|
|
|
|
|
Dato: |
||
|
Høringsnotat |
||
|
|
|
|
Notat om de indkomne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ophævelse af overgangsordningen for statsborgere i Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn)
1. Indledning
Integrationsministeriet hørte ved e-mail af 12. januar 2009 en række myndigheder og organisationer over forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ophævelse af overgangsordningen for statsborgere i Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn).
Følgende hørte myndigheder og organisationer har pr. dags dato afgivet bemærkninger til lovforslaget:
Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Datatilsynet, Foreningen af Statsforvaltningsdirektører, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og Kristelig Fagbevægelse.
Følgende hørte myndigheder og organisationer har ikke bemærkninger til lovforslaget:
Advokatrådet, Amnesty International, Dansk Flygtningehjælp, Danske Advokater, Domstolsstyrelsen, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Flygtningenævnet, Grønlands Landsstyre, Institut for Menneskerettigheder, Kommunernes Landsforening, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Politiforbundet i Danmark, Præsidenterne for Vestre- og Østre Landsret, Retspolitisk Forening, Københavns Byret på vegne af byretspræsidenterne, Rigsadvokaten og Rigspolitiet.
Følgende hørte myndigheder og organisationer har pr. dags dato (endnu) ikke afgivet bemærkninger til lovforslaget:
Akademikernes Centralorganisation, Beredskabsstyrelsen, Beskæftigelsesrådet, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Danmarks Rederiforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Landbrug, Danske Regioner, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Røde Kors, Den Danske Dommerforening, Den Danske Europabevægelse, Det Centrale Handicapråd, Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination, Dommerfuldmægtigforeningen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Frederiksberg Kommune, Færøernes Landsstyre, Handel, Transport og Serviceerhvervene, HK/Danmark, Håndværksrådet, Kristelig Arbejdsgiverforening, Københavns Kommune, Landbrugsraadet, Landsorganisationen i Danmark, Ledernes Hovedorganisation, Mellemfolkeligt Samvirke, Retssikkerhedsfonden, Rådet for Etniske Minoriteter, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Sundhedskartellet, Sø- og Handelsretten, UNHCR og Ægteskab uden grænser.
I det følgende gengives hovedindholdet af de modtagne høringssvar med hensyn til forslagene i det fremsatte lovforslag og Integrationsministeriets bemærkninger hertil. Integrationsministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige indsendte høringssvar henvise til høringssvarene, der den 26. februar 2009 blev sendt til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg.
2. Generelt
Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Foreningen af Statsforvaltningsdirektører og FTF udtrykker tilfredshed med lovforslagets indhold.
Integrationsministeriet har noteret sig de positive tilkendegivelser.
3. Ophævelse af overgangsordningen
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) bemærker, at overgangsordningen har tjent sit formål, nemlig at sikre en gradvis indfasning af den fri bevægelighed for arbejdstagere fra de nye EU-medlemslande, så beskæftigelse i Danmark er foregået under ordnede forhold på arbejdsmarkedet. DA bemærker endvidere, at det efter udfasningen af overgangsordningen for arbejdstagere beskæftiget på overenskomstdækkede virksomheder fra 1. maj 2008 er helt naturligt at tage næste skridt og udfase overgangsordningen fuldstændigt fra 1. maj 2009 – også for arbejdstagere fra Bulgarien og Rumænien. DA lægger i den forbindelse vægt på, at der etableres en enkel og ubureaukratisk forvaltning af registreringsbeviser, så virksomhederne ikke pålægges øgede administrative byrder, når forvaltningen overføres fra Udlændingeservice til Statsforvaltningerne.
Dansk Byggeri lægger vægt på, at der i forbindelse med overførsel af forvaltningen fra Udlændingeservice til Statsforvaltningen etableres en enkel og ubureaukratisk forvaltning af registreringsbeviser, således at hverken virksomhederne eller de udenlandske medarbejdere pålægges øgede administrative byrder, herunder især at personligt fremmøde ved udstedelse af registreringsbeviser kan undgås ved fornøden dokumentation via arbejdsgiveren.
Integrationsministeriet skal hertil samlet bemærke, at statsborgere fra Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet eller Ungarn efter ophævelsen af overgangsordningen sidestilles med de øvrige EU-statsborgere. Det betyder, at disse statsborgere på lige fod med de øvrige EU-statsborgere fremover skal søge om et registreringsbevis i statsforvaltningen, hvis de ønsker at opholde sig som arbejdstagere i Danmark.
Foreningen af Statsforvaltningsdirektører bemærker, at lovudkastet endnu ikke indeholder oplysninger om økonomiske og administrative konsekvenser. Foreningen af Statsforvaltningsdirektører anfører, at da det i de fleste af statsforvaltningernes nuværende sager om arbejdstagere fra EU-10 lande alene skal påses, at virksomheden er overenskomstdækket, men ikke foretages nogen særlige sagsbehandlingsskridt i den anledning, vil afskaffelsen af kravet om dokumentation herfor ikke indebære nogen væsentlig reduktion af ressourceanvendelsen i statsforvaltningerne. Omvendt medfører lovudkastet, at statsforvaltningerne skal overtage de sager vedrørende det ikke-overenskomstdækkede arbejdsmarked, som nu behandles i Udlændingeservice. Foreningen af Statsforvaltningsdirektører peger i den forbindelse på behovet for, at der tilføres statsforvaltningerne midler svarende til det øgede antal sager, ligesom Foreningen af Statsforvaltningsdirektører henleder opmærksomheden på nødvendigheden af, at der sikres statsforvaltningerne en varig finansiering af statsforvaltningernes virksomhed på udlændingeområdet.
Integrationsministeriet skal henvise til det fremsatte lovforslags afsnit 4 om de økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.
Foreningen af Statsforvaltningsdirektører foreslår en præcisering af lovforslagets bemærkninger til ikrafttrædelsesbestemmelsen, således at det fremhæves, at ansøgninger om forlængelse efter lovændringernes ikrafttræden skal indgives til statsforvaltningerne.
Integrationsministeriet kan oplyse, at lovforslagets bemærkninger til ikrafttrædelsesbestemmelsen er præciseret i overensstemmelse med Foreningen af Statsforvaltningsdirektørers ønske.
FTF anfører, at der fortsat kan være behov for at sikre, at udefrakommende borgere ved ansættelse i Danmark vil være dækket af de kollektive overenskomster, og at ansættelse sker under ordnede forhold på arbejdspladsen. FTF er positiv over for forslaget om, at der afsættes 5 millioner kroner til oplysning om regler og rettigheder på det danske arbejdsmarked. FTF finder det yderst vigtigt, at udefrakommende borgere, der søger ansættelse i Danmark, får relevant information om løn- og ansættelsesvilkårene i Danmark, herunder om den danske aftalemodel, overenskomsternes indhold og om adgangen til medlemskab af de danske faglige organisationer, og FTF ser gerne, at dette direkte kommer til at fremgå af selve lovteksten. FTF henviser i den forbindelse til arbejdet i det nedsatte trepartsudvalg om international rekruttering af arbejdskraft.
Integrationsministeriet skal bemærke, at det er en opgave for både myndigheder og arbejdsmarkedets parter at sikre, at oplysninger om forholdene på det danske arbejdsmarked, herunder regler og rettigheder, er tilgængelige for udenlandske arbejdstagere. Puljen til information om det danske arbejdsmarked er led i indsatsen for at sikre dette. Trepartsudvalget vedrørende international rekruttering er et oplagt forum til at drøfte denne problemstilling. Derimod findes det ikke hensigtsmæssigt at regulere spørgsmålet i loven.
Kristelig Fagbevægelse (Krifa) anfører, at der er et væsentligt dilemma i forhold til den tradition, der er i Danmark med regulering af løn- og ansættelsesforhold. Havde der været en lønmodtagerlov i Danmark, var disse borgere, som kommer fra en helt anden samfunds- og arbejdskultur, sikret grundrettigheder. I Danmark er der ud fra de seneste officielle tal 41 %, der ikke er omfattet af en overenskomst. Krifa anfører endvidere, at der let vil kunne opstå situationer, hvor der sker udnyttelse af denne arbejdskraft, hvis der ikke er aftalt løn- og ansættelsesforhold i forhold til danske vilkår, da disse personer har en anden forventning til ansættelsesvilkår end danske lønmodtagere. Krifa anfører endelig, at det er positivt, at den helt urimelige regel om, at offentlige myndigheder forholder sig neutralt i forbindelse med en arbejdskonflikt, forsvinder. Efter den nuværende retstilstand kan der ikke gives arbejdstilladelse efter udlændingelovens regler, når en virksomhed oplever at blive blokeret. En faglig organisation har med det nuværende lovgrundlag mulighed for at fremsætte krav om overenskomst til en virksomhed, selvom virksomheden allerede har en fuld lovlig overenskomst. En sådan arbejdskonflikt vil blive opfattet som lovlig. Denne diskriminerende regel bortfalder nu, hvor der slet ikke er krav om nogen overenskomst.
Integrationsministeriet skal henvise til bemærkningerne ovenfor om oplysningsindsatsen over for udenlandske arbejdstagere. Herudover skal Integrationsministeriet bemærke, at lovforslaget intet ændrer i forhold til de fagretlige regler eller i forhold til princippet om, at offentlige myndigheder skal forhold sig neutrale i forbindelse med en arbejdskonflikt. Et jobcenter kan således ikke henvise en arbejdstager, det være sig dansk eller udenlandsk, til en virksomhed, der er ramt af en lovlig konflikt, jf. § 6 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
3.1. Forholdet til persondataloven
Datatilsynet har henledt opmærksomheden på persondatalovens §§ 28 og 29 om oplysningspligt.
Integrationsministeriet skal bemærke, at det forudsættes, at persondatalovens §§ 28 og 29 om den dataansvarliges oplysningspligt over for den registrerede opfyldes. Ansøgningsskemaet, der benyttes til udstedelse af registreringsbeviser, indeholder således et afsnit om indsamling af personoplysninger samt oplysning om, hvilke myndigheder der har adgang hertil og med hvilke formål.