Sundhedsudvalget 2009-10
KOM (2008) 0414
Offentligt
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Dato:
23. november 2009
Sagsnr.:
0908678/ 0900829
Sagsbeh.: hek/ SJUC
Dok nr:
135334
Notat til brug for besvarelsen af spørgsmål 8 fra Folketingets Eu-
ropaudvalg vedrørende direktivforslaget om patientrettigheder i
forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser
Der efterspørges en omfattende redegørelse for, hvilke samfundsøkonomiske kon-
sekvenser regeringen forventer, der vil være i forbindelse med gennemførelsen af
direktivet om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundheds-
ordninger.
Som det er fremgået af det materiale Folketingets Europaudvalg løbende har mod-
taget om direktivforslaget, f.eks. notatet om status i forhandlingerne af 15. oktober
2009, er hovedformålet med forslaget at omsætte Domstolens praksis i en klar ret-
lig ramme for grænseoverskridende sundhedsydelser i EU. Da direktivforslaget
dermed baserer sig på rettigheder, som patienterne allerede har i henhold til Trakta-
ten, er det vurderingen, at direktivet i den foreliggende form ikke i sig selv vil have
væsentlige samfundsøkonomiske eller statsfinansielle konsekvenser.
Det hænger bl.a. sammen med, at direktivforslaget i den foreliggende form fasthol-
der det grundlæggende princip, at medlemsstaterne selv beslutter, hvilke ydelser
der tilbydes inden for rammerne af det nationale sundhedsvæsen, og dermed hvilke
ydelser patienterne har ret til efter direktivet. Det hænger også sammen med, at
direktivforslaget fastlægger, at patienterne kan få refunderet udgifter til behandling
i udlandet med et beløb svarende det beløb, som samme behandling ville have ko-
stet i hjemlandet. Endelig hænger det sammen med, at direktivforslaget i den fore-
liggende form giver medlemsstaterne mulighed for generelt at stille krav om for-
håndsgodkendelse i forhold til hospitalsbehandling og specialiseret ikke-
hospitalsbehandling og mulighed for at meddele afslag, når behandlingen kan til-
bydes rettidigt i hjemlandet, dvs. inden for en lægefagligt forsvarlig tidsfrist.
Som det også fremgår af ovennævnte notat, vil de vigtigste ændringer, som en ved-
tagelse af direktivet i den foreliggende form vil indebære for danske patienter, rela-
tere sig til spørgsmålene om medicintilskud og adgangen til tilskud til almen læge-
hjælp i et andet EU-land. De økonomiske udeståender ved det foreliggende kom-
promisforslag vurderes på den baggrund primært at knytte sig til disse spørgsmål.
Som det fremgår af svaret på spørgsmål 7, kan direktivet indebære, at udgifterne til
medicintilskud vil stige, i det omfang nogle patienter får ordineret mere eller dyrere
tilskudsberettiget medicin hos praktiserende læger i udlandet. I modsat retning
trækker, at incitamentet til at købe lægemidlerne i udlandet nok ofte er, at de er
billigere end i Danmark, hvorved regionerne sparer udgifter til medicintilskud,
f.eks. hvis kroniske patienter vælger at få ekspederet deres danske recept på et apo-
tek i et andet EU-land, hvor medicinen er billigere, og hvor det offentlige tilskud
dermed reduceres. Det er vurderingen, at direktivforslaget samlet set vil have be-
grænset betydning for regionernes udgifter til tilskudsberettigede lægemidler. For-
slaget vil imidlertid medføre udgifter til administration.
Det forventes, at direktivforslaget vil indebære, at danske gruppe 1-sikrede kan få
tilskud til almen lægehjælp i andre medlemsstater. Dette kunne potentielt lette ad-
gangen til visiterede ydelser og receptpligtig medicin og dermed føre til en stigning
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
i udgifterne hertil. Gruppe 1- sikrede forventes dog kun i meget begrænset omfang
at ville benytte en eventuel mulighed for at opsøge alment praktiserende læger i
andre medlemsstater med tilskud, blandt andet fordi det må forventes at være for-
bundet med en vis egenbetaling, transporttid og -udgifter.
For så vidt angår spørgsmålet om tilgang af udenlandske patienter, er det, som det
også fremgår af besvarelsen af spørgsmål 4 fra Folketingets Europaudvalg, i sagens
natur vanskeligt at vurdere, i hvilket omfang udenlandske patienter i fremtiden vil
benytte sig af muligheden for at modtage behandling i Danmark. Som det uddybes
i besvarelsen af spørgsmål 4 er det dog forventningen, at antallet af udenlandske
patienter, som søger til Danmark med henblik på at modtage planlagt behandling
også efter direktivets vedtagelse vil være begrænset. Skulle tilgangen af udenland-
ske patienter mod forventning blive så stor, at der ikke vil være tilstrækkelig kapa-
citet til at imødekomme danske patienters behandlingsbehov, åbner direktivforsla-
get i den foreliggende form mulighed for at afvise udenlandske patienter til plan-
lagt behandling. I øvrigt bemærkes, at det jo er patientens hjemlige forsikringsord-
ning – ikke Danmark – der skal betale. Direktivet ventes på den baggrund ikke at
medføre et stort pres på det offentlige danske sundhedsvæsen, og dermed heller
ikke at have væsentlige økonomiske konsekvenser.
Direktivet vil kunne have en beskeden betydning for private sygehuse, såfremt man
her er i stand til at tiltrække udenlandske patienter, der vil have ret til tilskud fra
hjemlandet til behandling. En sådan udvikling ville kunne skabe et pres på persona-
let på offentlige sygehuse, da en øget aktivitet i den private sygehussektor kan be-
tyde, at man vil efterspørge mere personale i denne sektor. Som det jf. ovenfor er
gældende for den offentlige del af det danske sundhedsvæsen, er det imidlertid
forventningen, at antallet af udenlandske patienter som søger planlagt behandling
på et privathospital i Danmark også efter direktivets vedtagelse vil være begrænset.
Afslutningsvis skal nævnes, at implementeringen af direktivet forudses at kunne
medføre ikke ubetydelige udgifter til administration, informationsudveksling mv.
Samlet set er det dog vurderingen, at de samfundsøkonomiske og statsfinansielle
konsekvenser både på kort og på længere sigt vil være begrænsede.