Skatteudvalget 2008-09
KOM (2008) 0727 Bilag 2
Offentligt
624702_0001.png
Notat
Skatteministeriet
Skatte- og Afgiftsadministrationsområdet
8. december 2008
J.nr. 2008-721-0007
Grundnotat om
Europa-Kommissionens forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv
2003/48/EØF om beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebeta-
linger (”rentebeskatningsdirektivet” eller ”opsparingsdirektivet”),
KOM(2008)727 af 13. november 2008
Notatet sendes til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Skatteudvalg.
1. Resumé af forslaget
Rentebeskatningsdirektivet 2003/48/EF skal sikre beskatningen af opsparingsind-
komst (renter), som betales fra et EU-land til en fysisk person i et andet EU-land.
Det sker ved, at oplysninger om betalingen indberettes til skattemyndighederne i den
medlemsstat, hvor betaleren (”den betalende agent”) er hjemmehørende, hvorefter
skattemyndighederne dér videresender oplysningerne til skattemyndighederne i den
medlemsstat, hvor modtageren af betalingen (”den retmæssige ejer”) er hjemmehø-
rende. Tre medlemsstater (Belgien, Luxembourg og Østrig) har valgt i en over-
gangsperiode at opkræve kildeskat af betalinger til retmæssige ejere i andre med-
lemsstater i stedet for at videregive oplysninger om betalingen.
Kommissionens forslag indeholder følgende ændringer af rentebeskatningsdirekti-
vet:
-
Direktivets anvendelsesområde udvides derved, at betalende agenter skal
anvende direktivet på betalinger til visse enheder og retlige arrangementer,
som er etableret i jurisdiktioner uden for Fællesskabet, når den betalende
agent er bekendt med, at den retmæssige ejer er en fysisk person med bopæl
i et andet EU-land end det, hvori den betalende agent er hjemmehørende.
Formålet hermed er at undgå, at personer omgår direktivet ved at indskyde
en enhed eller et retligt arrangement i en jurisdiktion uden for Fællesskabet
mellem sig selv og den betalende agent. For at reducere usikkerheden og
den administrative byrde for de betalende agenter vil Kommissionen føre en
liste over de berørte enheder og arrangementer i jurisdiktioner uden for
Fællesskabet. Listen skal være bilag til direktivet.
Direktivets regler om, hvilke oplysninger de betalende agenter skal lægge
vægt på, når de fastslår de retmæssige ejeres identitet og bopæl, ændres med
henblik på at forbedre kvaliteten af oplysningerne og lette de administrative
-
Side 1 af 8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
624702_0002.png
byrder for de betalende agenter. De betalende agenter skal fremover anven-
de de bedste og nyeste oplysninger, der er tilgængelige for dem. Direktivet
skal fremover indeholde et bilag, hvori de betalende agenter kan finde op-
lysninger om konstruktionen af de skattemæssige identifikationsnumre (for
Danmarks vedkommende cpr.numre) i de enkelte medlemsstater. Det fore-
slås, at det tillades betalende agenter med aktiviteter i forskellige medlems-
stater (f.eks. banker) at føre et centralt register over de retmæssige ejeres
identitet og bopæl.
-
Det foreslås præciseret, at Fællesskabets økonomiske aktører har pligt til at
anvende direktivet, når en betaling foregår via en økonomisk aktør uden for
Fællesskabet, men den økonomiske aktør i Fællesskabet har kendskab til, at
betalingen er til fordel for en fysisk person (et menneske) med bopæl i en
anden medlemsstat, og personen er kunde hos den økonomiske aktør. Dette
vil især bidrage til at forhindre misbrug af det internationale netværk af fi-
nansieringsinstitutter (filialer, datterselskaber, associerede selskaber og
holdingselskaber) til at omgå direktivet.
Det foreslås præciseret, at direktivets begreb ”betalende agent” også omfat-
ter enheder og retlige arrangementer i medlemsstater, som efter deres med-
lemsstats interne regler ikke beskattes af deres indtægter – eller ikke beskat-
tes af den del af deres indtægter, som hidrører fra ikke-bosiddende. Kom-
missionen skal føre en liste over sådanne enheder og retlige arrangementer i
de enkelte medlemsstater. Listen skal være bilag til direktivet.
Det foreslås, at direktivets definition af ”rentebetalinger” udvides, så det
indbefatter afkast af visse finansielle instrumenter, der har samme karakteri-
stika som gældsfordringer.
Det foreslås, at direktivets definition af ”rentebetalinger” udvides, så det
indbefatter afkast af visse livsforsikringsaftaler, der kan sidestilles med inve-
steringsprodukter (dvs. livsforsikringer, hvor opsparingselementet væsentligt
overstiger forsikringselementet).
Direktivet omfatter på nuværende tidspunkt udbetalinger fra investerings-
fonde, -foreninger o.lign., som er godkendt efter Rådets direktiv 85/611/EØF
af 20. december 1985 om samordning af love og administrative bestemmel-
ser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (såkaldte
UCITs). For enheder, der ikke er godkendt, gælder direktivet kun, hvis en-
heden ikke har status som selvstændig juridisk person. Denne forskellige be-
handling af institutter til kollektiv investering anses ikke for velbegrundet, og
det foreslås, at direktivet fremover skal omfatte alle institutter til kollektiv in-
vestering uanset deres retlige form og uanset om de er godkendt efter det
ovennævnte direktiv eller ej.
Det foreslås præciseret, at direktivet omfatter rentebetalinger o.lign. fra alle
fonde uden for Fællesskabet.
Det foreslås præciseret, at direktivets definition af rentebetalinger omfatter
både direkte og indirekte investeringer.
Side 2 af 8
-
-
-
-
-
-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-
Der foreslås kvalitetsforbedringer i de betalende agenters indlevering af op-
lysninger, navnlig i forbindelse med fælles konti og andre situationer med
flere retmæssige ejere.
”Attestproceduren” foreslås afskaffet. ”Attestproceduren” er alene relevant
i forhold til medlemsstater, der opkræver kildeskat af rentebetalinger. Ret-
mæssige ejere med skattemæssig bopæl i en anden medlemsstat kan efter
”attestproceduren” undgå opkrævning af sådan kildeskat.
Der foreslås forbedringer i de statistiske oplysninger, som medlemsstaterne
skal give om anvendelsen af direktivet.
-
-
Kommissionens forslag ledsages af gennemførelsesbestemmelser, hvorefter direkti-
vets bestemmelser finder anvendelse fra den første dag i det tredje kalenderår efter
kalenderåret for direktivets ikrafttrædelse.
Forslaget er modtaget i dansk sprogversion den 13. november 2008.
2. Baggrund
Rentebeskatningsdirektivet indeholder en revisionsbestemmelse, hvorefter Kommis-
sionen hvert tredje år skal aflægge rapport til Rådet om, hvordan direktivet virker.
Kommissionen skal i påkommende tilfælde på baggrund af disse rapporter foreslå
Rådet de ændringer af direktivet, som måtte være nødvendige for bedre at sikre en
reel beskatning af indtægter fra opsparing og fjerne uønskede konkurrencefordrej-
ninger. Direktivet trådte i kraft den 1. juli 2005, og Kommissionen afgav sin første
tre-årsrapport til Rådet den 15. september 2008, KOM(2008)552.
Kommissionen vurderer i rapporten, at rentebeskatningsdirektivet generelt har fun-
geret efter sin hensigt, men at der er behov for visse justeringer i direktivet.
Direktivforslaget indeholder forslag til ændringer i rentebeskatningsdirektivet i over-
ensstemmelse med Kommissionens vurdering i tre-årsrapporten af behovet herfor.
3. Hjemmelsgrundlag
Forslaget er fremsat med hjemmel i EF-traktatens artikel 94, hvorefter forslaget skal
vedtages af Rådet med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet og Det
Økonomiske og Sociale Udvalg.
4. Nærhedsprincippet
I nærhedsnotat afgivet til FEU og SAU den 26. november 2008 er oplyst føl-
gende:
”3. Kommissionens vurdering af nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at målene for dette forslag ikke i tilstræk-
kelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor på grund af
handlingens omfang bedre kan gennemføres på fællesskabsplan.
Side 3 af 8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
624702_0004.png
Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmel-
se med nærhedsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstem-
melse med proportionalitetsprincippet går dette forslag ikke ud
over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.
Kommissionen vurderer således, at forslaget er i overensstemmel-
se med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet som fast-
sat i traktatens artikel 5.
4. Den danske regerings vurdering af nærhedsprincippet
Regeringen finder, at nærhedsprincippet er overholdt, idet formå-
let med forslaget alene kan opfyldes på fællesskabsplan.”
5. Formål og indhold
Formålet med direktivforslaget er at sikre, at direktivet i højere grad kan leve op
til ECOFIN-Rådets enstemmige konklusioner af 26. og 27. november 2000. Der
foreslås ændringer på de punkter, hvor de første tre års erfaringer med anvendel-
sen af direktivet har afdækket konkret behov herfor. Hovedpunkterne i direktiv-
forslaget er gennemgået nedenfor.
Ændringer i artikel 1, stk. 2, og artikel 6 om udvidelse af definitionen af rentebeta-
ling til visse innovative finansielle produkter og visse livsforsikringer
Definitionen af rentebetalinger foreslås hovedsagelig udvidet på to områder:
For det første foreslås det, at rentebetalinger også skal omfatte ”enhver form for ind-
tægter betalt eller krediteret en konto vedrørende alle former for værdipapirer, hvoraf
investoren modtager i) forrentning af kapital, hvis betingelser angives på udstedel-
sesdagen, og ii) som ved deres udløb udgør mindst 95 % af den investerede kapital.”
Denne definition tilsigter at ramme afkastet af innovative finansielle produkter, som
set ud fra en investors synspunkt kan betragtes som fordringer, fordi risikoen er
kendt og ikke er højere end den risiko, som er forbundet med fordringer. Kriterierne
om, at forrentningen skal være defineret på udstedelsesdagen, og at investoren skal
modtage mindst 95 % af den investerede kapital ved værdipapirernes udløb, er ind-
sat for at gøre det muligt for de betalende agenter at identificere, hvilke innovative
finansielle instrumenter der rammes af definitionen.
For det andet foreslås det, at rentebetalinger også skal omfatte ”udbytte af en livsfor-
sikringsaftale, hvor kontrakten giver dækning af biometriske risici, som, udtrykt som
et gennemsnit for kontraktens varighed, er lavere end 5 % af den forsikrede kapital”,
og dens nuværende ydelse er fuldt forbundet med den type renter eller indtægter,
som i øvrigt omfattes af direktivets definition af rentebetalinger. Kommissionen an-
giver, at baggrunden for dette forslag er, at institutter for kollektiv investering gene-
relt betragter sådanne livsforsikringer, hvor risikoelementet er meget begrænset, som
en erstatning for detailinvesteringsprodukter.
Side 4 af 8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
624702_0005.png
Ændringer i artikel 2 og 4 samt ny artikel 18 b om definitionen af retmæssig ejer og
betalende agent
Direktivet pålægger - kort fortalt – (i lande, der har valgt informationsudveksling,)
betalende agenter, der betaler renter til fysiske personer, at indberette oplysninger
om betalingen til den kompetente myndighed i den betalende agents hjemland.
F.eks. skal en bank (den betalende agent), der tilskriver renter af et bankindestående
tilhørende en fysisk person (den retmæssige ejer), indberette rentebeløbet.
En rentebetaling kan imidlertid passere igennem en række led på sin vej fra den op-
rindelige udbetaler til den fysiske person, der er den endelige retsmæssige ejer af be-
talingen. Direktivet tilsigter at undgå, at samme rentebetaling indberettes flere gange,
idet dette dels skaber en unødvendig informationsophobning i systemet, dels belaster
de betalende agenter unødigt. Definitionerne af betalende agent og retmæssig ejer er
derfor tilrettelagt, så alene den sidste betaling i kæden indberettes.
Kommissionen har konstateret, at da den retmæssige ejer kun kan være en fysisk
person, er det relativt enkelt for fysiske personer at omgå direktivet ved at indskyde
en juridisk person eller arrangement som næstsidste led i kæden. Dette problem er
særligt påtrængende, dersom den juridiske person eller arrangementet er beliggende
uden for EU.
Kommissionen foreslår, at problemet med juridiske personer eller arrangementer
uden for EU
imødegås med nye regler om, at de betalende agenter i EU skal anlæg-
ge en ”look-through-tilgang”, når de foretager betalinger til visse juridiske personer
og retlige arrangementer uden for EU. Dersom den betalende agent véd, at den ret-
mæssige ejer af en sådan betaling er en fysisk person med bopæl i en anden EU-
medlemsstat, skal betalingen være omfattet af direktivets indberetningspligt. Positiv
viden om, at den retmæssige ejer er en fysisk person med bopæl i en anden EU-
medlemsstat kan være fremkommet af hensyn til bekæmpelse af hvidvaskning af
penge.
Det foreslås dog, af hensyn til de betalende agenter, at direktivet ikke skal omfatte
enhver betaling med disse karakteristika, der forlader EU, men alene betalinger til
juridiske personer og retlige arrangementer i udvalgte jurisdiktioner uden for EU,
hvor regulær beskatning af indtægter fra opsparing oppebåret af disse juridiske per-
soner eller retlige arrangementer ikke er sikret.
Med henblik på at minimere usikkerheden og den administrative byrde for de beta-
lende agenter foreslås direktivet suppleret med et bilag, der omfatter en liste over ka-
tegorier af enheder og retlige arrangementer i jurisdiktioner uden for EU, som ikke
sikrer regulær og effektiv beskatning af disse enheders og arrangementers indtægter.
For så vidt angår tilfælde, hvor der mellem udbetaleren af en rente og den fysiske
person, der er den retmæssige ejer af renteindtægten, er indskudt juridiske personer
eller arrangementer, der er beliggende
inden
for EU, foreslår Kommissionen en præ-
cisering af begrebet ”betalende agent ved modtagelse” i direktivets artikel 4, stk. 2-5.
”Betalende agent ved modtagelse” er defineret som en enhed, der modtager renterne
på vegne af den retmæssige ejer, og som
ikke
opfylder ét ud af tre gældende kriterier,
nemlig – 1) at den er en juridisk person, 2) at den er et godkendt investeringsinstitut
Side 5 af 8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
624702_0006.png
efter direktiv 85/611/EØF eller 3) at dens overskud beskattes i henhold til de gene-
relle ordninger for erhvervsbeskatning.
Erfaringen er, at disse kriterier har givet anledning til problemer i praksis, og Kom-
missionen foreslår derfor, at begrebet ”betalende agent ved modtagelse” udbygges. I
stedet for de tre ovennævnte kriterier foreslås artikel 4, stk. 2, omformuleret, således
at en betalende agent ved modtagelse defineres som ”En enhed eller et retligt arran-
gement, som ikke beskattes af sine indtægter eller af den del af indtægterne, der hid-
rører fra dens eller dets ikke-bosiddende deltagere, herunder af enhver rentebetaling i
henhold til de generelle regler om direkte beskatning, som er gældende i den med-
lemsstat, hvor enheden eller det retlige arrangement har hovedsæde”. Herfra skal
kun undtages a) investeringsforeninger (jf. nedenfor om ændringer i artikel 6), b)
pensionsfonde og aktiver knyttet til livsforsikringsaftaler, c) enheder og arrangemen-
ter, der udelukkende tjener velgørende formål og d) tilfælde, hvor en økonomisk ak-
tør har foretaget rentebetalere til flere retmæssige ejere og har identificeret alle ret-
mæssige ejere.
Det foreslås, at Kommissionen fremover fører en liste over enheder og arrangemen-
ter i de enkelte medlemsstater, som betragtes som ”betalende agenter ved modtagel-
se”.
Det angives, at den nye definition af betalende agenter ved modtagelsen letter for-
pligtelserne for de overliggende udbetalere af renter, fordi deres forpligtelser herefter
kun er rettet mod betalinger til enheder, som figurerer på listen, men på den anden
side angives det, at listen ikke er udtømmende for medlemsstaterne. Det foreslås, at
det pålægges medlemsstaterne at træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at
alle enheder og retlige arrangementer (bortset fra de 4 positivt undtagne), som ikke
beskattes efter de generelle regler om direkte beskatning, og som har hovedsæde på
deres område, optræder som ”betalende agent ved modtagelse”, også selv om de ik-
ke optræder på listen i bilag III, og uanset hvilke oplysninger der er modtaget fra
udenlandske aktører i forudgående led.
Der foreslås – som artikel 18 b – indsat en bestemmelse indeholdende procedurer til
løbende tilpasning af de to bilag om henholdsvis 1) juridiske personer og retlige ar-
rangementer i udvalgte jurisdiktioner uden for EU, hvor regulær beskatning af deres
indtægter fra opsparing ikke er sikret og 2) enheder og retlige arrangementer i med-
lemslandene, der skal anses for ”betalende agenter ved modtagelsen”, fordi de ikke
beskattes af deres indtægter.
Ændringer i artikel 3 om de retmæssige ejeres identitet og bopæl
Kommissionen har konstateret, at de gældende regler om fastlæggelse af de retmæs-
sige ejeres identitet og bopæl er for statiske, navnlig således, at der forekommer til-
fælde, hvor den betalende agent er i besiddelse af nyere oplysninger om en persons
skattemæssige bopæl end dem, der ifølge direktivet skal anvendes.
Det foreslås, at de betalende agenter skal anvende de bedste tilgængelige oplysnin-
ger på betalingsdagen. Det kan f.eks. være oplysninger, om kræves af hensyn til be-
kæmpelse af hvidvaskning af penge. Det foreslås endvidere, at de betalende agenter
skal kunne lægge vægt på oplysninger, der giver officielt bevis for skattemæssig bo-
Side 6 af 8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
624702_0007.png
pæl i et bestemt land, når den retmæssige ejer frivilligt har udleveret beviset til den
betalende agent. Endelig foreslås der en særlig løsning for diplomater m.fl., der har
skattemæssigt hjemsted i et andet land end dét, hvor de faktisk befinder sig.
Ændringer i artikel 6 om investeringsfonde
Det gældende direktivs artikel 6 om rentebetalinger omfatter indtægter fra tilladte
institutter for kollektiv investering i værdipapirer i henhold til direktiv 85/611/EØF
(såkaldte UCITS), som kan markedsføres i andre medlemsstater. Andre enheder for
kollektive investeringer (ikke-UCITS) er ikke omfattet af direktivet, men hvis de ik-
ke har status som juridisk person, er de efter direktivet ”betalende agenter ved mod-
tagelse” og kan da vælge at lade sig behandle som UCITS med den virkning, at de-
res udbetalinger omfattes af artikel 6. Kommissionen har konstateret, at dette bevir-
ker manglende symmetri mellem behandlingen af UCITS og ikke-UCITS, der ikke
er juridiske personer, på den ene side og ikke-UCITS, som er juridiske personer, på
den anden side. Kommissionen foreslår, at indtægter fra alle institutter for kollektiv
investering fremover skal være omfattet af artikel 6 om rentebetalinger.
Ændringer i artikel 8 om flerejerkonti og om udskillelse af renteoplysninger
Artikel 8 handler om minimumskravene til den information, som den betalende
agent skal indgive til sin kompetente myndighed.
Det foreslås for så vidt angår konti med flere ejere, at den betalende agent udtrykke-
lig skal levere ikke blot oplysninger om identitet og bopæl for alle de berørte ret-
mæssige ejere, men også oplysninger om, hvorvidt det oplyste beløb for hver ejer er
det fulde beløb, den faktiske andel eller en lige andel.
I dag kan en betalende agent udlevere et samlet tal for betalingen til en retmæssig
ejer, uden at betalingen skal opsplittes i en del, der udgør rentebetaling, og en de, der
udgør indtægter fra afståelse, indfrielse eller tilbagekøb af værdipapirer. Det foreslås,
at der fremover skal ske en sådan opsplitning.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal høres i overensstemmelse med proceduren i EF-
traktatens artikel 94. Der foreligger endnu ikke en udtalelse.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
De gældende regler om indberetningspligt for danske pengeinstitutter m.v. ved-
rørende rentebetalinger findes i skattekontrolloven. I denne lov er ved lov nr.
221 af 31. marts 2004 indsat en bestemmelse, § 8 X, til gennemførelse af rente-
beskatningsdirektivet. Bestemmelsen indeholder de nærmere regler om oplys-
ninger, som danske betalende agenter, der er indberetningspligtige efter rentebe-
skatningsdirektivet, skal indsende automatisk til SKAT.
Der findes således allerede nationale bestemmelser om de indberetningspligter,
der påhviler danske betalende agenter i henhold til rentebeskatningsdirektivet.
Side 7 af 8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det er dog muligt, at den endelige udformning af ændringsdirektivet vil nød-
vendiggøre justeringer i skattekontrolloven.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljø-
et eller beskyttelsesniveauet
Gennemførelse af direktivforslaget vil ikke have nævneværdige provenumæssi-
ge konsekvenser eller konsekvenser for samfundsøkonomien.
Forslaget har ikke konsekvenser for hverken miljøet eller beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Direktivforslaget sendes i høring hos Advokatsamfundet, Børsmæglerforenin-
gen, CEPOS – Center for Politiske Studier, Center for Kvalitet i Reguleringen,
Danish Venture Capital and Private Equity Association, Dansk Aktionærfor-
ening, Den Danske Fondsmæglerforening, Den Nordiske Børs, København, Fi-
nansrådet, Finanstilsynet, Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen af
Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Regi-
strerede Revisorer, Forsikring og Pension, Forvaltningshøjskolen, Investerings-
ForeningsRådet, Københavns Fondsbørs, Nationalbanken, Realkreditrådet og
SKAT.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Danmark kan støtte Kommissionens forslag på alle punkter.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at hovedparten af landene vil støtte det foreliggende direktivfor-
slag. Enkelte lande kan dog forventes at tage forbehold for, om Kommissionens
forslag til ændringer er tilstrækkeligt funderet i rapporten. Specielt ”kildeskatte-
landene” Luxembourg, Belgien og Østrig har tidligere efterlyst en sammenlig-
nende analyse af effektiviteten af de to ordninger, der p.t. er indeholdt i direkti-
vet, nemlig informationsudvekslings- og den forudsætningsvis midlertidige kil-
deskatteordning. En sådan analyse har Kommissionen ikke ment at kunne gen-
nemføres på det hidtil tilvejebragte statistiske grundlag.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering for-
ud for ECOFIN-mødet den 2. december 2008.
Side 8 af 8