spørgsmål om kvalitetspolitikken for
landbrugsprodukter, som ikke er blevet berørt.
Spørgsmålet om fødevarernes kvalitet og hvilke tiltag EU og medlemsstaterne kan
tænkes at have i den sammenhæng, er i høj grad et spørgsmål, der berøres i forbindelse
med forhandlingerne om Kommissionens forslag om ny mærkningsforordning (KOM
(2008) 40). Således er spørgsmålet om fødevareinformation i høj grad forbundet med,
hvilken kvalitet fødevareproducenterne ønsker at oplyse om. Det er i den forbindelse
den danske regerings opfattelse, at der skal arbejdes for en udformning af
mærkningsreglerne, som sikrer effektiv forbrugeroplysning, og at forbrugerne på den
baggrund kan vælge de kvaliteter i en fødevare, som de efterspørger.
8