Besvarelse af spørgsmål 1 ad L 119
stillet af Erhvervsudvalget den 25. februar 2009
Spørgsmål 1:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 25.
februar 2009 fra Forbrugsforeningen af 1886, jf. L 119 ‑ bilag 3.
Svar:
Jeg forstår henvendelsen
således, at Forbrugsforeningen er af den opfattelse, at § 77 i forslag til
lov om betalingstjenester vil medføre, at Forbrugsforeningen ikke vil kunne
opretholde sin nuværende virksomhed, hvis lovforslaget vedtages som fremsat.
Forbrugsforeningen mener, at de aftaler,
foreningen har med forretninger om accept og afregning af foreningens
betalingskort, ikke vil være i overensstemmelse med lovforslagets § 77.
Lovforslagets § 77, stk. 1 indeholder et
påbud om, at betalers udbyder og betalingsmodtagers udbyder skal overføre en
betalingstransaktions fulde beløb til betalingsmodtager. Dog gives i stk. 2,
1. punktum en mulighed for, at en betalingsmodtager kan aftale med sin
udbyder af betalingstjenester, at denne kan fratrække sine gebyrer fra det
beløb, som udbyder overfører til betalingsmodtager.
Når lovforslagets § 77, stk. 1 bruger
formuleringer som â€betalers udbyder†og â€betalingsmodtagers udbyder†er det
for at sikre en bred anvendelse af bestemmelsen.
I forhold til et betalingskortsystem som
fx Forbrugsforeningens er â€betalers udbyderâ€, den virksomhed, der udsteder
betalingskortene, mens â€betalingsmodtagers udbyder†er den virksomhed, der
indgår aftaler med en forretning om at modtage betalingskort.
Det fremgår af Forbrugsforeningens
henvendelse, at det er foreningen, der indgår en aftale med betalingsmodtager
om at modtage de betalingskort, foreningen udsteder, herunder også om
overførsel af transaktionsbeløbet til betalingsmodtageres konto.
Forbrugsforeningen udfører således
indløsning af betalingstjenester som nævnt i lovforslagets bilag 1, nr. 5. I
bemærkningerne til bilag 1, nr. 5. anføres, at indløsning af
betalingstransaktioner omfatter den aftale, som fx en forretningsindehaver
(betalingsmodtager) indgår med sin udbyder med henblik på overførsel af
transaktionsbeløbet til forretningsindehaverens konto. Det er ikke afgørende,
om en indløser tilbyder betalingsmodtager en betalingskonto i forbindelse med
indløsning af betalingstransaktioner, eller om korttransaktionerne sker
direkte fra betalers konto til forretningens konto.
Forbrugsforeningen er således indløser af
foreningens egne betalingskort og dermed betalingsmodtagers udbyder. Derfor er
foreningens aftaler om indløsning med forretningerne omfattet af bestemmelsen
i lovforslagets § 77, stk. 2, 1. punktum.
Lovforslagets §
77 forhindrer derfor ikke, at Forbrugsforeningen kan fortsætte sin hidtidige
virksomhed.
|
|
ØKONOMI-
OG ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.          33 92 33
50
Fax         33 12 37 78
CVR-nr   10 09 24 85
[email protected]
www.oem.dk
|