Europaudvalget 2008-09
KOM (2008) 0644 Bilag 1
Offentligt
605642_0001.png
NÆRHEDSNOTAT
DEPARTEMENTET
EUIP
Ref. anrbj
31. oktober 2008
NÆRHEDSNOTAT
til
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Kommissionens forslag ril Rådets og Europa-Parlamentets forordning om forpligtelser for
operatører, som introducerer træ og træbaserede produkter på EU’s marked
KOM (2008) 644/3
Status
Forlaget er vedtaget af Kommissionen den 17. oktober 2008 med hjemmel i EF traktatens
artikel 175 og fremsendt til Rådet den 20. oktober 2008.
Formål
Forslaget har til formål at supplere og understøtte EU’s nuværende politik på området samt støtte den
internationale indsats for at bekæmpe ulovlig fældning af træ og handel med dette, herunder at
forhindre, at ulovligt fældet træ introduceres på EU’s marked.
Kommissionens nærhedsvurdering
Kommissionen vurderer, at ulovlig tømmerhugst overvejende er et problem i lande uden for EU, men
at der for at sikre overholdelse af internationale handelsforpligtelser er behov for et instrument, som er
ikke diskriminerende og som dermed også omfatter træ fældet i EU. Samtidig er der behov for at sikre,
at instrumentet er proportionalt i forhold til problemets (ringe) omfang i EU, således at træbranchen
ikke pålægges unødige administrative byrder. Kommissionen finder, at det fremsatte forslag sikrer en
fornuftig balance, og at en fællesskabsindsats med harmoniserede krav vil være administrativt mindre
byrdefuld for branchen og sikre bedre konkurrence end nationale tiltag – og samtidig være væsentlig
mere effektfuld.
Regeringens nærhedsvurdering
Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering
og finder på den baggrund, at forslaget er i
overensstemmelse med nærhedsprincippet.