kom (2008) 0820 - Bilag 1: Grundnotat vedr. høringssvar modtaget fra hhv. Dansk flygtningehjælp og Amnesty International

Dansk Flygtningehjælps kommentarer til fremsatte forslag til ændringer af Dublin-forordningen, Eurodac samt modtagelsesdirektivetMinisteriet har ved e-mail af 9. december 2008 anmodet om Dansk Flygtningehjælps bemærkninger tilovennævnte asylforslag fra Kommissionen.Dansk Flygtningehjælp takker for muligheden for at kommentere på de fremlagte forslag til ændringeraf Dublin-forordningen, Eurodac og modtagelsesdirektivet. Overordnet er Dansk Flygtningehjælppositivt indstillet overfor de fremlagte forslag fra Kommissionen. Sammen med Kommissionensgrønbog fra sommeren 2007 udgør forslagene de første konkrete skridt mod realiseringen af 2. fase irealiseringen af en egentligt fælles europæisk asylpolitik.Både Dublin-systemet og EU’s nuværende minimumsstandarder er blevet kritiseret for på afgørendepunkter at lægge sig så tæt på en minimumsfortolkning af internationale flygtninge- ogmenneskeretsstandarder, at de i praksis risikerer at ryge under dem. For det andet er det de sidste par årblevet tydeligt, at de nuværende regler både i deres udformning og implementering indeholder så mangemuligheder for afvigende fortolkning og nationale undtagelsesmuligheder, at graden af harmoniseringreelt er væsentligt under hvad hovedreglerne lægger op til. Som det gentagne gange er blevetunderstreget af både flygtningejurister og den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er en langt højeregrad af substansharmonisering af de nationale asylregler nødvendigt, hvis Dublin-systemet skal fungerei overensstemmelse med medlemslandenes internationale forpligtelser.Det var med stor tilfredshed at Dansk Flygtningehjælp noterede sig, at Kommissionen selv påpegededisse problemer i sin grønbog sidste år, og at der efter en omfattende høring i alle medlemslandene blevpeget på behovet for langt mere harmonisering baseret på ”høje standarder” og i fuld respekt for deinternationale flygtninge- og menneskerettighedskonventioner.Hvis de nærværende forslag skal tjene ovenstående formål, er det derfor afgørende, at de indeholdteretssikkerhedsmæssige forbedringer som et minimum gennemføres i deres nuværende form og ikkeudhules gennem nye særordninger og kompromiser bygget på laveste fællesnævner. Dette vil uden tvivlkræve stor vilje og fasthed i forhandlingerne. Dansk Flygtningehjælp håber, at man fra dansk side vilstøtte op om denne proces og forslagenes vedtagelse, også selvom Danmark ikke vil være direkteomfattet af reglerne på grund af retsforbeholdet.Modtagelsesdirektivet:Dansk Flygtningehjælp er generelt positiv overfor Kommissionens forslag til et nyt direktiv om fællesregler for modtagelsen af asylansøgere og andre beskyttelsessøgende. Modsat tidligere gøres det klart, atde indeholdte standarder skal gælde i alle former for procedurer (inkl. Dublin-sager) og uanset hvor og

under hvilke forhold ansøgeren opholder sig i medlemslandet. Forslaget indeholder bl.a. garantier forbørn, herunder forbud mod frihedsberøvelse af uledsagede mindreårige samt forpligtelser formedlemslandene i forbindelse med sporing af familiemedlemmer. Derudover stiller forslaget krav om, atsårbare asylansøgere og andre beskyttelsessøgende straks identificeres og særlige behov dækkes.For det andet lægger forslaget op til, at asylansøgere skal have økonomisk og social støtte på lige fodmed EU-borgere, og altså ikke nøjes med lavere kontante eller andre ydelser, som det i dag er tilfældet ien række EU-lande. Særligt er forslaget om at give asylansøgere adgang til arbejdsmarkedet efter senestseks måneder et vigtigt skridt og i tråd med internationale anbefalinger. En række internationaleundersøgelser peger på vigtigheden af, at asylansøgere har adgang til beskæftigelse. Uanset om deresfremtid er i et EU-land eller de skal hjem igen, vil de være bedre rustet ved ikke i en langvarig periode athave været udenfor arbejdsmarkedet. Samtidig peger de faktiske eksempler på gennemførelsen afsådanne regler på, at det hverken har medført en stigning i antallet af asylansøgere eller større besværmed hjemsendelse i forbindelse med afvisning.Sidst, men ikke mindst, indeholder forslaget skærpede regler for brug af frihedsberøvelse. DanskFlygtningehjælp kan tilslutte sig kravene om, at frihedsberøvelse skal skønnes at være nødvendig i hvertenkelt tilfælde samt kræve dommerfremstilling indenfor senest 72 timer, som det allerede er tilfældet iDanmark. Dog er Dansk Flygtningehjælp bekymret over, at der fortsat er vide rammer for begrundelsenaf frihedsberøvelse, at der ikke er nogen øvre grænse for varigheden af frihedsberøvelse og at forslagetikke specificerer nogen klar frist for prøvelse af denne.Dublin-forordningen:Dansk Flygtningehjælp mener, at Kommissionens forslag til ændring af Dublin-forordningen på enrække punkter indeholder nødvendige forbedringer i forhold til de nuværende regler. Det gælder for detførste i sikringen af asylansøgerens retssikkerhed. Bedre information til asylansøgere, sikring af retten tilfamiliens enhed og familiesammenføring og begrænsning af frihedsberøvelse er vigtige skridt i denrigtige retning. Det samme gælder de særlige hensyn til sårbare grupper, herunder særligt uledsagedebørn og større hensynstagen til ”barnets tarv” i forbindelse med Dublin-procedurer. DanskFlygtningehjælp er også positive overfor de forbedrede muligheder for at appellere Dublin-henvisninger.Hvis en sådan appelmulighed skal fungere som en effektiv retsbeskyttelse, er det dog afgørende at dentillægges opsættende virkning – noget forslaget ikke stiller krav om.Sidst, men ikke mindst, er der i Kommissionens udkast forslag om en ny procedure, hvor Dublin-henvisninger midlertidigt kan indstilles, enten fordi et pågældende Dublin-land oplever et særligt stortpres på sit asylsystem, eller fordi der ikke er garanti for, at det pågældende land yder tilstrækkeligbeskyttelse og kan gennemføre en ordentlig asylprocedure. Om end det stadig er uklart, hvordan sådanen procedure kommer til at fungere i praksis, er det efter Dansk Flygtningehjælps mening tydeligt, at derer behov for den. Særligt situationen og asylansøgeres forhold i Grækenland har i de sidste år gjort detklart, at Dublin-systemet må have en nødbremse i fald de enkelte lande ikke lever op til visseminimumsstandarder. Det at en lang række lande af sig selv har indstillet Dublin-henvisninger tilGrækenland taler desuden for fælles regler på dette område.

Man kan dog spørge, om denne procedure går langt nok i forhold til at adressere den meregrundlæggende kritik af Dublin-systemet, nemlig at det lægger et urimeligt pres på visse lande, typisk desidst ankomne i det europæiske fællesskab og de mest populære indrejselande til EU. Disse lande stårfortsat med en uforholdsmæssig stor del af asylbyrden, og det er i mange tilfælde lande med begrænsettradition og kapacitet for asylsagsbehandling og flygtningebeskyttelse. Den nye procedure vil muligviskunne fungere i særlige ”undtagelsessituationer”, hvor enkelte lande oplever et mere pludseligt pres påderes asylsystem. Det er dog urealistisk at tro, at denne procedure mere generelt vil fungere til at sikreen mere retfærdig byrdefordeling Dublin-landene imellem.Danmarks stilling:I forbindelse med disse første forslag til en egentligt fælles europæisk asylpolitik kan Danmarks særligestilling i asylsamarbejdet risikere at blive problematisk. På den ene side deltager Danmark gennemparallelaftale i Dublin-systemet, og Dansk Flygtningehjælp går ud fra, at man dansk side umiddelbartønsker at fastholde denne aftale ved også tilslutte sig eventuelt vedtagne ændringer til Dublin-forordningen. På den anden side står Danmark på grund af retsforbeholdet uden for den faktiskeasylharmonisering, og Danmark vil således ikke være omfattet af hverken modtagelsesdirektivet eller dekommende ændringsforslag på resten af asylområdet.Denne særlige situation stiller dog et indirekte krav om, dansk lovgivning i praksis nogenlunde følgerEU’s standarder. Som nævnt indledningsvist er harmoniseringen af de enkelte landes asylregler blandtandet drevet af et hensyn til Dublin-systemet og det deraf afledede behov for at undgå afgørendeforskelle på hvordan de enkelte modtager, behandler og vurderer asylansøgere. Med de nærværende ogkommende asylforslag kan dette få væsentlig betydning for lande som Danmark. Norge, der har sin egenaftale om deltagelse i Dublin-systemet, har således allerede på en række områder justeret sin nationaleasyllovgivning i forhold til EU-reglerne. Tilsvarende henstiller Dansk Flygtningehjælp til, at man iforhold til dansk lovgivning nøje følger udviklingen i EU så længe den danske parallelaftale i forhold tilDublin fastholdes.Med venlig hilsen