Arbejdsmarkedsudvalget 2007-08 (2. samling)
KOM (2008) 0426
Offentligt
606286_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 3392 9300
Dato: 3. november 2008
Fax. 3393 2518
E-mail [email protected]
LVA/ J.nr. 2008-4826
Spørgsmål nr. 1:
”Ministeren bedes - i forlængelse af Europaudvalgets drøftelse af sagen den
26. september 2008 - oversende et notat, som redegør for, på hvilke områder
forslaget til EU-direktiv til gennemførelse af princippet om ligebehandling
mellem mennesker uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel
orientering (KOM 2008) 426) lægger op til henholdsvis en styrkelse og en
forringelse af ligebehandlingen set i forhold til FN- Konventionen.”
Svar:
Det er lagt til grund for besvarelsen, at der med ”FN-Konventionen” sigtes
til FN´s konvention om rettigheder for personer med handicap. Som titlen
angiver, omhandler denne konvention rettigheder for mennesker med handi-
cap, hvorimod forslaget til direktiv har til formål at gennemføre princippet
om ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller sek-
suel orientering.
Direktivforslagets saglige anvendelsesområde er således bredere end kon-
ventionens.
En anden central forskel er, at et direktiv har karakter af en retsakt, som fuldt
ud kan efterprøves ved EF-Domstolen.
Direktivforslaget blev drøftet på Rådsmødet (EPSCO) den 2. oktober, hvor
der var et udpræget ønske fra stort set alle delegationer om at tilføre teksten
større klarhed. Mange erklærede, at teksten anvendte for uklare, elastiske
begreber, og der var ligeledes ønske om, at direktivets præcise rækkevidde
skulle afklares.
På baggrund af ovenstående, herunder ikke mindst direktivforslagets uklar-
heder, er det vurderingen, at der på nuværende tidspunkt ikke med fornøden
sikkerhed kan foretages en sammenligning mellem konventionen og direk-
tivforslaget.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
Den danske regering har undertegnet FN-Konventionen, og der er med hen-
blik på efterfølgende ratifikation iværksat en tværministeriel proces med det
formål at undersøge og afdække tekstens juridiske og økonomiske konse-
kvenser for Danmark.
Tilsvarende er der nedsat en tværministeriel følgegruppe, som har til opgave
at foretage en analyse af direktivforslagets konsekvenser.
/