Europaudvalget 2008-09
KOM (2008) 0637
Offentligt
661081_0001.png
NOTAT
16. marts 2009
Kommissionens ændringsforslag til
graviditetsdirektivet 92/85/EØS
J.nr. 2008-0004380
JAIC/AAN
Baggrund
Europa - Kommissionen har fremsendt et ændringsforslag til graviditetsdirektivet
(92/89/EØF), der har til formål at forbedre sikkerheden og sundheden under
arbejdet for lønmodtagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer.
Graviditetsdirektivet og ændringsforslaget er et beskyttelsesdirektiv for mødre.
Direktivet indeholder bestemmelser om både arbejdsmiljø og ansættelsesret, dvs.
ret til fravær, arbejdsmiljøbestemmelser og beskyttelse under graviditet og
barselorlov.
Retsgrundlag
92/89/EØF er som udgangspunkt et arbejdsmiljødirektiv og nu tilføjes art. 141 om
ligeløn og ligebehandling til retsgrundlaget. Dette skyldes, at der med
ændringsforslaget tilføjes en række ligebehandlingselementer i
graviditetsdirektivet.
Forslaget til ændringsdirektivets indhold og de enkelte bestemmelsers
konsekvenser for dansk ret
Artikel 8 - Barselsorlov
1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre
arbejdstagere som defineret i artikel 2 barselsorlov i mindst 18 sammenhængende
uger fordelt før og/eller efter fødslen.
2. Den i stk. 1 nævnte barselsorlov skal omfatte en obligatorisk barselsorlov på
mindst seks uger efter fødslen. Medlemsstaterne træffer de nødvendige
foranstaltninger til at sikre, at arbejdstagere som defineret i artikel 2 frit kan
vælge, hvornår den ikke-obligatoriske del af barselsorloven placeres, før eller efter
fødslen.
3. Den del af orloven, der ligger forud for fødslen, kan forlænges ubegrænset
mellem det forventede og det faktiske fødselstidspunkt, uden at dette medfører en
forkortelse af den resterende orlov.
4. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at der gives
supplerende orlov i tilfælde af for tidlig fødsel, hospitalsindlæggelse af barnet
umiddelbart i forlængelse af fødslen, handicappede børn og flerfødsler.
Varigheden af den supplerende orlov skal stå i forhold til moderens og
barnets/børnenes særlige behov, således at der kan tages hensyn hertil.
5. Medlemsstaterne sikrer, at sygeorlov i tilfælde, hvor der opstår sygdom eller
komplikationer som følge af graviditeten fire uger eller mere før fødslen, ikke har
konsekvenser for barselsorlovens længde."
Konsekvenser af de enkelte bestemmelser i ændringsforslaget:
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Barselorloven forlænges fra 14 til 18 uger.
Dansk barselorlov efter graviditetsdirektivet (beskyttelsesperioden)er i dag
18 uger, 4 uger før fødslen og 14 uger efter fødslen. Kun 2 ugers orlov er
pligtorlov.
Graviditetsdirektivets formål er at beskytte mor og barn.
Forældreorlovsdirektivet er derimod et ligebehandlingsdirektiv, der giver
både fædre og mødre lige rettigheder.
Når beskyttelsesperioden i graviditetsdirektivet forlænges, varer det i
princippet længere tid, inden faderen får mulighed for at holde
forældreorlov. Forlængelsen af moderens orlov bliver et signal om, at det
varer længere, inden faderen kan få del i orloven
6 ugers barselorlov gøres obligatorisk, hvor der i dag kun er 2 ugers
pligtmæssig orlov.
Bestemmelsen foreslås med henvisning til ILO konvention 183 om
barselsbeskyttelse. DK har netop undladt et ratificere konvention 183 med
henvisning til, at DK mener, at barselorlov for moderen er en ret og ikke en
pligt, og at barselorlov efter aftale med arbejdsgiveren skal kunne holdes
meget fleksibelt for at imødekomme både familiesituation og
arbejdssituation.
En obligatorisk barselorlov forhindrer kvinders fleksible kontakt med deres
arbejdsplads under barselorlov og svækker dermed deres tilknytning til
arbejdsmarkedet. I sidste instans vil det gøre det vanskeligere at nå
Lissabonmålene for beskæftigelse.
Bestemmelsen er et eksempel på dilemmaet mellem beskyttelse af
moderen og ligestilling på arbejdsmarkedet.
Moderen får ret til frit at tilrettelægge orloven før og efter fødslen
bortset fra de 6 ugers obligatorisk barselorlov.
Bestemmelsen medfører, at medlemsstaterne ikke kan fastlægge, hvordan
barselsfravær skal tilrettelægges, idet moderen bortset fra de 6 ugers
obligatoriske orlov efter fødslen selv kan bestemme, om hun ønsker at
holde barselorlov før eller efter fødslen.
Et sådant system betyder, at de fleksible barselsregler med retsbestemt og
aftalebestemt barselsfravær ikke kan opretholdes.
Barselsreglerne i arbejdsmarkedets parters overenskomster har som
forudsætning, at der er fastlagte tidspunkter for afholdelse af barselorlov,
som overenskomsterne kan lægge sig op af.
Ubegrænset forlængelse af graviditetsorloven mellem det forventede
og det faktiske fødselstidspunkt.
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det er allerede gældende ret.
Særlige behov ved komplicerede fødsler og børn med særlige behov.
Supplerende orlov ydes allerede i dag i et vist omfang
Graviditetsbetinget fravær før fødslen må ikke påvirke barselorlovens
længde.
Det er allerede gældende ret.
Artikel 10 - Forbud mod afskedigelse
For at sikre, at arbejdstagere som defineret i artikel 2 kan udøve den ret til
beskyttelse af sikkerhed og sundhed, som er anerkendt i nærværende artikel,
fastsættes følgende:
1) Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at forbyde
afskedigelse og ethvert skridt med henblik på afskedigelse af arbejdstagere
som defineret i artikel 2 i perioden fra graviditetens indtræden til udløbet af
den i artikel 8, stk. 1, fastsatte barselsorlov, undtagen i særlige tilfælde, som
ikke har forbindelse med deres tilstand, hvor afskedigelse er tilladt efter
national lovgivning og/eller praksis, eventuelt med den kompetente myndigheds
samtykke.
2) Når en arbejdstager som defineret i artikel 2 afskediges i den periode, der er
nævnt i stk. 1, skal arbejdsgiveren skriftligt give en berettiget begrundelse af
afskedigelsen. Hvis afskedigelsen finder sted inden seks måneder efter udløbet
af den i artikel 8, stk. 1, omtalte barselsorlov, skal arbejdsgiveren skriftligt
give en berettiget begrundelse af afskedigelsen, hvis arbejdstageren anmoder
herom.
3) Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at beskytte
arbejdstagere som defineret i artikel 2 mod følgerne af en afskedigelse, som
ville være ulovlig efter nr. 1 og 2.
4) Enhver form for dårligere behandling af en kvinde i forbindelse med
graviditet eller barselsorlov som omhandlet i artikel 8 udgør
forskelsbehandling som defineret i direktiv 2002/73/EF, som omarbejdet ved
direktiv 2006/54/EF.
Forslaget udvider forbuddet mod afskedigelse pga. graviditet og barsel
til også at omfatte ethvert skridt med henblik på afskedigelse.
Dansk retspraksis viser, at sådanne skridt også er omfattet af forbuddet
mod afskedigelse pga. barselorlov. EF-Domstolens praksis som afspejlet i
direktivforslaget forekommer at være på linje med dansk retspraksis
allerede.
Beskyttelsen mod afskedigelse pga. barsel forlænges med 6 måneder
efter barselorlovens ophør.
Bestemmelsen stemmer ikke med danske mødres tilrettelæggelse af
barselorlov og forældreorlov, fordi mødre holder barselorlov og
forældreorlov i gennemsnit 38 uger og derfor stadig er på barselorlov, når
6 måneders fristen udløber. Bestemmelsen vil derfor ikke få betydning for
hovedparten af af mødre på barselorlov, men bestemmelsen vil komplicere
et i forvejen kompliceret regelsæt yderligere.
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forældreorlovsdirektivets bestemmelser om beskyttelse mod afskedigelse
har større praktisk betydning for forældre
Enhver form for dårligere behandling af en kvinde i forbindelse med
graviditet eller barselsorlov angiver, at der er tale om direkte
forskelsbehandling i graviditetsdirektivet.
Reglen gælder allerede i det omarbejdede ligebehandlingsdirektiv og
ændrer derfor ikke retsstillingen.
I artikel 11 foretages følgende ændringer:
a) Følgende indsættes som nr. 1a)
"1a) Arbejdstagere som defineret i artikel 2, som udelukkes fra beskæftigelse af
deres arbejdsgiver, der vurderer, at de er uarbejdsdygtige, uden at arbejdstageren
har fremlagt lægeerklæring herom, skal indtil begyndelsen af barselsorloven, jf.
artikel 8, stk. 2, modtage en ydelse svarende til den fulde løn."
b) I nr. 2) indføjes følgende som litra c):
"c) skal arbejdstagere som defineret i artikel 2 sikres ret til at vende tilbage til det
samme eller et tilsvarende arbejde med betingelser og vilkår, som ikke er mindre
gunstige, og til at nyde godt af enhver forbedring i arbejdsvilkårene, som de ville
have været berettiget til under deres fravær."
c) Nr. 3) affattes således:
"3) Den ydelse, der er omtalt i nr. 2), litra b), anses for passende, når den sikrer en
indtægt, der mindst svarer til den seneste månedsløn eller en gennemsnitlig
månedsløn, eventuelt inden for et loft fastsat i henhold til den nationale lovgivning.
Dette loft må ikke være lavere end den ydelse, som de i artikel 2 definerede
arbejdstagerne ville få under sygeorlov. Medlemsstaterne kan fastlægge den
periode, der lægges til grund for beregningen af gennemsnitslønnen."
d) Følgende indsættes som nr. 5):
"5) Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at
arbejdstagere som defineret i artikel 2 under barselsorloven eller ved
tilbagevenden fra barselsorlov som defineret i artikel 8 kan anmode om ændringer
i deres arbejdstider og arbejdsordninger, og at arbejdsgiverne skal være
forpligtede til at tage sådanne anmodninger i betragtning under hensyntagen til
arbejdsgivernes og arbejdstagernes behov."
Hjemsendelse af en gravid lønmodtager pga. arbejdsmiljøforhold
giver efter forslaget ret til fuld løn.
Konsekvenserne for dansk ret er uklare, idet funktionærloven og en del
overenskomster giver fuld løn i disse tilfælde, men andre overenskomster
og ikke overenskomstregulerede områder ikke har sådanne regler.
I det gældende graviditetsdirektiv giver den tilsvarende bestemmelse ret til
bevarelse af lønnen eller oppebærelse af en passende ydelse i
overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis.
Reglen om at vende tilbage til det samme eller tilsvarende arbejde
Reglen gælder allerede i det omarbejdede ligebehandlingsdirektiv og
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ændrer derfor ikke retsstillingen.
En ydelse anses for passende, når den sikrer en indtægt, der mindst
svarer til den seneste månedsløn eller en gennemsnitlig månedsløn,
eventuelt inden for et loft fastsat i henhold til den nationale lovgivning.
I det gældende graviditetsdirektiv giver den tilsvarende bestemmelse ret til
en indtægt, der mindst svarer til den ydelse, som man er sikret under
sygeorlov, i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis.
I praksis udbetales barseldagpenge.
Løn under barselorlov er i Danmark reguleret ved overenskomst og
udvikler sig i takt med arbejdsmarkedets parters prioriteringer.
Bestemmelsen giver lønmodtageren ret til at forhandle ændrede
arbejdsvilkår ved tilbagekomst fra barsel.
En tilsvarende bestemmelse forventes aftalt i den nye aftale om
forældreorlov, som det forventes, at de europæiske parter vil vedtage i nær
fremtid.
Artikel 12a - Bevisbyrde
1. Medlemsstaterne træffer i overensstemmelse med deres nationale retssystem de
nødvendige foranstaltninger til at sikre, at , når personer, der betragter sig som
krænket, fordi vedkommendes rettigheder ifølge dette direktiv tilsidesættes, over for
en domstol eller en anden kompetent myndighed påviser faktiske omstændigheder,
som giver anledning til at formode, at der disse rettigheder faktisk er blevet
tilsidesat, påhviler det indklagede at bevise, at direktivet ikke er blevet overtrådt.
2. Stk. 1 er ikke til hinder for, at medlemsstaterne indfører regler for bevisførelse,
der er gunstigere for klageren.
3. Stk. 1 finder ikke anvendelse på straffesager.
4. Medlemsstaterne behøver ikke at anvende stk. 1 på sager, hvor en domstol eller
en anden kompetent instans undersøger sagens faktiske omstændigheder.
5. Stk. 1 til 4, finder endvidere anvendelse på sager, som indledes i henhold til
artikel 12."
Artikel 12b - Beskyttelse mod repressalier
Medlemsstaterne indfører i deres retsorden de nødvendige foranstaltninger til at
beskytte enkeltpersoner mod ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger
som reaktion på en klage eller enhver form for retsforfølgning, de har anlagt, med
det formål at sikre, at rettighederne i dette direktiv overholdes."
Artikel 12c - Sanktioner
Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af de
nationale bestemmelser, der er vedtaget i medfør af dette direktiv, og træffer alle
nødvendige foranstaltninger til at sikre gennemførelsen heraf. Sanktionerne kan
indebære, at der ydes ofret skadeserstatning, som der ikke må fastsættes en øvre
grænse for, og de skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsernes
grovhed og have en afskrækkende virkning."
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 12d - Ligebehandlingsorgan
Medlemsstaterne skal sikre, at de eller de organer der er udpeget i artikel 20 i
direktiv 2002/73/EF, som omarbejdet ved direktiv 2006/54/EF, til fremme,
evaluering og overvågning af, samt til støtte for ligebehandling af kvinder og
mænd uden forskelsbehandling på grund af køn, også er kompetent i sager, der
falder inden for anvendelsesområdet for dette direktiv, når disse sager
hovedsagelig vedrører ligebehandling og ikke arbejdstagernes sundhed og
sikkerhed.
Bevisbyrde, repressalier, sanktioner og ligebehandlingsorgan
Bestemmelserne om bevisbyrde, repressalier, sanktioner og
ligebehandlingsorgan er horisontale og kendes fra de øvrige
ligebehandlingsdirektiver. Bestemmelserne ændrer ikke retsstillingen
Sammenfatning
Forslaget til ændret graviditetsdirektiv indeholder en række nye bestemmelser, der
trækker retsgrundlaget for barselorlov til kvinder i en mere reguleret retning, fordi
barselorloven forlænges, fleksibiliteten bliver yderligere begrænset, fædrene ikke
inkluderes, og ydelserne under barselorlov forhøjes som en EU- forpligtelse.
Forslaget giver en detailstyring af medlemsstaterne, der efter dansk opfattelse
modvirker mødres deltagelse på arbejdsmarkedet.
6