Skatteudvalget 2008-09
L 126 Bilag 1
Offentligt

J.nr. 2008-231-0017Dato: 4. februar 2009

TilFolketinget - Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt demodtagne høringssvar vedrørende forslag til Lov om æn-dring af affalds- og råstofafgiftsloven, kulafgiftsloven ogforskellige andre love (omlægning af forbrændingsafgif-ten).

Kristian Jensen/Lene Skov Henningsen

Høringsskema indeholdende høringssvar og kommentarer hertil vedrørende udkast til forslag tilLov om ændring af affalds- og råstofafgiftsloven, kulafgiftsloven og forskellige andre love (om-lægning af forbrændingsafgiften).

Organisationer

Aalborg PortlandA/S

Bemærkninger i høringssvar

Finder forslaget positivt.Efterlyser en uddybning af begrebetplastaffald, så CO2-afgiftsgrundlagetpå en enkel måde kan opgøres korrekt.Mener at en afgiftsomlægning med for-del kunne have afventet de politiskedrøftelser og beslutninger vedrørendeaffaldssektorens rammebetingelser.Nævner, at i følge forslaget flyttesstrømmen af affald med højt energiind-hold (plastaffald m.v.) fra afbrændingtil genanvendelse, fordi afgiften for af-fald med højt energiindhold (og CO2-indhold) angives at stige. affald dan-mark mener, at det forudsætter, at afgif-ten kan tilrettelægges så et differentie-ret energiindhold giver en differentieretpris for affaldskunderne, men at det ty-pisk i praksis ikke vil være muligt tek-nisk eller efter en visuel vurdering.Hvis gebyrdifferentieringen ikke kanobjektiviseres, vil selve opkrævningenaf det konkrete gebyr for et læs affaldvære at anse som myndighedsudøvelse.En sådan kan ikke overdrages til et fæl-leskommunalt selskab i medfør af mil-jøbeskyttelseslovens § 48. Det kanspænde ben for hele den kommunalemåde at organisere affaldsforbrændin-gen på.Det begreb der benyttes, er "ikke bionedbry-deligt affald anvendt som brændsel". Veddette forstås affald fra fossile kilder, herun-der plast.For at opnå gevinsterne i form af energief-fektivisering og en miljøfordel bør forslagetgennemføres snarest muligt. Der ses ikke atvære konkrete hindringer herfor.Med omlægningen bliver det alt andet ligevæsentligt mindre fordelagtigt for affalds-forbrændingsanlæggene at modtage energi-rigt affald. Hermed øges incitamentet tilgenanvendelse af plastaffald m.v. De kvote-omfattede virksomheder vil skulle opgøreden faktiske brændværdi i det affald derbrændes af. Ligeledes vil de skulle opgørede faktiske CO2-udledninger. De kvoteom-fattede virksomheder vil i praksis bruge ho-mogent affald. For affald til de centralekraftværker og industrien må man derforforvente, at afgiftsomlægningen vil påvirkeden pris, affaldsleverandørerne kan få ellermå betale for at komme af med affald.For ikke-kvoteomfattede virksomheder for-udsætter afregningen af de nye afgifter ikke,at man læs for læs bestemmer energiindhold(og CO2-udledning). Opgørelse kræver ale-ne at den producerede varme og evt. el op-gøres ved måling. Sådanne målinger finder iforvejen sted. Der vil herudover være flerefaktorer, som betyder, at afgiftsomlægnin-gen vil påvirke prisen for affaldskunderne.For så vidt angår tillægsafgiften/energiafgif-ten og CO2-afgiften (opgjort efter GJ) indfø-res der en valgmulighed således, at virksom-heder der kan dokumentere brændværdienkan anvende denne, mens andre, der ikkeopgør brændværdien anvender de standard-værdier, der allerede gælder i energiafgifts-lovgivningen.For slam og gødning fastsættes standard-brændværdien til hhv. 10 og 14 GJ/ton fra-trukket 1,2 pct. pr. procentpoint vandindholdi affaldet.De kvoteomfattede virksomheder skal opgø-re udledt afgiftspligtig CO2 direkte.

Kommentar til bemærkninger

affald danmark

Mener at der er behov for at kende hen-holdsvis energiindhold i/brændværdienaf samt CO2-indholdet af de affaldsty-per, som er undtaget fra den nye afgift.Nævner at det ikke er muligt at opfyldekravet i forslagets § 2, nr. 16, hvorefterregistrerede virksomheder skal konsta-tere eller verificere brændværdien i detafgiftsfrie affald og på forlangendefremvise dokumentation herfor.

Side 2

Affald danmark(fortsat)

Nævner at forslaget mangler belysningaf de administrative konsekvenser forvirksomhederne.

Forslaget har været sendt til Erhvervs- ogSelskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Er-hvervsRegulering (CKR) med henblik på envurdering af, om forslaget skal forelæggesØkonomi- og Erhvervsministeriets virksom-hedspanel. CKR vurderer ikke, at forslagetindeholder administrative konsekvenser i etomfang, der berettiger, at lovforslaget bliverforelagt virksomhedspanelet. Forslaget børderfor ikke forelægges Økonomi- og Er-hvervsministeriets virksomhedspanelFormålet med omlægningen af affaldsfor-brændingsafgiften er at opnå en mere hen-sigtsmæssig incitamentsstruktur i affalds-håndteringen, således at affald afbrændesder, hvor det kan gøres billigst, og at opnåen mindre miljøfordel. Energieffektivitetenog miljøet tilgodeses således. Der er i lov-forslaget nu indsat en lempelse for visse an-læg med røggaskondensatorer.Der sker ikke ændringer i afgifterne for bio-gas og forgasningsgas.Der indsættes beregningseksempler i be-mærkningerne til lovforslaget for at tydelig-gøre, hvordan afgiften skal opgøres.Ved bortkølet varme, forstås varme fra an-lægget, som kunne være leveret fra virk-somheden eller nyttiggjort i virksomheden,hvis der havde været brug for det, men som istedet er blevet afgivet til omgivelserne.Der er ikke længere behov for at sondre mel-lem disse begreber.Det er korrekt at der mangler en konskvens-rettelse i § 12, stk. 1, og denne konsekvens-rettelse indsættes i lovforslaget.Det er korrekt, at opgørelsen skal ske pr. an-læg.Lovforslaget er efterfølgende ændret, hvor-med der kun er én CO2-afgiftssats for affald.Dette er korrekt, og bestemmelsen indsættesi lovforslaget, som en bestemmelse der æn-drer lov om varmeforsyning.

Mener at for alle affaldsforbrændings-anlæg vil forslaget betyde, at der ikkelængere vil blive investeret i energiop-timering, f.eks. i form af røggaskon-densering til udnyttelse af den sidsteenergi i røggassen, da energiindtægtenefter betaling af den forhøjede affalds-varmeafgift bliver enten meget lav ellernegativ.Kan ikke af forslaget se, hvordan gaspå baggrund af affald afgiftsbelægges.Ønsker tydeliggørelse af afgiftsbelæg-ningen af varmeproduktionen på kraft-varmeværkerne.Spørger hvad begrebet ”kø-ling/bortkøling” dækker. Er kondensa-tion på et kraftværk f.eks. køling. Skaldet ske i et køleanlæg eller i skorste-nen?Spørger om definitionen af hushold-ningsaffald kontra dagrenovation.Spørger om der bør konsekvensrettes i§ 12, stk. 1, i affaldsafgiftsloven.Mener at det bør tydeliggøres, at af-giftsopgørelse skal ske pr. anlæg, hvisen virksomhed har flere anlæg.Mener at der er uoverensstemmelser iforslagets beskrivelse af den CO2-afgiftpligtige mængde.Nævner at den i de specifikke lovbe-mærkninger til den i § 5 nævnte adgangtil at fravige stk. 1 ved aftale mellemvarmeleverandøren og varmekunderneikke fremgår af paragraffens ordlyd.

Side 3

Brancheforeningenfor genanvendelseaf organiske rest-produkter til jord-brugsformål(BGORJ)

Anfører at genanvendelse af slam oghusdyrgødning reduceres, hvilket stri-der mod, at bør der ske genanvendelse.Genanvendelsen af slam og gødning erallerede indregnet som en CO2 bespa-relse i forhold til Kyoto-forpligtelsen.Til den øgede forbrænding af disse af-faldsfraktioner skal der bruges fossilebrændsler, hvorved CO2-udslippet vedforbrændingen vil stige betydeligt.Ved ikke at genanvende, men forbræn-de slam og husdyrgødning, mistes detknappe planteernæringsstof fosfor.

Forslaget har både positive og negative mil-jømæssige effekter, og den samlede vurde-ring er, at forslagets positive miljøeffekter erstørre end de negative.

Dansk Energi

Dansk Energi er alt i alt positiv for for-slaget, men har nogle kommentarer.Foreslår at CO2-afgiften for affald ude-lukkende betales af virksomheder uden-for den kvoteregulerede sektor for atundgå dobbeltregulering af de kvote-omfattede kraftvarmeværker, når deforbrænder CO2-holdigt affald.Finder at forslaget bør indeholde en af-giftsfritagelse af biomasseaffald, derfremkommer af afgassede gyllefibreeller fremkommer som restprodukt frabiomasseprocesser. Det drejer sig omligninrige halmrester med høj brænd-værdi, der er egnet som brændsler tilenergiformål.Anmoder om at der udarbejdes konkre-te eksempler for afgiftsopgørelse, somomfatter både decentrale affaldsfyredeværker samt centrale værker, der med-forbrænder affald.Nævner at det fremgår, at forbræn-dingsafgiften fjernes, og at det ikke fo-rekommer hensigtsmæssigt, at negativtaffaldsafgiftstilsvar ikke kan udbetalesiht. Affaldsafgiftslovens § 12, stk. 1.Foreslår at der fås godtgørelse af formeget betalt affaldsafgift.Nævner at forslaget friholder fiberfrak-tioner fra tillægsafgift. Foreslår at derindføres standardbrændværdi for fiber-fraktioner, hvilket har betydning, nårfraktionerne skal fradrages den afgifts-pligtige mængde. Foreløbige analyserviser, at brændværdien i fraktionernekan være så lav som 2 MJ/kg.I overensstemmelse med de vedtagne reglervedr. fritagelse for CO2-afgift for kvoteom-fattede virksomheder, fritages de for CO2-afgift bortset fra energi til rumvarme, såle-des at der ikke er tale om dobbeltregulering.Forslaget omlægger fritagelsen fra affalds-forbrændingafgift for fiberfraktioner fra af-gassede og separerede fiberfraktioner frahusdyrgødning til en fritagelse fra den nyetillægsafgift i kulafgiftsloven. Der er i øvrigtkun tale om en omlægning, hvormed en af-gift erstattes af en anden. Eventuelle lempel-ser skal nøje vurderes i relation til EU’sstatsstøtteregler.Dette er imødekommet.

Der er indsat regler der sikrer, at det sammeaffald ikke pålægges både affaldsafgift veddeponering, og derpå de nye afgifter ved ef-terfølgende afbrænding. I øvrigt er der kuntale om en omlægning, hvormed en afgiftskal erstattes af en anden.For så vidt angår tillægsafgiften/ energiaf-giften og CO2-afgiften (opgjort efter GJ)indføres der en valgmulighed således, atvirksomheder der kan dokumentere brænd-værdien kan anvende denne, mens andre, derikke opgør brændværdien anvender de stan-dardværdier, der allerede gælder i energiaf-giftslovgivningen. For slam og gødning fast-sættes standardbrændværdien til hhv. 10 og14 GJ pr. ton fratrukket 1,2 pct. pr. procent-point vandindhold i affaldet.

Side 4

Dansk Energi (fort-sat)

Nævner at det er yderst vanskeligt atverificere indhold af ikke-bionedbryde-ligt affald. Foreslår at der opereres medstandardværdier for de mest almindeli-ge affaldsfraktioner og at den nedregrænse sættes til 3 % i stedet for 1 %.Konstaterer at forslaget gør det mindreøkonomisk interessant at øge varmeef-fektiviteten, f.eks. ved investeringer irøggaskondensanlæg.

Lovforslaget er ændret, hvorefter der kun erén CO2-afgiftssats for affald. En forhøjelseaf den nedre grænse er ikke hensigtsmæssig,da det er vigtigt, at det kun er næsten renefraktioner af bionedbrydeligt affald, der ikkeskal omfattes af CO2-afgiftspligten.Formålet med omlægningen er at opnå enmere hensigtsmæssig incitamentsstruktur iaffaldshåndteringen, således at affald af-brændes der, hvor det er billigst, og at opnåen miljøfordel. Energieffektiviteten og mil-jøet tilgodeses således. Der er nu i lovforsla-get indsat en lempelse for visse anlæg medrøggaskondensatorer.De 14,9 kr. pr. GJ i lovteksten er satsen fraog med 2015, og i 2009 er afgiften såledesstadig 13,4 kr. pr. GJ. Lovteksten er ændretved lov nr. 528 17. juni 2008, og fremgår afbilag 2 til kulafgiftsloven.Reglerne i kulafgiftslovens § 5 er helt om-skrevet, reglerne beskriver nu nøje, hvordande nye afgifter skal opgøres.

Anfører at den nuværende afgifts foraffaldsvarme vil udgøre 13,40 kr./GJ i2009, men at satsen forhøjes til 14,90kr./GJ, hvilket er i strid med skatte-stoppet.Finder, at der for de centrale værkerdirekte i loven bør tages stilling til hie-rarkiet mellem reglerne i kulafgiftslo-vens §5 og reglerne for de konventio-nelle brændsler mht. afgiftsopgørelse.Dansk FjernvarmeMener, at afgifter bør lægges på inputog ikke på output, så der sikres maksi-male økonomiske incitamenter til ef-fektiv energiudnyttelse.Efterlyser mere konkrete beregninger,som dokumenterer lovforslaget forud-satte adfærdsændringer i form af, at af-fald med højt energiindhold flyttes fraafbrænding til genanvendelse, og at af-faldsstrømme flyttes fra forbrændings-anlæg til industri.Forventer, at varmeforbrugerne vil bli-ve belastet af øgede enhedsomkostnin-ger ved varmeproduktion fra almindeli-ge forbrændingsanlæg.

Afgifter bør som udgangspunkt lægges påinput, hvilket også er tilfældet for de nye af-gifter af affald, men når energiindholdet ik-ke kan opgøres, er det nødvendigt at foreta-ge indirekte opgørelse på basis af output.Lovforslaget indeholder allerede konkreteberegninger. Der henvises i øvrigt til be-mærkningerne til høringssvaret fra affalddanmark.

Lovændringen vil medføre at mindre affaldtilføres de almindelige forbrændingsanlæg,og dermed er det korrekt, at omkostningernepr. leveret enhed varme stiger. Dette bety-der, at der bliver mindre billig varme til rå-dighed for kunderne end hidtil. Men da for-målet med affaldshierarkiet er, at det skalsøges helt at undgå affald, kan man sige, atvarmekunderne har været begunstiget af bil-lig varme på et grundlag, der er i strid medintentionerne i affaldshierarkiet, og at af-faldsvarme har været begunstiget ved en la-vere afgift end varme fra fossile brændsler,der har været pålagt energiafgifter.Det skal i øvrigt bemærkes, at de direkteomkostninger ved omlægning (dvs. den nyebrændselsafgift af affald mv.) skal betragtessom særomkostninger for affaldssiden, hvor-for de ikke vil belaste varmekunderne.Side 5

Dansk fjernvarme(fortsat)

Mener at afgiftsomlægningen giver etreduceret økonomisk incitament tiletablering af røggaskondensatorer.

Mener at omlægningen forringer deøkonomiske incitamenter til, at de de-centrale affaldsbaserede kraftvarme-værker indgår på regulerkraftmarkedetfor elhandel.Mener at CO2-afgift på affaldets plast-indhold er administrativt meget om-kostningskrævende, og at der bør fast-sættes en afgift på usorteret affald sup-pleret med, at afgiften alternativt kanopgøres efter måling.Dansk LandbrugØnsker lavere afgiftsbelastning af for-brænding af fiberrig husdyrgødning,men vurderer, at omkostningerne fort-sat vil være store, så der er tale om envæsentlig barriere for anvendelsen afdenne mulighed. Anfører at husdyr-gødning ikke har et lavt energiindholdog derfor bliver afgiften for fiberrighusdyrgødning til forbrænding ikkevæsentligt nedsat. For fjerkrægødningmed en tørstofprocent på omkring 70vil der reelt være tale om en afgiftsstig-ning.Dansk Landbrug har dog efterfølgendeafgivet et supplerende høringssvar,hvor de anerkender, at lovændringenvil give en væsentlig lavere afgift vedafbrænding af husdyrgødning, og at de-res oprindelige beregninger var foreta-get på et forkert grundlag.

Det er efter Skatteministeriets vurdering ik-ke muligt at afgiftsfritage husdyrgødningsom følge af EU’s statsstøtteregler.Omlægningen medfører, at husdyrgødningfår en lav afgiftsbelastning som følge af etlavt energiindhold i forhold til den nuværen-de forbrændingsafgift og affaldsvarmeafgift.Anvendes husdyrgødningen til procesfor-mål, hvilket kan være opvarmning af stald-bygninger, tørring af husdyrgødning mv. vildette være fritaget fra forbrændingsafgiftenaf affald ligesom anden procesvarme. Dervil også være fritagelse hvis gødningen an-vendes til elproduktion. Dermed sker der,uanset tørstofindhold, en reel lempelse afafgiften ved afbrænding af husdyrgødning.Herudover viser Skatteministeriets bereg-ninger på grundlag af landbrugets egne tal,at landbrugets afgiftsbelastning ved afbræn-ding af husdyrgødning, når det ikke anven-des til proces, er baseret på nogle forkerteforudsætninger. Dansk Landbrug har efter-følgende erkendt dette.Ligesom det er tilfældet for andre typer ved-varende energi, vil husdyrgødning være om-fattet af energiafgift, men fritaget fra CO2-afgift, hvormed CO2-fordelen ved afbræn-ding tilgodeses. Der er ikke nogen begrun-delse for, at husdyrgødning skal tilgodeses ihøjere grad end f.eks. biobrændsler til trans-port, hvor der også pålægges energiafgift,men ikke CO2-afgift. Der er i øvrigt kun taleom en omlægning, hvormed en afgift skalerstattes af en anden.

Det virker ikke logisk, at der fortsat vilvære afgift på produktion af vedvaren-de energi fra fiberrig husdyrgødning,når der til andre vedvarende energifor-mer ydes store tilskud. Endvidere berø-res afgassede og separerede fiberfrakti-oner ikke af omlægningen. Det er hervæsentligt, at forskellige former forbiomasse behandles lovgivningsmæs-sigt ens.

Side 6

Dansk Landbrug (fort-sat)

Nævner at landbrugets ønske ikkenødvendigvis er et øget husdyrhold,men derimod muligheden for at kunnestoppe faldende svineproduktion. Enforudsætning for en fremtidig husdyr-produktion er nye store, effektive ogmoderne produktionsanlæg. Med denugældende regler, vil det betydekrav om store arealer til udbringningaf husdyrgødning fra produktionen.Ved anvendelsen af husdyrgødning tilenergi, vil dette kunne nedbringe be-hovet for transport af husdyrgødning.Det vil kunne være med til at sikreslagtesvineproduktionen i Danmark.Muligheden for forbrænding af fiber-rig husdyrgødning vil medvirke til, atman kan fastholde den nuværendehusdyrproduktion i miljøfølsommeområder.Mener at det af lovbemærkningernebør fremgå, at der er en lang rækkemiljøfordele, bl.a. reduceret udled-ning af kvælstof, reduceret ammo-niakfordamp-ning og bedre fordelingaf fosfor, ved forbrænding af fiberrighusdyrgødning.Mener at det ikke er korrekt, at fiber-fraktioner fra afgasset gødning, somikke skal omfattes af den ændrede af-gift, medfører en særlig god udnyttel-se af husdyrgødningen, idet der ved ettørstofindhold over 40-45 procent op-nås en højere udnyttelse ved direkteafbrænding end ved tilførsel til bio-gas.

Denne lov ændrer ikke på miljøreglerne,der regulerer husdyrtrykket.

Forslaget har både positive og negativemiljømæssige effekter, og den samledevurderingen er, at forslagets positive mil-jøeffekter er større end de negative.

I almindelighed gælder, at der er mereenergi i gødningen, der kan udnyttes, nårder først sker en bioforgasning og efter-følgende forbrænding af fibre end hvisgødningen brændes direkte af, hvis tør-stofindholdet er relativt lavt. Derfor om-lægger forslaget fritagelsen fra affalds-forbrændingafgift for fiberfraktioner fraafgassede og separerede fiberfraktioner frahusdyrgødning til en fritagelse fra den nyetillægsafgift i kulafgiftsloven.Men det er korrekt, at hvis tørstofindhol-det er højt, efter vores vurdering over 50pct., kommer der mest energi ved afbrænde gødningen af direkte.

Dansk Miljøteknologi– Brancheforening fordanske miljøteknologi-ske virksomheder

Bifalder intentionerne i forslaget.

Forventer at omlægningen af for-brændingsafgiften vil have en megetpositiv effekt for danske virksomhe-ders udvikling og salg af miljøtekno-logi til behandling af spildevandsslami Danmark og udlandet.Danmarks Naturfred-ningsforeningEfterlyser en tilbundsgående analyseaf adfærdsændringer i forhold til bl.a.materialegenanvendelse, energipro-duktion, kulstofkredsløb i jorden ogForslaget har både positive og negativemiljømæssige effekter, og den samledevurderingen er, at forslagets positive mil-jøeffekter er større end de negative.Side 7

CO2-emission.

Side 8

Danmarks Naturfred-ningsforening (fortsat)

Mener at lovforslaget kuldkaster af-faldshierarkiet samt dansk og europæ-isk affaldspolitik fra de sidste par år-tier

Skatteministeriet mener tværtimod, atomlægningen understøtter affaldshierar-kiet, idet den nye afgift i højere grad op-fordrer til genanvendelse af affald medhøjt energiindhold, som f.eks. plast, hvor-imod den øger incitamentet til afbræn-ding af slam og husdyrgødning. Gevin-sterne for miljøet ved øget genanvendelseaf højenergiaffald vurderes at være størreend tabet ved forøget afbrænding af slamog husdyrgødning. Der er stadig størstincitament til genanvendelse, mindre in-citament til afbrænding, og mindst inci-tament til deponering.Forslaget har både positive og negativemiljømæssige effekter, og den samledevurderingen er, at forslagets positive mil-jøeffekter er større end de negative.

Mener at øget forbrænding af spilde-vandsslam og husdyrgødning vil be-tyde, at der tilbageføres mindre kul-stof til dyrkningsjorden, og at for-brænding af det bundne kulstof viltælle negativt på det danske CO2-regnskab.Finder det nærliggende at stoppe tra-fikken med slam fra Danmark tilTyskland enten at ved at forbydedenne trafik eller løse ”afgiftsproble-met” specifikt for slam.Mener at øget adgang til forbrændingaf husdyrgødning åbner for et størrehusdyrtryk på de danske landbrugs-arealer, hvilket alt andet lige vil med-føre en større natur- og miljøbelast-ning.DANVADansk Vand- og Spilde-vandsforeningUdtrykker tilfredshed med den storeøkonomiske betydning, som forslageti relation til spildevandsslam og af-gasset husdyrgødning vil have for dedanske vand- og spildevandsforsy-ninger og i sidste ende forbrugerne.Mener at der skabes perspektiver fordansk miljøteknologi og incitamentertil hensigtsmæssige nyttiggørelser afspildevandsslam. Mener at husdyr-gødning forurener grundvand, søer ogfjorde, og at alternativ udnyttelse afhusdyrgødning er et væsentligt ele-ment i grundvandsbeskyttelsen.Det Jordbrugsvidenska-belige Fakultet (DJF),Aarhus UniversitetFinder, at der for husdyrgødning ogslam er konflikt mellem anvendelseaf disse næringsstofressourcer tilgødskningsformål og til energipro-duktion. Savner analyse af, om for-slaget vil indvirke på mængden afhusdyrgødning, der forbrændes. An-fører, at afgiftsomlægningen vil bety-de en nedprioritering af den hidtidigemålsætning om genanvendelse af næ-

Efter Skatteministeriets vurdering, er enensidig afgiftsfritagelse for affaldsafgif-ten for slam ikke mulig på grund af EU’sstatsstøtteregler.Denne lov ændrer ikke på miljøreglerne,der regulerer husdyrtrykket.

Forslaget har både positive og negativemiljømæssige effekter, og den samledevurderingen er, at forslagets positive mil-jøeffekter er større end de negative.

Side 9

ringsstoffer i spildevandsslam. Hvisder sker øget afbrænding af husdyr-gødning og slam, bør det sikres, atisær fosfor kan genanvendes.

Side 10

Støtter helt overordnet omlægningen afaffaldsforbrændingsafgiften.Finder det tvivlsomt, om der vil skeøget genanvendelse af affald med højtenergiindhold, da de affaldsfraktioner,der kan udsorteres til genanvendelse,allerede i dag føres til genanvendelse.Finder forslaget miljømæssigt positivtpga. dels en mere energieffektiv udnyt-telse af brændselsressourcen affald ogdels en fjernelse af incitamentet til attransportere affald over lange distanceralene for at spare affaldsafgiften.Mener at det væsentligste problem forden ændrede lovgivning bliver den tek-niske udmøntning af CO2-afgiften påaffald efter tre satser, og at det ikke erklart, hvordan Skatteministeriet tænkersig denne del administreret i praksis.Lovforslaget er efterfølgende ændret, hvor-med der kun er én CO2-afgiftssats for af-fald.En højere afgift på forbrænding af affaldmed højt energiindhold vil, alt andet lige,øge incitamentet til mindre forbrænding, ogmere genanvendelse. Der henvises til be-mærkninger til høringssvaret fra affald dan-mark.

Energi- og Oliefo-rumErhvervs- og Sel-skabsstyrelsensCenter for Kvaliteti ErhvervsRegule-ring (CKR)

Støtter forslaget og foreslår, at loventræder i kraft måneden efter, at den ervedtaget.Vurderer, at forslaget vil medføre øge-de erhvervsøkonomiske konsekvenserfor den del af virksomhederne, der le-verer af affald med høj brændværdi,mens leverandører af affald med lavbrændværdi vil få en lempelse.Vurderer, at forslaget potentielt vilkunne medføre øgede administrativebyrder for virksomhederne. Vurdererdog at det ikke vil være en væsentligstigning af administrative byrder påsamfundsniveau.Anser omlægningen som positiv, daden vil bidrage til neutralitet i afgifts-systemet.Foreslår følgende tekst til lovforslagetsbemærkninger, der omhandler økono-miske og administrative konsekvenserfor erhvervslivet: ”Forslaget har væretsendt til Erhvervs- og Selskabsstyrel-sens Center for Kvalitet i ErhvervsRe-gulering (CKR) med henblik på en vur-dering af, om forslaget skal forelæggesØkonomi- og Erhvervsministerietsvirksomhedspanel. CKR vurderer ikke,at forslaget indeholder administrativekonsekvenser i et omfang, der beretti-ger, at lovforslaget bliver forelagt virk-somhedspanelet. Forslaget bør derforikke forelægges Økonomi- og Er-hvervsministeriets virksomhedspanel.”

Den del, der omhandler kvælstofafgift vilblive sat i kraft, så hurtigt som det er muligtefter vedtagelsen.Den foreslåede tekst er indsat i lovforslaget.

Side 11

Foreningen afStatsautoriseredeRevisorer - FSR

Ser store vanskeligheder ved, hvordananlæg, der modtager brændbart affaldkan vurdere, hvor høj brændværdien erpå det affald, der afleveres til forbræn-ding. Ud fra hensigten skal prisen foraflevering af affald differentieres ud frabrændværdien.Det fremgår heller ikke af lovforslaget,hvordan forbrændingsanlæggene skalberegne mængden af plast i affaldet tilbrug for afregning af CO2-afgift.Nævner at elproduktion, som er baseretpå afbrænding af afgiftsfrit affald, efterde nugældende regler er berettiget til atmodtage elproduktionstilskud, men atdette tilskud ved omlægningen mistesuden kompensation, hvilket der er be-hov for at ændre.

Med omlægningen bliver alt andet lige min-dre fordelagtigt for affaldsforbrændingsan-læggene at modtage energirigt affald.Der henvises i øvrigt til bemærkninger tilhøringssvaret fra affald danmark.

Lovforslaget er efterfølgende ændret, hvor-med der kun er én CO2-afgiftssats for af-fald.Afskaffelsen af elproduktionstilskuddet eren del af finansieringen, hvormed den nyebrændselsafgift af affald ikke sættes helt såhøjt som det ellers ville have været tilfældet.Det er derudover reelt set kun Kommune-kemi A/S, der rammes af afskaffelsen afelproduktionstilskuddet uden at blive kom-penseret via omlægningen af affaldsafgiften,og en opretholdelse af elproduktionstilskud-det, alene for afbrænding af farligt affald, vilalene tilgodese Kommunekemi A/S, og vilefter Skatteministeriets vurdering næppekunne godkendes efter EU’ statsstøtteregler.Bestemmelsen er præciseret.Der skal ikke svares tillægsafgift af affaldanvendt til elfremstilling, når der betales el-afgift af elektricitet.

Finder at forslagets § 2, nr. 1, er uklar.Finder det betænkeligt, at der med enforhøjet sats ved forbrænding af affaldpå kraftvarmeanlæg i forslagets § 2, nr.2, brydes med princippet om, at energitil elfremstilling ikke bliver beskattetbåde af brændslerne og af den fremstil-lede elektricitet.Finder det betænkeligt i forslagets § 2,nr. 3, at ophæve adgangen til at opgøreaffaldsvarmeafgift efter vægt, idet detskærper administrationen i f.eks. enmindre træforarbejdningsvirksomhed,som afbrænder eget træfinéraffald. Til-svarende gælder for tillægsafgiften.Finder at registreringspligten efter for-slagets § 2, nr. 5, kun bør omfatte virk-somheder, der afbrænder affald, som eromfattet af afgiftspligten.Foreslår en række præciseringer til for-slagets § 2, nr. 14.Finder at afgiftsfrit papirslam til indu-striel produktion mod hensigten omfat-tes af afgiftspligt, hvis varmen anven-des til rumvarme eller genvindes somoverskudsvarme.

Det anses for et basalt krav overfor virksom-hederne, at der installeres en varmeenergi-måler. Herved undgås generelt afgiftstænk-ning, når virksomhederne ikke længere haren valgmulighed mellem måling og en be-regning af afgift på grundlag af en affalds-mængde.Dette imødekommes.

De relevante bestemmelser er helt omskre-vet, og bemærkningerne er derfor ikke læn-gere relevante.Papirslam der anvendes til industriel pro-duktion, og som i dag er fritaget fra affalds-afgiften, bliver omfattet af den nye energiaf-gift, men da afgiften godtgøres ved anven-delse til proces, får afgiften ikke betydningfor virksomhederne.

Side 12

FSR (fortsat)

Finder at overskudsvarme fra afgifts-pligtig affaldsvarme til procesformålbør beskattes med en reduceret sats, daaffaldsvarmen også beskattes med enreduceret sats.Foreslår en administrativ lettelse foraffaldsforbrændingsanlæg via lempeli-gere krav til f.eks. husholdningsaffald iforbindelse med opgørelse af CO2-afgiften for affald.

Overskudsvarme beskattes allerede lempeli-gere end varme produceret direkte ved an-vendelse af affald, og Skatteministeriet fin-der ikke, at der er behov for yderligere lem-pelser.Lovforslaget er efterfølgende ændret, hvor-med der kun er én CO2-afgiftssats for affald.

Foreningen forDanske Biogasan-læg

Er imod forslaget p.g.a. frygten for, atdet vil stoppe udbygningen med bio-gasanlæg og de mange fordele herved,idet forslaget åbner mulighed for frita-gelse for betaling af afgift ved afbræn-ding af fiber fra husdyrgødning udenforegående behandling i et biogasanlægsamt fritagelse for affaldsvarmeafgift,hvis varmen udnyttes til opvarmning afstaldbygninger m.v. (proces).

Forslaget tilsigter ikke at støtte bestemteteknologier, men derimod at sikre at energi-en i affaldet behandles på samme måde somfossile brændsler.Incitamenterne til at afgasse husdyrgødninginden afbrænding er stadig betragteligt stør-re end incitamenter til alene at afbrændehusdyrgødningen.Forslaget har både positive og negative mil-jømæssige effekter, og den samlede vurde-ringen er, at forslagets positive miljøeffekterer større end de negative.Ved forslaget sker der ikke ændringer i reg-lerne vedrørende grænseværdier for miljø-skadelige stoffer i slam. Kontrollen hermeder en del af kommunernes tilsynspligt. Af-giftsomlægningen som helhed er vurderet atmed føre en miljøgevinst samt mere om-kostningseffektiv affaldsforbrænding ogdermed en velfærdsøkonomisk gevinst.

HedeDanmark A/S

Mener at fjernelse af affaldsforbræn-dingsafgiften vil medføre mindre an-vendelse af spildevandsslam til jord-brugsformål, hvilket må forventes atbetyde mindre kommunal kontrol medoverholdelse af grænseværdier for mil-jøskadelige stoffer i slam (disse gælderkun for spildevandsslam til jordbrugs-formål). Mener at øget afbrænding afspildevandsslam og husdyrgødning viløge CO2 udslippet og påvirke Dan-marks Kyoto forpligtelse og det samle-de nationale CO2 regnskab negativt.Mener at øget afbrænding af spilde-vandsslam og husdyrgødning vil påvir-ke samfundsøkonomien negativt.Nævner at fosfor er en endelig ressour-ce, og at det er uhensigtmæssigt, hvisfosforholdig husdyrgødning fraføresmarkerne og i stedet afbrændes udenregenerering af fosforasken. Ligeledesvil der være en negativ effekt ved min-dre udnyttelse af kvælstofindholdet.Mener at øget afbrænding af spilde-vandsslam og husdyrgødning vil væreførste skridt på vejen til frakobling af”areal” og husdyrproduktion og dermedmedføre en øget husdyrproduktion.

Forslaget har både positive og negative mil-jømæssige effekter, og den samlede vurde-ringen er, at forslagets positive miljøeffekterer større end de negative.

Lovforslaget ændrer ikke på miljøreglerne,der regulerer husdyrtrykket.

Side 13

I/S Fælles For-brænding

Har beregnet at omlægningen for I/SFælles Forbrænding vil medføre enmeromkostning på 110 kr. pr. ton af-fald. En del af årsagen til den storestigning er bortkøling af en stor var-memængde, men der kan ikke umid-delbart ske optimering her, ligesom detgennem adskillige år ikke er lykkedesat udvide fjernvarmeområdet. Disposi-tioner omkring etablering af ovnlinieog fjernvarmeafsætningskontrakt blevgennemført i tillid til, at der ikke villeske gennemgribende omlægninger afafgifter og i tillid til regeringens løfteom skattestop.

Omlægningen af affaldsforbrændingsafgif-ten er ikke i strid med regeringens skatte-stop, idet provenuet fra indførslen af den nyebrændselsafgift af affald tilbageføres fuldtud gennem en afskaffelse af affaldsforbræn-dingsafgiften.Regeringen har ikke afgivet løfter om, at derikke vil ske omlægninger af afgiftssystemet,så længe disse overholder skattestoppet.Virksomhedens problem er tilsyneladende atden ikke har elproduktion, og at der bortkø-les en meget stor mængde varme, hvilketselvsagt ikke er effektiv energiudnyttelse.Videre er der et meget højt energiindhold iaffaldet i forhold til andre anlægs affald.Virksomhedens anvendelse af energiindhol-det i affaldet er atypisk i forhold til andreaffaldsforbrændingsanlæg, og hænger sam-men med, at fjernvarmemarkedet er lille iforhold til affaldsoplandet.Afgiftsomlægningen som helhed er vurderetat med føre en mere omkostningseffektivaffaldsforbrænding og dermed en velfærds-økonomisk gevinst. Det ses ikke umiddel-bart at være tilfældet med forslaget fra I/SFælles Forbrænding.

Foreslår i stedet for omlægningen af-giftsfritagelse for bl.a. affald med tør-stofindhold på mindre end 50 %, øgetmulighed for levering af bl.a. affalds-varme, mere optimal røgrensning udenfortyndning til acceptable grænsevær-dier, og, hvis der er behov for balance iafgiftsprovenuet, en mindre forøgelse iden nuværende affaldsafgift eller af-faldsvarmeafgift.Appellerer på denne baggrund til, atafgiftsomlægningen ikke finder sted.

For at opnå ovennævnte gevinster i form afenergieffektivisering og en miljøfordel børforslaget gennemføres snarest muligt. Derses ikke at være konkrete hindringer herfor.Efter Skatteministeriets vurdering vil detteforslag om afgiftsfritagelse næppe kunneopnå godkendelse efter EU’s statsstøttereg-ler.

Mener at problemet, at affaldsforbræn-dingsafgiften gør det dyrt at afbrændebl.a. spildevandsslam, kan løses megetmere enkelt ved at afgiftsfritage slam,som forbrændes.Vurderer at der med forslaget kommeren ny skævvridning, hvor kraftværkerfår en fordel frem for de dedikeredeforbrændingsanlæg.

Forslaget indebærer ikke en afgiftsmæssigskævvridning, idet reglerne for dedikeredeforbrændingsanlæg svarer nogenlunde tilreglerne for kraftværker. I øvrigt gøres af-giftssystemet med dette forslag mere neu-tralt overfor, hvor både affald og fossilebrændsler forbrændes.Det er vurderet, at omlægningen af affalds-forbrændingsafgiften vil gøre affaldsfor-brænding mere omkostningseffektiv og giveen mindre gevinst for miljøet, hvorfor om-lægningen bør fremmes nu.

Anbefaler at en omlægning af affalds-afgiften til rammebetingelserne for af-faldssektoren er kendte, som følge afaffaldsreformen, ligesom en omlæg-ning bør ses i sammenhæng med enkommende skattereform og sammen-hængen mellem affald, udledning afdrivhusgasser og beskatning.

Side 14

KL (fortsat)

Mener at forslaget fjerner incitamentertil, at investere i de anlæg, der nyttiggørden sidste energi i røggassen.

Formålet med omlægningen af affaldsfor-brændingsafgiften er at opnå en mere hen-sigtsmæssig incitamentsstruktur i affalds-håndteringen, således at affald afbrændesder, hvor det kan gøres billigst, og at opnåen mindre miljøfordel. Energieffektivitetenog miljøet tilgodeses således. Der er i lov-forslaget nu indsat en lempelse for visse an-læg med røggaskondensatorer.Lovforslaget medfører ingen favorisering afelproduktion, men den hidtidige favoriseringaf varmeproduktion fjernes, og man ligestil-ler dermed el- og varmeproduktion i afgifts-mæssig henseende. Dette gøres for at til-skynde til større samproduktion af el sam-men med produktion af varme. I øvrigt in-debærer forslaget, at ikke-kvoteomfattedeværker skal medregne bortkølet varme i denafgiftspligtige mængde for tillægsafgift mv.En del af formålet med lovforslaget er enmere omkostningseffektiv afbrænding af af-faldet. Omkostningerne ved behandlingen afaffaldet burde alt andet lige falde.Med omlægningen bliver det alt andet ligemindre fordelagtigt for affaldsforbrændings-anlæggene at modtage energirigt affald.Energiindholdet i affaldet opgøres på grund-lag af den producerede varme og el, somopgøres ved måling.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne tilhøringssvaret fra affald danmark.

Frygter at favoriseringen af elproduk-tionen i perioder vil betyde øget kølingaf procesvand frem for produktion affjernvarme til rumopvarmning på visseanlæg.

Vurderer at omkostningerne ved at be-handle borgernes affald vil stige.

Nævner at forbrændingsanlæggene ty-pisk modtager blandet affald, og at deter umuligt at vurdere energiindholdet idiverse blandede læs.

Ønsker vurdering af om afbrænding afslam set ud fra dets fosforindhold, erden mest optimale måde at behandleslam på.Mener at der heller ikke efter en om-lægning af afgiftsstrukturen vil væreincitament til øget genbrug af affaldmed højt energiindhold, eksempelvisplastaffald, det vil blot blive anvendt påandre energianlæg.

Forslaget har både positive og negative mil-jømæssige effekter, og den samlede vurde-ringen er, at forslagets positive miljøeffekterer større end de negative.En øget afgift ved forbrænding vil alt andetlige medføre at mindre affald med højt ener-giindhold forbrændes. Lovforslaget indehol-der vurderinger af, hvor store mængderenergirigt affald der vil blive hhv. genan-vendt og forbrændt, og den samlede vurde-ring er, at genanvendelsen vil øges.

Side 15

KommunekemiA/S

Afbrænder kun farligt affald, som fort-sat vil være afgiftsfrit, og mister til-skuddet til sin affaldsbaserede elpro-duktion. Mister på den konto ca. 4 mio.kr. årligt.Anfører, at selskabet er udenfor mål-gruppen for lovforslaget, at ophævelseaf tilskuddet vil stride mod skattestop-pet, og at selskabet fortsat bør kunneopnå tilskud til elproduktion baseret påfarligt affald. Som alternativ foreslås, atder gives et fast grundbeløb.

Det er korrekt, anlæg der forbrænder afgifts-frit affald, vil blive ramt af afskaffelsen afelproduktionstilskuddet. Afskaffelsen af el-produktionstilskuddet er en del af finansie-ringen, hvormed den nye brændselsafgift afaffald ikke sættes helt så højt som ellers villehave været tilfældet. Det er desuden reelt setkun Kommunekemi, der rammes af afskaf-felsen af elproduktionstilskuddet uden at bli-ve kompenseret via omlægningen af affalds-afgiften, og opretholdelse af elproduktions-ilskuddet, kun for afbrænding af farligt af-fald, vil alene tilgodese Kommunekemi, ogvil efter Skatteministeriets vurdering næppekunne godkendes efter EU’ statsstøtteregler.Ophævelse af et tilskud er ikke i strid medskattestoppet.

Landbrugsrådet

Vurderer at omlægningen hverken bi-drager til en udbygning af vedvarendeenergi (i al fald kun marginalt), at deøvrige miljøgevinster udebliver samt atmulighederne for en effektiv og mo-derne husdyrproduktion mindskes.

Omlægningen medfører, at husdyrgødningfår en lav afgiftsbelastning som følge af etlavt energiindhold i forhold til den nuværen-de forbrændingsafgift og affaldsvarmeafgift.Hvis husdyrgødningen anvendes til proces-formål, f.eks. opvarmning af staldbygninger,tørring af husdyrgødning mv. vil dette værefritaget fra forbrændingsafgiften af affald pålige fod med anden procesvarme. Der villigeledes være fritagelse hvis husdyrgødnin-gen anvendes til elfremstilling. Dermed skerder, uanset tørstofindholdet i husdyrgødnin-gen, en reel lempelse af afgiften ved evt. af-brænding af husdyrgødning.Skatteministeriets beregninger på grundlagaf landbrugets egne tal viser, at landbrugetsafgiftsbelastning ved evt. afbrænding afhusdyrgødning, når det ikke anvendes tilproces, er baseret på forkerte forudsætnin-ger. Der henvises i øvrigt til bemærkninger-ne til høringssvaret fra Dansk Landbrug.Lovforslaget er efterfølgende ændret, hvor-med der kun er én CO2-afgiftssats for affald.

Nævner at husdyrgødning ikke har etspecielt lavt energiindhold, og at for-slaget derfor ikke vil betyde et væsent-ligt afgiftsnedslag.

Forudser at forslaget om at opdeleCO2-afgiften i forskellige satser af-hængigt af affaldets sammensætninggiver en række metodiske udfordringer,som bør afklares i forbindelse med im-plementering af loven.Landbrugsrådet henviser i øvrigt til hø-ringssvaret fra Dansk Landbrug.MiljøstyrelsenMener, at formålet med at brænde af-fald af er at fjerne et affaldsproblem, ogat affald dermed adskiller sig fra andrebrændsler, idet udnyttelsen af affaldetsenergiindhold er en sidegevinst.

Der henvises til bemærkningerne til hørings-svaret fra Dansk Landbrug.Dette er korrekt, men ved at sidestille affaldsom brændsel med andre brændsler kan deropnås fordele.

Side 16

Miljøstyrelsen(fortsat)

Mener ikke, at forudsætningen om, ataffald er markedsudsat er korrekt, og ataffaldet dermed ikke frit kan flyde tilde anlæg som kan behandle det billigstmuligt.

I lovforslaget er der foretaget en nærmerebeskrivelse af den nuværende regulering afaffaldssektoren, og reguleringens samspilmed markedskræfterne.Fsva. omlægningens betydning for affalds-gebyrerne henvises til bemærkningerne tilhøringssvaret fra affald danmark.Det er korrekt, at historisk set har hvile-i-sig-selv princippet også været en barriere forbrugen af affald i de centrale værker. Detteer nu tydeliggjort i bemærkningerne til lov-forslaget.

Finder det bør uddybes, at grunden til,at centrale værker ikke hidtil har af-brændt affald er, at forbrændingen afaffald indtil for nyligt har krævet, at an-læggene var omfattet af et hvile-i-sigselv princip, og finder at barrieren somafgiften udgør for afbrænding af affaldi centrale kraftværker er stærkt over-vurderet.Finder at undtagelser til afgiftspligtenbør fastsættes direkte i loven. Der hen-vises særligt til affaldsafgiftslovens(og efter dette lovforslags vedtagelsekulafgiftslovens) henvisning til bio-massebekendtgørelsenFinder at det bør beskrives i bemærk-ningerne, at der er et internationaltmarked for affald med højt energiind-hold der betyder, at en høj dansk afgiftpå affald med højt energiindhold kangive incitament til eksport af dette af-fald, hvilket vil have betydning for dendanske opfyldelse af VE-målene.Pointerer, at forbrænding af husdyr-gødning kun kan ske i anlæg der over-holder kravene i affaldsforbrændings-bekendtgørelsen, og at gårdanlæg pt.ikke opfylder disse krav.Pointerer, at det er kommunernes an-svar at sikre affaldsforbrændingskapa-citet, og at kraftværkernes potentialesom aftager af affald for det første ikkeer sikker, bl.a. pga. teknologi, og at de-res efterspørgsel efter affaldet for detandet ikke vil være konstant. Hermedvil kapaciteten til medforbrænding afaffald ikke kunne indregnes som enfuldt tilgængelig del af affaldsforbræn-dingskapaciteten.Mener at forslaget mangler opgørelseraf påvirkningen af forholdet mellemgenanvendelse, forbrænding og depo-nering af affald, og finder det ikke ty-deliggjort i hvilket omfang kraftværkerog industri kan fratrække den nye ener-giafgift.

Skatteministeriet har vurderet, at henvisnin-gen til biomassebekendtgørelsen, ligesomhidtil er tilstrækkelig klar og objektiv somgrundlag for en fritagelse.

Dette er korrekt isoleret set, men Skattemi-nisteriet vurderer, at det ikke er i modstridmed den samlede vurdering af effekterne afomlægningen for genanvendelse og for-brænding af energirigt affald.

Det er korrekt og er tydeliggjort i bemærk-ningerne til lovforslaget.

Omlægningen vil give kraftværkerne øgedeøkonomiske incitamenter til at aftage affald,og dermed til at installere og videreudvikleden nødvendige teknologi m.v. til forbræn-ding af affald. Det er derudover muligt, atefterspørgslen efter affald vil variere, mendet udelukker ikke, at kraftværkerne vil af-tage store mængder affald, når de har tekno-logien til det.

Skatteministeriets har i lovforslaget foreta-get en samlet vurdering af effekterne af om-lægningen for genanvendelse og forbræn-ding af energirigt affald.Reglerne for godtgørelse af afgift svarer tilde generelle regler for godtgørelse af energi-afgift, og dette er tydeliggjort i lovforslaget.

Side 17

Miljøstyrelsen(fortsat)

Mener ikke at lovforslagets sammenfat-tende skema for så vidt angår de øko-nomiske konsekvenser er i overens-stemmelse med de særlige bemærknin-ger i lovforslaget, især i forhold til in-dustrien, og effekten for en enkelt storvirksomhed ikke er nævnt.Anbefaler at slam fritages for affalds-forbrændingsafgift.

I det sammenfattende skema fremgår densamledeeffekt for industrien, som er i over-ensstemmelse med bemærkningerne.

RenoSam

En særlig fritagelse for slam vil efter Skat-teministeriets vurdering næppe kunne god-kendes efter EU’s statsstøtteregler.

Anfører at forslaget rummer incitamen-ter til at affaldet tilføres til forbrændingpå kulfyrede kraftværker, og ved med-forbrænding på de kulfyrede værker vilanvendelse være bundet op til forbræn-ding af affald, hvorved kulanvendelsenfastholdes og udvides på kraftværkerne.Dette er i strid med regeringens udmel-ding om, at de fossile brændsler skaludfases.Nævner at de dedikerede forbrændings-anlæg efter strenge miljøkrav renser forbl.a. kviksølv og dioxin, mens der vedindfyring af en større mængde affald ide centrale værker vil ske en øget ud-ledning af de miljøskadelige stoffer,fordi kraftværkerne fortynder sig ud afproblemerne.

Det hænger sådan ikke sammen, at der bådevil ske øget brug af både kul og affald på decentrale værker. Hvis der sker øget brug afaffald på de centrale værker, må det forven-tes, at der sker fortrængning af kul.

Der gælder også strenge miljøkrav for decentrale værker, herunder miljøkravene iEU´s forbrændingsdirektiv, der omfatter alleanlæg, som forbrænder affald. I dag brugerkraftværkerne stort set ikke affald. Hvis denforventede øgede brug af affald på kraftvær-kerne medfører nye miljøproblemer, bør dertages stilling hertil eventuelt via ændredemiljøkrav. For så vidt angår rensningskrave-ne, er dette spørgsmål blevet undersøgt i for-bindelse med energiaftalen fra februar 2008.I aftalen blev der åbnet op for, at de centraleværker skulle kunne afbrænde affald.Formålet med omlægningen af affaldsfor-brændingsafgiften er at opnå en mere hen-sigtsmæssig incitamentsstruktur i affalds-håndteringen, således at affald afbrændesder, hvor det kan gøres billigst, og at opnåen mindre miljøfordel. Energieffektivitetenog miljøet tilgodeses således. Der er i lov-forslaget nu indsat en lempelse for visse an-læg med røggaskondensatorer.I omlægningen indgår ophævelsen af elpro-duktionstilskuddet med 130 mio. kr. i pro-venugevinst. Tilskud er ikke omfattet afskattestoppet. Ses der alene på afgiftsæn-dringerne, opkræves der med ændringenmindre i afgifter end før. Bortfaldet afelproduktionstilskuddet udligner forskellen.

Mener at forslaget fjerner incitamentettil at forbrændingsanlæg investerer ianlæg, der nyttiggør en stadig størevarmeenergi i affaldet. Investeringer if.eks. røggaskondensering vil øge af-giftsbetalingen og derved føre til højereforbrændingstakst.

Mener at der med de forhøjede satserfor affaldsvarmen og CO2-afgiften påaffald samlet vil blive opkrævet mereend den eksisterende forbrændingsaf-gift. Dermed brydes skattestoppet.

Side 18

RenoSam (fortsat)

Anbefaler at en eventuel afgiftsomlæg-ning udsættes bl.a. med henvisning til,at der er helt nye rammevilkår på vejfor forbrændingssektoren i Danmark, atder er behov for grundigere analyser,og at omlægningen forrykker omkost-ningsfordelingen mellem affaldsfor-brændingsanlæg og aftagere af affalds-varmen, hvilket kan føre til ikke gavn-lige voldgiftssager.Efterlyser anvisninger på, hvordan ind-holdet af CO2-afgiftspligtigt ikke-bio-nedbrydeligt affald (f.eks. plast) skalopgøres og dokumenteres i praksis.

For at opnå ovennævnte gevinster i form afenergieffektivisering og en miljøfordel børforslaget gennemføres snarest muligt. Derses ikke at være konkrete hindringer herfor.

I forslaget er der indsat nye regler for opgø-relse af CO2-afgiften, som forenkler opgø-relsen, idet der kun bliver én afgiftsats for etanlæg.Bemærkningerne er indsat i lovforslaget un-der administrative omkostninger for det of-fentlige.

SKAT

Ingen faglige bemærkninger.Har følgende administrative bemærk-ninger:Engangsomkostning i alt: I alt ca. 0,201mio. fordelt på systemtilretning af:Erhvervssystemet: 0,2 mio. kr., ogSAP 38: Indtil 10.000 kr.Forslaget skønnes således ikke at havenævneværdige administrative omkost-ninger for SKAT.

Advokatsamfundet, DA, Dansk Erhverv, Danske Regioner, Danske Speditører, Forbrugerstyrelsen, Forenin-gen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, Kommunernes Revision og Skatterevisorforenin-gen har meddelt, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget.

Side 19