Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
KOM (2008) 0637
Offentligt
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Europaudvalget har i brev af 17. december 2010 stillet følgende spørgsmål nr. 4,
som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lone Dybkjær (RV).
12. januar 2011
J.nr. 2010-0020389
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets
direktiv om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og
sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har
født, eller som ammer, KOM (2008) 0637
Spørgsmål nr. 4:
”Ministeren bedes redegøre for de lovgivningsmæssige procedurer, der gælder for
vedtagelse af barselsdirektivet samt mulige scenarier for evt. at tage forslaget helt
af bordet.”
Endeligt svar:
Jeg kan oplyse, at forslaget til nyt graviditetsdirektiv er omfattet af den almindelige
lovgivningsprocedure (før Lissabon-Traktaten kendt som: ”fælles beslutningsta-
gen”).
Så længe forslaget er i førstebehandling, det vil sige indtil Rådet evt. godkender
Parlamentets holdning eller fastlægger sin førstebehandlingsholdning, gælder der
ingen tidsfrister. Medmindre Kommissionen vælger at trække sit forslag, hvad den
f.eks. kan vælge at gøre, hvis Rådet og/eller Parlamentet trækker forslaget i en for
Kommissionen uacceptabel retning, kan forslaget derfor i princippet være i første-
behandling i ubegrænset tid.
Når Rådet er nået til en fælles holdning, indtræder en række frister. Parlamentet
kan inden for 3 måneder enten godkende Rådets holdning, forkaste den (med den
konsekvens, at forslaget helt bortfalder), eller foreslå ændringer til Rådets hold-
ning.
Hvis Parlamentet foreslår ændringer, kan Rådet inden for 3 måneder enten godken-
de alle ændringer, og forslaget er vedtaget, eller den kan undlade at godkende alle
ændringer. I sidste tilfælde må der inden for 6 uger indkaldes et særligt forligsud-
valg med repræsentanter fra Rådet, Parlamentet og Kommissionen.