Finanstilsynet   27. januar 2009 JURA J.nr.1911-0026 /tbs/

 

Høringsnotat vedrørende lovforslag på det finansielle område

 

1. Indledning

Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Videregivelse af kundeoplysninger, outsourcing, oprettelse af andelsklasser og ændringer i hvidvaskloven m.v.) har nu været i høring.

 

Lovforslaget har været sendt i høring hos 120 myndigheder og organisationer. Finanstilsynet har modtaget 36 høringssvar, hvoraf 16 har haft bemærkninger til forslaget.

 

Der er afgivet substantielle bemærkninger af primært teknisk karakter til lovforslagets elementer vedrørende følgende:

·        Videregivelse af kundeoplysninger (pkt. 1)

·        Finansielle virksomheders outsourcing (pkt. 2)

·        Ændringer af hvidvaskloven (pkt. 3)

·        Mulighed for investeringsforeningers oprettelse af andelsklasser (pkt. 4)

·        Udarbejdelse af administrative forskrifter (pkt. 5)

·        Øvrige høringssvar (pkt. 6)

 

Der har desuden været bemærkninger til høringsfristen, som flere har anset for værende for kort. Høringsperioden løb fra den 18. december 2008 til den 7. januar 2009. Herudover har der været en række mindre bemærkninger og forslag af teknisk karakter, som ikke kommenteres nærmere i dette notat.

 

Udover de ovenfor anførte emner har der overordnet set været tilslutning til lovforslagets hovedlinier og forskellige elementer.

 

1. Videregivelse af kundeoplysninger

Lovforslaget vil give pensionskasser mulighed for uden samtykke at videregive oplysninger om deres medlemmer til et administrationsselskab til brug for rådgivning. Det vil gøre det lettere for pensionskasserne at outsource administrationen. Lovforslaget vil endvidere gøre det lettere at søge penge tilbage, som er overført til en forkert modtager.

 

a. Pligt til at videregive

Forbrugerrådet og Dansk Erhverv foreslår, at der ikke kun skal være en mulighed for, men også en pligt til at videregive oplysninger om kundens identitet i forbindelse med fejloverførsler.

 

Kommentar:

Finanstilsynet har ikke kendskab til, at pengeinstitutter ikke gerne vil videregive oplysninger om identiteten på en kunde, der har fået overført penge ved en fejl. Der kan dog være situationer, hvor et pengeinstitut kunne have en mistanke om, at en person forsøger at få oplysninger om en kunde, f.eks. til brug for chikane. Det skønnes derfor mest hensigtsmæssigt, at pengeinstitutter ikke får en egentlig pligt til at videregive oplysninger om en kundes identitet og adresse.

 

b. Videregivelse af oplysninger med navne og adressebeskyttelse

Forbrugerombudsmanden finder det mindre hensigtsmæssigt, at videregivelse ikke kan ske i tilfælde, hvor kunden har navne og adressebeskyttelse, idet der allerede efter forslaget stilles krav om, at kunden skal varsles inden videregivelsen. Danske Erhverv finder ligeledes undtagelsen overflødig.

 

Kommentar:

Det er vurderingen, at for eksempel en voldelig tidligere samlever ville kunne benytte en fingeret fejloverførsel til at skaffe sig oplysninger om en kundes adresse. Oplysninger, som den pågældende netop har ønsket at beskytte via navne- og adressebeskyttelse i cpr-registret. Der er således et reelt behov for denne undtagelse.

 

Hertil kommer, at undtagelsen næppe i praksis vil blive misbrugt, idet det er vanskeligt at forestille sig, at personer vil få foretaget navne- og adressebeskyttelse i cpr-registret alene med det formål at beskytte sig mod evt. tilbagesøgning af fejloverførsler.

 

c. Videregivelse til rådgivning

Forbrugerombudsmanden og Forbrugerrådet henleder opmærksomheden på reglerne i markedsføringsloven om uanmodet henvendelse, og at oplysningerne ikke må bruges i markedsføringsøjemed. Fondsmæglerforeningen finder, at ændringen af § 118 er markant, og uden at dette nødvendigvis er til det bedre.

 

Datatilsynet bemærker, at både persondataloven og databeskyttelsesdirektivet giver de registrerede personer en indsigelsesret overfor videregivelse med henblik på markedsføring. Datatilsynet lægger derfor betydelig vægt på, at det udtrykkeligt fremgår af lovforslagets bemærkninger, at oplysningerne ikke må bruges til markedsføringsformål.

 

Forsikring & Pension ønsker det af konkurrencemæssige grunde præciseret, at der kan videregives oplysninger til en investeringsrådgiver uden samtykke fra kunden på samme måde, som det efter bemærkninger kan ske til en forsikringsmægler.

 

Kommentarer:

Den foreslåede ændring regulerer alene spørgsmålet om, hvornår der må videregives oplysninger til brug for rådgivning, og ikke på hvilken måde virksomheden konkret yder rådgivningen. Det er en klar forudsætning, at den rådgivning, som finder sted på baggrund af videregivne oplysninger, foregår under respekt af markedsføringslovens § 6, hvilket også fremgår udtrykkeligt af bemærkningerne til lovforslaget.

 

I visse pensionsordninger varetager en forsikringsmægler efter aftale med forsikringstageren eller dennes arbejdsgiver de rådgivningsforpligtelser, som ellers påhviler pensionsselskabet. Finanstilsynet har tilkendegivet, at det i disse tilfælde vil være berettiget at videregive oplysninger om kundens pensionsforhold til forsikringsmægleren. Finanstilsynet finder ikke at en investeringsrådgiver på samme måde vil kunne "overtage" pensionsrådgivningen, og at der derfor ikke er tale om en parallel situation. Ønsker en kunde at lade sig rådgive af en investeringsrådgiver, må vedkommende afgive et samtykke.

 

d. Indførelse af en dispensationsadgang

Forsikring & Pension foreslår, at der indføres mulighed for at give en konkret dispensation til at videregive oplysninger i tilfælde, hvor videregivelsen ikke kan anses for berettiget i henhold til § 117, for eksempel i forbindelse med en outsourcing aftale.

 

Kommentarer:

Finanstilsynet finder ikke, at der kan indføres  en dispensationsadgang. § 117 indeholder hovedreglen om, at alle personer, der er knyttet til en finansiel virksomhed eller finansiel holdingvirksomhed, ikke uberettiget må videregive fortrolige oplysninger, som de får kendskab til under udførelsen af deres hverv. Bestemmelsen indeholder en konkret interesseafvejning mellem på den ene side virksomhedens interesse i at kunne videregive og på den anden side kundens berettigede forventning om, at fortrolige oplysninger ikke videregives. Såfremt en konkret interesseafvejning ikke kan føre til, at hensynet til virksomheden overstiger hensynet til kunden, bør der ikke være mulighed for at give en dispensation, idet hele formålet med videregivelsesreglerne er beskyttelse af kundernes fortrolige oplysninger.

 

2. Finansielle virksomheders outsourcing

Lovforslaget har til formål at sikre, at Finanstilsynet mere effektivt kan føre tilsyn med blandt andre finansielle virksomheders outsourcing. Heri ligger bl.a., at Finanstilsynet vil få mulighed for at føre tilsyn med de virksomheder, til hvem opgaverne outsources (leverandørerne).

 

a. Lempeligere regler ved koncernintern outsourcing

Der er i de foreslåede regler ikke gjort forskel ved koncernintern outsourcing. Realkreditforeningen, Forsikring & Pension, Realkreditrådet samt Finansrådet anfører, at der ønskes lempeligere regler ved koncernintern outsourcing, idet der her ikke er tale om ændret eller øget risiko, og dermed heller ikke noget indlysende behov for at iværksætte kontrol af samme omfang som ved outsourcing til ekstern leverandør.

 

Realkreditrådet anfører endvidere, at hvis der ikke indføres lempeligere regler ved koncernintern outsourcing, vil det medføre øgede arbejdsgange og større forbrug af både virksomhedens og Finanstilsynets ressourcer. Finansrådet anfører, at det bør være tilstrækkeligt, at moderselskabet påtager sig kontrolopgaverne på vegne af hele koncernen, og at der så laves service level agreements mellem moder- og datterselskab.

 

Kommentar:

Den danske lovgivning er bygget op således, at den skal overholdes af hvert enkelt selskab. Dette gælder også ved outsourcingreglerne. Der skal ikke gøres forskel på outsourcingvirksomhederne afhængig af, hvem der ejer virksomhederne.

 

Det er ikke korrekt, når det blandt andet fremføres, at der ved koncernintern outsourcing ikke er tale om en ændret eller øget risiko i forhold til outsourcing til en virksomhed uden for koncernen. Selskaber, der indgår i en koncern, udgør selvstændige juridiske og økonomiske enheder, og selskaberne hæfter således som udgangspunkt ikke for hinandens forpligtelser. Det er således alene ejerinteresser, der knytter selskaberne sammen, og sådanne ejerinteresser er ikke nødvendigvis stærke nok til at give koncernforbundne selskaber mere fordelagtige vilkår i forbindelse med de foreslåede regler om outsourcing. Der er således fortsat behov for, at hver enkelt virksomhed fører kontrol med deres outsourcede opgaver.

 

b. Frist for underretning til Finanstilsynet

Finansrådet og Advokatrådet anfører, at der bør fastsættes tidsfrist for underretningen til Finanstilsynet om indgåede outsourcingkontrakter. Advokatrådet foreslår 8 dage eller 2 uger. Realkreditrådet anfører, at det bør være op til den kommende bekendtgørelse om outsourcing, som loven giver hjemmel til at udstede, at fastsætte tidsfristen for underretningen, som Realkreditrådet foreslår kan ske halv- eller helårligt.

 

Kommentar:

Det følger af CEBS standarder, at underretningen skal ske således, at tilsynsmyndigheden kan nå at reagere hvis nødvendigt. I forhold til Finanstilsynets planlægning og gennemførelse af tilsynsaktiviteterne vil det være for sjældent, hvis der alene sker underretning halv- eller helårligt. Fristen vil blive fastsat til 8 dage, således at der kommer til at gælde den samme frist, som hvad der gælder for underretning af outsourcingkontrakter på andre områder.

 

c. Ikrafttrædelse af outsourcingreglerne.

Realkreditrådet anfører, at der bør gælde en rimelig frist for virksomhederne til at sikre, at outsourcingkontrakterne indeholder de foreslåede aftalevilkår. Det kunne for eksempel være et år efter lovens ikrafttræden.

 

Forsikring & Pension anfører, at ikrafttrædelsen den 1. juli 2009 i forhold til outsourcing umiddelbart giver en meget snæver frist, og at der bør sikres god tid til udarbejdelsen af bekendtgørelsen samt gives selskaberne rimelig tid til at indrette systemer m.v.

 

Realkreditrådet anfører, at det ikke fremgår, hvornår reglerne træder i kraft for eksisterende kontrakter, og hvornår man forstår en kontrakt som genforhandlet. Forsikring & Pension anfører, at det bør fremgå, at reglerne ikke omfatter allerede indgåede aftaler, før disse genforhandles. InvesteringsForeningsRådet anfører, at det klart skal fremgå, at de nye regler alene skal kunne anvendes på fremtidige aftaler og ikke finde anvendelse med tilbagevirkende kraft på allerede indgåede aftaler.

 

Kommentar:

Ikrafttrædelsen den 1. juli 2009 gælder i forhold til outsourcingreglerne i lovforslaget. Reglerne bemyndiger Finanstilsynet til at fastsætte nærmere regler i en bekendtgørelse. Bekendtgørelsen vil ikke få samme ikrafttrædelsesdato, da Finanstilsynet er opmærksom på, at virksomhederne skal have tid til at indrette sig på de nye outsourcingregler.

 

Det vil i bemærkningerne til bemyndigelsesbestemmelsen blive præciseret, at bekendtgørelsen vil indeholde en bestemmelse om, at bekendtgørelsen vil finde anvendelse på nye outsourcingkontrakter samt allerede indgåede kontrakter, når de skal genforhandles. Det vil sige det tidspunkt, hvor parterne skal foretage sig noget aktivt med henblik på at aftalen kan fortsætte. 

 

d. Krav om ophør af aktivitet

Realkreditrådet anfører, at det af bemærkningerne til forslaget ikke nærmere fremgår, hvordan Finanstilsynet forventer, at virksomhederne skal bringe en aktivitet til ophør uden samtidig at opsige eller ophæve aftalen med leverandøren.

 

Forsikring & Pension anfører, at restriktive regler om opsigelse og lignende kan bevirke, at indgåelse af outsourcingaftaler besværliggøres betydeligt, og der kan være betydelige økonomiske konsekvenser for selskaberne, hvis selskaberne bliver erstatningspligtige i forbindelse med opsigelse af en kontrakt.

 

Kommentar:

I medfør af lovforslaget kan Finanstilsynet træffe afgørelse om, at outsourcingvirksomhedens outsourcing skal bringes til ophør, hvis kontrakten eller parterne ikke opfylder de nærmere regler om outsourcing. Afgørende er det, at virksomheden ikke længere skal kunne modtage den ydelse, som er outsourcet til en leverandør. Det er op til virksomheden selv at afgøre, om den kan eller ønsker at opsige outsourcingkontrakten med de konsekvenser det måtte have. Finanstilsynet er ikke part i henhold til outsourcingkontrakten, og det synes derfor mest naturligt, at virksomheden selv vurderer, om outsourcingkontrakten skal opsiges.

 

e. Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forsikring & Pension og Advokatrådet har bemærket, at de skønnede økonomiske konsekvenser for erhvervslivet i lovforslagets ikke tager højde for, at outsourcingkontrakter fremover vil blive dyrere, da leverandører som udgangspunkt vil tage sig betalt for nye vilkår.

 

Kommentar:

Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsreguleringen (CKR) har haft lovforslaget i høring med henblik på en vurdering af konsekvenser for erhvervslivet og har ikke fundet anledning til at komme med bemærkninger i forhold til de foreslåede outsourcingregler.

 

f. Fysisk adgang hos leverandøren

InvesteringsForeningsRådet, ATP og NASDAQ OMX finder, at Finanstilsynets fysiske adgang hos leverandører og underleverandører er unødvendigt.

 

InvesteringsForeningsRådet anfører, at hjemlen til kontrolbesøg hos leverandør og underleverandør er meget vidtgående og man risikerer, at outsourcingvirksomhedens leverandører vælger at forhøje betalingen for leverancen med et skønnet risikotillæg. I forhold til europæiske leverandører, der selv er underlagt finansielt tilsyn i hjemlandet, bør princippet om hjemlandstilsyn overvejes.

 

ATP anfører, at en lovbestemt ret eller et krav om en aftalemæssig ret via outsourcingkontrakterne for Finanstilsynet til fysisk at kunne kræve adgang til leverandører og underleverandører beliggende uden for lovens og Finanstilsynets jurisdiktion i visse tilfælde kan indebære en risiko for, at en leverandør ikke ønsker at indgå aftale med ATP. ATP foreslår derfor, at der ved outsourcing til leverandører beliggende uden for lovens territoriale område alene stilles krav om, at der i outsourcingkontrakten pålægges leverandøren og underleverandører pligt til direkte at give Finanstilsynet de nødvendige oplysninger.

 

Kommentar:

Muligheden for fysisk adgang hos leverandører og underleverandører i andre lande vil ske, hvis Finanstilsynet ikke har modtaget de ønskede oplysninger fra outsourcingvirksomheden eller leverandøren og eventuelt underleverandøren. Indhentelsen af oplysninger ved fysisk adgang til virksomheden vil i videst mulige omfang ske i samarbejde med hjemlandets tilsynsmyndigheder. Det bemærkes, at den fysiske adgang først benyttes, hvis det ikke har været muligt at indhente oplysningerne pÃ¥ anden mindre indgribende mÃ¥de. Det forhold, at alene væsentlige opgaver i de virksomheder, der er under Finanstilsynets tilsyn, omfattes af forslaget, og at Finanstilsynet i dag kan fÃ¥ adgang til finansielle virksomheder uden retskendelse, taler for, at denne umiddelbare tilsynsmulighed ikke bør kunne unddrages ved outsourcing.

 

Endvidere er den fysiske adgang et krav i de internationale standarder, og den er nødvendig for, at Danmarks kan leve op til både gældende og kommende EU-regler, herunder blandt andet Betalingstjenestedirektivet og Solvens II.

 

g. Definition af væsentlige aktivitetsområder

NASDAQ OMX anfører, at det i bemærkningerne til lovforslaget bør konkretiseres, hvad der menes med ”væsentlige aktivitetsområder”.

 

Advokatrådet anfører, at det er tvivlsomt, om det er hensigtsmæssigt, at en afgrænsning af ”væsentlige aktivitetsområder” skal ske ud fra et kompetencefordelingsspørgsmål mellem bestyrelse og direktion på grund af forskellen i kompetencefordelingen i store koncerner og små virksomheder.

 

Kommentar:

Det vil som nævnt i bemærkningerne være afhængig af den enkelte virksomheds art og størrelse samt af sædvane inden for de enkelte brancher, hvad der kan betegnes som væsentlige aktivitetsområder. Det er således ikke muligt at komme med konkrete eksempler på, hvad et væsentligt aktivitetsområde er, udover at det er en aktivitet, som normalt skal besluttes af bestyrelsen. Afgrænsningen af "væsentlige aktivitetsområder" ud fra kompetencefordelingen mellem bestyrelse og direktion vurderes ikke uhensigtsmæssig.

 

Lovbemærkningerne vil dog blive uddybet med blandt andet en henvisning til § 70 i lov om finansiel virksomhed, som bestemmer, at bestyrelsen skal for den finansielle virksomheds væsentligste aktivitetsområder udfærdige skriftlige retningslinjer, hvori fordelingen mellem bestyrelsen og direktion fastlægges. Finanstilsynet har en praksis på dette område, som vil gælde i forhold til, hvad der anses for at være en bestyrelsesbeslutning.

 

3. Hvidvaskloven

Ændringerne i hvidvaskloven har til formål at styrke indsatsen mod kriminalitet og terrorisme ved at skærpe den gældende hvidvasklov på en række områder. Lovforslaget skal endvidere sikre, at der er klare regler for tilsynet med overholdelsen af EU-forordninger, som indeholder regler om finansielle sanktioner.

 

a. Frist for tilvejebringelse af legitimation for eksisterende kunder

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØK) har generelt udtalt sin støtte til ændringsforslagene. SØK har en enkelt bemærkning af rent teknisk karakter, idet SØK foreslår en præcisering af, hvornår manglende legitimation m.v. af eksisterende kunder kan karakteriseres som en overtrædelse af hvidvaskloven.

 

Kommentarer:

Finanstilsynet har i sin vejledning til hvidvaskloven oplyst, at Finanstil-synet forventer, at legitimation af eksisterende kunder er tilvejebragt se-nest 1. januar 2010. SØKs ønske om en præcisering i bemærkningerne til lovforslaget kan støttes, således at det i bemærkningerne præciseres, at legitimationskravene nu også gælder for eksisterende kunder.

 

b. Erklæringer fra FATF

Finansrådet har bemærkninger til den foreslåede pligt for virksomheder og personer omfattet af loven til at være opmærksomme på kundeaktiviteter, der har forbindelse med lande eller territorier, hvor der efter erklæringer fra Financial Action Task Force (FATF) anses at være en særlig risiko for hvidvask eller finansiering af terrorisme. Ifølge lovforslaget indtræder pligten fra det tidspunkt, hvor offentliggørelsen af FATFs erklæring har fundet sted på Finanstilsynets hjemmeside. Finansrådet har gjort opmærksom på, at lovændringen i praksis vil kræve systemmæssige tilpasninger i bankerne, hvorfor der er behov for en passende frist efter offentliggørelsen af erklæringen til at indrette sig på denne. Finansrådet opfordrer i øvrigt Finanstilsynet og Justitsministeriet til at overveje det forhold, at der her knyttes retsstiftende kendsgerninger til offentliggørelse på en myndigheds hjemmeside. Advokatrådet har ligeledes henstillet til, at det nærmere overvejes, hvornår og hvordan en erklæring fra FATF skal træde i kraft i forhold til de virksomheder, der berøres af erklæringen.  

 

InvesteringsForeningsRådet har gjort opmærksom på, at forslaget kan medføre en stor administrativ byrde for virksomheder, der ofte modtager transaktioner fra lande, der er omfattet at FATFs erklæringer.

 

Dansk Ejendomsmæglerforening finder det afgørende, at FATF listen med lande, hvor der anses at være en særlig risiko for hvidvask og terrorfinansiering, bliver let tilgængelig på Finanstilsynets hjemmeside, og at der sker en opdatering af Finanstilsynets vejledning til loven.

 

Kommentarer:

Til Finansrådets og Advokatrådets bemærkninger om, hvornår pligten til at indrette sig på FATF erklæringer indtræder, bemærkes, at lovforslaget vil blive ændret, således at pligten til at være opmærksom på kundeaktiviteter, der har tilknytning til lande og territorier, hvor der i henhold til erklæring fra FATF er en særlig risiko for hvidvask og terrorfinansiering, vil indtræde 14 dage efter FATFs offentliggørelse af erklæringen. Finanstilsynet vil bestræbe sig på at offentliggøre FATFs erklæring på Finanstilsynets hjemmeside samt udsende erklæringen via tilsynets "abonnementsordning" inden for denne periode. Derudover vil Finanstilsynets vejledning på hvidvaskområdet blive ajourført og forventes sendt i høring inden 1. juli 2009.

 

c. Skærpede regler om identifikation og legitimation af personer, der optræder på en andens vegne

Finansrådet har noteret sig, at lovforslaget indeholder skærpede regler om identifikation og legitimation af befuldmægtigede. Realkreditrådet har foreslået, at kravet om legitimation af den, der handler på en andens vegne, ikke skal gælde i tilfælde af, at den befuldmægtigede er en virksomhed eller en person omfattet af lovens § 1, stk. 1, da det forekommer uhensigtsmæssigt, hvis en långiver skal indhente legitimation fra for eksempel et pengeinstitut, der for en kunde medvirker til at optage et realkreditlån.

 

Advokatrådet og Danske Advokater anfører, at de flere gange tidligere har påpeget, at hvidvaskloven bærer præg af en betydelig retlig usikkerhed om det præcise anvendelsesområde, og at lovens regulering af advokater er uklar og ikke tager højde for de særlige forhold, der gælder for udøvelse af advokatvirksomhed.

 

Advokatrådet og Danske Advokater har sammenfattende anført, at de foreslåede skærpelser i hvidvaskloven (dokumentation for fuldmagtsforhold samt udvidelse af kravet om identifikation og legitimation til også at omfatte den befuldmægtigede) ikke bør gælde for advokater. Dette begrundes blandt andet med, at advokater efter dansk retstradition anses for i kraft af advokatbeskikkelsen at være legitimeret til at handle på vegne af en klient, uden at der stilles krav om fremlæggelse af en skriftlig fuldmagt eller anden dokumentation. Danske Advokater har endvidere anført, at der er tale om en unødvendig øget administrativ byrde for advokater.

 

Kommentar

Advokatrådets og Danske Advokaters ønske om, at advokater, der handler på en klients vegne, ikke skal legitimeres og afkræves bevis for fuldmagtsforholdet, kan støttes, med de af Advokatrådet og Danske Advokater anførte begrundelser. Lovforslaget vil blive ændret i overensstemmelse hermed.

  

Realkreditrådets ønske om, at virksomheder omfattet af lovens § 21, stk. 1, nr. 1, der handler på en andens vegne, ikke skal legitimeres og afkræves bevis for fuldmagtsforholdet, kan støttes, idet disse virksomheder i forvejen ikke skal legitimere sig, når de optræder som kunder. Lovforslaget vil blive ændret i overensstemmelse hermed.

 

De af loven omfattede virksomheder og personer har en egen interesse i at sikre sig bevis for et fuldmagtsforhold for ikke at påføre sig unødige juridiske risici. På baggrund heraf fastholdes, at de skærpede krav også gælder for eksisterende kundeforhold, men at der fastsættes en passende overgangsperiode – til 1. januar 2010 - til at bringe forholdene i overensstemmelse med lovens krav, i det omfang disse ikke allerede måtte være opfyldt.

 

Finanstilsynet forventes at sende en ny ajourført vejledning i høring inden 1. juli 2009. Denne vejledning vil indeholde præcisering af, hvordan bestemmerne skal fortolkes i forskellige typesituationer.

 

d. Ejendomsmæglere omfattet af hvidvaskloven

Dansk Ejendomsmæglerforening finder det overflødigt at lade ejendomsmæglere være omfattet af loven, idet foreningen ikke finder, at ejendomsmæglererhvervet i Danmark kan siges særligt at ville kunne udnyttes til hvidvask eller finansiering af terrorisme, da en ejendomshandel i Danmark ikke kan gennemføres uden medvirken af et pengeinstitut, og uden at der sker indberetning til såvel skatte- som tinglysningsmyndighederne.

 

Kommentarer:

Til foreningens ønske om, at ejendomsmæglererhvervet ikke bør være omfattet af loven, bemærkes, at internationale erfaringer har vist, at fast ejendom er et område, som må påkalde sig særlig opmærksomhed som muligt hvidvaskobjekt på grund af de betydelige transaktioner, som er forbundet med erhvervelse og afhændelse. Foreningens ønske kan derfor ikke imødekommes.

 

4. Mulighed for oprettelse af andelsklasser

Forslaget har bl.a. til formål at sikre danske investeringsinstitutters konkurrenceevne på de internationale markeder. Derfor foreslås det at give investeringsforeninger, specialforeninger, hedgeforeninger, godkendte fåmandsforeninger og professionelle foreninger mulighed for at opdele deres afdelinger i andelsklasser. En andelsklasse er en underopdeling af en afdeling i en investeringsforening m.v. En afdelings andelsklasser har grundlæggende den samme investeringspolitik, men kan have forskellige karakteristika, der gør den enkelte andelsklasse særligt egnet til bestemte investorer. Da der f.eks. fortsat skal udarbejdes regnskab på afdelingsniveau, medfører forslaget en række fordele i forhold til i dag, hvor forskellige karakteristika kun kan opretholdes i forskellige afdelinger. Foreninger i visse andre EU-lande kan allerede udstede andele i forskellige klasser.

 

a. Navn på afdelinger, der har mulighed for at etablere andelsklasser

InvesteringsForeningsRådet (IFR) ønsker, at kravet om at tilføje ”andelsklasser” eller "(AK)" i navnet på en afdeling bør udgå helt af loven, fordi en sådan tilføjelse vil være misvisende, hvis afdelingen ikke benytter sig af muligheden for at oprette andelsklasser. IFR mener, at rådet i samarbejde med Finanstilsynet og eventuelt skattemyndighederne kan finde en anden metode som grundlag for den skattemæssige klassifikation, når andelsklasserne er indført.

 

Kommentar:

Kravet om at tilføje ”andelsklasser” eller "(AK)" i navnet på en afdeling er rejst af Skatteministeriet, fordi det skal danne grundlag for afdelingens skattemæssige klassifikation. Der er ikke noget tilsynsmæssigt behov for, at det af en afdelings navn skal fremgå, hvis afdelingen kan oprette andelsklasser.

 

Skatteministeriet har oplyst følgende:

"Oprettelse af andelsklasser kan efter omstændighederne medføre, at afdelingens medlemmer skal beskattes efter andre regler.

 

Det er kun selve den faktiske oprettelse af andelsklasser, der medfører, at foreninger og medlemmer, der ellers beskattes efter reglerne for udloddende foreninger, beskattes efter de særlige regler i aktieavancebeskatningslovens § 19. Tilføjelsen af AK eller andre bogstaver i navnet har isoleret set ikke skattemæssig virkning. Det er først udnyttelsen af muligheden for at oprette andelsklasser, der medfører skattemæssigt statusskift.

 

For skattemyndighedernes praktiske administration er det vigtigt med tilføjelsen af AK eller andre bogstaver i navnet. Den begrænser det antal udloddende foreninger, hvori skattemyndighederne skal holde øje med, om de rent faktisk har oprettet andelsklasser, således at medlemmerne fremover bliver omfattet af de særlige skatteregler i aktieavancebeskatningslovens § 19.

 

For investor, der påtænker at købe beviser i en afdeling, som har mulighed for at oprette andelsklasser, signalerer tilføjelsen af AK el. lign. i navnet, at der er noget, som investor skal spørge om: Hvis muligheden for at oprette andelsklasser udnyttes, skal avancer på investors bevis beskattes efter væsentligt anderledes regler, end det ellers ville være tilfældet."

 

b. Krav om minimumsformue i hver andelsklasse

InvesteringsForeningsRådet (IFR) og Finansrådet mener, at et selvstændigt formuekrav til de enkelte andelsklasser er unødvendigt, fordi en ny klasse vil forbedre rentabiliteten af hele afdelingen – uanset størrelsen af den nye klasse. Endvidere mener IFR, at formuekravet for mindre foreninger ofte vil udelukke muligheden for oprettelse af andelsklasser. Dette mener IFR er uhensigtsmæssigt, da det vil hæmme konkurrencen på markedet. Endelig mener IFR, at formuekravet er for højt for hedgeforeninger og professionelle foreninger.

 

Kommentar:

Det foreslås, at en andelsklasses formue skal være mindst 10 mio. kr. for investerings-, special- og fåmandsforeninger og 25 mio. kr. for hedgeforeninger og professionelle foreninger. Kravet til minimumsformuen skal bl.a. sikre, at der er udsigt til, at de etablerede andelsklasser bliver rentable. Kapitalkravet skal således medvirke til, at foreningerne kun etablerer andelsklasser, når de har konstateret et klart behov for etablering af klassen.

 

Der er omkostninger forbundet med at oprette en andelsklasse til f.eks. stiftelse, indgåelse af aftaler og ændring af prospekter m.v. samt omkostninger forbundet med at drive en andelsklasse. Disse omkostninger skal bæres af investorerne i klassen og ikke af de øvrige medlemmer af afdelingen. Med henblik på at sikre rentabilitet i en andelsklasse og dækning af disse omkostninger skønnes det, at minimumsformuen i en andelsklasse i investerings-, special- og fåmandsforeninger skal være 10 mio. kr. og 25 mio. kr. for andelsklasser i hedgeforeninger og professionelle foreninger.

 

For hedgeforeninger gælder det særligt, at de kan investere for lånte midler. Hvis investeringsstrategien for en hedgeforening slår fejl, er der således en reel mulighed for, at en andelsklasse med en særlig høj gearing taber mere end sin egenkapital. Da alle investorer i en afdeling hæfter solidarisk, vil tabet skulle bæres af investorerne i de andre andelsklasser i afdelingen.

 

5. Udarbejdelse af administrative forskrifter

Lovforslaget indeholder bemyndigelser på en række områder til at udstede nærmere regler i form af bekendtgørelser. Flere organisationer har i forbindelse med høringen henvist til, at brancheorganisationerne bør inddrages i forbindelse udarbejdelsen af disse regler.

 

Kommentar:

I forbindelse med udarbejdelse af de omtalte bekendtgørelser vil de relevante brancheorganisationer blive inddraget. Dette vil naturligvis ske i forbindelse med høringer, men også på et tidligere tidspunkt vil den nærmere udarbejdelse blive drøftet efter behov. Hvor der er behov, vil andre myndigheder ligeledes blive involveret.

 

6. Øvrige høringssvar

Der er herudover modtaget mindre væsentlige bemærkninger i høringssvarene, som ikke er medtaget i dette notat. De er alle gennemgået og vil i nogle tilfælde medføre ændringer i lovtekst eller bemærkninger.