Europaudvalget 2008-09
KOM (2008) 0887 Bilag 1
Offentligt
636882_0001.png
Udkast
NOTAT
DEPARTEMENTET
Dato
Dok.id
J. nr.
16. januar 2009
462-1
Center for Veje og Broer
Vedr.: Nærhedsnotat om Kommissionens forslag til Europa-
Parlamentet og Rådets direktiv om rammerne for anvendelse af In-
telligente Transport Systemer (ITS) indenfor vejtransport og for
samordning med andre transportmidler. KOM (2008) 887.
Notatet er parallelfremsendt til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Tra-
fikudvalg.
Forslaget er vedtaget af Europa-Kommissionen den 16. december 2008. Det er
fremsat i henhold til Traktaten, særlig artikel 80, stk. 2, hvorefter procedurebe-
stemmelserne i artikel 71 finder anvendelse. Det betyder, at forslaget skal ved-
tages efter proceduren for fælles beslutningstagen mellem Rådet og Europa-
Parlamentet, jf. artikel 251.
Formålet med direktivet er at sikre interoperabilitet og koordineret anvendelse
af intelligente transportsystemer (ITS) i Fællesskabet. Direktivforslaget sætter
rammerne for den koordinerede anvendelse og brug af intelligente transportsy-
stemer i fællesskabet og udvikling af de nødvendige specifikationer på området.
I den forbindelse fremgår det af forslagets artikel 3, at medlemslandene navnlig
skal:
a) sikre, at der stilles pålidelige, regelmæssigt opdaterede og relevante vej-
transportdata til rådighed for ITS-brugere og ITS-tjenesteudbydere.
b) sikre, at vejtrafik- og rejsedata og andre relevante oplysninger kan udveksles
mellem de kompetente trafikinformations- og trafikstyringscentre i forskellige
regioner og medlemsstater.
c) træffe de nødvendige foranstaltninger for at integrere sikkerheds- og sik-
ringsrelaterede ITS-systemer i køretøjer og i vejinfrastruktur, og udvikle sikre
brugergrænseflader.
d) træffe de nødvendige foranstaltninger for at integrere forskellige ITS-
applikationer, herunder informationsudveksling og kommunikation mellem
køretøjer og vejinfrastruktur, indenfor en fælles platform.
C:\Program Files (x86)\neevia.com\docConverterPro\temp\NVDC\E7E36D25-9A25-4CAB-B36C-466F076A43F7\x636882_1_0.DOC
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
636882_0002.png
Endvidere forudsættes det, at ITS-applikationer, der kræver løbende, præcise,
timings- og positioneringstjenester skal benytte satellitetbaseret infrastruktur
eller tilsvarende teknologisk præcisionsniveau.
Af forslagets artikel 4 fremgår det, at Europa-Kommissionen skal til brug for
ovenstående definere specifikationer for brugen af ITS indenfor følgende prio-
riterede områder: 1) Optimal brug af vej-, trafik- og rejseinformation, 2) Trafik
og godslogistik i de europæiske transportkorridorer og større byer, 3) Trafik-
sikkerhed og beredskab samt 4) Samspil mellem køretøjer og infrastruktur.
Direktivforslaget indeholder desuden krav til typegodkendelse af ITS-udstyr og
software, regler om persondatabeskyttelse, oprettelse af et ITS-udvalg med
medlemslanderepræsentanter samt en rådgivende high level gruppe med re-
præsentanter fra interessenter og erhvervsliv.
For så vidt angår forholdet til nærhedsprincippet fremgår det af Kommissio-
nens begrundelse for forslaget, at det er rettet mod tværnationale aspekter, som
ikke (alene) kan reguleres på medlemsstatsniveau, fx interoperabilitet mellem
ITS-udstyr og etablering af et indre marked for ITS-tjenester.
Videre fremgår det, at forslaget først og fremmest drejer sig om, at opnå euro-
pæiske eller harmoniserede trafik-, trafikinformations- og trafikledelsestjene-
ster. Da dette ikke kan udføres af medlemslandene, må der vedtages fælles-
skabsregler, idet medlemslandene ellers ville forsætte med at udvikle og im-
plementere individuelle løsninger til skade for fremtidig harmonisering, stan-
dardisering og interoperabilitet. Dette vurderes af Kommissionen at ville føre
til en yderligere forværring af den trafikale situation. Endelig vil handling på
fællesskabsniveau give effektivitetsgevinster og stordriftsfordele. Samlet set er
det Kommissionens vurdering, at ovenstående kun kan løses gennem fælles
regler, og at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Regeringen er enig i, at anvendelse af ITS-udstyr og –tjenester er karakteriseret
ved en teknologi, der benyttes over grænser, og at det derfor er mest hensigts-
mæssigt, at de overordnede rammer for koordinering af udviklingen og stan-
dardiseringen af ITS foregår på fællesskabsniveau. Det fremgår ikke entydigt af
forslaget, hvordan rammerne skal defineres, men det fremgår dog, at rammer-
ne må sættes under forudsætning af, at det overlades til medlemsstaterne at
vurdere behovet for ibrugtagning af ITS, samt at medlemsstaterne sikres mak-
simal indflydelse på ITS-specifikationerne gennem et udvalg.
Samlet set finder regeringen således under ovennævnte forudsætning, at for-
slaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Side 2/2