L 129 - 2008-09 - Bilag 5: 2. udkast til betænkning

1. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 5. februar 2009 og var til 1. behandling den 13. marts 2009. Lov-forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Grønlandsudvalget.MøderUdvalget har behandlet lovforslaget i <> møder.HøringEt udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og statsministeren sendteden 29. oktober 2008 dette udkast til udvalget, jf. UGF alm. del – bilag 12. Den 20. februar 2009sendte statsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.2. Indstillinger og politiske bemærkninger<>Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget opfordrer til, at lovforslagene L128, L129 ogL131 forkastes, og vil ved 3. behandlingen stemme nej.Når lovene, efter al sandsynlighed med samtlige stemmer i Folketinget med undtagelse af DanskFolkepartis, vedtages, vil Folketinget begå en af danmarkshistoriens største politiske fejltagelser, -og uden sidestykke formentlig den mest kostbare fejltagelse nogensinde.Det forventes af mange kyndige, at råstoffundene omkring Grønland vil blive enorme og indtæg-terne kolossale. Astronomiske summer på op til10.000 milliarder kroner har været nævnt. Resultatetaf Selvstyrekommissionens arbejde vil til den tid stå klart for enhver, og kritikken mod regering ogFolketing vil blive nådesløs, efterhånden som dette kommer til at stå klart for enhver: Danmark fårikke økonomisk udbytte, alene det grønlandske selvstyre vil profitere.En sådan udvikling vil stå i knivskarp kontrast til de historiske kendsgerninger, som er, at Dan-mark og det danske folk uegennyttigt og beredvilligt har bidraget til Grønlands udvikling, så Grøn-land i dag fremstår som et moderne velfærdssamfund.Men i stedet for at videreudvikle og styrke rigsfællesskabet med en solid økonomisk forankring irigsfællesskabets nuværende og fremtidige ressourcer, er der nu udsigt til, at et flertal af danske oggrønlandske politikere sætter rigsfællesskabets interesser på spil. Prisen risikerer at blive en under-

minering af rigsfællesskabet, opsplitning og interessekonflikter mellem de forskellige dele af rigs-fællesskabet i stedet for sammenhold og sikker kurs.Dansk Folkeparti har nidkært, engageret og loyalt deltaget i det lange forberedende arbejde iGrønlandsk-Dansk Selvstyrekommission. Derfor er det med dyb beklagelse, at partiet besluttedeikke at kunne tiltræde kommissionens indstilling til »Udkast for Lov om Grønlands Selvstyre«, somaltså nu er udmøntet i nærværende tre lovforslag.Den væsentligste årsag hertil er som nævnt de kommende økonomiske forhold, som vi nedenforvil vende tilbage til.Først ønsker Dansk Folkeparti at knytte enkelte generelle kommentarer til kommissionens arbejdeog indstilling:Arbejdsformen i kommissionen har ikke været tilfredsstillende og slet ikke hensigtsmæssig i for-hold til de problemer, der skulle tages stilling til.Man opdelte ved selve konstitueringen af Grønlandsk-Dansk Selvstyrekommission kommissioneni 3 arbejdsgrupper, »Arbejdsgruppen vedrørende stats- og folkeretlige spørgsmål« og »Arbejds-gruppen vedrørende erhverv og økonomi«. Fra dansk side har førstnævnte gruppe haft repræsentati-on fra Venstre, Det Radikale Venstre og Enhedslisten, mens den anden gruppe har haft repræsenta-tion fra Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti samt Det Konservative Fol-keparti. Herudover blev der også etableret en arbejdsgruppe vedrørende ikke-levende ressourcer,som afleverede sin rapport og indstilling til kommissionen i september 2005.Ved én gruppes afrapportering til den samlede kommission har det været umuligt for de partier,der ikke var repræsenteret i den pågældende gruppe at opnå indflydelse på emner, som allerede - ogjo ofte under store besværligheder - havde været drøftet, og hvor man ofte havde måttet indgå kom-promisser i forhold til hinanden og i forhold til den grønlandske side.Ud over møderne i de tre arbejdsgrupper har man så yderligere haft særmøder i henholdsvis densamlede danske delegation og i den samlede grønlandske delegation.Dette har givet karakter af, at der var tale om to stater, der forhandlede med hinanden - hvilket joofte ikke afspejledes i de meget forskellige politiske holdninger, der findes, ikke mindst i den dan-ske delegation. Men da der således alligevel blev tale om to holdninger overfor hinanden - en grøn-landsk og en dansk, er det Dansk Folkepartis opfattelse, at det eneste rimelige havde været, omdrøftelserne om denne nye selvstyrelov havde været foretaget i direkte forhandlinger mel-lem landsstyret og regeringen - hvorefter Landstinget og Folketinget havde kunnet tage stillingtil resultatet af forhandlingerne.Ansvaret for, at det blev som det blev - og dermed efter vor opfattelse utilfredsstillende - er ik-ke kommissionsformandskabets eller kommissionsmedlemmernes. Det ansvar må regeringenog landsstyret påtage sig. Disse to parter burde fra starten have forhandlet direkte med hinanden.Af det kommissorium, som i Nuuk/Godthåb den 21. juni 2004 blev afstukket af den daværendestatsminister Anders Fogh Rasmussen og landsstyreformanden Hans Enoksen, og som dannedebaggrund for Grønlandsk-Dansk Selvstyrekommissions arbejde, fremgår det, at formålet er at sikre»størst mulig grad af ligeværdighed mellem Grønland og Danmark samt at øge det grønlandskefolks selvbestemmelse i størst muligt omfang, inden for rammerne af det eksisterende rigsfælles-skab«.Det er vores opfattelse, at dette formål ikke er blevet opfyldt. Dels, som nævnt, fordi alene Grøn-lands Selvstyre får økonomisk udbytte af aftalen, men måske mest fordi man fra grønlandsk sidesnarere har været fokuseret på at forberede Grønlands selvstændighed, således forstået, at selvstyret

for en stor del af de grønlandske delegationsmedlemmers side alene har skullet tjene det overordne-de formål at være springbræt til egentlig selvstændighed.Dansk Folkeparti har absolut ikke budt denne dagsorden velkommen, og var til tider utilpas ved atskulle involveres i denne dagsorden, som efter vores opfattelse var i modstrid med kommissorietsånd og bogstav.Dansk Folkeparti er at den opfattelse, at Grønlands selvstændighed – en egentlig grønlandsk stats-dannelse – ikke tjener hverken det danske eller det grønlandske folks interesser. Vi er således varmetilhængere af Rigsfællesskabet, og ser det meget gerne fortsat og styrket. Der er så utrolig meget,der binder danskere og grønlændere sammen – historisk, følelsesmæssigt og familiemæssigt, at detfor begge parter efter 300 års tæt samhørighed vil være en historisk fejltagelse, ja ligefrem en histo-risk katastrofe at bryde båndene.Det bør i den forbindelse nævnes, at det er vores opfattelse, at enkelte af de grønlandske politike-re, uden megen sans for historie og tradition, i de seneste år ved hjælp af urimelige verbale angrebpå Danmark og det danske folk har haft held til at rejse kunstige barrierer mellem grønlandsk ogdansk. En barriere, som efter vores opfattelse ikke generelt afspejler grønlandsk sind og sjæl, ogsom derfor heldigvis ikke har vundet gehør i det grønlandske folks solide flertal. Her er kærlighedentil Danmark, til det danske folk og det kongelige hus - og dermed til Rigsfællesskabet - usvækket.Ved tilsidesættelse af historiske fakta og ved at fremhæve realitetsløse drømmerier, er det igen-nem en årrække lykkedes disse enkelte politikere at skabe indtrykket af, at blot der flyder olie i rige-ligt mål, vil Grønland fremover være i stand til at eksistere som et selvstændigt land og at agere somet selvstændigt land – altså et land, der fører egen udenrigspolitik med ambassader i andre lande,samt på egen hånd forestår forsvars- og sikkerhedsopgaver.Ydermere har man fra disse enkelte politikere hævdet, at det er realistisk, at Grønland på egenhånd som en selvstændig nation vil kunne forestå retshåndhævelsen af et demokratisk velfærdssam-fund, herunder at oprette og drive domstole, at etablere og drive uddannelsesinstitutioner, der vilkunne varetage mellemlange og videregående uddannelser samt at etablere og drive et fuldt udbyg-get social- og sundhedsvæsen.Det er vores opfattelse, at et så slet uddannet samfund som det grønlandske, med sine blot 50.000indbyggere, (et indbyggertal som i Vordingborg Kommune, men ulig mere spredt) ikke vil være istand til at løfte denne kolossale opgave med så omfattende og krævende opgaver på en måde, somdet naturligt vil blive krævet i en moderne, vestlig verden og med de udfordringer, den modernevestlige verden naturligt stiller.Det er vores opfattelse, at selv, såfremt der – i kraft af store råstoffund –, ad åre skulle tilflydeGrønland umådelige rigdomme, ville denne rigdom i sig selv ikke kunne råde bod på de faglige oguddannelsesmæssige mangler, idet det nemlig er vor frygt, at såfremt »olien springer«, vil dennenye indtægtskilde blive en ny sovepude for Grønlands styre på samme måde som bloktilskuddetdesværre har vist sig at være en sovepude.Samtidig ønsker vi at henlede opmærksomheden på, at skulle der i og omkring Grønland vise sigstore forekomster af olie, er det ikke givet, at denne olie om 15-20 år vil have nogen som helst vær-di. Den teknologiske udvikling af - og forskning i alternative energiformer er nemlig markant oghurtigt fremadskridende; ihærdigt og effektivt arbejdes der internationalt på klimaforbedringer, ogdet er derfor ikke usandsynligt, at man om en snes år vil have fundet langt billigere og renere ener-giformer, der gør olie overflødigt - og dermed værdiløst.Vi finder således, at grønlandsk selvstændighed, alene baseret på håb om selvbårenhed som følgeaf store oliefund, bør give anledning til stor utryghed i det grønlandske folk.

Dansk Folkeparti ønsker klart at fastslå, at mens vi ser positivt på, at Grønland nu opnår selvstyre,således at det grønlandske folks selvbestemmelse øges til det størst mulige omfang inden for ram-merne af Rigsfællesskabet, kan vi ikke anbefale at Grønland bliver et selvstændigt land.Hvis der i fremtiden er grupper af grønlandske politikere, der får held til at trække Grønland ud afden stærke og tætte samhørighed med Danmark, kan det meget vel gøre Grønland til en sårbar del-tager i den internationale sikkerhedspolitik.Dansk Folkeparti agter dog - såfremt det grønlandske folk efter vedtagelse i Landstinget og vel atmærke efter en folkeafstemning efter de samme principper, der i dag gælder ved valg til Landstingetog Folketinget, og med overbevisende majoritet, beslutter sig til selvstændighed - ikke nødvendig-vis at modsætte sig en sådan beslutning.Som nævnt ovenfor har Dansk Folkeparti med henvisning til §§ 5-10 besluttet at anbefale, at lov-forslagene forkastes. Årsagen er følgende:Udover at fastlåse (pris- og lønreguleret) det nuværende bloktilskud på 3.202,1 mio. kroner hvil-ket vi ikke mener, det er rimeligt at binde fremtidige Folketing på, understøttes det forhold, at Grøn-land allerede under det kommende selvstyre overdrages ejendomsretten til Grønlands undergrund,og at indtægter fra råstofudvinding i Grønland alene tilfalder Grønlands Selvstyre.Samtidig vil staten, efter at statens tilskud er nedsat til 0 kroner, ikke få nogen som helst del ieventuelle indtægter fra indvinding af grønlandske råstoffer. Man kan således sagtens forestille sig,at staten, som allerede i skrivende stund skønnes at have ydet ca. 150 milliarder kroner til Grønlandsiden 1953, vil skulle yde yderligere 60-70 milliarder kroner inden det år, hvor Grønlands Selvstyrevil kunne bringe bloktilskuddet i 0 kroner. Det er væsentligt at understrege, at staten i den forelig-gende aftale ikke får del i evt. udbytte, men alene slipper for at betale en del af bloktilskuddet.I forbindelse med det fastlåste bloktilskud forekommer det os ganske særlig urimeligt, at selv i til-fælde af grønlandsk vækst, som ikke har med råstoffer at gøre - eksempelvis som følge af en øgetproduktion - vil bloktilskuddet stadig forblive uændret.Yderligere skal bemærkes: Det er vores opfattelse, at der i forbindelse med Grønlands overgangtil selvstyre, så længe statsmidler er i spil, bør sikres en langt mere effektiv kontrol med den grøn-landske forvaltning af statsmidler.Den indlysende model ville være, at Statsrevisorerne og Rigsrevisor bliver berettiget til at revideredet grønlandske selvstyre og den grønlandske forvaltning på samme måder, som danske myndighe-der er undergivet revision. Den grønlandske uvilje overfor denne løsning undrer, idet det er en fan-tastisk effektiv måde at beskytte sit samfund mod uønsket korruption og misbrug af offentlige mid-ler, hvorfor man selvfølgelig burde modtage tilbuddet. Grønlands Styres afvisning af dette generøsetilbud, finder vi, er med til at øge mistilliden til Grønlands Styre og derved at svække Rigsfælles-skabet.I § 7 hedder det: »Indtægter fra råstofudnyttelse i Grønland tilfalder Grønlands Selvstyre«.Det har forbavset os, ja ligefrem chokeret os, at samtlige øvrige medlemmer af den danske delega-tion - herunder de borgerlige regeringspartier Venstre og Det Konservative Folkeparti - har kunnetacceptere dette forhold omkring ejendomsretten, og således klart ikke har handlet i overensstem-melse med Danmarks interesser.Det burde nemlig være evident, at Danmarks Riges undergrund som en selvfølge tilhører Dan-marks Rige, og at alle borgere i Rigsfællesskabet får del i de værdier, der måtte findes i undergrun-den.

Sådan forholder det sig jo eksempelvis allerede, når det gælder de værdier, der hentes op fraDanmarks undergrund samt i forhold til de værdier, som skabes af danske borgere – og som solida-risk, år efter år, videregives til Grønland – hvilket bl.a. kommer til udtryk i forbindelse med de mil-liardstore subsidier i form af bloktilskud, der årligt tilføres Grønlands Hjemmestyre.Store subsidier blev også forud for Hjemmestyret overført fra Danmark til Grønland i årene mel-lem grundlovens vedtagelse i1953, som gjorde Grønland til en integreret del af Danmark og 1978,hvor Grønland beslutte sig til Hjemmestyre.Også i årene frem til 1953, mens Grønland endnu havde kolonistatus, overførtes meget store sub-sidier fra staten til Grønland. I alle årene, som det klart og tydeligt fremgår af DIIS-rapporten fra2007 (»Afvikling af Grønlands Kolonistatus 1945-54 - En historisk udredning«), har Danmark påintet tidspunkt i historien profiteret på Grønland, som tilfældet ellers normalt har været i forholdetmellem koloniherre og koloni.Danmark har derimod til stadighed - uegennyttigt og ihærdigt - arbejdet på, år efter år, at forbedreforholdene for Grønland og for det grønlandske folk. Alene af den grund ville det såvel være unfairsom etisk uantageligt, om Danmark ikke, i tilfælde af umådelige råstofindtægter fra den grønland-ske undergrund, skulle få andel i værdierne.Fra grønlandsk side har der i forbindelse med diskussionerne i Selvstyrekommissionen ofte værethenvist til den aftale på råstofområdet, som Færøerne i sin tid fik med Regeringen Schlüter. Det erimidlertid vores opfattelse, at Færøerne af mange årsager ikke kan sammenlignes med Grønland.Det gælder selvbårenhed, det gælder uddannelsesniveauet og det gælder de generelle økonomiskeforhold.Yderligere er det vores opfattelse, at man bør lære af historien - og ikke mindst af historiens fejl-tagelser. Således er det vores opfattelse, at den daværende statsminister Poul Schlüter ved sin egen-rådige beslutning begik en historisk fejl, da han på den måde det skete på - og uden foregåendesamfundsdebat -, kækt disponerede med Rigets undergrund.Daværende statsminister Poul Schlüters disposition blev dengang, med god grund, efterfølgendebredt kritiseret i den danske offentlighed. Dansk Folkeparti ønsker ikke at være medvirkende til atbegå en lignende historisk fejl.Som det fremgår af statsministerens besvarelse af 21. april 2009 af spørgsmålene 22, 23, 24 og 29til Udvalget vedr. Grønlandske Forhold, har Danmark i forhold til andre lande i en lignende positionindtaget en helt specielt naiv holdning, når det gælder overleveringen af ressourcemæssige rettighe-der til Grønlands Selvstyre.Såvel Canada, USA, Norge som Rusland har kun i meget begrænset omfang overgivet de ressour-cemæssige rettigheder til deres respektive hjemmestyreområder. For samernes vedkommende harNorge intet overdraget. For de russiske inuitters vedkommende har Rusland intet overdraget – bort-set fra jagt og fiskeri. For de amerikanske inuitters vedkommende har disse fået tildelt ejerskabet tilet landareal, svarende til en tiendedel af Alaskas landareal, og har derudover modtaget et engangs-beløb på 963 millioner USD i kompensation. De underjordiske energiressourcer forbliver dog sta-tens ejendom. For Canadas vedkommende har man arrangeret sig med et såkaldt royalty-regime,som skal sikre, at inuitterne får del i de økonomiske gevinster ved ressourceudviklingen på deresområde.Kun Danmark – læs: Regeringen og Folketingets flertal – har altså helt bemærkelsesværdigt fun-det det rimeligt, at Grønlands Selvstyre skal have ejerskabet til hele Grønlands territoriums under-grundsressourcer. Dansk Folkeparti finder det i øvrigt yderligere mærkeligt, at regeringen og Folke-tingets flertal har tildelt Grønlands Selvstyre retten til ressourcemæssigt at disponere over områder,

der ligger mere end 200 sømil borte fra det geografiske Grønlands kyst. Statsministerens svar påspørgsmål 19 i den anledning giver ikke nogen acceptabel forklaring på dette forhold.Dansk Folkeparti agter ikke under nogen omstændigheder at tilskynde til, eller medvirke til, atindskrænke Det Danske Rige, og vi vil ingensinde medvirke til at overdrage statens ejendomsret tildele af Det Danske Rige. Kun i tilfælde af, at det grønlandske folk, efter de ovenfor omtalte proce-durer, har besluttet, at man ønsker løsrivelse fra Det Danske Rige, vil vi som nævnt, på udtrykkeligbetingelse af, at stemmeret gives efter de samme kriterier, som i dag gælder ved landstingsvalgog folketingsvalg, være positivt indstillede på at overdrage højhedsret og ejendomsret til dette nye,selvstændige Grønland. Det er yderligere Dansk Folkepartis opfattelse, at godkendelse af et selv-stændigt Grønland ikke alene bør ske ved folkeafstemning i Grønland, men også ved folkeafstem-ning såvel i Danmark som på Færøerne.I lovforslagene hedder det, at »det grønlandske folk er et folk i henhold til folkeretten«, uden atdet grønlandske folk nærmere defineres. Det hedder yderligere, at »beslutning om Grønlands selv-stændighed træffes af det grønlandske folk«. Trods gentagne opfordringer fra Dansk Folkepartisside har det ikke været muligt at få indføjet en definition af det grønlandske folk, om end det natur-ligvis er meget væsentligt, hvem (hvilke grupper), der vil kunne afgive sin stemme ved den afstem-ning, der vil kunne afgøre noget så betydningsfuldt som en fuldstændig løsrivelse fra Det DanskeRige.Ligeledes er det af stor interesse, mener vi, at få en ordentlig definition af »Territoriet Grønland«– altså en uvildig ekspertvurdering af, hvor Grønlands grænser går, hvilket geografisk område etselvstyrende og evt. selvstændigt Grønland vil kunne disponere over, og hvilken del af det geografi-ske Grønland vil fortsat kunne administreres af staten og ressourcemæssigt ville kunne udnyttesaf staten.I denne forbindelse er vi ikke tilfredse med det svar, Regeringen har givet os Det gælder ikkemindst området uden for Grønlands 200 sømilegrænse. Vi interesserer os yderligere for en ekspert-vurdering af oprindelige folks rettigheder til øde og ubeboede områder (Stats-Nationalparken Nord-østgrønland), samt en vurdering af, hvorledes et selvstændigt Grønland vil kunne sikre overhøjhe-den over det halve million kvadratkilometer store Nordøstgrønland samt et notat om, hvorledesHaag-dommen af 1933 skal fortolkes.Det er Dansk Folkepartis opfattelse, at Danmark ved Haag-dommen af 1933 specifikt fik overdra-get ejendomsretten og overhøjheden til dette område – og at det totalt ubeboede Nordøstgrønlandintet har at gøre med området for Grønlands Selvstyre. Som bekendt har det igennem de senestemange årtier kun været Søværnet (slædepatruljen Sirius), som har været i området. Dansk Folkepar-ti finder det derfor forkasteligt, at dette kæmpestore, ressourcestærke område uden videre foræresvæk til Grønlands Selvstyre.Dansk Folkeparti vil på baggrund af ovennævnte reservationer afvise lovforslagene, og opfordrersamtidig regeringen til at indlede forhandlinger med landsstyret om en ændret formulering af love-ne, som vil kunne være i hele Rigsfællesskabets interesse.Liberal Alliance, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningensafgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at kommemed indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Flemming Møller (V) Preben Rudiengaard (V) Liselott Blixt (DF)Britta Schall Holberg (V)nfmd.Lars Christian Lilleholt (V) Kim Andersen (V)Søren Espersen (DF) Kristian Thulesen Dahl (DF) Per Ørum Jørgensen (KF)Mogens Jensen (S) Mogens Lykketoft (S) Julie Rademacher (S) Kristen Touborg (SF)Niels Helveg Petersen (RV) Line Barfod (EL) Lars-Emil Johansen (SIU)fmd.Juliane Henningsen (IA)Liberal Alliance, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.Folketingets sammensætningVenstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47Socialdemokratiet (S)45Dansk Folkeparti (DF)25Socialistisk Folkeparti (SF)23Det Konservative Folkeparti (KF)18Det Radikale Venstre (RV)94Enhedslisten (EL)Liberal Alliance (LA)Inuit Ataqatigiit (IA)Siumut (SIU)Tjóðveldisflokkurin (TF)Sambandsflokkurin (SP)Uden for folketingsgrupperne(UFG)211112

Bilag 1