J.nr.
Ref. Kre
Den 19. januar 2009
NÆRHEDSNOTAT til FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Forslag til Europa-parlamentets og Rådets direktiv om omarbejdning
af direktiv om affald af elektrisk og elektronisk udstyr
KOM(2008)810
Status
Kommissionen oversendte den 8. december 2008 ovennævnte forslag til
Rådet og Parlamentet. Rådssekretariatet udsendte forslaget til medlemssta-
terne den 16. december 2008, og forslaget forelå i dansk oversættelse den
22. december 2008. Arbejdet med forslaget forventes påbegyndt under
tjekkisk formandskab. Politiske forhandlinger om forslaget i Rådet(miljø)
forventes først påbegyndt i 2. halvår 2009. Forslaget har hjemmel i TEF
artikel 175, og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter
proceduren om fælles beslutningstagen i TEF artikel 251.
Formål
Kommissionen angiver 3 formål med forslaget:
At nedbringe reguleringens administrative omkostninger, ved at fjerne
unødvendige administrative byrder uden at sænke miljøbeskyttelsesni-
veauet.
At forbedre effektiviteten og gennemførelsen af direktivet.
At reducere miljøpåvirkningerne fra indsamling, behandling og nyttiggø-
relse af affald af elektrisk og elektronisk udstyr.
Kommissionens nærhedsvurdering
Kommissionen angiver: At de foreslåede ændringer af direktivet vil bidrage
til at effektivisere det indre marked; at målet om at forbedre den miljømæs-
sige håndtering af elektronisk affald ikke kan opfyldes effektivt, hvis med-
lemsstaterne handler hver for sig samt at de foreslåede administrative for-
enklinger vedrører virksomheder, der er aktive i mere end en medlemsstat.
Kommissionen vurderer på denne baggrund, at forslaget er i overensstem-
melse med nærhedsprincippet.
Regeringens nærhedsvurdering
Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering.
Miljøministeriet • Højbro Plads 4 • 1200 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk