Europaudvalget 2008-09
KOM (2008) 0637
Offentligt
695849_0001.png
NOTAT
28. maj 2009
Sammenligning af det eksisterende graviditetsdirek-
tiv (92/85/EØF af 19/10/1992) med Kommissio-
nens forslag til ændring af direktivet (KOM
(2008)13983 af 06/10/2008)
Sagsnr. 2008-0004380
DEP-JAIC/DEPVIM
En samlet skematisk oversigt over det eksisterende graviditetsdirektiv sammen-
holdt med Kommissionens ændringsforslag er vedlagt i bilag.
I øvrigt henvises til tidligere notat til Europaudvalget om kommissionens æn-
dringsforslag af 16. marts 2009, som svar på spørgsmål nr. 1 (vedlagt).
Generel bemærkning
Graviditetsdirektivet er et beskyttelsesdirektiv, der fastlægger den arbejdsmiljø-
mæssige beskyttelse for gravide kvinder, kvinder der lige har født, og som ammer.
Fædre har ingen rettigheder efter direktivet, og vil heller ikke kunne få det, fordi
formålet er at beskytte mors og barns sundhed.
Specifikke bemærkninger:
1. Udvidelse af barselorloven fra 14 til 18 uger
Kommissionen forslår:
en udvidelse af mødres barselsperiode fra 14 til 18 uger.
Dansk retsstilling i dag:
En moder har ret til fravær fra arbejdet på grund af gravi-
ditet, når der skønnes at være 4 uger til fødslen. Efter fødslen har en moder ret til
fravær i 14 uger, heraf 2 obligatoriske uger umiddelbart efter fødslen. Faderen kan
kun indtræde i moderens ret til fravær i de 14 uger, hvis moderen dør eller på grund
af sygdom bliver ude af stand til at passe barnet. Ellers falder orloven væk.
Konsekvens af direktivforslaget:
Kommissionens forslag udvider kun mødres rettigheder, fordi det er et beskyttel-
sesdirektiv for mødre uden at tage hensyn til fædrenes mulighed for at tage orlov.
2. 6 ugers obligatorisk orlov efter fødslen
Kommissionen foreslår:
at 6 uger af barselorloven gøres obligatorisk, og denne del
skal tages lige efter fødslen.
Dansk retsstilling i dag:
Mødre har pligt til fravær i de første 2 uger efter en fødsel.
Konsekvens af direktivforslaget:
Forslaget vil begrænse de muligheder mødrene i dag har for fleksibelt at tilrette-
lægge deres orlov efter fødslen, idet de pålægges yderligere 4 ugers pligtmæssig
orlov. Dette kan gøre det vanskeligere for nogle mødre at tilrettelægge en barselor-
lov, der gør det muligt at forene arbejdsliv og familieliv. Konkret vil en kvinde, der
har født, ikke kunne besvare en mail fra sin arbejdsplads før 6 uger efter fødslen.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
695849_0002.png
Ministeriet har kendskab til, at ikke mindst adoptivforældre benytter sig af mulig-
heden for at fordele orloven imellem sig allerede fra barnets modtagelse.
Arbejdsdirektoratet har i øvrigt lavet et registerudtræk med det formål at se på an-
tallet af kvinder, der vender tilbage til arbejdsmarkedet efter kortere barselsperio-
der af forskellig varighed. For en udvalgt gruppe er det desuden set på, hvilke typer
kvinder, der er tale om.
Tabel 1. Antallet af kvinder der er overgået fra barsel til beskæftigelse (selv-
forsørgelse) i 2008 (der er set på antallet af kvinder og ikke på, hvor mange
barselperioder, den enkelte kvinde måtte have haft)
Barselsperioder
5-8 uger
2.182
1-4 uger
5.020
Kilde: DREAM-registret
9-12 uger
1.298
Tabel 2. Antallet af kvinder der er overgået fra barsel til beskæftigelse (selv-
forsørgelse) i 2008 – hvor mange er lønmodtagere
Barselsperiode
1-4 uger
Alle kvinder
5.020
- heraf 4.889 lønmodtagere
svarende til 97 pct.
Kilde: DREAM- og MIA-registret
Det ses af tabel 2, at langt størstedelen af kvinderne er lønmodtagere
1
. Man kan ik-
ke se, hvor længe disse kvinder er i beskæftigelse efter endt barsel, men at de i
2008 er gået fra at være på barsel og til beskæftigelse.
De resterende kvinder (ca. 3 pct.) er ikke registret som nogle, der har modtaget løn
efter barsel. De er gået fra at være på barsel og til formentlig at være hjemmegåen-
de, selvstændigt erhvervsdrivende eller andet.
3. Mulighed for at lægge en stor del af orloven før fødslen
Kommissionen foreslår:
at moderen får ret til frit at lægge orloven før og efter føds-
len, bortset fra de 6 ugers obligatorisk barselorlov. 12 uger af orloven kan derved i
princippet lægges før fødslen.
Dansk retsstilling i dag:
En kvinde har ret til fravær fra arbejdet på grund af gravi-
ditet, når der skønnes at være 4 uger til fødslen. En kvinde er berettiget til gravidi-
tetsbetinget fravær før 4-ugers-perioden. Der sker en ubegrænset forlængelse af
graviditetsorloven mellem det forventede og faktiske fødselstidspunkt.
Konsekvens af direktivforslaget:
Man kan forestille sig at kvindelige lønmodtagere presses på tidlig orlov i bran-
cher, hvor man har erfaringer for forudgående sygemeldinger. I andre brancher kan
1
Hvad angår fordelingen på brancher, kan vi se SE-numrene på de arbejdsgivere, hvortil kvinderne
vender tilbage. Numrene er imidlertid ikke opdateret, så p.t. er det ikke retvisende at sige noget om,
hvilke typer virksomheder – og dermed brancher – der er tale om.
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
det være vanskelig for arbejdsgiveren at tilrettelægge arbejdet, når så stor en del af
orloven kan holdes inden fødslen.
4. Fuld løn under barselorlov
Kommissionen forslår:
at der indskrives et princip om fuld løn under barselorlov.
En ydelse er passende, når den sikrer en indtægt, der svarer til den seneste måneds-
løn inden barselorloven eller en gennemsnitlig månedsløn. Dog kan medlemslan-
dene fastsætte et loft, forudsat at dette ikke ligger under sygedagpengesatsen.
Dansk retsstilling i dag:
Der er alene lovregler om barseldagpenge, og halv løn til
funktionærer. Løn under barselorlov er i øvrigt reguleret ved overenskomst og in-
dividuelle aftaler.
Konsekvens af direktivforslaget:
Det kan ikke udelukkes, at direktivets princip om fuld løn under barselorlov vil kan
have en indflydelse på den danske model, hvor det er parterne, der aftaler løn under
barsel i takt med arbejdsmarkedets prioriteringer.
3