Jord & Affald

J.nr. 706-00062

Ref. bpc

 

 

 

 

 

 

 

 

Henvendelse fra Dansk Industri og Dansk Erhverv den 17. februar 2009 til MPU vedrørende L 152

     

Kommunale genanvendelsesanlæg

Et af hovedelementerne i lovforslaget er en liberalisering af det genanvendelige erhvervsaffald. Det betyder, at virksomheder, der producerer genanvendeligt erhvervsaffald fremover får frit valg mellem anlæg, der behandler genanvendeligt erhvervsaffald.

 

I forbindelse med de politiske forhandlinger om aftalen bag lovforslaget blev det besluttet, at de eksisterende kommunale genanvendelsesanlæg fortsat skal have mulighed for at genanvende erhvervsaffald, når de har ledig kapacitet. Nye kommunale genanvendelsesanlæg må kun behandle husholdningsaffald.

 

Der er ikke stillet krav om selskabsgørelse af de kommunale genanvendelsesanlæg, idet det ikke vurderes at være hensigtsmæssigt eller praktisk at selskabsgøre større eller mindre dele af et genvendelsesanlæg.

 

For alligevel at sikre konkurrencen mellem kommunale og private genanvendelsesanlæg følger det af lovforslaget, at

 

De kommende regler om de kommunale genanvendelsesanlæg vil blive udarbejdet efter drøftelse med Konkurrencestyrelsen for at sikre overensstemmelse med konkurrencelovgivningen.

 

Kildesortering af genanvendeligt erhvervsaffald

Den politiske aftale, der ligger til grund for lovforslaget fastslår, at det fortsat skal være affaldsproducentens ansvar at kildesortere affaldet korrekt efter de gældende regler. Det vil sige, at affaldet skal sorteres hos virksomheden efter, om det skal genanvendes, forbrændes eller deponeres, og efter affaldsfraktioner. Kravet om kildesortering sikrer, at kun genanvendeligt erhvervsaffald og ikke alt erhvervsaffald liberaliseres med de nye regler. Hvis affaldsproducenten kunne aflevere blandet affald til sorteringsanlæg, ville det i praksis betyde, at meget store mængder affald, både til genanvendelse, forbrænding og deponering ville blive håndteret udenom den kommunale anvisning. Kildesortering i rene fraktioner letter tilsynet, da det i praksis vil være umuligt at vurdere renhedsgraden af en blandet fraktion til genanvendelse. Det giver større sikkerhed for, at opdelingen i et liberaliseret marked for genanvendeligt erhvervsaffald og fortsat kommunal anvisning af det øvrige affald gennemføres i praksis.

 

SpørgsmÃ¥let om liberalisering af erhvervsaffald er der ikke taget stilling til i vores aftale om fase 1 af den nye organisering af affaldssektoren, men kan inddrages i de kommende forhandlinger om den fremtidige organisering af affaldsforbrænding.