J.nr. 2008-721-0007
Skatteministeriet
Skatte- og Afgiftsadministrationsområdet
19. november 2008
Nærhedsnotat
Vedrørende Europa-Kommissionens forslag af 13. november 2008 til Rådets direktiv om
ændring af direktiv 2003/48/EØF om beskatning af indtægter fra opsparing i form af
rentebetalinger, KOM(2008)727 endelig
Notatet forelægges Folketingets Europaudvalg, idet det samtidig oversendes til Folketingets
Skatteudvalg til orientering.
1. Formålet med forslaget
Rentebeskatningsdirektivet 2003/48/EF skal sikre beskatningen af opsparingsindkomst, som betales
fra et EU-land til en person i et andet EU-land. Det skal ske ved, at oplysning om betalingen
indberettes til betalerens skattemyndigheder, som videresender oplysningerne til rentemodtagerens
skattemyndigheder. Tre medlemsstater (Belgien, Luxembourg og Østrig) har valg i en
overgangsperiode at opkræve kildeskat af rentebetalinger til modtagere i andre EU-lande i stedet for
at videregive oplysninger om betalingen.
Ifølge rentebeskatningsdirektivets revisionsbestemmelse, skal Kommissionen aflægge rapport hvert
tredje år til Rådet om, hvordan direktivet virker. Kommissionen skal i påkommende tilfælde på
baggrund af disse rapporter foreslå Rådet de ændringer af direktivet, som måtte være nødvendige
for bedre at sikre en reel beskatning af indtægter fra opsparing og fjerne uønskede
konkurrencefordrejninger. Direktivet trådte i kraft den 1. juli 2005, og Kommissionen afgav sin
første tre-årsrapport til Rådet den 15. september 2008, KOM(2008)552 endelig.
Kommissionen vurderer i rapporten, at rentebeskatningsdirektivet generelt har fungeret efter sin hensigt,
men at den omstændighed, at direktivet alene retter sig imod fysiske personer, bevirker, at direktivet for
let kan omgås ved at indskyde formidlende investeringsinstrumenter (juridiske personer eller
konstruktioner) mellem den betalende agent og den fysiske person, som er den endelige retmæssige ejer
af en given rentebetaling.
Kommissionen vurderer endvidere, at definitionen af rentebetalinger bør udvides, således at direktivet
også skal omfatte udbetalinger fra visse innovative finansielle produkter, der med hensyn til risikoniveau,
fleksibilitet og på forhånd fastsatte investeringsafkast kan sidestilles med fordringer, samt visse
forsikringsprodukter, hvor risikoelementet er ganske underordnet i forhold til et opsparingselement, der
er forbundet med indtægter fra fordringer o.lign., der er omfattet af direktivet. For så vidt angår de
innovative finansielle produkter blev det allerede forud for direktivets vedtagelse tilkendegivet i
ECOFIN’s konklusioner af 25. maj 1999 og 26.-27. november 2000, at en sådan udvidelse af
anvendelsesområdet kunne komme på tale i forbindelse med den første revision af direktivet.