Erhvervsudvalget 2008-09
L 119 Bilag 15
Offentligt
672408_0001.png
672408_0002.png
672408_0003.png
Folketingets Erhvervsudvalg
22. april 2009Dok. 78273/
Forbrugerrådets bemærkninger til § 48, 51 og 74 i forslag til lov om betalings-tjenesterTil § 48§ 48 beskriver de oplysninger og betingelser, der skal oplyses til forbrugerne i enrammeaftale om levering af betalingstjenester.Det følger af betalingstjenestedirektivet, at væsentlige karakteristika ved betalings-tjenester skal beskrives i rammeaftalen.Økonomi- og erhvervsministeren har i sine kommentarer til Forbrugerrådets hen-vendelse til Erhvervsudvalget af 25. februar 2009 erklæret sig enig i, at de rettighe-der til at få tilbageført en betaling, som følger af lovforslagets § 74, er at betragtesom væsentlige karakteristika og derfor skal beskrives i rammeaftalen.I den forbindelse vil vi gerne henlede Erhvervsudvalgets opmærksomhed på vig-tigheden af, at det kommer til at fremgå af bemærkningerne til lovforslagets § 48,at disse rettigheder oplyses i rammeaftalen.De danske forbrugere har siden 1996 haft sådanne rettigheder i form af retningslin-jer fra Forbrugerombudsmanden. På trods af dette bliver disse rettigheder sjældent– om nogensinde – beskrevet i de regler for dankort, forbrugerne får udleveret idag.Resultatet er, at meget få forbrugere kender denne forbrugerbeskyttelse og derforheller ikke får glæde af den. Derfor er det glædeligt, at disse rettigheder fremoverskal oplyses i rammeaftalen på linje med hæftelsesreglerne. For at sikre, at dettekommer til at ske i fremtiden, anbefaler vi, at dette kommer til at fremgå af be-mærkningerne til § 48.
1/3
Til § 51§ 51 regulerer spørgsmål om opsigelse af rammeaftaler.I Forbrugerrådet har vi noteret os økonomi- og erhvervsministerens ændringsfor-slag (nr. 8) om at afkorte perioden, inden for hvilken udbyderne kan afkræve for-brugeren et gebyr for at opsige en rammeaftale fra 12 til 6 måneder.Det er Forbrugerrådets holdning, at vi i Danmark bør gøre brug af direktivets mu-lighed for at fastsætte, at der ikke kan opkræves gebyr for at opsige en aftale omlevering af betalingstjenester.Konkurrencestyrelsen påpeger år efter år, at det står sløvt til med kundemobilitetog konkurrence i den finansielle sektor. Opsigelsesgebyrer hæmmer kundemobili-teten og dermed konkurrencen. Efter vores opfattelse er velfungerende markederkarakteriseret ved, at det er gode produkter og ikke opsigelsesgebyrer, som fasthol-der kunderne.Det er klart, at der er omkostninger forbundet med at opsige aftaler, men det er etvilkår for alle erhvervsdrivende. Det er uheldigt, hvis en del af forretningens ind-tjening hentes ind gennem opsigelsesgebyrer, da disse – ud over at hæmme kun-demobilitet og konkurrence – ikke er udsat for det samme konkurrencepres somden egentlige pris på produktet.Det er derfor Forbrugerrådets holdning, at vi i Danmark bør benytte adgangen til atfastsætte, at der ikke må opkræves gebyr af brugeren for at opsige en rammeaftale.
Til § 74Forbrugerrådet finder, at ændringsforslag nr. 10 udgør en svækkelse af forbruger-beskyttelsen i forslag til lov om betalingstjenester. Det følger af betalingstjeneste-direktivet, at ændringer i en rammeaftale (fx en kreditkortaftale) skal varsles tilbrugeren senest to måneder før, de træder i kraft. Det følger af lovforslagets § 50,stk. 6, at en overtrædelse af reglerne om varsling har civilretlig virkning. Det bety-der, at en overtrædelse af varslingsbestemmelsen ikke har virkning for brugeren.Dermed er forbrugeren beskyttet mod overtrædelser af varslingsbestemmelsen.Ændringsforslag nr. 10 foreslår imidlertid, at manglende varsling af ændringer ivilkår for chargeback (retten til at få tilbageført en betaling) ikke skal have civilret-lige konsekvenser. Dermed er forbrugeren ikke beskyttet mod overtrædelser afvarslingsbestemmelsen på dette område, på trods af, at der er tale om en forbruger-beskyttelsesregel.Ræsonnementet bag undtagelsen er tilsyneladende, at hvis det bliver for dyrt atovertræde varslingsbestemmelsen, vil dette begrænse de muligheder for charge-back, som pengeinstitutterne vil tilbyde forbrugerne. Dette forklares med, at de
2/3
internationale kortselskaber kan ændre deres regler for chargeback med dags varselover for pengeinstitutterne.Forbrugerrådet er imidlertid overbevist om, at de internationale kortselskaber erbekendt med betalingstjenestedirektivet og i stand til at indrette deres praksis deref-ter. Varslingsbestemmelsen vil gælde i hele EU, som må antages at være et betyde-ligt forretningsområde for de internationale kortselskaber.Overordnet set er det Forbrugerrådets holdning, at lovgivning bør overholdes. Der-for finder Forbrugerrådet, at en undtagelse fra en bestemmelse, der har til formål atsikre efterlevelse af varslingsreglen, er grundlæggende problematisk. Det er For-brugerrådets holdning, at § 50, stk. 6, lever op til direktivets krav om, at sanktionerskal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkendevirkning. Forbrugerrådet finder derfor, at § 50, stk. 6, bør gælde for alle overtræ-delser af varslingsbestemmelsen.Forbrugerrådet finder det også grundlæggende problematisk, at forbrugernes rets-stilling er forskellig afhængigt af, hvilke vilkår i rammeaftalen der er blevet ændreti strid med varslingsbestemmelsen. Dette komplicerer reglerne og gør forbrugerbe-skyttelsen mindre gennemskuelig for forbrugeren. Samtidigt må det forventes, atandre udbydere af betalingstjenester end kortudbydere vil gøre krav om, at derlaves undtagelser fra § 50, stk. 6, for vilkår, der er centrale for de betalingstjene-ster, som de udbyder.Forbrugerrådet finder desuden, at overholdelse af varslingsbestemmelsen er særligtvigtig, når det drejer sig om ændringer i vilkår for chargeback. Vilkår for charge-back, som er bedre end dem, der følger af § 74, stk. 1, vil formentlig få afgørendebetydning for mange forbrugeres valg af betalingskort. Forbrugerrådet forventer, atsådanne vilkår kan blive en væsentlig konkurrencefordel, der kan flytte betydeligemarkedsandele på betalingskortmarkedet. Derfor er det vigtigt, at forbrugerne kanvære sikre på, at de får det produkt, som de har købt, og at væsentlige rettighederderfor ikke bortfalder umiddelbart efter anskaffelsen af et betalingskort. Derudoverer anvendelsen af internationale kreditkort ofte knyttet til rejseaktivitet, hvor detkan være svært eller umuligt for forbrugeren at holde sig orienteret om eventuelleændringer i vilkår for chargeback. Det medfører en stor risiko for, at forbrugereanvender deres betalingskort i den tro, at de har ret til chargeback i bestemte situa-tioner, som det efterfølgende viser sig, at de ikke har krav på. Dette er en megetuheldig – og helt urimelig – retsstilling for forbrugeren. Forbrugerrådet tilslutter sigvurderingen i bemærkningerne til lovforslagets § 50, hvor det antages, at ”formåletmed at kræve varsling af ændringer efter art. 44 har væretat sikre brugerne mod,at ændringer til ugunst for dem kan anvendes omgående,fordi brugeren hervedikke vil få mulighed for at opsige aftalen og finde en anden og mere konkurrence-dygtig leverandør af betalingstjenester.” Denne vurdering står i skarp kontrast tilbemærkningerne til ændringsforslaget.
3/3