Sundhedsudvalget 2008-09
KOM (2008) 0818 Bilag 1
Offentligt
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Dato:
7. januar 2009
Kontor:
Sundhedspolitisk kt.
J.nr.:
2009-12180-86
Sagsbeh.: tk
Fil-navn: Dokument 2
Foreløbigt nærhedsnotat
om
forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om kvalitets-
og sikkerhedsstandarder for menneskelige organer til transplan-
tation.
Kom (2008) 818 endelig
1. Baggrund
Kommissionen har den 8. december 2008 fremsat forslag til Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv om kvalitets- og sikkerhedsstandarder for menneskelige organer
til transplantation (Kom(2008) 818 endelig). Forslaget forelå i dansk sprogversion
den 10. december 2008.
Forslaget er fremsat med hjemmel i traktatens artikel 152, stk. 4, litra a, hvoraf det
fremgår, at Rådet bidrager efter fremgangsmåden i artikel 251, og efter høring af
Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget til virkeliggørelse af må-
lene i denne artikel ved at vedtage foranstaltninger til fastsættelse af en høj stan-
dard for kvaliteten og sikkerheden af organer og stoffer af menneskelig oprindelse,
blod og blodprodukter. Disse foranstaltninger er ikke til hinder for, at den enkelte
medlemsstat opretholder eller indfører strengere beskyttelsesforanstaltninger. Fæl-
lesskabet har allerede vedtaget direktiver om fastsættelse af standarder for kvalite-
ten og sikkerheden af blod (i 2003) og af væv og celler (i 2004).
Forslaget dækker menneskelige organer, der anvendes til transplantation, i alle
processens faser – donation, udtagning, testning, præservering, transport og anven-
delse.
Forslaget har til formål at sikre organernes kvalitet og sikkerhed og dermed et højt
sundhedsbeskyttelsesniveau. Forslaget sigter mod at sikre, at menneskelige orga-
ner, der anvendes til transplantation i EU, overholder de samme krav til kvalitet og
sikkerhed. På denne måde vil direktivet lette udveksling af organer mellem med-
lemsstaterne.
Formålet om at sikre organernes kvalitet og sikkerhed skal tilgodeses ved at fast-
sætte grundlæggende kvalitets- og sikkerhedskrav for alle transplantationsproces-
sens faser. Der vil blandt andet blive fastsat fælles kvalitets- og sikkerhedsstandar-
der for procedurerne for evaluering af donorer og menneskelige organer, indført
nationale kvalitetsprogrammer, som kan sikre løbende overvågning af effektivite-
ten samt forbedringer og læring. Således bør udtagningsbetingelserne kontrolleres
af en kompetent myndighed, som også bør føre tilsyn med udveksling af organer
fra/til tredjeland. Der indføres et system, så organer kan spores fra donation til
modtagelse. Forslaget omfatter ligeledes foranstaltninger til registrering af utilsig-
tede hændelser.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
2. Kommissionens vurdering af nærhedsprincippet
Kommissionen har anført følgende vedrørende nærhedsprincippet:
”Målene for dette direktiv, nemlig at fastsætte kvalitets- og sikkerhedsstandarder
for menneskelige organer til transplantation, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes
af medlemsstaterne og kan derfor, på grund af det påtænkte tiltags rækkevidde,
bedre opfyldes på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger
i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overens-
stemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv
ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.”
3. Regeringens foreløbige vurdering af nærhedsprincippet
Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at fastsættelse af kvalitets- og
sikkerhedsstandarder for menneskelige organer til transplantation, ikke i tilstrække-
lig grad kan opfyldes af medlemsstaterne alene og derfor, på grund af det påtænkte
tiltags rækkevidde, bedre kan opfyldes på fællesskabsplan. Der kan på nationalt
plan fastsættes bestemmelser om kvalitet og sikkerhedsstandarder, men der kan
ikke sikres en fælles minimumsstandard ad den vej.
Det bemærkes samtidigt, at der er tale om et minimumsdirektiv, og at det derfor er
muligt for medlemslandene at opretholde eller indføre strengere beskyttelsesforan-
staltninger. Det bemærkes dog, at såfremt minimumsforanstaltningerne er på et
uacceptabelt lavt niveau for nogle medlemsstater, vil direktivets intention om at
lette udveksling af organer ikke opnås.
Regeringens foreløbige holdning er, at forslaget er i overensstemmelse med nær-
hedsprincippet.
Dette notat er udover Folketingets Europaudvalg tillige oversendt til Folketingets
Sundhedsudvalg til orientering.