Formålet med forslaget er at tydeliggøre, styrke og udvide anvendelsesområdet for bygningsdirektivet på bl.a. følgende områder:
- Medlemsstaternes skal fremover stille mindstekrav til energimæssige ydeevne for alle bygninger i forbindelse med renoveringsarbejde - og ikke som i dag kun for bygninger over 1.000 m2.
- Pligten til at vurdere mulighederne for at anvende forskellige former for alternativ energi inden byggeri påbegyndes skal fremover gælde alle bygninger og ikke som i dag kun bygninger på over 1.000 m2.
- Bestemmelserne om energimærkning skærpes.
- Reglerne om hvor hyppigt kedel/varme- og klimaanlæg skal have et eftersyn tydeliggøres, så der er et rimeligt forhold mellem omkostningerne ved eftersynet og de energibesparelser, som eftersynet giver.
- Skærpede krav til energimæssig ydeevne, oplysning og uvildige eksperter.
- Medlemsstaterne tilskyndes til at sikre vilkår, der fremmer udbredelsen på markedet af bygninger med lavt eller intet energiforbrug og CO2-udledning – bl.a. gennem udarbejdelsen af landsdækkende planer for udbredelsen.
- Krav om energimærkning af bygninger med et samlet nytteareal på 250 m2, der anvendes af det offentlige.
Resumeet er udarbejdet af Folketingets EU-Oplysning. For yderligere notater m.v. om forslaget se boksen med "relaterede dokumenter".