Indledning og konklusion

DANVA´s brev af 01.04.2009 har Miljø- og Planlægningsudvalget sikret blev besvaret iet brev fra By- og Landsskabstyrelsen dateret 14.04.2009.Foreningen har bemærkninger til Skatteministeriets bidrag i denne forbindelse.Det synes oplagt at konkludere, at en række økonomiske, og skattemæssige problem-stillinger kan løses, såfremt de af lovforslaget omfattede forsyningsvirksomheder vedderes inddragelse under skattepligt får mulighed for – på linje med almennyttige for-eninger mv. og foreninger og fonde omfattet af fondsbeskatningsloven – at foretageskattemæssig fradrag for henlæggelse til brug for opfyldelse af forsyningsformålet.

Detaljerede kommentarer

Det bestrides, at den række af spørgsmål DANVA har stillet udvalget vedrørende be-skatning af forsyninger i deres essens handler om, at DANVA mener, at vand- og spil-devandsforsyninger er almennyttige, og at den hidtidige skattefrihed derfor bør opret-holdes under en eller anden form. Det var vort håb, at spørgsmålene ville blive besva-ret. Dette er dog kun sket delvist.DANVA har gennem den langstrakte høringsproces stedse peget på, at vand- og spil-devandsforsyningerne har almennyttige karakteristika, herunder navnlig at de ikke har tilformål at indtjene et overskud til ejerne, som er det væsentlige karakteristikum for skat-tepligtige aktiviteter.DANVA betvivler, at forligspartierne med deres bemærkninger om, at vand- og spilde-vandsforsyninger skal underlægges de almindelige regler for selskabsskattepligt harværet opmærksom på, at de almindelige regler for skattepligt vil indebære, at de dele afforsyningsvirksomhedernes takster, som opkræves – ikke til dækning af den løbendedrift , men med henblik på opsparing til brug for senere, større renoveringer og nyanlæg- alt andet lige vil blive beskattet med 25 %. Dette nødvendiggør, at de nævnte opspa-ringsbeløb forhøjes med samme procent. En sådan beskatning af beløb, der opkrævesover taksterne til henlæggelse til sådanne senere større renoveringer og nyanlæg, vilsåledes direkte modarbejde forsyningsvirksomhedernes iværksættelse af større renove-ringer og nyanlæg.Skatteministeriet undlader i sit svar at gøre opmærksom på, at de nævnte virksomhedernetop ikke tilsigter at producere et overskud til ejerne. Det bestrides som udokumenteretog ulogisk, hvorledes forsyningerne langt hen ad vejen ville kunne investere sig ud afskattebetalingen. Skatteministeriet bør redegøre for sine argumenter herfor. Ikke kun iindkomstår, hvor der måtte være store engangsindtægter, vil skattebetaling blive udløst.Skattebetaling vil, som nævnt, blive en realitet i alle de tilfælde, hvor forsyningsselska-berne over taksterne opkræver beløb med henblik på senere nyrenoveringer og nyan-læg. Disse opkrævninger vil udgøre en skattepligtig indkomst uden. at der herved er taleom store engangsindtægter.Det er således positivt, at også Skatteministeriet nu erkender, at forsyningsselskaberneikke ved indkomstopgørelsen, hvoraf selskabsskat skal betales, kan foretage fradrag formidler, der henlægges med henblik på fremtidige investeringer – midler som netop op-kræves over taksterne med henblik på sådanne fremtidige renoveringer og nyanlæg.Skatteministeriet gør gældende, at det forhold, at der ikke kan foretages skattemæssigtfradrag ved indkomstopgørelsen af de henlæggelser, der foretages til senere større re-VandhusetDanmarksvej 268660 SkanderborgTlf.nr.: 7021 0055Fax: 7021 0056Mail: [email protected]Side1 af 3Bilag 1 - replikWeb: www.danva.dk

noveringer og nyanlæg, vil tvinge forsyningerne til at tænke mere rationelt og erhvervs-mæssigt til gavn for forbrugerne. Vi anmoder Skatteministeriet om at redegøre for ratio-nalet bag dette udsagn. Det forekommer os at være tale om udokumenterede postulateruden hold i virkeligheden.Når Skatteministeriet anviser, at forsyninger f.eks. kan nedsætte taksterne for forbru-gerne, således at de mere svarer til, hvad der løbende er behov for, er dette det sammesom at sige, at der ikke over taksterne skal reserveres beløb til fremtidige renoveringstil-tag og nyinvesteringer. Ved at undlade at foretage henlæggelser (opsparing) med hen-blik på sådanne senere nødvendige renoveringer og nyanlæg, vil indtægterne naturlig-vis blive reduceret til det der svarer til de den løbende drift nødvendige skattemæssigtfradragsberettigede omkostninger, herunder fradragsberettigede ordinære skattemæs-sige afskrivninger på allerede bestående anlæg, såfremt fastsættelse af de skattemæs-sige indgangsværdier herpå i øvrigt giver mulighed herfor.Skatteministeriet anviser, at finansiering af større investeringer i stedet kan foretages ef-ter samme model som den andre erhvervsvirksomheder anvender, nemlig gennem op-tagelse af lån. Vi beder Skatteministeriet oplyse om rationalet bag dette udsagn. Opta-ges lån, skal forsyningsvirksomhederne over taksterne opkræve beløb til forrentning ogafdrag på sådanne lån. Den del af taksterne, som opkræves til dækning af renteudgifter,vil som udgangspunkt kunne være skatteneutral, idet renteudgifterne som udgangs-punkt vil være fradragsberettigede. Derimod vil den del af taksterne, som opkræves tilafvikling af lånene, udgøre en skattepligtig indkomst, og kun i det tilfælde, at de ordinæ-re skattemæssige afskrivninger på større renoveringer eller nyanlæg svarer til den del aftaksterne, der opkræves til låneafvikling, vil der være tale om skattemæssig neutralitet.Henset til de ovennævnte sammenhænge er der ingen grund til, at de nævnte forsy-ningsvirksomheder ikke lovgivningsmæssigt skulle indrømmes skattemæssig fradrags-ret for henlæggelser til nyrenoveringer og større nyanlæg, idet der herved skabes over-ensstemmelse mellem den regnskabsmæssige – og den skattemæssige behandling afhenlægger (opsparing) til brug for større renoveringer og nyanlæg.Skatteministeriet udtaler om muligheden for at trække midler ud af forsyningssektoren tilejerne følgende: ”Med mindre der andet sted i lovgivningen måtte være fastsatte forbudmod udlodning af udbytte, vil således efter de nævnte selskabsretlige regler kunne skeudbytteudlodning.”Vi undrer os over, at Skatteministeriet ikke er vidende om, at det er et udtrykkeligt vilkåri den politiske aftale, der ligger til grund for lovgivningen, at midlerne skal blive i sekto-ren.Det bestrides, at forsyningerne varetager økonomiske og erhvervsmæssige interesser.Som bekendt har f.eks. kommuner kun i visse helt særlige situationer mulighed for atdrive erhvervsmæssig virksomhed. Det er således uforståeligt, hvorledes Skatteministe-riet kan mene, at de kommunalt ejede forsyninger varetager økonomiske og erhvervs-mæssige interesser. Alle de private vandforsyningsvirksomheder, som har opfyldt betin-gelserne i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, for drift af skattefri vandforsyningsakti-vitet, har således alle det fælle kendetegn, at de netop ikke varetager økonomiske ogerhvervsmæssige interesser. En betingelse for selskabernes skattefrihed er således, atde indvundne midler alene anvendes til formålet, og at forsyninger fra de nævnte forsy-ningsvirksomheder står åben for enhver inden for det område, hvori forsyningsvirksom-heden arbejder. Det er således ikke lovligt at udelukke visse forbrugere fra leverancer,VandhusetDanmarksvej 268660 SkanderborgTlf.nr.: 7021 0055Fax: 7021 0056E-Mail: [email protected]Web: www.danva.dk

fordi at der ikke er økonomiske og erhvervsmæssige interesser i at forsyne de pågæl-dende forbrugere.Det er ligeledes misvisende, når skatteministeriet hævder, at de pågældende forsy-ningsvirksomheder sælger en vare/ydelse. Herved ledes tankerne hen på et frit marked,der reguleres af udbud og efterspørgsel. Det er der ingenlunde tale om, de nævnte sel-skaber fungerer under et bevillingssystem, der indebærer leveringspligt uanset hvilkeøkonomiske og erhvervsmæssige interesser selskabernes bestyrelser måtte have. NårSkatteministeriet skriver ”Der er ikke tale om udlodninger, men om handel.” må det kon-stateres, at ministeriets udtalelse er ganske uforståelig, og vi anmoder om, at dette for-klares.Karakteristik for private vandforsyninger, der i øjeblikket er skattefri efter selskabsskatte-lovens § 3, stk. 1, nr. 4, er det, at vandforbrugerne tillige er medlem af vandforsyningenog ikke har ret til formuen ved udtræden. Sådanne selskaber vil efter deres vedtægt ty-pisk vedrørende den subjektive skattepligt være at henføre til selskabsskattelovens § 1,stk. 1, nr. 6 vedrørende andre foreninger, kooperationer, stiftelser og selvejende institu-tioner for så vidt foreningen mv. ikke er omfattet af fondsbeskatningsloven. Efter nævntebestemmelse omfatter skattepligten alene indtægt ved erhvervsmæssig virksomhedsamt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, derhar eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed. Når Skatteministerietsåledes skriver, at sådanne foreninger og selvejende institutioner mv. er skattepligtigeaf indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed, og at dette også gælder deres omsætningmed vandforbrugerne, er dette direkte i strid med selskabsskattelovens § 1, stk. 5,hvoraf fremgår følgende: ”Overskuddet, som de i stk. 1, nr. 6 nævnte foreninger mv.indvinder ved leverancer til medlemmer, betragtes ikke som indvundet ved erhvervs-mæssige virksomhed.” Under de ovennævnte forudsætninger er Skatteministeriets be-svarelse således vildledende og i strid med lovgivningen på dette punkt. Dette beder viligeledes om en kommentar på.