Departementet

Holmens Kanal 22

1060 København K

 

Tlf. 3392 9300

Fax. 3393 2518

E-mail [email protected]

 

MBN/ J.nr. 2008-7560

Folketingets Socialudvalg

 

Dato: 31. marts 2009

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 25. marts 2009 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 33 (SOU L 114) stillet af Line Barfod (EL).

 

­

 

Spørgsmål nr. 33:

 

”Ministeren bedes redegøre for, om en klage fra en 12-årig har opsættende virkning, jf. ministerens besvarelse af spørgsmål nr. 5?”

 

 

Svar:

 

Det antages, at der spørges ind til min besvarelse af SOU L 114 nr. 4, der afsluttes med en redegørelse for den unges klagemuligheder i forbindelse med afgørelse om ungepålæg, herunder 12-14-åriges mulighed for at klage.

 

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget (nr. 6), at klager over afgørelser om ungepålæg følger kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven).

 

Klager, som behandles efter kapitel 10 i retssikkerhedsloven, har som hovedregel ikke opsættende virkning. Undtagelser er dog klager over valg af anbringelsessted og klager over manglende opretholdelse af anbringelse i forbindelse med efterværn.

 

Efter Ankestyrelsens praksis kan en myndighed dog tillægge klager over egne afgørelser opsættende virkning.

 

 

Karen Jespersen

 

/ Mikkel Boje