L 113 - 2008-09 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra velfærdsministeren

Høringssvar fra Danske Handicaporganisationer (DH) til høringom lov om ændring af lov om social service (Markedsføring afleverandører af samt servicebevis til personlig og praktiskhjælp)Markedsføring af leverandører af personlig og praktisk hjælpMed denne del af lovforslaget ønsker regeringen at frigøre ressourcer i kommunerne til bed-re service, ved at ophæve kravet til den kommunale forpligtelse til at udarbejde informati-onsmateriale om leverandører af personlig og praktisk hjælp. I stedet forpligtes myndighe-den til at oplyse, hvilke leverandører, der er godkendt og til at formidle leverandørerneseventuelle markedsføringsmateriale til de borgere, der er visiteret til hjemmehjælp.DH har selvsagt ikke noget imod, at der frigøres ressourcer til bedre service. Men DH vilvære sikker på, at der kan stilles krav til tilgængeligheden af leverandørernes materiale. Foreksempel fremgår bl.a. følgende af bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelsertil nr. 1:”Kommunalbestyrelsen kan ikke stille krav til materialet, der går ud over markeds-føringsloven og anden lovgivnings begrænsninger. Kommunalbestyrelsen kan således ikkestille krav om, at alt materiale fx skal være i samme format eller have samme opbygning ogindhold.”I forlængelse af FN´s handicapkonvention, jf. artikel 9, skal kommunalbestyrelsen som mi-nimum kunne stille krav om, at materialet er tilgængeligt for mennesker med forskelligetyper af funktionsnedsættelse, så det fx også kan læses af blinde og svagsynede, der brugersærligt kompenserende udstyr.Når materialet offentliggøres på en hjemmeside skal det ifølge en aftale mellem regeringen,Danske Regioner og Kommunernes Landsforening gøres tilgængeligt. Denne aftale (aftalenom åbne standarder) gjorde det obligatorisk at lave tilgængelige hjemmesider fra den 1. ja-nuar 2008, hvilket også gælder indholdet på hjemmesiden.

Indførelse af servicebevisDH er enig i lovforslagets intentioner om at give borgerne en mere udstrakt grad af valgfri-hed og indflydelse i forhold til tilrettelæggelsen og udførelsen af den personlige og prakti-ske hjælp. DH er derfor positiv over for tanken om, at hjemmehjælpsmodtagere får mulig-hed for at overlade arbejdsgiveransvaret til en nærtstående, en organisation eller en privatvirksomhed.Men grundlæggende handler det om, hvor lidt eller meget hjælp den enkelte borger blivervisiteret til. Hvis hjælpen ikke opleves tilstrækkelig i hverdagen, bliver den ikke mere til-strækkelig af, at man kan modtage et servicebevis og overlade arbejdsgiveransvaret til an-dre.Derudover er ordningen ikke en ret for borgeren. Det er kun en mulighed, såfremt kommu-nen vælger at tilbyde denne ordning. Det fremgår bl.a. af lovbemærkningerne, at kommunenskal vurdere og træffe afgørelse om, hvorvidt borgeren vil være i stand til at håndtere ord-ningen. Men det fremgår ikke, på hvilket grundlag denne beslutning skal træffes. Står det fxkommunerne frit for, hvilke kriterier de vil vægte i forbindelse med et afslag?DH mener, det er bekymrende, at det ifølge lovforslaget afhænger af en konkret vurdering,hvem der som arbejdsgiver er strafferetlig ansvarlig for, at arbejdet bliver udført i overens-stemmelse med arbejdsmiljølovgivningen. Der henvises til administrativ praksis og dom-stolspraksis. Men hvad går denne praksis ud på, og hvilke konkrete konsekvenser kan det fåfor borgeren? Det er ikke betryggende.DH er uforstående over for lovforslagets bemærkninger om, at hvis en borger, der modtagerhjælp via servicebevisordningen, vælger at overdrage retten til at ansætte en person ellerindgå aftale med en virksomhed om at udføre hjælpen, skal borgeren selv betale evt. udgif-ter forbundet hermed. Det kan da ikke være rigtigt. Den udbetalte støtte må da også skulledække omkostningerne ved administrationen af et arbejdsgiveransvar. I øvrigt er det vel enadministrativ besparelse for kommunen.Med venlig hilsen