ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN

 

 

31. marts 2009

 

 

Besvarelse af spørgsmål 8 ad L 118 stillet af Erhvervsudvalget den 16. marts 2009 efter ønske fra Ole Vagn Christensen (S).

   

 

 

 

 

 

 

Spørgsmål 8:

Ifølge lovforslaget skal Landsbevillingsnævnet ophæves, og den almindelige bevillingsmyndighed skal overtage dets opgaver. Hvorledes sikres det fremover, at der sker en videreformidling til de lokale politimyndigheder og bevillingsnævn?

 

Svar:

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, er grundlaget for behandlingen af en sag den samme ved Landsbevillingsnævnet som i kommunalbestyrelsen.

 

Det har hidtil været politiet, der har forberedt alle bevillingssager før forelæggelse for såvel Landsbevillingsnævnet som kommunalbestyrelserne (bevillingsnævnene). Dette har sikret en vis ensartethed. Politiet skal nu sende alle indstillingerne til kommunalbestyrelserne, og dette forhold vil næppe betyde nogen ændring i retstilstanden. Der er derfor ingen grund til at tro, at en ansøgning om alkoholbevilling ikke skulle blive behandlet efter samme retningslinier som hidtil i de nye større kommuner.

 

Skulle der opstå behov for klargøring eller fortolkning af lovgivningen eller om den praksis, som nævnet har haft, vil Erhvervs- og Selskabsstyrelsen bistå i det omfang, det er muligt.

 

 

 

ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

 

Tlf.           33 92 33 50

Fax          33 12 37 78

CVR-nr    10 09 24 85

[email protected]

www.oem.dk