PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det Energipolitiske Udvalg 2008-09
KOM (2008) 0780 Bilag 2
Offentligt

G R U N D N O T AT

23. februar 2009

J.nr. 32061/1318-001

Ref. Nml

Side 1/6

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/91/EF af 16. december 2002

om bygningers energimæssige ydeevne (omarbejdning) (bygningsdirektivet)

KOM(2008)780 af 19.11.2008

1. Resumé

Kommissionen har den 19. november 2008 fremsat forslag til omarbejdning af bygningsdirek-

tivet. Forslaget forelå i dansk sprogversion den 15. januar 2009.

Forslaget indebærer en tydeliggørelse og forenkling af visse bestemmelser, en udvidelse af

direktivets anvendelsesområde, en styrkelse af nogle af dets bestemmelser, så de får større

virkning, og en mulighed for den offentlige sektor for at gå i spidsen for energibesparelser.

2. Baggrund

Kommissionen har den 19. november 2008 fremlagt et forslag til et omarbejdet direktiv, der

tager udgangspunkt i det eksisterende bygningsdirektiv.

Baggrunden for forslaget er, at der – uanset den indsats, der allerede er gjort – ifølge Kom-

missionen fortsat findes store og omkostningseffektive, men uudnyttede sparemuligheder i

bygningssektoren. Dette betyder, at en række potentielle sociale, økonomiske og miljømæssi-

ge fordele i de enkelte medlemsstater og på EU-plan går til spilde. Det skyldes ikke kun, at

sektoren er kompleks, og at markedet svigter, men også begrænsninger i formuleringen af

nogle af bestemmelserne i det nuværende bygningsdirektiv og disses anvendelsesområde.

Herudover har nogle af medlemsstaterne et ringe ambitionsniveau for gennemførelsen af disse

bestemmelser.

Den konsekvensanalyse, som Kommissionen har foretaget blandt medlemsstaterne viser iføl-

ge Kommissionen således tydeligt, at bygningsdirektivet må ændres på visse punkter, hvis

EU’s politiske mål skal opfyldes. Det er på baggrund af konsekvensanalysen nødvendigt at

tvetydige formuleringer afklares. Ligeledes bør hovedsøjlerne i det nuværende direktiv (krav

til den energimæssige ydeevne i nye bygninger og i eksisterende bygninger, der renoveres;

energiattester/energimærkninger; og eftersyn af kedel/varme- og køleanlæg) forstærkes.

Forslaget skal ligeledes ses i lyset af den omfattende klima- og energipakke, som der blev op-

nået enighed om på Det Europæiske Råd i december 2008. Pakken blev vedtaget på baggrund

af det stadig stigende videnskabelige belæg for klimaændringer, høje energipriser og voksen-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

de afhængighed af importeret energi, med hvad det kan få af geopolitiske følger. En nedsæt-

telse af energiforbruget kan bidrage væsentligt til, at disse mål nås.

Udover bygningsdirektivet findes der en række andre direktiver, som handler om energifor-

hold i forbindelse med bygninger, f.eks. direktivet om miljøvenligt design af energiforbrug-

ende produkter (2005/32/EF), direktivet om fremme af kraftvarme (2004/8/EF), direktivet om

energieffektivitet i slutanvendelserne og om energitjenester (2006/32/EF) samt i det december

2008 vedtagne direktiv om fremme af anvendelsen af vedvarende energikilder som er en del

af klima- og energipakken. Derudover kan der findes relevante bestemmelser om bygninger i

byggevaredirektivet (89/106/EØF), og i handlingsplanen for bæredygtigt forbrug, bæredygtig

produktion og en bæredygtig industripolitik.

Selvom disse direktiver ikke nævnes udtrykkeligt i forslaget, udgør de en uadskillelig del af

den samlede kasse med værktøj til at fremme bæredygtighed inden for opførelse og anvendel-

se af EU's bygningsmasse, og medlemsstaterne skal tage fuldt hensyn til dem, når de tilrette-

lægger deres politik for denne sektor.

Omarbejdning af direktivet om bygningers energimæssige ydeevne er endvidere et af de

punkter, der indgår i Kommissionens strategi for bedre regulering, særlig handlingsplanen for

"bedre og enklere lovgivningsmæssige rammer". Resultatet af omarbejdningen, vil gøre direk-

tivet lettere at læse og forstå.

Dette notat omhandler alene forslaget om en omarbejdning af bygningsdirektivet.

3. Hjemmelsgrundlag

Energieffektive bygninger indtager en fremtrædende plads i Fællesskabets miljøpolitik. Det

nuværende bygningsdirektiv bygger derfor på EF-traktatens artikel 175, stk. 1. Det ændres der

ikke ved. Forslaget vedtages efter proceduren i EF-traktatens artikel 251 om fælles beslut-

ningstagen.

4. Nærhedsprincippet

Det er Kommissionens vurdering, at forslagets mål om øget energieffektivitet ikke vil kunne

opfyldes på nationalt niveau alene, men at det er nødvendigt at gøre noget på fællesskabsplan

for at lette iværksættelsen af aktiviteter på nationalt plan. Byggevarer, udstyr og tjenester, der

er knyttet til bygninger, udgør en stor del af EU's indre marked. Uden sikkerhed for, at mar-

kedsforholdene ligger fast på langt sigt i hele EU, er det ikke særlig sandsynligt, at virksom-

hederne vil reagere hurtigt på den stigende efterspørgsel efter tjenesteydelser, der øger energi-

effektiviteten. Bygningsarbejderes øgede mobilitet og det stigende antal virksomheder, der

driver forretning på tværs af grænserne i EU, betyder endvidere, at foranstaltninger, der gør

reguleringen af byggemarkedet mere sammenlignelig på tværs af grænserne, vil mindske den

administrative byrde og øge deres muligheder for at opnå produktivitetsgevinster.

Regeringen finder på det foreløbige grundlag, at nærhedsprincippet må anses for overholdt.

Formålet med forslaget er således at styrke bygningsdirektivets anvendelsesområde. Vægten

ligger fortsat på etablering af en fælles fremgangsmåde som grundlag for sammenhængende

og gensidigt forstærkende mekanismer til forbedring af energieffektiviteten, øget bæredygtig-

hed og afbødning af klimaændringerne, samtidigt med at medlemsstaterne fastholder kontrol-

len med, hvor de enkelte krav sættes, og hvordan de gennemføres.

Side 2/6

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Formål og indhold

Formålet med en omarbejdning af bygningsdirektivet er at tydeliggøre og forenkle visse be-

stemmelser, at udvide direktivets anvendelsesområde, at styrke nogle af dets bestemmelser, så

de får større virkning, og at give den offentlige sektor mulighed for at gå i spidsen for energi-

besparelser. En omarbejdning vil gøre det lettere at gennemføre bygningsdirektivet i national

ret og i praksis, således at en betydelig del af de tilbageværende omkostningseffektive mulig-

heder for at spare energi i bygningssektoren kan realiseres. Det nuværende direktivs mål og

principper fastholdes, og det overlades som før til medlemsstaterne at afgøre, hvordan krave-

ne skal konkretiseres og gennemførelsen i øvrigt tilrettelægges.

Kommissionen understreger, at det er meget vigtigt, at det nuværende bygningsdirektiv gen-

nemføres korrekt og til tiden. Det foreliggende forslag bør ikke bruges som begrundelse for at

forsinke gennemførelsen af det nuværende direktiv.

Forslaget tydeliggør, styrker og udvider anvendelsesområdet for bygningsdirektivets nuvæ-

rende bestemmelser på følgende måder:

– Nogle af bestemmelserne formuleres klarere.

– Bestemmelsen om, at medlemsstaterne skal stille mindstekrav til den energimæssige yde-

evne for bygninger, der skal gennemgå større renoveringsarbejder, får et udvidet anvendel-

sesområde og vil herefter gælde alle bygninger.

– Pligten til at undersøge alternative systemer til nye bygninger udvides til at gælde alle byg-

ninger. Udvidelsen er en støtte for EU’s mål for anvendelse af vedvarende energi og be-

stemmelserne om vurdering af alternative systemer skal gennemføres i overensstemmelse

med kravene om direktivet om fremme af anvendelsen af vedvarende energikilder.

– Bestemmelserne om energimærkninger skærpes. Anbefalinger får en større rolle at spille,

idet det understreges, at de udgør en obligatorisk del af mærkningen, og det foreskrives,

hvilke oplysninger de skal indeholde. Der stilles krav om, at energimærkets indikatortal for

energimæssig ydeevne (A-G) anføres i enhver annoncering, når bygninger eller dele heraf

udbydes til salg eller leje.

– Bestemmelserne om eftersyn af kedel/varme- og klimaanlæg skærpes og gøres tydeligere

for at understrege, at det er vigtigt, at der er et rimeligt forhold mellem omkostningerne af

et eftersyn og de energibesparelser, som eftersynet forventes at medføre. For så vidt angår

kedel- og varmeanlæg indføres der krav om regelmæssige eftersyn af hele varmeanlægget

og ikke kun som hidtil af kedlen suppleret med et 15-års engangseftersyn af hele anlægget.

Der indføres ligeledes krav om uvildig stikprøvekontrol af eftersynsrapporternes kvalitet.

– Kravene til energimæssig ydeevne, oplysning og uvildige eksperter skærpes.

– Der stilles et beregningsværktøj til rådighed for medlemsstaterne og interesserede parter,

som kan bruges til at sammenligne de nationalt eller regionalt fastsatte mindstekrav til

energimæssig ydeevne med det omkostningsoptimale niveau.

– Medlemsstaterne tilskyndes til at tilrettelægge vilkår, der fremmer udbredelsen på marke-

det af bygninger med lavt eller intet energiforbrug og CO

-udledning. Der stilles krav om,

at medlemsstaterne udarbejder landsdækkende planer med klare definitioner og mål for

udbredelsen.

Side 3/6

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

– Den offentlige sektor tilskyndes til i højere grad at gå foran med et godt eksempel. Der stil-

les således krav om, at bygninger med et samlet nytteareal på 250 m2, der anvendes af det

offentlige, skal energimærkes. I forlængelse heraf udvides pligten til at opslå mærkningen

tilsvarende.

– Medlemsstaterne skal iværksættes oplysningskampagner, hvor ejere og lejere af bygninger

oplyses om energiattester og eftersyn af varme- og klimaanlæg.

– Bestemmelserne for det udvalg, der bistår Kommissionen og blandt andet gennemfører

nogle af direktivets bestemmelser - herunder et nyt beregningssystem for fastsættelse af

kravene til bygningers energimæssige ydeevne - ved komitologi, ændres i overensstem-

melse med reglerne om forskriftsproceduren med kontrol.

– Medlemsstaterne skal fastlægge og gennemføre regler om sanktioner for overtrædelse af de

nationale bestemmelser, der vedtages i medfør af bygningsdirektivet.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har på nuværende tidspunkt endnu ikke udtalt sig om forslaget til omar-

bejdning af bygningsdirektivet.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

En stor del af de ændringer, som foreslås, er allerede gennemført i den danske lovgivning på

området. Forslaget medfører, at der vil skulle ske enkelte justeringer af lov nr. 585 af 24. juni

2005 om fremme af energibesparelser i bygninger (opslag af energimærkningen i alle bygnin-

ger med et nytteareal på mere end 250 m2, der anvendes af en offentlig myndighed eller hyp-

pigt besøges af offentligheden). Der vil derudover skulle ske en ændring af lov om omsætning

af fast ejendom (krav om oplysning om energimærkning ved salgs- og udlejeannoncer). Her-

udover vil der muligvis skulle ske en justering af varmeforsyningsloven.

Det vil ligeledes kræve en ændring af de bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af denne

lov. Dette vil dels skulle ske for så vidt angår bestemmelserne om regelmæssige eftersyn af

varmeanlæg og typer af kedelanlæg, der er omfattede af eftersynspligten, ligesom der vil skul-

le ske en opstramning af eftersynsrapporterne. Med hensyn til energimærkning af bygninger,

vil der skulle indføjes bestemmelser om en skærpelse af bestemmelserne om opslag. For både

energimærknings- og eftersynsordninger vil der skulle tilføjes bestemmelser om sanktioner

for overtrædelse af bestemmelserne herom.

Ligeledes vil der skulle ske en skærpelse og justering af bygningsreglementet på visse områ-

der med henblik på at opfylde kravene til den energimæssige ydeevne.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet og

beskyttelsesniveauet

Statsfinansielle konsekvenser

Omarbejdningen af bygningsdirektivet betyder, at kravene til den energimæssige ydeevne af

bygninger, til energimærkninger og til eftersyn af varme- og klimaanlæg udvides. Gennemfø-

relsesforanstaltningerne, vil medføre øgede aktiviteter for det offentlige ved justeringen af

kravene til bygningers energimæssige ydeevne, til energimærkningen og til eftersyn og efter-

synsrapporter, samt til kontrol af overholdelse af de fastsatte krav. Desuden vil der være be-

Side 4/6

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hov for informationskampagner om mærknings- og eftersynsordninger over for ejere af byg-

ninger.

Det forventes, at der i vid udstrækning vil blive tale om bestemmelser, der allerede er gen-

nemført i dansk lovgivning og derfor ikke har statsfinansielle konsekvenser. En udredning af

de samlede statsfinansielle omkostninger, som følge af omarbejdningen af dette direktiv, er

komplekst og skal analyseres nærmere.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionen vurderer, at investeringsbehovet og de administrative omkostninger er for-

holdsvis små sammenholdt med udbyttet. F.eks. vil det samlet set i EU medføre yderligere

kapitalinvesteringer på 8 mia. EUR om året at ophæve tærsklen på 1.000 m

i det nuværende

bygningsdirektivs artikel 6. Disse investeringer vil imidlertid udløse besparelser i energiom-

kostningerne på 25 mia. EUR på årsbasis i 2020, og det vil igen sige, at CO

-bekæmpelsen

giver en stor gevinst. Disse beregninger bygger på forsigtige skøn over olieprisen.

Investeringskravene er ikke lige fordelt mellem EU's borgere, dvs. der bliver flere omkostnin-

ger for dem, som foretager større renoveringer af deres bygninger eller arbejder med ejen-

domshandel. Kommissionen vurderer dog, at de forventede høje energipriser vil give attrakti-

ve afkast af disse indledende investeringer og mindske energiregningerne. Det vil både direkte

og indirekte få positive virkninger til at brede sig gennem hele økonomien.

Kommissionen vurderer endvidere, at det samlede samfundsmæssige udbytte i form af mindre

energiforbrug og dermed mindre CO

-emissioner og mindre importafhængighed, øget jobska-

belse, positive sundhedsvirkninger og positive virkninger for arbejdskraftens produktivitet

langt overgår omkostningerne til de analyserede foranstaltninger. Det er endvidere Kommis-

sionens vurdering, at investeringer i energibesparelser, der betaler sig selv tilbage ved at gøre

brugen af primærenergi mere effektiv, også øger velfærden.

Alligevel kan nogle af kravene tænkes at blive en byrde for visse lavindkomsthusholdninger.

Forbedring af bygningernes kvalitet er et vigtigt middel til at opnå langsigtede løsninger på

problemet med høje energiregninger og til at højne livskvaliteten, og derfor mener Kommissi-

onen, at medlemsstaterne bør benytte de andre virkemidler, de har rådighed over, til at støtte

behov af denne art. Det reviderede direktiv understøtter muligheden for at indføre målrettede

finansieringsværktøjer. F.eks. giver det grundlag for at kæde forbedringer af energieffektivite-

ten som anbefalet i energiattesten sammen med økonomiske incitamenter.

En endelig vurdering af de forventelige faktiske samfundsøkonomiske konsekvenser som føl-

ge af en omarbejdning af direktivet af de samlede statsfinansielle omkostninger må afvente en

nærmere analyse.

Erhvervsmæssige og administrative konsekvenser for virksomhederne

Virksomheder, der opfører og renoverer bygninger, udarbejder energimærkninger og foretager

eftersyn af varme- og klimaanlæg vil skulle sikre, at deres produkter overholder forslagets be-

stemmelser, samt dokumentere dette. Ligeledes vil de virksomheder, der er involveret i salg

og udlejning af bygninger, skulle sørge for, at indikatortallet for energimærkningen kommer

Side 5/6

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

til at fremgå af eventuel annoncering. Dette vil i et vist omfang indebære administrative byr-

der for disse virksomheder. Det faktiske omfang kræver en mere tilbundsgående analyse.

Konsekvenser for miljø og beskyttelsesniveau

Kommissionens konsekvensanalyse viser, at forslaget, forudsat der efterfølgende vedtages

gennemførelsesforanstaltninger, vil medføre

– 60-80 mio. mineralolieekvivalent (toe) energibesparelser i EU om året frem til 2020, sva-

rende til en nedskæring på 5-6 % af EU's endelige energiforbrug i 2020

– 160-210 mio. tons CO

-besparelser i EU om året frem til 2020, svarende til 4-5 % af EU's

samlede CO

-emissioner i 2020

Konsekvenser for beskæftigelsen, arbejdsmarkedet, ligestilling, sundhed og forbrugerbeskyt-

telse

Kommissionen forventer at forslaget vil være til gavn for beskæftigelsen. Kommissionens

konsekvensanalyse viser, at forslaget, forudsat der efterfølgende vedtages gennemførelsesfor-

anstaltninger, vil medføre

– 280 000 (til 450 000) potentielle nye arbejdspladser i EU frem til 2020, hovedsagelig i

byggeriet og som eksperter i energiattestering og energisyn og eksperter i eftersyn af var-

me- og klimaanlæg. Derudover vil behovet for produkter, komponenter og materialer, der

skal bruges eller installeres i bygninger med højere ydeevne, også bidrage med flere ar-

bejdspladser (dette er ikke kvantificeret i konsekvensanalysen).

9. Høring

Forslaget blev sendt i ekstern høring den 9. februar med svarfrist den 23. februar 2009. Hø-

ringssvar eftersendes.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens forslag velkommen. Regeringen er enig med Kommissio-

nen i, at det er vigtigt at fremme en omkostningseffektiv og bæredygtig forbedring af bygnin-

gernes samlede energimæssige ydeevne inden for opførelse og anvendelse af EU's bygnings-

masse.

Regeringen støtter derfor overordnet Kommissionens forslag til omarbejdning af bygningsdi-

rektivet, således at dette tydeliggøres og skærpes med henblik på at sikre disse mål. Samtidigt

vil regeringen arbejde for, at en omarbejdning ikke modvirker behovet for mulighed for nati-

onal differentiering og fleksibilitet i implementeringsperioden.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget har endnu ikke været drøftet i rådsregi.

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side 6/6