Det her er en meget speciel sag. For 1 år og 3 måneder siden indgik vi en bred energiaftale. Alle partier er med bortset fra Enhedslisten. Et led i den aftale var, at regeringen skulle komme med et forslag til øget energiudnyttelse af slam. Det kom den så ikke med til den aftalte tid. Det er så en ting. Der er sådan set meget, den ikke er kommet med til den aftalte tid. Men da forslaget så endelig kom, var det et forslag, der gik ud på, at man ville afbrænde slam, og at man i øvrigt også ville afbrænde husdyrgødning. Det var sådan en rigtig afbrændingsstrategi. Nu var det bare med at få det her brændt af.
Det diskuterede vi så hele efteråret med skatteministeren, og han blev ved med at hævde, at det her var energimæssigt fornuftigt. Vi blev ved med at sige: Det er simpelt hen ikke rigtigt, der kommer mindre energi ud af det, der kommer også mindre biogas ud af det. Vi blev så enige om at lave en lukket høring. Det var ikke efter ønske fra os, at den blev lukket, men den blev lukket. Det var en venlighed over for regeringen. På den høring var svaret ganske entydigt fra alle de eksperter, der var til stede - også dem, regeringspartierne havde bedt om at være til stede: Det her ser helt forkert ud, det vil ikke give mere energi med den strategi, det vil ikke give mere biogas, det vil ikke hjælpe på, at vi har noget værdifuldt fosfor, som vi skal kunne genanvende, og i øvrigt er forslaget så kompliceret, at det ikke er til at forstå.
Så stillede vi nogle opfølgende spørgsmål til skatteministeren, og her måtte skatteministeren bide i det sure æble og indrømme - og det var så hans egne svar på spørgsmål 9 og spørgsmål 7 - at det var rigtigt nok, at hvis det blev brændt af, måtte man sådan set se i øjnene, at det typisk ville give et negativt energiudbytte.
Vi foreslår så skatteministeren to muligheder her. Ministeren kan stå fast på, at han er del af en aftale, og han kan trække slam ud af det her lovforslag, eller også kunne han fortsætte diskussionerne med os hen over sommeren, så vi kunne prøve at finde noget, vi var enige om. Men skatteministeren har hverken lyst til det ene eller det andet. Han vil bare køre det her igennem.
Det bliver jo sådan set ikke bedre af, at det her lapper langt ind over »Grøn Vækst«, som vi også sidder i forhandlinger om. Jeg synes, det er dybt usympatisk, når man indgår en aftale, at regeringen så i virkeligheden ikke er villig til at leve op til den, men på forhånd har låst sig fast på, at der kun er én løsning, og den er at brænde slam af, i stedet for at man blev ved med den strategi, der går ud på, at vi bruger det til biogas, og at vi sørger for, at slam har så høj en kvalitet, at det rent faktisk kan bruges på marker til at erstatte kunstgødning, som jo koster en pokkers masse energi at producere. I stedet for kører man bare meget egenrådigt ud ad den her sti, som skatteministeren har valgt at køre ud ad fra efteråret til nu.
Jeg synes, det er en total mangel på lydhørhed. Jeg synes, det er en total mangel på respekt for en aftale, og jeg synes, det er så ufleksibelt, at det skriger til himlen. Vi har været nødt til selv at stille ændringsforslag, der tager slamdelen ud, og lur mig om ikke skatteministerens parti og Det Konservative Folkeparti vil stemme imod det bagefter. Helt ærligt, det er meget svært at have tillid til hinanden på de konditioner.