PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sundhedsudvalget 2009-10
KOM (2008) 0414
Offentligt

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Dato:

23. november 2009

Sagsnr.:

0908678/ 0900829

Sagsbeh.: hcf /SJUC

Dok nr:

135256

Notat til brug for besvarelsen af spørgsmål 3 fra Folketingets Eu-

ropaudvalg vedrørende direktivforslaget om patientrettigheder i

forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser

Der efterspørges en fyldestgørende redegørelse for hvilke tilpasninger af medlems-

staternes nationale sundhedssystemer og socialsikringsordninger, medlemsstaterne

kan forpligtes til at foretage i forlængelse af dommene om grænseoverskridende

sundhedsydelser, som direktivet om grænseoverskridende sundhedsydelser er base-

ret på.

Folketingets Europaudvalg har tidligere i forbindelse med besvarelsen af udvalgets

spørgsmål 1 og 2 modtaget et notat om status for forhandlingerne om direktivfor-

slaget, hvori der redegøres for hovedelementerne i det foreliggende kompromisfor-

slag og forslagets konsekvenser for danske patienter.

Som det fremgår af ovennævnte notat, har EF-Domstolen i en række domme fast-

slået, at en sundhedsydelse modtaget i et andet EU-land er en tjenesteydelse i EF-

traktatens forstand og derfor omfattet af EF-traktatens regler om fri bevægelighed,

herunder artikel 49 om fri bevægelighed for tjenesteydelser.

Eventuelle begrænsninger i den frie udveksling af sundhedstjenesteydelser skal

kunne begrundes i tvingende almene hensyn og må ikke overskride, hvad der er

objektivt nødvendigt med henblik på formålet, og det samme resultat må ikke kun-

ne opnås med mindre indgribende regler.

Domstolen har endvidere fastslået, at visse objektive hensyn efter omstændighe-

derne kan retfærdiggøre en begrænsning af den frie udveksling af sundhedstjene-

steydelser:



beskyttelse af folkesundheden, herunder opretholdelse af et stabilt læge- og

hospitalsvæsen, som alle har adgang til, og som bidrager til et højt niveau for

beskyttelse af sundheden ved opretholdelse af behandlingsmuligheder eller en

lægelig kompetence på sundhedsområdet eller en lægelig kompetence på det

nationale område,

risikoen for et alvorligt indgreb i sundhedsvæsenets økonomiske balance, så-

fremt det overordnede niveau for beskyttelse af den offentlige sundhed påvir-

kes.



Det følger ligeledes af Domstolens afgørelser, at der ikke kan stilles krav om for-

håndsgodkendelse til ikke-hospitalsbehandling i et andet medlemsland. Derimod

accepterer Domstolen krav om forhåndsgodkendelse med hensyn til hospitalsbe-

handling, men der kan ikke af Domstolens retspraksis udledes nogle fælles defini-

tioner af, hvad der forstås ved ”hospitalsbehandling” og ”ikke-

hospitalsbehandling”.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Domstolens afgørelser har skabt behov for en fælles afklaring af, hvordan denne

retspraksis kan udmøntes, så man både sikrer patienternes muligheder for at udnyt-

te deres rettigheder i henhold til Traktaten og medlemsstaternes muligheder for at

fastholde de nødvendige styringsinstrumenter i de nationale sundhedssystemer. Det

primære sigte med direktivforslaget om patientrettigheder i forbindelse med græn-

seoverskridende sundhedsydelser er således at omsætte Domstolens praksis i en

klar retlig ramme for grænseoverskridende sundhedsydelser i EU.

Hvilke konkrete tilpasninger de enkelte medlemsstater kan forpligtes til at foretage,

vil naturligvis afhænge af, hvordan man i udgangspunktet har valgt at indrette sit

nationale sundhedssystem.

I ovennævnte notat gennemgås de vigtigste ændringer, som en vedtagelse af direk-

tivet i den foreliggende form vil indebære for danske patienter. Det drejer sig om:



at danske patienter vil kunne få tilskud til medicin købt i udlandet og til medi-

cin købt i Danmark på baggrund af en udenlandsk recept.

at danske gruppe 1-sikrede vil kunne få tilskud til almen lægehjælp i et andet

EU-land og at en henvisning fra en udenlandsk alment praktiserende læge til en

speciallæge vil kunne bruges i Danmark såvel som i udlandet.

Der har tidligere været usikkerhed om, hvorvidt de gruppe 1-sikrede ville få

denne adgang. På baggrund af de seneste drøftelser om direktivforslaget, må

det imidlertid forventes, at dette bliver resultatet af forhandlingerne.

Derimod vil direktivet ikke indebære nævneværdige ændringer, når det gælder

hospitalsbehandling.

Samlet set vil der for Danmarks vedkommende være tale om få ændringer, hvilket

skal ses i lyset af de ændringer, der allerede er foretaget i dansk lovgivning.