Europaudvalget 2008-09
KOM (2008) 0650
Offentligt
679338_0001.png
NOTAT
16. april 2009
Notat om reglerne i vejtransportsektoren for så vidt
angår tidsmæssig tilrettelæggelse
J.nr. 2008-0003961
JAIC/AKL
I forbindelse med behandlingen i Folketingets Europaudvalg den 27. marts 2009 af
forslaget om at ændre direktiv 2002/15 om tilrettelæggelse af arbejdstid for perso-
ner, der udfører mobile vejtransportaktiviteter, efterspurgte udvalget et notat om de
regler på vejtransportområdet, der har med den tidsmæssige tilrettelæggelse af ar-
bejdet at gøre, og i særdeleshed om anvendelsesområdet for nævnte direktiv og for
køre- og hviletidsforordningen. I nærværende notat redegøres herfor, idet der sær-
ligt fokuseres på anvendelsen af reglerne i forhold til dels lønmodtagere og dels
selvstændige i den pågældende sektor.
Køre og hviletidsforordningen
Forordningens anvendelsesområde
Af køre og hviletidsforordningens (forordning nr. 561/2006) artikel 1 fremgår det
indledningsvis, at ”ved denne forordning fastsættes regler for køretid, pauser og
hviletid for førere, der udfører godstransport og passagerbefordring ad vej,…”, og i
artikel 2 og 3 er det nærmere angivet, hvilke former for vejtransport forordningen
dækker. Således fremgår det af artikel 2, at forordningen gælder godstransport med
et køretøj, der vejer mere end 3,5 ton, og gælder for personbefordring med et køre-
tøj, der er beregnet til at befordre mindst ni personer. Artikel 3 indeholder en række
konkrete undtagelser herfra, idet fx vejtransport med køretøjer, der benyttes til ru-
tekørsel med personer på ruter med en længde på under 50 km, ikke er omfattet.
De personer, der omfattes af forordningens regler, er som anført førere på de på-
gældende transporter. ”Fører” er defineret i forordningens artikel 4, c), som ”en-
hver person, som fører et køretøj, selv om det kun er i et kort tidsrum, eller som be-
finder sig i et køretøj for i givet fald at kunne føre det”. Det er således uden betyd-
ning, om føreren er ansat eller selvstændig; køre- og hviletidsforordningen gælder
for enhver, der er chauffør på de omfattede transporter.
Forordningens indhold
Forordningen indeholder regler om transportvirksomhedernes ansvar, aldersgræn-
ser mv., men de centrale bestemmelser om køretid, pauser og hviletid findes alle i
lovens kapitel II. Således omhandler artikel 6 daglig og ugentlig køretid, artikel 7
angår pauser i køretiden, mens artikel 8 regulerer daglig og ugentlig hviletid.
Ifølge artikel 6 må den daglige køreperiode ikke overstige 9 timer, men kan dog
sættes op til 10 timer to gange om ugen. Den ugentlige køretid må ikke overstige
56 timer, og den samlede køretid inden for to på hinanden følgende uger må ikke
overstige 90 timer.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
679338_0002.png
I henhold til artikel 7 skal føreren holde en pause på mindst 45 minutter efter 4�½
times kørsel, medmindre føreren påbegynder en hviletid. Føreren kan dog nøjes
med at holde en pause på 15 minutter, hvis der holdes 30 minutter pause i køretiden
på et andet tidspunkt.
Artikel 8 fastsætter, at førere skal have daglig og ugentlige hvileperioder. Den al-
mindelige daglige hviletid er på mindst 11 timer, men der kan dog i et vist omfang
tages reduceret daglig hviletid på 9 timer. Den ugentlige hviletid er på 24 timer i
forlængelse af en daglig hviletid, mens en reduceret ugentlig hviletid er på mindst
24 timer. I løbet af to uger skal en fører tage mindst en regulær ugentlig hviletid og
en reduceret ugentlig hviletid.
Håndhævelsen af forordningen
Forordningens kapitel V omhandler kontrol og sanktioner, herunder samarbejde
mellem medlemsstaterne i den henseende. I Danmark hører køre- og hviletidsfor-
ordningen under Justitsministeriets ressort, idet Rigspolitiet forestår den løbende
kontrol på vejene. For så vidt angår de praktiske muligheder for at kontrollere køre-
tid og pauser heri (køreskiver mv.) henvises til Forordning nr. 3821/85 og eventuelt
til Rigspolitiet.
Direktiv 2002/15 (arbejdstid i vejtransportsektoren/”mobil vejtransport”)
Direktivets anvendelsesområde
Direktiv 2002/15 gælder for lønmodtagere, der deltager i transporter, der er omfat-
tet af køre- og hviletidsforordningen. Det fremgår af artikel 2, stk. 1, indlednings-
vis. I nævnte stykke angives herefter, at direktivet fra den 23. marts 2009 også fin-
der anvendelse på selvstændige chauffører, idet Kommissionen dog inden da skal
fremsætte et forslag om, hvordan dette skal praktiseres i relation til visse chauffører
eller at selvstændige chauffører ikke omfattes af direktivet.
Direktivets indhold
Direktiv 2002/15 indeholder bestemmelser om maksimal ugentlig arbejdstid, pau-
ser i arbejdstiden, hviletid og natarbejde samt herudover om blandt andet registre-
ring af arbejdstiden.
Med hensyn til hviletid henvises i direktivet til forordningens bestemmelser herom,
jf. ovenfor.
I relation til maksimal ugentlig arbejdstid, der er 48 timer i gennemsnit over en fi-
remåneders periode, er det fastsat, at arbejde for andre arbejdsgivere skal medreg-
nes. Lønmodtagerne skal skriftligt aflægge regnskab for arbejde udført for andre
arbejdsgivere, så det kan sikres, at der ikke arbejdes ud over det tilladte.
Vedrørende pauser fastsættes i artikel 5, at der ikke må arbejdes mere end 6 timer
uden en pause. Denne skal være på mindst 30 minutter, hvis den samlede arbejdstid
er på mellem 6 og 9 timer, og på mindst 45 minutter, hvis den samlede arbejdstid er
på mere end 9 timer. Forordningens bestemmelser om pauser i køretiden skal dog
under alle omstændigheder overholdes.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
679338_0003.png
For så vidt angår natarbejde fastsættes, at den daglige arbejdstid ikke må overstige
10 timer pr. døgn, hvis der udføres natarbejde.
Håndhævelsen af direktivet
I Danmark vil de i direktivet angivne rettigheder kunne være sikret lønmodtagerne
ved kollektiv overenskomst, og i så fald sker håndhævelsen heraf fagretligt. Hvis
lønmodtagerne ikke er sikret direktivets rettigheder ved kollektiv overenskomst, vil
de i henhold til implementeringsloven (lov nr. 395 af 1.juni 2005) kunne tilkendes
en godtgørelse, hvis deres rettigheder i medfør af loven krænkes. Dog straffes over-
trædelse af lovens § 3, stk. 3 og 4, om registrering af arbejdstiden mv. med bøde,
og det er således politiet, der håndhæver disse bestemmelser.
Ovennævnte implementeringslov gælder alene for lønmodtagere. Der findes ikke i
dag lovgivning om selvstændiges arbejdstid.
Ændringsdirektivforslaget
Kommissionens forslag om at ændre direktiv 2002/15 går blandt andet ud på, at
selvstændige ikke skal omfattes af direktivets arbejdstidsregler. Kommissionen har
begrundet dette med, at det ikke kan lade sig gøre at håndhæve reglerne i relation
til selvstændige.
Det kan i den forbindelse anføres, at det forhold, at der er en lønmodtagerpart og en
arbejdsgiverpart, i sig selv udgør en form for kontrol. Men den selvstændige har jo
ikke en modpart, der kan gøre sine rettigheder gældende; den selvstændige er både
berettiget og forpligtet, og det nødvendiggør overvågning udefra, hvis der skal fin-
de kontrol sted.
Sammenfatning
Reglerne om
køretid
(herunder pauser heri og hvil herfra) gælder såvel for ansatte
som for selvstændige. Det er muligt at håndhæve disse regler ved hjælp af visse
tekniske hjælpemidler (køreskiver) og kontrol på vejene.
Reglerne om
arbejdstid
(herunder pauser, hvil, natarbejde mv.) gælder i dag alene
for lønmodtagere. Hvis det skal sikres, at en selvstændig ikke arbejder, skal denne i
princippet overvåges 24 timer i døgnet alle ugens dage, da den selvstændige, som
jo selv kan tilrettelægge arbejdet, ellers vil kunne arbejde uopdaget i eksempelvis
dennes hjem.
3