NOTAT
16. april 2009
Notat om reglerne i vejtransportsektoren for så vidt
angår tidsmæssig tilrettelæggelse
J.nr. 2008-0003961
JAIC/AKL
I forbindelse med behandlingen i Folketingets Europaudvalg den 27. marts 2009 af
forslaget om at ændre direktiv 2002/15 om tilrettelæggelse af arbejdstid for perso-
ner, der udfører mobile vejtransportaktiviteter, efterspurgte udvalget et notat om de
regler på vejtransportområdet, der har med den tidsmæssige tilrettelæggelse af ar-
bejdet at gøre, og i særdeleshed om anvendelsesområdet for nævnte direktiv og for
køre- og hviletidsforordningen. I nærværende notat redegøres herfor, idet der sær-
ligt fokuseres på anvendelsen af reglerne i forhold til dels lønmodtagere og dels
selvstændige i den pågældende sektor.
Køre og hviletidsforordningen
Forordningens anvendelsesområde
Af køre og hviletidsforordningens (forordning nr. 561/2006) artikel 1 fremgår det
indledningsvis, at ”ved denne forordning fastsættes regler for køretid, pauser og
hviletid for førere, der udfører godstransport og passagerbefordring ad vej,…”, og i
artikel 2 og 3 er det nærmere angivet, hvilke former for vejtransport forordningen
dækker. Således fremgår det af artikel 2, at forordningen gælder godstransport med
et køretøj, der vejer mere end 3,5 ton, og gælder for personbefordring med et køre-
tøj, der er beregnet til at befordre mindst ni personer. Artikel 3 indeholder en række
konkrete undtagelser herfra, idet fx vejtransport med køretøjer, der benyttes til ru-
tekørsel med personer på ruter med en længde på under 50 km, ikke er omfattet.
De personer, der omfattes af forordningens regler, er som anført førere på de på-
gældende transporter. ”Fører” er defineret i forordningens artikel 4, c), som ”en-
hver person, som fører et køretøj, selv om det kun er i et kort tidsrum, eller som be-
finder sig i et køretøj for i givet fald at kunne føre det”. Det er således uden betyd-
ning, om føreren er ansat eller selvstændig; køre- og hviletidsforordningen gælder
for enhver, der er chauffør på de omfattede transporter.
Forordningens indhold
Forordningen indeholder regler om transportvirksomhedernes ansvar, aldersgræn-
ser mv., men de centrale bestemmelser om køretid, pauser og hviletid findes alle i
lovens kapitel II. Således omhandler artikel 6 daglig og ugentlig køretid, artikel 7
angår pauser i køretiden, mens artikel 8 regulerer daglig og ugentlig hviletid.
Ifølge artikel 6 må den daglige køreperiode ikke overstige 9 timer, men kan dog
sættes op til 10 timer to gange om ugen. Den ugentlige køretid må ikke overstige
56 timer, og den samlede køretid inden for to på hinanden følgende uger må ikke
overstige 90 timer.