Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 137:

Forslag til lov om ændring af forvaltningsloven og lov om behandling af personoplysninger. (Udveksling af oplysninger mellem forvaltningsmyndigheder).

Af justitsministeren (Brian Mikkelsen).

(Fremsættelse 25.02.2009).

Forhandlingerne er åbnet, og den første, der får ordet, er Venstres ordfører, hr. Kim Andersen.

Det her er for så vidt et praktisk lille forslag, der effektiviserer og rationaliserer, det er et forslag, som bygger på en betænkning, som kom i slutningen af sidste år, fra et særligt udvalg, der arbejdede med udveksling af oplysninger inden for den offentlige forvaltning, og det går ud på at skabe hjemmel til, at der kan udveksles flere oplysninger mellem de offentlige myndigheder, når det er nødvendigt for en sagsbehandling, og det går ud på, at man kan overføre oplysninger elektronisk, og at man samler reguleringen heraf i persondataloven.

Der vil gælde de samme kriterier, som der gør i dag, i forhold til forvaltningsloven med hensyn til fortrolighed og til, hvilke oplysninger der kan gives videre. Det er et fornuftigt og nødvendigt forslag, der indebærer rationalisering og effektivisering, og det kan vi støtte.

Jeg skal hilse fra Det Konservative Folkepartis ordfører, hr. Tom Behnke, som ikke kan være til stede, og sige, at det samme gælder for De Konservative.

Der er en enkelt kort bemærkning til ordføreren fra fru Line Barfod.

Jeg er enig i, at det på mange måder er rationelt og fornuftigt, men der er lige det, der er blevet rejst i høringssvarene omkring samtykke: at der er oplysninger, hvor der efter lovgivningen i dag kræves et skriftligt samtykke fra borgeren, og i og med at man flytter det over i en anden lovgivning, hvor der gælder nogle andre krav, er det ikke sikkert, at der fremover vil være krav om skriftligt samtykke.

Det vil jeg gerne lige høre Venstres overvejelser i forhold til. Er det noget, Venstre vil være med til at se på under udvalgsarbejdet, at vi skal sikre, at vi ikke slækker på samtykkekravene?

Så er det ordføreren.

Jeg synes, det er et spørgsmål, vi skal få spurgt mere konkret ind til under udvalgsbehandlingen.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken. Så er det den socialdemokratiske ordfører, og det er fru Karen Hækkerup.

Også Socialdemokraterne er positive over for det her lovforslag. Det er sund fornuft at få samlet og skabt klarhed om de regler, der drejer sig om at videregive informationer. Det her vil samle reglerne for videregivelse af personoplysninger inden for den offentlige forvaltning i persondataloven.

Hvis man skulle tilføje noget nyt, som den tidligere ordfører ikke fik sagt, vil jeg sige, at man laver det sådan, at det er Datatilsynet, som bliver kontrolmyndighed.

Jeg har stor tillid til, at det, som nu kommer til at ske, vil være en forbedring. Socialdemokraterne kan støtte det.

Så kan jeg allerede nu, inden Enhedslistens fru Line Barfod får lejlighed til at spørge, sige, at vi selvfølgelig meget gerne vil være med til at få afklaret spørgsmålet omkring samtykke i udvalgsarbejdet.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er Dansk Folkepartis ordfører, og det er hr. René Christensen.

For ikke at skulle gentage det, der er blevet sagt her, vil jeg sige, at vi også synes, det er et ganske udmærket forslag. Det, vi ser, som de andre måske ikke har fået sagt, er, at sagsbehandlingstiderne formodentlig også kan komme lidt ned både i forhold til befolkningen og i lige så stor udstrækning i forhold til dem, som sidder og arbejder med de her sager. Vi kan også se af høringssvarene, at langt de fleste er positive over for det.

Der er blevet rejst et enkelt punkt her, som kan være problematisk, og det vil vi selvfølgelig også gerne se på i forbindelse med udvalgsarbejdet. Så det ser vi frem til.

Vi kan støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det SF's ordfører, og det er fru Meta Fuglsang.

Forslaget, der behandles her, er jo en forenkling af de gældende regler om persondata. Efter de gældende regler foregår det efter to regelsæt, nemlig persondataloven og forvaltningsloven, alt efter om videregivelsen sker elektronisk eller manuelt, og forslaget er som bekendt, at kun persondataloven skal bruges for disse personoplysninger. Formålet med lovforslaget er jo at gennemføre en forenkling af reglerne om adgang til at videregive oplysninger inden for den offentlige forvaltning.

Det forslag, der ligger her, er en tiltrængt ændring og en ensretning af reglerne for videregivelse af informationer mellem forvaltningsmyndighederne. Når sådan en forenkling kan gennemføres, uden at det har konsekvenser for retssikkerheden, skal det hilses velkomment, og SF støtter som udgangspunkt det her forslag. Det er klart, at de spørgsmål, der måtte være, skal afklares undervejs, men vi kan se, at næsten alle de indkomne høringssvar er positive over for selve forslaget, og det giver en bred opbakning hos dem, som skal arbejde mere konkret med de problemstillinger, det her lovforslag vedrører. Så de bekymringer, der måtte være, må vi finde svar på undervejs.

En konkret bekymring er jo ressourcerne til Datatilsynet, at de skal have de nødvendige ressourcer afsat, og det må vi selvfølgelig være opmærksomme på, når det skal bruges i virkeligheden.

SF er positive over for forslaget og glæder sig til at arbejde videre med det og også at se på de bekymringer, der måtte være.

Tak til ordføreren, og så er det den radikale ordfører, og det er hr. Morten Østergaard.

Det Radikale Venstre er altid positiv over for at gennemføre regelforenkling, så reglerne bliver lettere at gennemskue for dem, der skal benytte sig af dem, og lettere at administrere for de offentlige myndigheder, der skal regulere borgernes forhold. Det her lovforslag bygger jo på en række overvejelser og anbefalinger fra et udvalg, som har kigget på udveksling af oplysninger inden for den offentlige forvaltning, og som har afgivet en betænkning herom.

På den baggrund synes vi sådan set, at forslaget bør tages til efterretning, og vi er i hvert fald positivt indstillet over for det. Vi har konstateret, at de her forenklinger generelt modtages positivt i høringssvarene. Det eneste punkt, som også tidligere har været inde i debatten, som vi har lidt kig på, er den her meget væsentlige lempelse af samtykkereglerne, som tilsyneladende sker, fordi persondataloven giver mulighed for mundtligt samtykke, hvilket forvaltningsloven ikke gør. Vi synes, der er grund til at kigge nærmere på, om man der helt har den rette løsning.

Under alle omstændigheder er det for os meget vigtigt at stå vagt om samtykkereglerne, og at den forenkling, der sker, ikke samtidig underminerer borgernes retssikkerhed i forhold til at skulle give samtykke. Så det vil vi forfølge nærmere i udvalgsbehandlingen, men vi er meget positivt indstillet over for forslaget som helhed.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er Enhedslistens ordfører. Det er fru Line Barfod.

Enhedslisten er også i udgangspunktet positiv over for forslaget, men som jeg sagde under debatten, mener vi, at vi skal se nærmere på spørgsmålet om samtykkekravet. Vi håber, at vi under udvalgsarbejdet kan få afklaret, at der ikke lægges op til en slækkelse af kravet om samtykke i forhold til personfølsomme oplysninger. Det mener vi er noget som vi tidligere har kunnet være ret bredt enige om i Folketinget, og det håber vi også at vi kan blive under udvalgsarbejdet.

Det andet punkt, som kan være værd at tage op, er det spørgsmål, som fru Meta Fuglsang også var inde på, om ressourcer til Datatilsynet. Det glæder mig, at man har overvejet det, og at der er sat lidt flere penge af, men vi har stadig behov for at få afklaret, hvordan de ressourcer, som Datatilsynet har, egentlig svarer til det behov, der er. Er det én gang hver 30. år, Datatilsynet har mulighed for at komme alle de steder, det skal føre tilsyn, eller er det én gang hvert 50. år, eller hvordan passer ressourcerne egentlig med det behov, der er, og hvordan ser praksis egentlig ud? Hvor ofte kommer man faktisk på kontrolbesøg?

Vi har jo i Folketinget haft meget fokus på kontrollen, når det gælder fødevarer. Der har været en del fokus indimellem på Arbejdstilsynets kontrol osv., men når det gælder kontrollen af personfølsomme oplysninger, er det meget begrænset, hvad vi har haft af debat gennem årene. Enhedslisten og SF har nogle gange rejst nogle debatter, hvor vi har fået noget diskussion, og det har affødt lidt flere ressourcer til Datatilsynet.

Vi mener faktisk, at der er behov for, at vi har mere fokus på, at det afgørende for, at folk kan have tillid til de utrolig mange oplysninger, man afgiver i Danmark - de fleste af dem ligger på vores cpr-numre - er, at der så også er en ordentlig kontrol med, at oplysningerne bliver opbevaret korrekt, og at der ikke er alt for store muligheder for misbrug osv. Derfor er det noget af det, vi også gerne vil have belyst under udvalgsarbejdet.

Tak til ordføreren. Så er det justitsministeren.

Jeg vil også starte her som med det forrige forslag med at takke ordførerne for den positive modtagelse af forslaget. Det er glædeligt, at der er så bred opbakning til at forenkle reglerne om adgang til at videregive personoplysninger inden for den offentlige forvaltning.

Høringer om lovforslaget har jo også vist, at der er et klart ønske om, at der skal gælde samme adgang til at udveksle personoplysninger, uafhængig af hvilken måde udviklingen sker på, herunder om det sker elektronisk eller manuelt. Det tages der nu hånd om med forslaget.

Jeg vil også godt slå fast, at jeg ikke er enig i den bekymring, som der har været i nogle af høringssvarene i forbindelse med spørgsmålet om adgang til manuelt at videregive personoplysninger af hensyn til den modtagende myndigheds sagsbehandling. Når det gælder dette spørgsmål, er der jo, som vi også har skrevet i lovforslaget, i dag en vis forskel mellem de regler, der findes i forvaltningsloven, og de regler, der følger af persondataloven. Med det her forslag fjerner vi den forskel. Der indføres en ordning, hvorefter der, som udvalget også har anbefalet, kan ske en manuel videregivelse af personoplysninger på områder af samme omfang, som allerede gælder efter persondataloven.

Der er altså tale om, at en ordning, som har været gældende i knap 10 år uden at give anledning til principielle betænkeligheder, for fremtiden også skal gælde for manuel videregivelse. Derfor har jeg svært ved at dele den bekymring, der er udtrykt i nogle af de replikker, der er kommet i forbindelse med betænkningen.

Så har der også i dag været rejst spørgsmål omkring samtykkekravet, bl.a. fra fru Line Barfod. Det er rigtigt, at der i nogle af høringssvarene er givet udtryk for, at de nugældende krav til samtykke efter forvaltningslovens § 28 bør opretholdes. Det er jeg ikke enig i. Fulgte man forslaget, ville det jo betyde, at der fortsat ville gælde forskellige krav til samtykke, afhængigt af om der var tale om manuel eller elektronisk videregivelse af personoplysninger. I så fald vil de eksisterende afgrænsningsproblemer mellem forvaltningsloven og persondataloven, som lovforslaget tilsigter at fjerne, fortsat gøre sig gældende i relation til samtykke. En sådan retstilstand vil efter min opfattelse være uhensigtsmæssig. Da persondatalovens samtykkekrav må anses for fuldt ud betryggende, ser jeg ingen grund til, at vi ikke følger udvalgets anbefaling om at lade persondatalovens krav til samtykke gælde, uanset om der er tale om manuel eller elektronisk videregivelse af personoplysninger.

Jeg vil godt takke for den gode debat. Jeg ser frem til en velvillig behandling af lovforslaget i Retsudvalget, hvor jeg vil lytte til de bemærkninger, der måtte komme, og besvare de spørgsmål, der måtte være. Tak.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.