Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09
L 152 Bilag 2
Offentligt
Jord & AffaldJ.nr.Ref. CFM; KBH; BPC; BOMGO;AWD; AMLBEDen 25. februar 2009
Høringsnotat – ændring af Miljøbeskyttelsesloven(organisering af affaldssektoren)Lovforslaget om organisering af affaldssektoren har været i høring i perioden 24. oktober til 21.november 2008. Miljøstyrelsen har den 10. november afholdt dialogmøde med høringsparterne.Der var tilmeldt ca. 80 deltagere.Følgende organisationer har fremsendt skriftlige høringssvar:-------------------Reno DjursDansk ArbejdsgiverforeningBeredskabsstyrelsenFSR (foreningen af statsautoriserederevisorer)FRIForsvarets Bygnings- ogEtablissementstjenesteThomas Jull OlsenDanmarks NaturfredningsforeningØkonomi- og ErhvervsministerietAabenraa kommuneSKATDanske AnlægsgartnereDANVAEnergistyrelsenRigsrevisionenDansk ErhvervHåndværksrådetDansk ByggeriDI organisation for erhvervslivet-------------------RGS 90 & DSV Miljø a/sDTLAffald Danmark Gribskov kommuneAffald Varme ÅrhusGenvindings IndustrienVejle kommuneVelfærdsministerietMammen erhvervsgenbrugDAKOFADansk Landbrug & Landbrugsrådet3FSønderborg kommuneBoligselskabernes LandsforeningHorsens kommuneDanske EnergiAdvokatrådetRenoSamKLDatatilsynet
1
IndholdHøringsnotat – ændring af Miljøbeskyttelsesloven (organisering af affaldssektoren) ....................... 1Indhold ............................................................................................................................................ 2Høringssvar og Miljøstyrelsens bemærkninger ............................................................................ 4Styrket konkurrence og øget gennemsigtighed på markedet for genanvendeligt erhvervsaffald .. 4Frit valg – og sikkerhed for behandlingskapacitet? ................................................................... 4Kildesortering af affald (Sorteringsanlæg) ................................................................................ 5Klassificering ............................................................................................................................ 6Behandling af genanvendeligt erhvervsaffald på kommunale genanvendelsesanlæg............... 8Virksomheders benyttelse af kommunale ordninger for genanvendeligt affald.........................10Adskillelse af kommunernes myndigheds- og driftherrerolle ....................................................10Kommunernes tilsyn med fritvalgsordningen ...........................................................................11Affaldsregisteret ......................................................................................................................12Nyt ansvar – dokumentation....................................................................................................13Uddannelseskrav til indsamlere...............................................................................................14Piktogrammer..........................................................................................................................15Kommunernes eget erhvervsaffald til genanvendelse .............................................................15Farligt affald ............................................................................................................................16Bygge- og anlægsaffald...........................................................................................................18Virksomheders adgang til genbrugspladser ................................................................................18Adgang til de kommunale genbrugspladser.............................................................................19Begrænsning af de affaldsmængder, virksomhederne må aflevere .........................................19Farligt affald på genbrugspladserne – begrænsning af mængder?..........................................21Sortering af affald på genbrugspladserne................................................................................21Registrering og indberetning af data........................................................................................22Kontrol af virksomheders adgang til genbrugspladserne .........................................................22Adgang på tværs af kommunegrænserne og for udenlandske håndværkere...........................22Hvem er affaldsproducenten?..................................................................................................23Generelt om gebyrer for at virksomheder får adgang til genbrugspladsen...............................24Konkrete gebyrprincipper for virksomheders adgang til genbrugspladser................................24Brugerundersøgelser, fordelingsnøgle og initial fordeling ........................................................26De foreslåede gebyrprincipper og sammenhæng med EU-reglerne ........................................28Forenkling af affaldsregulativer ...................................................................................................29Ny affaldsdatamodel ...................................................................................................................30Persondataloven .....................................................................................................................31Detaljerings niveau for data.....................................................................................................31Anvendelse af EAK-koder .......................................................................................................32Indberetning af data for affald indsamlet på genbrugspladserne..............................................34Indberetningen ........................................................................................................................34Affaldsstamkort .......................................................................................................................35Kvalitetssikring af data ............................................................................................................35Indberetning af data for affald..................................................................................................37Overgangsordning med bibeholdelse af eksisterende systemer..............................................37Affaldsgebyrer.............................................................................................................................38Generelt ..................................................................................................................................38Det kommunale budget og regnskabssystem ..........................................................................38Forskudsvis dækning af planlagte investeringer ......................................................................39Opkrævning via CVR...............................................................................................................39Gebyr for jord som affald .........................................................................................................40
2
Fritagelser ...............................................................................................................................40Gebyrer for affaldsdata- og regulativsystem ............................................................................41En effektiv forbrændings- og deponeringssektor .........................................................................42Organisering af affaldsforbrændings- og deponeringssektoren (fase 2)...................................42Funktionsopdelte regnskaber for forbrænding og deponering..................................................43Regnskabsaflæggelse efter årsregnskabsloven ......................................................................44Benchmarking – forbrænding og deponering...........................................................................44Innovation ...................................................................................................................................45Administrative og økonomiske skøn............................................................................................46Administrative virkninger for kommunerne...............................................................................46Administrative virkninger for virksomhederne ..........................................................................47Bemærkninger til den juridiske udformning af lovforslaget ..........................................................48Lovteknik.................................................................................................................................48Brug af hjemmelsbestemmelser ..............................................................................................49Øvrige juridiske kommentarer..................................................................................................49Andre bemærkninger til lovforslaget............................................................................................50Biproduktforordningen og det reviderede affaldsdirektiv ..........................................................50
3
Høringssvar og Miljøstyrelsens bemærkningerNedenfor er de indkomne høringssvar gengivet opdelt efter emne. Til hvert emne har Miljøstyrelsengivet bemærkninger om, hvordan høringssvarerne forholder sig til lovforslaget
Lovforslaget genereltDet overordnede indtryk af de høringssvar, der er kommet til lovforslaget, er i langt overvejendegrad positivt. Der er generel tilslutning til at skabe en mere effektiv affaldssektor gennem meremarkedsudsættelse for det genanvendelige erhvervsaffald, en begrænset adgang forvirksomhederne til genbrugspladserne og forenkling af de administrative regler gennem indførelseaf affaldsdata- og regulativsystemet.Langt hovedparten af de organisationer, som har afgivet høringssvar bemærker, at der ikke ernoget overraskende i lovforslaget, da indholdet har været drøftet i mange forskellige fora igennemlængere tid.DI, Danske Anlægsgartnere, Dansk Erhverv, DTL, Dansk Landbrug og Landbrugsrådet, ThomasJull Olsen, Genvindingsindustrien, Dansk Energi og KL er overvejende positive overforhovedindholdet i lovforslaget og mener at der er mange gode elementer i forslaget og at der skabesen model, der i højere grad understøtter det private erhvervsliv, styrker konkurrencen og forenklerreglerne.Langt størsteparten af høringssvarerne udtrykker samtidig tilfredshed med, at der ryddes op iaffaldsbegreberne.
Styrket konkurrence og øget gennemsigtighed på markedet forgenanvendeligt erhvervsaffaldFrit valg – og sikkerhed for behandlingskapacitet?Dansk Landbrug og Landbrugsraadetmener, det bør sikres, at der findes anlæg, der kan og måmodtage genanvendeligt affald, så virksomhederne har sikkerhed for at kunne komme af medaffaldet. Anlæggene på det centrale register bør derfor have pligt til at modtage de genanvendeligeaffaldsfraktioner, de er registreret til at kunne modtage, inden for rammerne af deres kapacitet.KLmener, at den, nye mere markedsbaserede regulering af det genanvendelige erhvervsaffald,pålægger staten ansvaret for, at de politisk fastlagte mål opnås, hvis ikke markedet kan tilgodesedet. Yderligere menerKL,at staten har ansvaret for, ved tilstrækkelig information og vejledning afbrugerne, at hverken særlige virksomhedstyper eller fraktioner ”tabes i svinget”.Miljøstyrelsens bemærkningerLiberaliseringen af det genanvendelige erhvervsaffald indebærer, at kommunerne ikke længere haransvar for, at der er tilstrækkelig behandlingskapacitet, men at det er op til markedet at tilvejebringekapaciteten. Hvis der i en periode ikke er behandlingsmuligheder for en eller flere fraktioner afgenanvendeligt erhvervsaffald, er der et frit europæisk marked for affald til nyttiggørelse, der sikrer,at der til stadighed er mange genanvendelsesvirksomheder, der kan behandle affaldet.
4
Kildesortering af affald (Sorteringsanlæg)RenoSam og KLer positive overfor kravet om, at kun kildesorteret affald bliver omfattet af frit valgog er tilfredse med, at blandet affald fortsat anvises af kommunen.Reno Samanbefaler en udtømmende ”positivliste” over affaldsfraktioner, der skal udsorteres tilgenanvendelse. Kun affald, der er på listen skal være omfattet af reglerne om frit valg, mens affald,der ikke er på ”positivlisten”, skal forblive reguleret via den kommunale anvisning.RenoSammener, at affald, der anvises til et sorteringsanlæg udenfor kommunen for den dels vedkommende,der går til forbrænding eller deponering skal følge oprindelseskommunens anvisningKLmener, at kravet om kildesortering bør fremgår som et generelt krav af den kommendeaffaldsbekendtgørelse og/eller i den obligatoriske del af standardregulativet for erhvervsaffald.Yderligere skal det fremgå af regulativet, hvad der skal ske med genanvendeligt erhvervsaffald, derfalder under en evt. mængdegrænse for kildesortering.Vejle Kommunespørger, om det alene er kommunalbestyrelsen, der kan anvise blandet affald tilforsortering med henblik på forbrænding og om anvisningen skal være til et konkret anlægsvarende til den eksisterende anvisning for det forbrændingsegnede affald.Dansk Industri (DI), affald danmark, Dansk Byggeri, Dansk Landbrug/ Landbrugsraadet og RGS 90A/S/DSV Miljø A/Sønsker, at ikke kun kildesorteret, men alt genanvendeligt erhvervsaffald bliveromfattet af de nye regler om frit valg og overdragelse af ansvar. Hertil kommer, at sammensatteprodukter af praktiske hensyn ikke kan forlanges adskilt og nøje kildesorteret på virksomhederne,men i stedet bør gå til sorteringsanlæg. Interessenterne frygter, at kravet om kildesortering vilbevirke fald i genanvendelsen af erhvervsaffaldet.DTLønsker at det bliver muligt at overdrage ansvaret for kildesorteringen til indsamlerenDansk Industri (DI) og affald danmarkmener, det vil giver problemer hvis sorteringsanlæg fremoverbåde skal kunne modtage genanvendeligt kildesorteret affald efter frit valgs reglerne og kommunaltanvist blandet affald til sortering, da det vil give to typer regulering på samme anlæg. Endvidere vilkildesortering hos en del virksomheder være umuligt, da pladskravene til at kunne have containeretil alle relevante fraktioner er umulige at opfylde, hvilket vil betyde fald i genanvendelse, hviskildesorteringskravet fastholdes.Dansk Byggeri (DB)finder lovforslaget unuanceret og frygter, at kravet om sortering efter materialeog anvendelsesform vil forringe forretningsgrundlaget for genanvendelsesvirksomheder, der harsortering som kerneområde.Dansk erhvervønsker, at der fastsættes retningslinjer for tilladte grader af fejlsortering i kravet omsortering efter materiale og anvendelsesform.Miljøstyrelsens bemærkningerDen politiske aftale, der ligger til grund for lovforslaget fastslår, at det fortsat skal væreaffaldsproducentens ansvar at kildesortere affaldet korrekt efter de gældende regler. Det vil sige, ataffaldet skal sorteres hos virksomheden efter, om det skal genanvendes, forbrændes ellerdeponeres, og efter affaldsfraktioner. Kravet om kildesortering sikrer, at kun genanvendeligterhvervsaffald og ikke alt erhvervsaffald liberaliseres med de nye regler. Hvis affaldsproducentenkunne aflevere blandet affald til sorteringsanlæg, ville det i praksis betyde, at meget store mængderaffald, både til genanvendelse, forbrænding og deponering ville blive håndteret udenom den
5
kommunale anvisning. Kildesortering i rene fraktioner letter tilsynet, da det i praksis vil være umuligtat vurdere renhedsgraden af en blandet fraktion til genanvendelse. Det giver større sikkerhed for, atopdelingen i et liberaliseret marked for genanvendeligt erhvervsaffald og fortsat kommunalanvisning af det øvrige affald gennemføres i praksis.Hvorvidt erhvervsaffald til forbrænding fremover skal liberaliseres er en politisk beslutning, der skaltræffes i forbindelse med de kommende forhandlinger om den fremtidige organisering afaffaldsforbrænding. Jf. høringsnotatets afsnit om en effektiv forbrændings- og deponeringssektor.Fraktionerne, der skal kildesorteres i, varierer i dag fra kommune til kommune, da de, bortset frasorteringskrav til f.eks. emballageaffald, der fremgår af affaldsbekendtgørelsen, er fastlagt i dekommunale erhvervsaffaldsregulativer. Med konkurrenceudsættelsen af det genanvendeligeerhvervsaffald skal sorteringskravene i de kommunale regulativer erstattes af fælles regler, der påbekendtgørelsesniveau fastlægger, hvilke fraktioner, det genanvendelige erhvervsaffald skaludsorteres i. Det er Miljøstyrelsens foreløbige vurdering, at de fraktioner, der fremgår afAffaldsstrategi 2005-08 fx beton, plast og organisk dagrenovation i forhold til gennemsnittet afsorteringskrav i kommunerne i dag angiver et passende niveau for, hvor fint, affaldet skal sortereshos affaldsproducenten. Listen over fraktioner med krav om udsortering er dog ikke udtømmende.Hvis der er tvivl om hvorvidt en given affaldsmængde på virksomheden er tilstrækkelig ren til atkunne leve op til kravet om kildesortering kan kommunen foretage vurderingen heraf i forbindelsemed klassificeringen.Sorteringsanlæg vil uændret kunne modtage blandet affald, herunder blandet genanvendeligtaffald, efter kommunal anvisning til et eller flere konkrete anlæg. Det genanvendelige affald, somanlægget udsorterer, vil frit kunne afsættes til en indsamler eller et anlæg på affaldsregistret.Restfraktionen, der skal forbrændes eller deponeres skal følge den kommunale anvisning isorteringsanlæggets beliggenhedskommune. Anvisningerne fra oprindelseskommunen gælder kunoverfor den oprindelige affaldsproducent.Udformningen af kravet om kildesortering vil indgå i evalueringen af fritvalgsordningen, dergennemføres 3 år efter at de nye regler er trådt i kraft.
KlassificeringRenoSamønsker det defineret, hvilke affaldsfraktioner, der skal kildesorteres til genanvendelse iform af opstilling af en national ”positivliste”, der også omfatter farligt affald. Herefter harerhvervsaffaldsproducenterne ansvaret for affaldet på listen, mens kommunerne har ansvaret foralt resterende affald. Kommunernes klassificering foreslås baseret på affaldsfraktionskoder(affaldsbekendtgørelsens bilag 8). Det foreslås, at affald, der ikke er på ”positivlisten” skal forbliveunderlagt den kommunale anvisning.Vejle kommunespørger tilsvarende til, om det udelukkende er fraktioner, der fremgår afaffaldsbekendtgørelsen, der skal kildesorteres og genanvendes og kan klassificeres somgenanvendeligt affald, og om det kun er fraktioner, som der findes anlæg, der specifikt kanbehandle på affaldsregisteret, der kan klassificeres som genanvendelige? Bliver det følgelig enkommunal opgave at sikre, at genanvendelsesanlæg bliver optaget i affaldsregisteret?Vejle kommuneønsker præciseret, om kommunernes klassificering skal tage hensyn til, hvorvidtanlæg til genanvendelse af en specifik fraktion har tilstrækkelig kapacitet, om der i tilfælde afunderkapacitet vil være adgang til at give dispensationer eller om affaldet skal omklassificeres?
6
KLønsker klare retningslinjer for kommunernes klassificering.KLønsker begreberne”genanvendeligt erhvervsaffald”, ”kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald” og ”genanvendeligtfarligt erhvervsaffald” præciseret i den kommende affaldsbekendtgørelse f.eks. i form af en fleksibelliste, som Miljøstyrelsen må administrere.KLspørger, om det bliver muligt lokalt at tilbyde/rådgiveom yderligere genanvendelse, end hvad der måtte komme på den nationale liste, idetKLforventer,at lokale muligheder bliver sværere at udnytte, hvilket kan medføre lang transport af affaldet, i dettilfælde, hvor ganske få anlæg modtager en bestemt affaldsfraktion til genanvendelse.Foreningen af rådgivende ingeniører (FRI)foreslår, at genanvendelse defineres, så der for deenkelte strømme opstilles krav om, at der er en dokumenteret materiale/råvareerstatning. I modsatfald kan genanvendelsen ifølgeFRIresultere i uønsket bortskaffelse eller ukontrolleret afbrænding.Thomas Jull Olsen (TJO)er af den opfattelse, at fortsat kommunal klassificering af affaldet vilmedføre, at en fraktion bliver klassificeret som farligt affald i en kommune, men ikke i en anden ogat det vil hindre affaldets fri bevægelighed på tværs af kommunegrænserne.Dansk Landbrug og Landbrugsraadetønsker klare retningslinjer for klassificeringen somgenanvendeligt affald, så virksomheder ikke pålægges genanvendelse alene med henvisning til atbehandlingsmuligheden eksisterer, uden skelnen til økonomien (prisen for) i behandlingen.Dansk erhverv, DTL og Genvindingsindustrien (GI)tilslutter sig kommunal klassificering af affaldet,men ønsker tilføjet, at en kommunes klassificering af ikke entydige affaldsfraktioner synliggøres forandre kommuner, der efterfølgende pålægges at klassificere på samme måde.affald danmarkønsker lovforslagets bemærkninger om klassificering blødt op, så det fortsat ermuligt at tillade genanvendelsesløsninger, som ikke findes på registeret.affald danmarkmener, atdet er de løsninger, der i dag som oftest udløser en konkret kommunal anvisning.Miljøstyrelsens bemærkningerDet fremgår af den politiske aftale, at det fortsat er kommunerne, der skal klassificere affaldet.Baggrunden er, at kommunerne, via deres opgave med at føre affaldstilsyn med virksomhederne,fysisk er til stede på virksomhederne og besidder den fornødne kompetence og det konkretekendskab til virksomhedernes affald.Ifølge EU reglerne skal klassificeringen, herunder af det farlige affald, altid ske ud fra en konkretvurdering af det aktuelle affald. Desuden vil der på bekendtgørelsesniveau løbende fastsættes kravom genanvendelse af fraktioner af genanvendeligt erhvervsaffald. En sådan liste vil dog efterMiljøstyrelsens vurdering aldrig kunne blive udtømmende. Efter Miljøstyrelsens opfattelse erklassificering en afgørelse, som skal træffes ud fra et konkret skøn. Det er i den politiske aftale lagttil grund, at det er kommunerne, som i kraft af deres kendskab til virksomhederne ogaffaldsproduktionen i kommunen, er bedst egnede til at forestå klassificeringsopgaven.Når kommunen har klassificeret affaldet som genanvendeligt erhvervsaffald og farligt hhv. ikke-farligt, ophører kommunens opgave, bortset fra tilsynet med at affaldsproducenten følger reglerne,og evt. vejledning og information om de gældende regler. Der følger altså ikke et kapacitetsansvarfor genanvendeligt erhvervsaffald af klassificeringen. Herefter påhviler det affaldsproducenten atsikre, at affaldet sendes til et behandlingsanlæg, eller indsamlingsvirksomhed på affaldsregistreteller eksporteres til genanvendelse efter gældende regler om import og eksport af affald.
7
Miljøstyrelsen vil præcisere bemærkningerne, så det tydeliggøres, at selve klassificeringen ikkeberor på en vurdering af, om der findes anlæg på affaldsregistret, der modtager det pågældendeaffald, men alene på en konkret vurdering i relation til affaldets egenskaber.Miljøstyrelsen skal endvidere fremhæve, at det nye affaldsdirektiv rummer mulighed for, at der påfællesskabsplan besluttes, at der fastsættes kriterier for, hvornår visse særlige former for affald kanoparbejdes, således at det ikke længere skal klassificeres. Her vil altså være tale om enensartethed i klassificeringen af særlige affaldsfraktioner.
Behandling af genanvendeligt erhvervsaffald på kommunalegenanvendelsesanlægVejle Kommunespørger, om kommunen kan blive registreret som indsamler af genanvendeligterhvervsaffald, hvis den gennemfører indsamleruddannelsen og forventer at kapaciteten påeksisterende kommunale anlæg på denne vis fortsat kan udnyttes.RenoSam og KLgør opmærksom på, at de nye regler om genanvendeligt erhvervsaffald vil betyde,at kommuner, som ejer genanvendelsesanlæg, vil få en utilsigtet overkapacitet. Det er RenoSamsog KL’s opfattelse, at denne overkapacitet med hjemmel i kommunalfuldmagtsreglerne kan sælgestil andre offentlige myndigheder, affaldsproducenter og indsamlere på det private marked.RenoSam påpeger i øvrigt, at arbejdsgruppen om organisering af affaldssektoren i sineanbefalinger fra 2004 anbefalede, ”at der findes en løsning på, at erhvervsvirksomheder får adgangtil kommunale modtageanlæg på markedsvilkår.” Det er derfor RenoSams opfattelse, at (fælles)kommunale anlæg skal kunne tilbyde sortering/behandling af virksomhedernes genanvendeligeaffald på markedsvilkår, og at anlæggene skal kunne optages i affaldsregistret på linje med privategenanvendelsesanlæg. RenoSam og KL anbefaler, at der sikres hjemmel i miljøbeskyttelseslovenhertil.KLspørger endvidere til, hvordan behandlingskapaciteten for f.eks. have- og parkaffald, og i et vistomfang også knuseanlæg for beton og tegl, fra virksomheder skal sikres, hvis de kommunaleanlæg ikke længere må modtage dette affald. Derudover ønsker KL også afklaret, omvedligeholdelse og udbygning af kommunale anlæg til brug for genanvendeligt erhvervsaffald erlovligt. Endelig ønsker KL, at der skabes hjemmel til, at kommunerne kan etablere sideordnedeaktiviteter i udskilte selskaber, der så kan agere på markedsvilkår i fri konkurrence med den privatesektors anlæg.RenoDjursanfører, i tråd med KL’s og RenoSam’s høringssvar, at det er uhensigtsmæssigt, atkommunale tilbud, som virksomhederne frivilligt har tilvalgt ud fra virksomhedernes egen afvejningaf aspekter som service, miljø og økonomi, skal forbydes som følge af reformen. RenoDjurs anførerendvidere, at det er sund fornuft, når eksisterende indsamlings- eller behandlingskapacitet kanudnyttes til fælles fordel for brugerne.AffaldVarme Århuspåpeger, at det ikke fremgår klart af forslaget, hvordan kommunale anlæg kanagere under de nye betingelser. Som eksempel nævnes byggeaffald og haveaffald, som modtagestil behandling. En stor del af dette afleveres af virksomheder. Må det stadig modtages, og i såtilfælde på hvilke betingelser?Vejle kommuneanfører, at det bør præciseres, at såfremt kommunale anlæg er miljøgodkendte,kan leve op til behandlingskravene og bliver registreret i affaldsregistret, må anlægget udnytte
8
utilsigtet overkapacitet til modtagelse af kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald i denudstrækning erhvervene selv efterspørger dette.DIhenleder opmærksomheden på, at de eksisterende kommunale genanvendelsesanlæg børafhændes til private operatører, da de ellers er i direkte konkurrence med private udbydere afsamme ydelse. Det er DI’s opfattelse, at de kommunale anlæg, der i dag primært håndterergenanvendeligt affald fra husholdninger, ikke skal have mulighed for at modtage erhvervsaffald,idet det vil være særdeles vanskeligt at sikre, at dette sker på markedsvilkår. DI udbeder sig enredegørelse om fortolkningen af kommunalfuldmagtsreglerne i forhold til kommunernes mulighedfor at drive aktiviteter på området for genanvendeligt erhvervsaffald.affald danmarkopfordrer til, at mulighederne undersøges for, at de eksisterende kommunalegenanvendelsesanlæg for erhvervsaffald (f.eks.knuseanlæg for bygge- og anlægsaffald) kanfortsætte driften efter ændringen af reglerne om genanvendeligt erhvervsaffald. Forudsætningenherfor må, efter affald danmarks mening, være, at sådanne kommunale anlæg omdannes til aktie-eller anpartsselskaber, og at der fastlægges vilkår, der sikrer at de konkurrerer på lige vilkår medprivat ejede genanvendelsesanlæg. affald danmark påpeger endvidere, at der også findeskommunale genanvendelsesanlæg, der primært håndterer affald fra husholdninger, men som i dagogså modtager genanvendeligt erhvervsaffald (f.eks. modtagestationer for farligt affald ogkomposteringsanlæg for haveaffald). affald danmark foreslår, at det undersøges, om sådanneanlæg fortsat vil kunne tilbyde restkapaciteten til genanvendeligt erhvervsaffald på lige vilkår medde private virksomheder på markedet.Dakofarefererer fra deres konference om lovforslaget den 11. november 2008 et oplæg fra advokatPernille Aagaard Truelsen, som satte spørgsmålstegn ved, om adgangen til at stille kommunalkapacitet til rådighed for genanvendeligt erhvervsaffald gjaldt uden videre. Ifølge det refererede erdet en forudsætning, at kommunen er forpligtet til at drive sådanne anlæg, for at kommunen kantilbyde overkapaciteten. Ifølge det refererede bør man se på erfaringerne fra de øvrigeliberaliserede sektorer og overveje at skabe selvstændig hjemmel til, at kommunerne i udskilteselskaber driver sideordnede aktiviteter. Ifølge det refererede bør lovgrundlaget hurtigt komme påplads, så kommunerne og de fælleskommunale selskaber kender rammerne for selskabsudskillelseaf fælleskommunale selskaber.Miljøstyrelsens bemærkningerDe eksisterende kommunale genanvendelsesanlæg kan med forslaget til § 46 b, udbyde ledigbehandlingskapacitet til genanvendeligt erhvervsaffald på markedsvilkår, uanset at det medforslaget ikke længere er en kommunal opgave at sikre behandlingskapacitet for genanvendeligterhvervsaffald. Det forudsætter, at kommunalbestyrelserne sikrer en fuldstændig adskillelse ogselvstændige regnskaber for den del af anlæggets drift, der relaterer sig til genanvendeligterhvervsaffald, som behandles på markedsvilkår, og for den del, der relaterer sig til kommunensgebyrfinansierede opgaver på affaldsområdet, som skal hvile-i-sig-selv. Der skal føres etopsøgende gebyrfinansieret tilsyn, der sikrer en fuldstændig regnskabsmæssig adskillelse afbehandlingen af det genanvendelige erhvervsaffald fra de øvrige kommunale affaldsaktiviteter.Kommunalbestyrelserne skal på tilsynets foranledning til enhver tid kunne dokumentere denneregnskabsmæssige adskillelse, herunder ved forelæggelse af oplysninger om regnskaber,regnskabsmateriale, andre forretningspapirer og elektronisk lagrede data, som skønnesnødvendigt.Det er Miljøstyrelsens opfattelse, at det ikke er intentionen med lovforslaget, at kommuner skalkunne godkendes som virksomheder, der indsamler genanvendeligt erhvervsaffald. Hvis
9
kommuner f.eks. på kommunale sorteringsanlæg har ledig kapacitet, må denne kunne udnyttes tilat sortere forbrændings- og deponeringsegnet affald samt ikke-kildesorteret genanvendeligterhvervsaffald.
Virksomheders benyttelse af kommunale ordninger for genanvendeligt affaldReno Djursmener, det vil være til stor ulempe for virksomhederne, at kommunerne ikke længeremå tilbyde ordninger for genanvendeligt husholdningsaffald til virksomheder.Vejle kommune, RenoSam (RS), KL og AffaldVarme Århus(AVÅ) ønsker, at det fortsat vil væremuligt for kommunen at tilbyde virksomheder at benytte indsamlingsordninger for genanvendeligtaffald for husholdninger og betale herfor.RS, KL og AVÅvurderer, at det i praksis kan væreumuligt at forhindre virksomhedernes anvendelse af indsamlingsmateriel rettet mod husholdninger,f.eks. glaskuber og at et forbud dermed vil medføre krydssubsidiering fra husholdningerne tilvirksomhederne som benytter, men ikke kan afkræves betaling.KLønsker, at betalingen herfor kanopkræves i forbindelse med ejendomsskatten.RenoSamforventer protester fra mange enkeltvirksomheder, der i dag benytter kommunaleordninger, når de, når den nye ordning træder i kraft, tvinges til at benytte private og evt. dyrereløsninger.Dansk Byggeriønsker det tydeliggjort i lovforslaget, at kommunernes fremtidige opgaver ikkeomfatter indsamling og anvisning af genanvendeligt erhvervsaffald.DTLfinder det uacceptabelt, hvis detailhandel o.lign., der er placeret i ejendomme sammen medhusholdninger kan anvende containere til husholdningsaffald, hvorved affaldet udgår affritvalgsmodellen.DTLanser det for at være en glidebane, hvor private transportører og indsamlereudelukkes for markedet.Miljøstyrelsens bemærkningerKommunerne skal (bortset fra genbrugspladser) ikke fremover kunne etablere eller drivekommunale indsamlingsordninger for genanvendeligt erhvervsaffald. Dette vil blive præciseret ibemærkningerne til lovforslaget.Det vil ikke følge intentionerne om markedsudsættelse i den politiske aftale, hvis kommunernefortsat kan tilbyde erhverv at deltage i de kommunale indsamlingsordninger for genanvendeligtaffald. Konsekvensen af dette forslag ville blive, at virksomheder altid kunne vælge det kommunalealternativ, hvis det var billigere end et privat tilbud. Dette ville virke konkurrenceforvridende ift. deprivate aktører på markedet, der tilbyder disse ydelser.
Adskillelse af kommunernes myndigheds- og driftherrerolleGIunderstreger vigtigheden af, at fælleskommunale selskaber ikke tillægges opgaver, der giverdem indsigt i konkurrencefølsomme oplysninger, men at de fremover udelukkende kommer til atvirke som driftsselskaber underlagt kontrol på lige fod med private aktører.KLønsker det præciseret i lovbemærkningerne, at det i praksis vil være umuligt at sikre en klaradskillelse af myndigheds- og driftsopgaver, samt at det fremgår af bemærkningerne, at alenekommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om en række nærmere defineredemyndighedsopgaver. Det drejer sig om kommunernes kapacitetsansvar, vedtagelseaffaldsregulativer og affaldsplan, fastsættelses af affaldsgebyrer, virksomhedstilsyn og at træffeafgørelser i form af påbud, forbud og tilladelser. Øvrige opgaver på affaldsområdet bør, ifølge KL
10
efterfølgende kunne tilrettelægges mellem kommuner og affaldsselskaber uden yderligereindblanding.Miljøstyrelsens bemærkningerI den politiske aftale, som ligger til grund for lovforslaget, var forligsparterne enige om, atkommunernes rolle som myndighed og driftsherre skal være klart adskilt på affaldsområdet.Lovforslaget indeholder derfor ingen bestemmelser, der giver adgang til at overføremyndighedsopgaver til de fælleskommunale affaldsselskaber. Miljøstyrelsen er af den opfattelse, atKL lister nogle åbenbare myndighedsopgaver, bortset fra kapacitetsplanlægningen, som er endriftsopgave. Det er dog Miljøstyrelsens opfattelse, at der ikke er tale om en udtømmende liste.
Kommunernes tilsyn med fritvalgsordningenReno Samønsker generelt en præcisering af, hvad det er, kommunerne ikke længere har ansvaretfor i lovforslaget. Foreningen forventer, at kommunernes tilsynsopgave forøges i en situation medlave eller negative priser på genanvendelige materialer for at sikre, at de rent faktisk blivergenanvendt. Ogsåaffald danmarkefterlyser generelt afklarede vilkår for det kommunale tilsyn meddet genanvendelige erhvervsaffald.KLønsker, at Miljøstyrelsen i samarbejde med kommunerneudarbejder en tilsynsvejledning samt at der fastsættes en samlet strategi for information, dialog,tilsyn og kontrol for det samlede affaldsområde i Miljøbeskyttelsesloven, herunder hvem der hartilsynet med affald på vejene.AffaldVarme Århus (AVÅ)ogKLfinder det uklart, hvordan der skal føres tilsyn med deaffaldsproducenter, der ikke har en miljøgodkendelse og derfor ikke er omfattet af tilsynet medgodkendelsen. Endvidere findes det uklart, hvordan dette tilsyn skal finansieres.AVÅfinder detnaturligt, at tilsyn og klassificering af affald fremover finansieres ved gebyrer.AVÅstiller yderligerespørgsmålstegn ved, hvordan tilsynet med indsamlere, sorteringsanlæg og behandlere skalforetages, og hvem der skal stå for tilsynet – hjemstedskommunen for indsamlerens elleranlæggets hovedkontor? Hvis kravet om skattefinansiering fastholdes, ønskes det konkretiseret,hvilke opgaver, der betragtes som tilsynsopgaver. Endelig anføres det at være vigtigt for atkommunerne kan have adgang til opfølgende tilsyn, at anmeldepligten for bygge- oganlægsaktiviteter opretholdes.KLbemærker, at der i lovforslaget er et problem med tilsyn med indsamlere, der ikke er løst. Det eren rolle, som kommunerne ikke efterfølgende vil kunne udfylde, da de kun får adgang til egne data.Sønderborg Kommunemener ikke, det fremgår klart af lovforslaget, at kommunerne skal indberetteovertrædelser og heller ikke, hvilke overtrædelser, der skal indberettes.KLønsker sikkerhed for, at erhvervsaffaldskonsulenter fortsat kan gebyrfinansieres og mener, atrådgivning og vejledning af virksomheder ud over det almindelige tilsyn, som ifølgeKLkun omfatterca. 1/10 af virksomhederne, må finansieres ved tilførsel af DUT-midler eller tilsvarende tilkommunerne. OgsåAffaldVarme Århusønsker, at kommunerne fortsat skal have mulighed for atetablere og drive affaldskonsulentordninger.DI og affald danmarkstøtter uddannelseskrav til indsamlere, men mener, at kun det kommunaletilsyn med virksomhederne kan sikre mod useriøse aktører på markedet og ønsker derfor klare ogensartede retningslinjer for det kommunale tilsyn med indsamling og sorteringsvirksomhederne.affald danmarkefterlyser en afklaring af, hvilken kommune(beliggenhedskommunen forindsamlerens hovedkontor eller for de enkelte lokalkontorer?), der skal føre tilsynet.Miljøstyrelsens bemærkninger
11
Kommunerne skal som i dag skal føre tilsyn med både affaldsproducenter, indsamlere oggenanvendelsesanlæg, som ligger i deres kommune. Kommunerne skal således fortsat føre tilsynmed, at affaldsproducenterne kildesorterer affaldet korrekt, følger kommunens anvisninger (forusorteret, samt forbrændingsegnet og deponeringsegnet affald) og at genanvendelsesanlæggeneoverholder vilkårene i deres miljøgodkendelse. I visse tilfælde vil det dog (som i dag) væremiljøcentrene, der er tilsynsmyndighed i forhold til anlæggene. Kommunernes tilsyn medvirksomhedernes håndtering af affaldsproduktionen følger af Miljøbeskyttelseslovens kapitel 9,hvorefter kommunerne fører tilsyn med, at lovens regler overholdes.Tilsynet skal som hidtil skattefinansieres, bortset fra den finansiering af tilsynet på vissevirksomheder, som følger af brugerbetalingsbekendtgørelsen.Nye tilsynsopgaver i forbindelse med den ny organisering af affaldssektoren er, at kommunerneskal melde tilbage til Miljøstyrelsen, hvis de i forbindelse med deres tilsyn med affaldsproducenter(herunder med indsamlere) konstaterer, at en indsamler groft overtræder reglerne, herunderindsamler affald, der ikke er kildesorteret, håndterer affaldet, så dets genanvendelighed forringesvæsentligt eller, undlader at føre det til virksomheder på affaldsregistret eller eksportere det efter degældende regler.Miljøstyrelsen vil fremover skulle føre tilsyn med, at indsamlerne overholder godkendelseskravetom gennemført uddannelse, og behandle eventuelle tilbagemeldinger fra kommuner omindsamlere, der overtræder reglerne med henblik på at vurdere, om godkendelsen kan opretholdes.Miljøstyrelsen skal endvidere løbende sikre, at anlæggene på affaldsregistret har gyldigmiljøgodkendelse.De forholdsvis få, nye tilsynsopgaver in mente, vurderes det ikke umiddelbart at være relevant meden samlet tilsynsvejledning. En vurdering af tilsynet med den nye organisering kan eventuelt indgå iden samlede evaluering af de nye regler, der skal gennemføres 3 år efter at deres ikrafttræden.Vejledning og rådgivning af virksomhederne i forhold til den overordnede planlægning af dekommunale ordninger for erhvervsaffald, herunder ved erhvervsaffaldskonsulenter, vil fortsat kunnegives af kommunerne og finansieres af gebyrer. Kommunen har stadig ansvaret for tilsyn med detgenanvendelige erhvervsaffald.
AffaldsregisteretDTL og GIønsker at indsamlere, der lader sig registrere automatisk registreres som transportør.Dansk Landbrug/Landbrugsrådetmener, det bør fremgår klart, at en virksomhed, der selvtransporterer sit affald til et genanvendelsesanlæg ikke betragtes som en transportør og dermedikke skal registreres i registret.GIfinder det miljømæssigt uforsvarligt, at der er forbud mod at transportører foretagerruteindsamling af genanvendeligt erhvervsaffald fra flere virksomheder.KLønsker en mekanisme beskrevet, der kan ”fange” nye transportører på markedet og sikre, at deopføres på transportørregistret. Endvidere efterspørges der klare krav for at komme påanlægsregisteret, herunder sammenhæng til K-listevirksomhederne og supplerende krav omgodkendelse til at modtage de specifikke fraktioner, der ønskes genanvendt samt en rimeliggenanvendelsesprocent.
12
Advokatrådeter kritiske overfor muligheden for at nægte eller tilbagekalde godkendelsen i tilfældeaf grov eller oftere gentagen forsømmelse og mener, godkendelsen udelukkende skal kunne skeved dom, de investeringstunge virksomheder i branchen taget i betragtning.Miljøstyrelsens bemærkningerStyrelsen er enig i, at det vil være hensigtsmæssigt med en automatisk registrering af indsamlere itransportørregisteret og vil gå videre med forslaget i forbindelse med den praktiske udformning afregistret. Det vil samtidig i et vist omfang imødekomme KL’s ønske om mere dækkende registreringaf transportører.Hvis der skal foretages ruteindsamling af genanvendeligt erhvervsaffald, hvorved affaldet fra flereaffaldsproducenter sammenblandes, forudsætter det godkendelse som indsamler. Når affaldet ersammenblandet, er der ikke længere mulighed for at føre ansvaret for affaldet (f.eks. dets indholdaf farlige stoffer, fejlsorteringer mv.) tilbage til den enkelte affaldsproducent. Derfor kræverruteindsamling overdragelse af ansvaret, som herefter påhviler indsamleren.Kravene til registrering på anlægsregistret er afstemt efter, at de pågældende anlæg allerede eromfattet af tæt regulering af deres miljøforhold i form af miljøgodkendelserne. Miljøgodkendelserneregulerer emissioner fra selve produktionsprocessen (affaldsbehandlingen) ”indenfor portene” påanlæggene og rummer derfor som oftest ikke vilkår for, hvilke affaldsfraktioner, der må modtagespå anlægget. Det vil derfor være op til det enkelte anlæg at vurdere, hvilke affaldsfraktioner, detkan modtage, når det samtidig skal sikre sig, at vilkårene i miljøgodkendelsen kan overholdes.Hvert genanvendelsesanlæg vil således selv skulle angive, hvilke fraktioner, det modtager tilbehandling i forbindelse med registrering i affaldsregisteret. Mht. ønsket om supplerende krav tilregistrering i form af genanvendelsesprocenter, vil dette betegne en kraftig ikke-aftalt stramning afkriterierne for at modtage affald til genanvendelse i forhold til den nuværende regulering. Det erstyrelsens opfattelse, at der ikke i dag stilles krav fra kommuner til anlæg om overholdelse afgenanvendelsesprocenter som vilkår for optagelse på de kommunale anvisningsbilag.De retssikkerhedsmæssige konsekvenser af reglerne om nægtelse eller tilbagekaldelse afindsamlergodkendelsen tilgodeses ved, at afgørelsen kan indbringes for domstolene medopsættende virkning. Jf. i øvrigt høringsnotatets afsnit om lovteknik.
Nyt ansvar – dokumentationThomas Jull Olsenfinder det glædeligt, at der stilles krav om dokumentation for aflevering aferhvervsaffald til et registreret genanvendelsesanlæg.DTLmener, at kravet om underskrevet fuldmagt som dokumentation for overdragelse af ansvaretfor affaldet fra affaldsproducenten til en godkendt indsamler i langt hovedparten af kørslerne vilkunne imødekommes ved, at der indskrives en fuldmagt i aftalekontrakten. For de resterendekørsler bør der åbnes for mindre krævende former for dokumentation, f.eks. i form af at fuldmagtenkan foreligge som en mail. Det bør fremgå af lovbemærkningerne, at det er affaldsproducentens(ikke indsamlerens) ansvar, at der foreligger fuldmagt før ansvaret overdrages. DTL anbefalerMiljøstyrelsen at udarbejde en fuldmagtsformular, som afsenderen af affaldet frivilligt kan benytte.Dansk Byggerianfører, at EU-reglerne kræver, at der ved indsamling og transport skal kunne føreskontrol med affaldets oprindelse, art, mængde og bestemmelsessted.DTL mener endvidere, at Indsamlerens dokumentation overfor affaldsproducenten om, at affaldeter videregivet til et anlæg eller indsamler på affaldsregistret eller eksporteret efter de gældende
13
regler ikke bør fastsættes på et niveau, hvor indsamleren overfor en given affaldsproducent skalkunne dokumentere, hvortil affaldet er overdraget.DTLmener, dette vil være umuligt, jf.,indsamlerens ret til at sammenblande affald og ret til at benytte forskellige registreredegenanvendelsesanlæg etc.Genvindingsindustrien (GI)mener, at kravet om skriftlig dokumentation for overdragelse af ansvaretfra affaldsproducent til indsamler er unødigt byrdefuldt for aktørerne. GI kan kun se kravethonoreret, hvis en faktura kan sidestilles med en skriftlig aftale.Miljøstyrelsens bemærkningerDet er styrelsens opfattelse, at tilsynet med affaldshåndteringen når ansvaret overdrages, kun ermuligt, hvis der foreligger en utvetydig, skriftlig aftale mellem affaldsproducenten og indsamleren afaffaldet. Styrelsen går derfor gerne videre med at undersøge mulighederne for at aftalen kanforeligge som mail, og med at udforme en aftalefomular, der kan benyttes af affaldsproducenten.
Uddannelseskrav til indsamlereDTLønsker at uddannelsen tilrettelægges så der tages højde for målgruppen. For chaufførerangives det som relevant at stille krav om en 1-dags kursus og for medarbejdere iadministration/ledelse på virksomheden bør kursuskravet erstattes af krav om aflæggelse af (on-line) prøve. Kravet om prøve bør gentages hvert 5. år, mens efteruddannelsen af chaufførerneallerede tilgodeses i regi af færdselsstyrelsens efteruddannelse, hvor DTL aktuelt arbejder for, atder skabes to kursusdage specifikt om affald.Dansk Erhverv (DE)ogGIønsker, at ledelsen i virksomheden selv kan udpege, hvem ivirksomheden, det er relevant at uddanne.DEtilslutter sig DTL’s forslag om differentieretuddannelse til hhv. chauffører og ledelse/administrativt personaleRenoSamanbefaler, at der stilles krav om uddannelse til (alle) de personer, der rent faktisk henter(indsamler/behandler) affaldet. Tilsvarende anbefalerKL,at uddannelsen af chaufførerne i regi afchaufføruddannelsenThomas Jull Olsenmener, at der bør stilles tilsvarende uddannelseskrav til genanvendelsesanlægsom til indsamlere.Sønderborg kommunemener, at transportører bør være omfattet af samme krav som indsamlere.DTLer af den opfattelse, at det er nødvendigt for at forebygge konkurrenceforvridning på markedet,at affaldsmæglere underlægges tilsvarende krav som indsamlere, idet de to aktørtyper varetagerde samme planlægningsmæssige opgaver. DTL opfordrer til at det overvejes, om der kunne væreen tilsvarende problematik i relationen til forhandlere af affald.Miljøstyrelsens bemærkningerStyrelsen vurderer, at det vil blive uforholdsmæssigt byrdefuldt for virksomhederne, hvis der stilleskrav om uddannelse af samtlige chauffører. Det vurderes, at en ledende/ ansvarshavende personkan instruere de relevante medarbejdere i virksomheden i affaldshåndtering, herunderindberetningen i affaldsdatasystemet.
14
Det er styrelsens opfattelse, at genanvendelsesanlæggenes kvalitet i affaldshåndteringen som hidtilgenerelt er tilstrækkelig sikret via de eksisterende regler, der stiller krav om overholdelse af devilkår, der fremgår af virksomhedernes miljøgodkendelse.I den politiske aftale, der ligger til grund for lovforslaget, er uddannelseskravet knyttet til mulighedenfor overdragelse af ansvaret for affaldet. Transportører vil fortsat ikke kunne overtage ansvaret foraffaldets korrekte håndtering, der således forbliver affaldsproducentens, indtil affaldet er afleveret tilen godkendt indsamler, et registreret genanvendelsesanlæg eller er eksporteret. Det er derfor ikkerelevant at stille krav om uddannelse af transportører ud over de krav, der allerede stilles i form afkravet om godskørselstilladelse til transportører, der kører for fremmed regning. Tilsvarendeovertager hverken mæglere eller forhandlere typisk ansvaret for affaldet, men formidler alene enkontakt mellem affaldsproducenten og et (evt. udenlandsk) behandlingsanlæg og bør derfor hellerikke være omfattet af uddannelseskravet.Miljøstyrelsen er positiv overfor forslaget om differentierede uddannelsesformer og vil være i dialogmed relevante aktører om udformningen af uddannelsen.
PiktogrammerDanmarks Naturfredningsforening (DN)ønsker et landsdækkende, obligatorisk system foraffaldspiktogrammer.Århus AffaldsVarmespørger, om der med udgangspunkt i bemyndigelsesbestemmelsen ommærkning vil komme krav om opstilling af særligt materiel til opsamling af genanvendeligterhvervsaffald, og hvordan finansieringen af det i givet fald skal finde sted?Vejle Kommunebeder om en snarlig udmelding på, hvilke piktogrammer der skal anvendes forgenanvendeligt erhvervsaffald og ønsker mulighed for at få et ”sæt” piktogrammer, der ikke blotdækker det genanvendelige erhvervsaffald, men alt affald,KLmener, at piktogrammer for genanvendeligt erhvervsaffald skal drøftes nærmere medkommunerne.Miljøstyrelsens bemærkningerMiljøstyrelsen vil i forbindelse med revisionen af affaldsbekendtgørelsen involvere de relevanteaktører i dialog om udformningen af piktogrammer. Der vil umiddelbart udelukkende bliveudarbejdet piktogrammer for det genanvendelige erhvervsaffald, da ensartet mærkning erforudsætningen for et landsdækkende marked.
Kommunernes eget erhvervsaffald til genanvendelseRenoSamønsker det præciseret i lovbemærkningerne, at kommunen selv kan vælge om den vilindsamle genanvendeligt affald fra sine virksomheder og institutioner samlet eller lade hverkommunal institution/virksomhed sikre, at det føres til behandling på et anlæg, der findes påaffaldsregisteret.KLønsker det præciseret i lovforslaget, at kommunens egne virksomheder og institutioner forsatskal have mulighed for at benytte ordninger for genanvendeligt husholdningsaffald.
15
Miljøstyrelsens bemærkningerStyrelsen er enig i, at genanvendeligt erhvervsaffald fra kommunale institutioner/virksomheder erkommunens eget affald, og at det kan håndteres ”in house”. Styrelsen deler vurderingen af, at deter op til kommunen at vælge, hvorvidt det genanvendelige erhvervsaffald fra egnevirksomheder/institutioner skal samles ind som for én virksomhed eller lade det være op til hverenkelt institution/virksomhed at sørge for, at det føres til en indsamler eller et anlæg påaffaldsregistret eller eksportere det efter de gældende regler. Dette vil fremgå af bemærkningerne.
Farligt affaldAffaldsVarme Århusønsker oplyst, hvordan genanvendeligt farligt erhvervsaffald defineres ogønsker også at få oplyst, hvordan specialbehandling defineres. Desuden vil de gerne havebekræftet, at der ikke vil være dokumentationskrav for virksomheder for farligt erhvervsaffaldafleveret på genbrugsstationerne.KL, affalddanmarkogAffaldsVarme Århusønsker en afklaring af, hvordan beredskabet for farligterhvervsaffald skal finansieres.Vejle Kommuneønsker oplyst, om virksomheder der kildesorterer genanvendeligt farligterhvervsaffald vil kunne finde anlæg, der kan genanvende en given farlig genanvendeligerhvervsaffaldsfraktion i affaldsregisteret.affalddanmark og Horsens Kommunebemærker, at farligt affald fra erhverv kun må leveres til engenbrugsplads i art og mængder, der svarer til husholdningsaffald.affalddanmarkbemærker, at adgangsbegrænsningen i form af små biler og trailere ikke ertilstrækkelig idet de kommunale genbrugsstationer kan have forskellig kapacitet til håndtering affarligt affald, og mængdegrænsen for farlig affald kan være forskellig fra station til station.Dansk Erhverv og DTLdeler synspunktet om, at begrænsningen i form af størrelsen på køretøjetikke er tilstrækkelig.DE og DTLforeslår, at der indføres mængdebegrænsninger svarende til deaffaldsmængder, som gebyret er beregnet på grundlag af og at kommunerne får mulighed for atafvise virksomheder, der afleverer mere affald, end de er berettiget til.RenoSamønsker hverken genanvendeligt farligt erhvervsaffald omfattet af reglerne om frit valgeller mulighed for overdragelse af ansvaret til en godkendt indsamler.RenoSamanbefaler, at deropstilles en positivliste over fraktioner af farligt genanvendeligt erhvervsaffald, der angiver, hvilkefraktioner, virksomhederne skal kildesortere. Endelig ønskerRenoSam,at det fremgår afbemærkningerne til lovforslaget, at genanvendelse af farligt erhvervsaffald, der opstår i ensammensat form, hvor der samtidig er ikke-farligt affald, kun kan regnes som genanvendelse, hvisdet er den farlige komponent, der faktisk genanvendes.KLbemærker, at de generelt er enige i, at erhverv skal kunne aflevere mindre mængder farligterhvervsaffald på genbrugspladserne. De vurderer, at det er uklart, hvordan modellen skal fungere ipraksis, både organisatorisk og mht. til finansieringen.KLvurderer, at der er behov for præciseringaf definitionen på genanvendeligt farligt affald i forbindelse med bekendtgørelsen.RenoSammener, at farligt affald skal styres tæt, da selv små mængder affald kan anrette storskade, hvis det håndteres forkert, og finder det ikke muligt at foretage tæt styring i en”fritvalgsordning”.
16
KL og RenoSamønsker, at der tages stilling til, om virksomheder, der afleverer farligt affald pågenbrugspladserne, skal modtage en for en form for dokumentation, som de kan vise tilmyndighederne ved tilsyn.KLefterlyser fælles retningsliner for kravene til dokumentation tilvirksomhederne.KLbemærker endvidere, at begrebet specialbehandling eller særlig behandling af farligeaffaldsfraktioner bør genindføres, da en del af det farlige affald undergår forskellige processerinden endelig behandling i form af hhv. genanvendelse, forbrænding eller deponering.KLønsker at få afklaret, hvor stor en del af det farlige erhvervsaffald, der skal være genanvendeligtfor at affaldet er genanvendeligt, og forslår at affaldsproducenterne gives samme muligheder foralle typer af farligt affald med frit valg af affaldstransportører og behandlere fra et nationalt register.KLønsker, at der tillægges kommunerne en klar tilsynsopgave med at reglerne overholdes.Herunder forudsættes det, at kommunerne kan videreføre indsamlingsordninger for speciellefraktioner af farligt affald med pligt for virksomhederne til at være tilsluttet, eksempelvis for kliniskrisikoaffald.KLmener, at der i bemærkningerne til lovforslaget bør indføjes, at kommunerne ikke længere kanpålægges et generelt kapacitetsansvar for indsamling og behandling af farligt affald fravirksomheder.KLspørger, om modtageanlæg kan modtage og besidde oplysninger om, hvilke farlige affaldstyper,den enkelte virksomhed producerer, hvem der transporterer affaldet, og hvor affaldet bringes hen,når modtagestationen på samme tid er transportør og mod betaling kan hente affald hosvirksomheder. Desuden spørgerKL,om modtageanlæg må lave indsamlingsordning for kliniskrisikoaffald og tømning af olie- og benzinudskillere og selv stå for udbud af disseindsamlingsordninger.KLforeslår, at der skabes mulighed for, at de kommunale ordninger, hvor der indsamles mindremængder af farligt affald fra virksomheder, kan fortsætte, så det sikres, at mængderne indsamlesog behandles miljømæssigt korrekt.KLbemærker endvidere, at det af lovforslaget bør fremgå,hvad mindre mængder farligt affald er.
Miljøstyrelsens bemærkningerHøringssvar om håndtering af farligt erhvervsaffald og farligt genanvendeligt erhvervsaffald,mængdegrænser for farligt erhvervsaffald og dokumentation for aflevering af farligt erhvervsaffaldpå genbrugspladserne bliver behandlet under høringsnotatets afsnit om ”Farligt affald pågenbrugspladserne”.Høringssvar om, hvorvidt virksomheder, der kildesorterer genanvendeligt farligt erhvervsaffald, vilkunne finde anlæg, der kan genanvende en given farlig genanvendelig erhvervsaffaldsfraktion iaffaldsregisteret bliver behandlet under afsnittet om ”Frit valg – og sikkerhed forbehandlingskapacitet?”Hvorvidt der skal udarbejdes positivlister og opstilling af en klarere definition af genanvendeligtfarligt erhvervsaffald behandles ovenfor i afsnit om ”kildesortering” og ”Klassificering”.Kommunernes klassificering af farligt erhvervsaffald som henholdsvis genanvendeligt,
17
forbrændings- og deponeringsegnet følger EU-reglerne, som det fremgår af de nævnte afsnit ihøringsnotatet.De kommunale modtagestationers muligheder er omfattet af bemærkningerne i afsnit om”Behandling af genanvendeligt erhvervsaffald på kommunale genanvendelsesanlæg”.Da kommunerne ikke længere har ansvaret for anvisning og kapacitet for genanvendeligt farligterhvervsaffald, skal kommunerne fremover ikke opretholde et beredskab for det genanvendeligefarlige erhvervsaffald.Kommunerne har stadig pligt til at have indsamlingsordninger eller anvisningsordninger for ikkegenanvendeligt farligt affald. Det fremgår af den politiske aftale, at der skal indføres frit valg for detgenanvendelige erhvervsaffald, herunder også det genanvendelige, farlige erhvervsaffald. Det erderfor ikke længere en kommunal opgave at tilrettelægge ordninger eller et kommunalt beredskabfor dette affald, herunder modtagestationer.Miljøstyrelsen vurderer, at sammensatte affaldsfraktioner, der består af farligt genanvendeligterhvervsaffald og ikke genanvendeligt erhvervsaffald ikke umiddelbart kan håndteres somgenanvendeligt erhvervsaffald. Det fremgår af afsnittet om kildesortering, at affaldet skal sendes tilsortering/ forbehandling inden der bliver frit valg for den genanvendelige del.Den type affaldsbehandling, der tidligere blev defineret som specialbehandling eller særligbehandling, er reelt en ”forbehandling”. Begrebet forbehandling fremgår af affaldsrammedirektivet,og er omsat i de danske affaldsregler. Med gennemskrivning af miljøbeskyttelseslovens afsnit omaffald, og den kommende revidering af affaldsbekendtgørelsen, er et af formålene at sikre enensartet terminologi på affaldsområdet. Ved at anvende begrebet ”forbehandling”, sikres deroverensstemmelse med den fællesskabsretlige regulering.Tilsynet med virksomheders farlige erhvervsaffald vil være uændret i forhold til i dag, og derhenvises i øvrigt til afsnittet om ”Kommunernes tilsyn med fritvalgsordningen”.
Bygge- og anlægsaffaldAffaldsVarme Århus(AVÅ)spørger til, om affald omfattet af cirkulæret om bygge- og anlægsaffaldogså bliver fjernet fra den kommunale anvisning og underlagt frit valgs reguleringen for så vidtangår de genanvendelige fraktioner?AVÅfinder det vigtigt, at anmeldepligten for bygge- oganlægsaktiviteter opretholdes.Miljøstyrelsens bemærkningerDet genanvendelige erhvervsaffald, der er omfattet af cirkulæret om bygge- og anlægsaffald bliverfremover omfattet af fritvalgsordningen og dermed ikke af bestemmelserne i cirkulæret. Kravene tilhåndteringen af det genanvendelige bygge- og anlægsaffald fra virksomheder vil fremover blivefastlagt i bekendtgørelsesform. Cirkulæret vil dog fortsat gælde for alt øvrigt bygge- oganlægsaffald, og anmeldepligten vil i den forbindelse blive opretholdt.
Virksomheders adgang til genbrugspladserDer er varierende grad af opbakning til, og blandt visse aktører modstand mod, at givevirksomhederne adgang til de kommunale genbrugspladser. Særligt nævner mange organisationer,at det er positivt, at der kommer ens regler på området.
18
Adgang til de kommunale genbrugspladserDTLogDansk Erhvervønsker, at regler for adgang til og brug af genbrugspladser skal værelandsdækkende for at forhindre konkurrenceforvridning mellem virksomheder i de forskelligekommuner.RenoSamanfører, at virksomhederne er glade for tilbuddet, og at det generelt fører til en øgetgenanvendelse.KLønsker, at kommunerne skal have mulighed for at oprette særlige genbrugspladser forvirksomheder, evt. i fælleskommunale samarbejder.KLønsker desuden, at kommunerne lokalt skalkunne fastsætte, hvilke genbrugspladser, virksomhederne har ret til at komme på hvornår, samt atgøre det muligt at gøre de enkelte pladser erhvervsvenlige i forhold til indretning mv.IAabenraa Kommunefindes tre privatejede genbrugspladser for virksomheder.AabenraaKommuneønsker ikke, at virksomhederne skal have adgang til de kommunale genbrugspladser,da det vil skabe ulige konkurrence i forhold til de private genbrugspladser. Hvis dette kravfastholdes, ønsker Aabenraa kommune selv at fastsætte gebyret for virksomhedernes adgang tilgenbrugspladserne.Aabenraa Kommuneforeslår, at der etableres en betalingsordning svarende tilet klippekort, såfremt der findes velfungerende privatdrevne ordninger for erhvervsaffald ikommunen.Mammen Erhvervsgenbrug,der driver erhvervsgenbrugsstationer for Aabenraa kommune mener,at den ordning, som findes i Aabenraa er velfungerende med genbrugsplads for virksomheder samtindsamling af genbrugsmateriale i området.Miljøstyrelsens bemærkningerVirksomhederne skal ifølge den politiske aftale have fri adgang til alle kommunensgenbrugspladser. Kommunerne kan således ikke forbyde virksomhederne adgang til kommunensgenbrugspladser. Private vil fortsat kunne drive genbrugspladser for kommunen.Miljøstyrelsen vurderer, at der gennem initiativerne i lovforslaget desuden tilvejebringes en mereensartet regulering, som det er intentionen med den politiske aftale. Det skal understreges, at f.eks.adgangsforhold, serviceniveau, åbningstider, indretning, samt hvilke affaldsfraktioner, den enkeltekommune ønsker opstillet containere til mv., er et kommunal anliggende. Det er ligeledes op tilkommunen at gøre enkelte genbrugspladser særligt erhvervsvenlige. Der er således heller ikkenoget til hinder for at kommunen tilbyder særlige genbrugspladser for erhvervsaffald, så længe deøvrige kommunale genbrugspladser også modtager erhvervsaffald.
Begrænsning af de affaldsmængder, virksomhederne må aflevereRenoSam, KL, affald danmark, DI, Dansk ByggeriogHåndværksrådetønsker, at virksomhederneskal have adgang til genbrugspladserne med affald i begrænsede mængder, svarende tilmængderne fra en husstand. Det gælder for såvel farligt som ikke-farligt affald.KLmener, at det kan give kapacitetsproblemer på genbrugspladserne, når de skal åbnes forvirksomheder, både i forhold til affaldsmængder og i forhold til adgangsforhold på den enkelteplads.DImener, at bemærkningerne til lovforslaget bør suppleres med et krav om, at virksomhederne kunskal kunne aflevere små affaldsmængder på genbrugspladserne.DIfinder det miljømæssigt
19
uhensigtsmæssigt, hvis det bliver almindeligt for virksomhederne at afhænde deres affald pågenbrugspladserne.DTL, Dansk ErhvervsamtGenvindingsindustrienønsker, at de affaldsmængder, somvirksomhederne har mulighed for at aflevere på genbrugspladserne, begrænses. Organisationernemener ikke, at begrænsningen på størrelsen af køretøjet er tilstrækkelig. Det ønskes, atkommunerne har mulighed for at sanktionere utilsigtet brug af genbrugspladsen. Det foreslås, atder indføres mængdebegrænsninger, svarende til de affaldsmængder, som gebyret er beregnet pågrundlag af. Samt at give kommunerne mulighed for at afvise virksomheder, der afleverer mereaffald, end de er berettigede til.DTL og Genvindingsindustrienfrygter, at høje gebyrer vil betyde, at virksomhederne anvendergenbrugspladserne endnu mere, og at der dermed tiltrækkes endnu større affaldsmængder. Dettefrygtes at være en stor konkurrence på ulige vilkår til de private genanvendelsesvirksomheder.Dansk Byggerimener, at en afgørende forudsætning for, at virksomhederne må komme pågenbrugspladserne er, at affaldet er sammenligneligt med en husstands affaldsproduktion, og atmængden ikke må overstige en husstands.Affald danmarkønsker, at de affaldsmængder som virksomhederne må aflevere, begrænses tilsmå biler med trailere.RGS90 og DSV miljømener, at totalvægten af biler inkl. trailer der har adgang til genbrugspladsen,ikke bør overstige 3.500 kg. Det skal begrænse de affaldsmængder, som virksomhederne kommermed.Miljøstyrelsens bemærkningerDet fremgår af den politiske aftale om adgang til genbrugspladser, at virksomhederne skal have friadgang til genbrugspladserne, dog med en begrænsning på køretøjernes størrelse. Dennebegrænsning er både af hensyn til konkurrencen og af praktiske hensyn i forhold til de eksisterendegenbrugspladsers indretning.Det vurderes, at virksomhedernes adgang til genbrugspladsen kun vil medføre mindre ændringer iaffaldsmængderne. Dette skyldes, at hovedparten af virksomheder allerede nu kommer pågenbrugspladserne i størstedelen af landet.Begrænsningen på køretøjets størrelse medfører, at det ikke virksomhedsøkonomisk kan svare sigat anvende mandskabsressourcer på at anvende genbrugspladsen, når affaldsmængderneoverstiger den mængde, som køretøjet kan transportere. På den baggrund forventes der ikke atopstå negative konkurrenceeffekter af betydning.Brugerundersøgelser for kommuner, der i dag har adgangsbegrænsning i form af mængdegrænserfor virksomhedernes benyttelse af genbrugspladser viser, at de i praksis ikke kan håndhæves og atvirksomhederne uanset begrænsningerne reelt afleverer markant større mænger endhusholdningerne.Med hensyn til farligt affald er høringssvarene kommenteret særskilt i afsnittet om farligt affald pågenbrugspladsen.
20
Farligt affald på genbrugspladserne – begrænsning af mængder?DI, Dansk Byggeri, Affald danmark, RGS90 og DSV miljøønsker, at den art og mængde farligtaffald, som virksomhederne kan aflevere på genbrugspladserne, skal svare til de mængder, somhusholdningerne kan komme med.DTLogDansk Erhvervmener ligeledes, at kommunerne skal kunne gribe ind, hvis især mængdenaf farligt affald, som afleveres på genbrugsstationen, stiger.RenoSamogKLanfører, at der er behov for at klart at angive de mere præcise betingelser for, atvirksomhederne kan aflevere farligt affald på genbrugsstationerne. Der forudses en øget mængdefarligt affald, idet det anføres, at der i dag typisk er adgangskrav, herunder krav om, hvor megetaffald der må afleveres årligt. Organisationerne ønsker desuden at virksomheder, der aflevererfarligt affald på genbrugsstationen, får mulighed for at få dokumentation for, at affaldet er afleveretpå genbrugsstationen.KLønsker desuden, at virksomhederne har mulighed for at få dokumentation for især det farligeaffald, som afleveres på genbrugsstationen. Dette begrundes med, at virksomhederne i forbindelsemed miljøtilsyn skal kunne dokumentere, at der er afleveret affald inkl. farligt affald til korrektbortskaffelse.KLønsker ligeledes en klar grænse for de mængder farligt affald, somvirksomhederne kan aflevere på genbrugspladserne.Miljøstyrelsens bemærkningerHovedparten af høringssvarene indeholder et ønske om at begrænse den mængde farligt affald,som virksomhederne kan aflevere på genbrugspladserne. Der er flere forhold, som taler for dennemængdegrænse. Dels er genbrugspladserne typisk indrettet til farligt affald fra husholdninger – dvs.i mindre mængder, og dels findes der på de fleste genbrugspladser i dag grænser for, hvor megetfarligt affald, virksomhederne kan aflevere.Det foreslås, at det indarbejdes i lovforslaget, at det farlige affald, som virksomhederne kanaflevere på genbrugspladserne, begrænses til 200 kg. årligt pr.virksomhed. En mængdegrænsegiver ligeledes kommunerne mere konkrete holdepunkter i forbindelse med evt.kontrolforanstaltninger.Det foreslås desuden, at virksomhederne får krav på en kvittering for det farlige affald, som erafleveret. Omkostningerne forbundet hermed indregnes i de omkostninger, som er forbundet medhåndtering af virksomhedernes affald og indgår således i beregningen af deres gebyr. I forbindelsemed implementeringen af det nye affaldsdirektiv skal der tages stilling til, hvordan kravet omsporing af farligt affald fra produktion til slutbehandling kan imødekommes.
Sortering af affald på genbrugspladserneRenoSammener, at genbrugspladserne er et væsentligt led i at opnå en bedre udsortering af affaldog dermed sikre en højere genanvendelse.Thomas Jull Olsenpåpeger modsat, at der ikke er nogen miljømæssig gevinst ved at åbnegenbrugspladser for erhverv.Miljøstyrelsens bemærkningerMiljøstyrelsen mener som udgangspunkt, at virksomheders adgang til genbrugspladserne vil giveen bedre affaldssortering. Det skyldes, at virksomheder, som kun har små mængder af en bestemt
21
slags affald kan udsortere dette og aflevere det på genbrugspladsen til genanvendelse frem for atsmide det i den almindelige container til forbrænding.
Registrering og indberetning af dataDI, KLog flere mener, at det affald, som tilføres genbrugsstationerne bør registreres for atmængden af erhvervsaffald på genbrugsstationerne kan overvåges.DTLogDanske Erhvervbemærker, at genbrugspladserne ikke som andre aktører skal indberetteaffaldsdata.KLmener, at der i fremtiden vil være usikkerhed forbundet med at foretage korrekt registrering afhvilke affaldsmængder, der kommer fra hhv. husholdninger og virksomhederMiljøstyrelsens bemærkningerMængden af affald på genbrugspladser registreres i affaldsdatasystemet. Dette suppleres medbrugerundersøgelser, hvor mængden af erhvervsaffald beregnes på baggrund af stikprøver. Detteer efter Miljøstyrelsens vurdering tilstrækkeligt til at vurdere de mængder erhvervsaffald, som årligttilføres genbrugspladserne. Der henvises i øvrigt til afsnittet om affaldsdatamodellen.
Kontrol af virksomheders adgang til genbrugspladserneRGS90 og DSV miljøønsker, at kommunerne skal pålægges kontrol med de virksomheder, derkommer på pladserne.DTLogDansk ErhvervsamtGenvindingsindustrien,mener ligeledes, at kommunerne skal havemulighed for at føre en effektiv kontrol og at de skal have ret til at afvise de virksomheder, somkommer med mere affald, end det er hensigten, de kommer med.Miljøstyrelsens bemærkningerDer er, bortset fra adgangsbegrænsningen for store køretøjer, ikke lagt op til begrænsninger i deaffaldsmængder, som virksomhederne har mulighed for at komme med, bortset fra farligt affald, jf.afsnittet om dette. Kontrol og evt. afvisning af virksomheder på baggrund af afleveredeaffaldsmængder er derfor ikke aktuel. Hvis mængdegrænserne for farligt affald overskrides, kankommunen afvise virksomheden og henvise til anden relevant affaldshåndtering.
Adgang på tværs af kommunegrænserne og for udenlandske håndværkereHåndværksrådetogDanske Anlægsgartnereønsker adgang til genbrugspladserne på tværs afkommunegrænserne, så anlægsgartnere og håndværkere kan aflevere affald i kundensbopælskommune. Dette vil styrke princippet om, at forureneren betaler.Dansk Erhverv, DTLsamtGenvindingsindustrienfremfører, at når kommunerne skal kunne opgøremængderne for udenlandske håndværkere må der også kunne opgøres mængder for indenlandskehåndværkere.KLmener desuden ikke, det er beskrevet hvorledes kommuner skal forholdes sig til virksomhedersom enten er fra andre kommuner eller fra udlandet.KLfinder det ikke afklaret, hvordankommunen skal opkræve gebyr fra de udenlandske håndværkere.KLønsker at vide, omkommunerne skal føre kontrol med, hvor virksomhederne stammer fra.Miljøstyrelsens bemærkninger
22
Det fremgår af afsnittet om genbrugspladser i den politiske aftale, ”at forligsparterne er enige om, atvirksomheder i hele landet skal have adgang tilderes
kommunale genbrugspladser og skal betalefor det.” Lovforslaget tager dermed udgangspunkt i, at retten til adgang til genbrugspladser erbegrænset til hjemkommunen. Hensigten er, at f.eks. håndværkere der arbejder udenfor deresegen hjemkommune indgår aftaler med private virksomheder, der håndterer affald. Det vil sige, athåndværkerne ikke er tvunget til at tage affaldet med tilbage til deres egen hjemkommune, menkan aflevere det til en privat affaldsbehandler. Desuden har den enkelte kommune somudgangspunkt kun kompetence til at udbyde serviceydelser til kommunens borgere ogvirksomheder. Kommunen kan dog indgå aftaler om at løse opgaven i fællesskab med andrekommuner og derved give virksomhederne adgang til genbrugspladser i et større geografiskområde.For at understøtte ensartede konkurrencevilkår for danske og udenlandske virksomheder, særligthåndværkere, skal det tilstræbes, at udenlandske virksomheders får samme pligter og rettighedersom danske virksomheder i forhold til brug af genbrugspladserne.Udenlandske virksomheder, der foruden den obligatoriske momsregistrering også har adresse iDanmark, foreslås omfattet af samme adgangs- og betalingsvilkår som danske virksomheder. Dettesvarer til den nuværende praksis for de øvrige kommunale affaldsordninger.Udenlandske virksomheder uden fast adresse i Danmark er som udgangspunkt ikke omfattet afkommunale affaldsordninger, herunder adgang til genbrugspladser. Det foreslås derfor, atudenlandske virksomheder uden fast adresse får mulighed for at indgå en konkret aftale omadgang til de kommunale genbrugspladser med den pågældende kommune. Betaling for ydelsenskal fastsættes i overensstemmelse med de gebyrprincipper, som besluttes for danskevirksomheder og udenlandske virksomheder med fast adresse.
Hvem er affaldsproducenten?Håndværksrådetønsker at få præciseret begreberne affaldsproducent, affaldsindehaver ogaffaldstransportør med henblik på at afklare ejerskabet af affaldet og dermed klargøre deforpligtelser, som er forbundet hermed.Dansk Byggerivurderer, at det er bygherren, der ejer affaldet og dermed har ansvaret for at skillesig af med dette. Dermed kan omkostningen ikke pålægges entreprenøren, idetDansk Byggerivurderer, at der er tale om bygherrens affald.Dansk Byggerimener, at det er bygherren derbegunstiges og vurderer derfor, at der er tale om statsstøtte i henhold til EU reglerne herom – sedesuden afsnittet om sammenhængen mellem gebyrprincipper og EU-reglerne, hvorDanskByggerishøringssvar på dette punkt fremgår.Danske anlægsgartneremener tilsvarende ikke, at det er anlægsgartneren, der er affaldsproducenti forbindelse med det arbejde, som udføres for en kunde på dennes ejendom, idet det ikke eranlægsgartneren, der ejer affaldet.Danske anlægsgartneremener, at det fremgår afaffaldsdirektivet og affaldsbekendtgørelsen, at det er ejeren af affaldet, der er forpligtet til at skillesig af med affaldet.Danske anlægsgartneremener derfor ikke, at der er sammenhæng mellemgebyrets størrelse og mængden af affald, der produceres i anlægsgartneres virksomheder.Horsens kommuneønsker, at bygge og anlægsaffald defineres mere tydeligt, idet en stor del af detaffald, der tilføres kommunens genbrugsplads, er dette affald.Horsens kommuneønsker afopkrævningsmæssige hensyn at opkræve gebyret for genbrugspladsen hos ejeren af ejendommen.
23
Dertil kommer, at produktionsaffald ikke modtages på genbrugspladsen og der kræves ikke gebyrherfor.Miljøstyrelsens bemærkningerMiljøstyrelsen vurderer, at affaldshåndtering er et mellemliggende mellem den enkelte håndværkerog hans kunde. Hvis håndværkeren opkræves et særligt gebyr for affaldshåndteringen, må detteindgå i håndværkerens pris og betales af kunden. I EU’s affaldsdirektiv defineres enaffaldsproducent som: ”Enhver, hvis aktivitet frembringer affald (den oprindelige affaldsproducent)eller enhver, der foretager en forbehandling, blanding eller andet, som medfører en ændring afdette affalds karakter eller sammensætning”. Ifølge Miljøstyrelsens fortolkning er virksomhederaffaldsproducenter i forhold til affald, afledt af virksomhedens produktion eller service, uanset, omdette foregår på egen, eller kundens adresse.Den overordnede miljømæssige argumentation for fortolkningen er, at det helt generelt er enmiljømæssig fordel, at den, hvis aktivitet frembringer affaldet, også har ansvaret foraffaldshåndteringen. Det vurderes således, at eksempelvis håndværkere som følge af den dagligehåndtering af byggeaffald (f.eks. loftsplader med asbest), er bedre end en husholdning til at sortereaffaldet korrekt og vurdere, hvilken behandling, det skal have.Endelig skal det bemærkes, at erfaringerne på de eksisterende genbrugspladser viser, at det ikkeer muligt i praksis at vurdere, hvor affaldet kommer fra. Der er et naturligt incitament til at den derafleverer affaldet, vil betegne affaldet som husholdningsaffald og det er vanskeligt for kommunerneat kontrollere dette.
Generelt om gebyrer for at virksomheder får adgang til genbrugspladsenDansk Erhverv, DTL og affald danmarkanerkender, at der er behov for ens gebyrprincipper for atvirksomhederne får adgang til genbrugspladserne.KLmener, at det bør være tydeligt i lovforslaget og bemærkningerne at gebyrprincipperne ikke vilbetyde, at gebyrerne bliver ens, idet der er forskellige omkostninger i de enkelte kommuner.Miljøstyrelsens bemærkningerMed det nationale princip for gebyrberegning stilles alle virksomheder mere lige end tilfældet er idag og de forskelle, som findes i gebyrerne forventes at afspejle forskelle i omkostninger ogserviceniveau.Der er ikke tale om ens gebyrer for adgang til genbrugspladserne. Selve gebyrstørrelsen afhængernaturligvis af de omkostninger og den service, herunder bl.a. antal containere, åbningstid,indretning som den enkelte kommune tilbyder – og dermed afspejler gebyrerne disse forskelle.
Konkrete gebyrprincipper for virksomheders adgang til genbrugspladserGenvindingsindustriener betænkelig ved at give virksomhederne adgang til en mere fleksibel brugaf genbrugspladserne, idet de forudser, at virksomhederne kommer til at finansiere driften af denkommunale genbrugsstation, uanset om de anvender den eller ej.KLogRenoSamer ikke begejstrede for de valgte gebyrprincipper.Dansk Byggerifremfører, at bygge og anlægsaffald udgør 40 % af alt erhvervsaffald i Danmark ogstiller sig derfor tvivlende ved at fordelingsnøglen er fastsat, så bygge- og anlægssektoren kommertil at dække 98 % af de omkostninger, der kan relateres til virksomhedernes brug af de kommunale
24
genbrugspladser.Dansk Byggerimener dermed, at byggebranchen med forslaget betaler forsamtlige virksomheders benyttelse af de kommunale genbrugspladser.Genvindingsindustrienmener, at det kun er virksomheder, som benytter genbrugspladsen, der skalbetale for det.DTLfremfører endvidere, at gebyrprincipperne må betyde, at øvrige virksomheder kun må kommemed halvdelen af den affaldsmængde, som husholdningerne kan komme med.Håndværksrådeter tilfreds med, at lovforslaget forsøger at etablere større gennemsigtighed ogensartethed i forhold til gebyrfinansieringen af de kommunale genbrugspladser.Håndværksrådetmener dog, at principperne giver anledning til decideret konkurrenceforvridning mellemvirksomhederne i de forskellige kommuner, når gebyrsatsen for at benytte genbrugspladsen i deforskellige kommuner ikke er ens.Håndværksrådetfinder det uforståeligt, at det er antal ansatte og ikke mængden af affald, somgebyrerne beregnes efter.Danske AnlægsgartnereogHåndværksrådetmener, at der allerede erbetalt for det affald, som stammer fra private husholdninger og at håndværkerne dermed ikke skalbetale for behandling af affaldet igen.Danske Anlægsgartneremener desuden, atgebyrprincipperne er i strid med forureneren betaler princippet, men er enig i det overordnedeprincip om, at virksomhederne skal pålægges et gebyr via en fordelingsnøgle i forhold til denmængde genanvendeligt affald, som de reelt producerer.Thomas Jull Olsenmener, at betaling bør ske efter forbrug og efter faktisk benyttelse afmuligheden.AffaldVarme Århusønsker en tydeliggørelse af de principper, der ligger til grund for denfordelingsnøgle, der er anført i lovforslaget.Gribskov Kommunemener, at det er uklart, hvad erhverv kommer til at betale uagtet den faktiskebenyttelse. Der anføres desuden, at det er uheldigt, at der etableres generelle nationalebestemmelser for gebyrfastsættelsen.Miljøstyrelsens bemærkningerOmkostningerne ved den samlede aktivitet på genbrugspladserne skal opdeles på deomkostninger, som henfører sig til henholdsvis husholdninger og virksomheder. Dette svarer til deeksisterende regler for kommunernes gebyrberegning og følger bl.a. af forureneren betalerprincippet. Omkostningerne til husholdningerne fordeles efter de principper, som den enkeltekommune har valgt og under hensyntagen til bebyggelse, antal sommerhuse og andre lokaleønsker og specifikke forhold.Dernæst skal der tages stilling til, hvorledes omkostningerne til håndtering af erhvervsaffaldet skalfordeles indbyrdes mellem de grupper af virksomheder, som er beliggende i kommunen, og som fårstillet genbrugspladsen til rådighed. Den fordelingsnøgle, der er nævnt i lovforslaget, vedrørersåledes alene fordelingen af omkostningerne til erhvervsaffald indbyrdes mellem de forskelligegrupper af virksomheder.Fordelingsnøglen har IKKE noget at gøre med omkostningerne eller gebyrerne forhusholdningsaffald på genbrugspladserne i den enkelte kommune. Denne skarpe adskillelse er
25
nødvendig for at sikre, at husholdninger og virksomheder betaler for hver deres andel afomkostningerne og for at sikre finansiering af alle omkostningerne på genbrugspladsen.Når kommunerne skal beregne virksomhedsgebyrerne for genbrugspladserne skal de bådeanvende fordelingsnøglen og antallet af virksomheder i de forskellige grupper i deres kommune.Det er således ikke korrekt, når håndværkerne angives til at skulle dække 98 % af omkostningerne,idet denne beregning ikke tager højde for, hvor mange virksomheder, der findes i de enkeltegrupper i den enkelte kommune. Selv om ”Øvrige virksomheder” tildeles et nøgletal på ½, dækkerde således i alt en større andel af omkostningerne, end det umiddelbart forekommer. Det skyldes,at der findes mange af disse virksomheder, og at de på trods af det forholdsmæssigt lave gebyr forhver enkelt, således tilsammen dækker en større andel af de samlede erhvervsomkostninger.Miljøstyrelsen skal endelig bemærke, at det ikke er muligt, at der betales for affaldet ”to gange” iden foreslåede model. Dels skal genbrugspladsen hvile-i-sig-selv og dels skal omkostningeropdeles på husholdninger og virksomheder. Idet gebyret udregnes efter de faktiske omkostninger,genbrugspladserne har haft, vil omkostningerne ikke blive indregnet flere gange, da de enten vilblive henført til husholdninger eller til virksomheder.Miljøstyrelsen vil udarbejde retningslinjer for beregning af virksomhedernes gebyrer, herunderanvendelsen af fordelingsnøglen i sammenhæng med antallet af virksomheder i de enkelte grupperi den enkelte kommune.
Brugerundersøgelser, fordelingsnøgle og initial fordelingKLpåpeger, at det er vanskeligt at skelne mellem erhvervsaffald og husholdningsaffald pågenbrugspladserne, både med hensyn til typer og mængder af affald.KLanfører desuden, at dekommunale erfaringer tilsiger, at der kunne være andre virksomhedsgrupper end de valgte sombelaster genbrugspladserne relativt mere, f.eks. grønthandlere.KLønsker, at der udarbejdes en vejledning i samarbejde med de kommunale parter om, hvadbrugerundersøgelserne skal indeholde.RenoSamer bekymret over, at man i miljøbeskyttelsesloven fastlægger krav ombrugerundersøgelser, og ønsker i stedet frit valg for kommunerne mellem entenbrugerundersøgelser eller den initiale fordeling mellem husholdninger og virksomheder. Alternativtønskes det, at brugerundersøgelserne kun skal anvendes til at fastlægge fordelingen mellemvirksomheder og husholdninger.RenoSamanfører desuden, at kommunerne ikke har direkte adgang til CVR og foreslår, atfordeling af virksomhederne i de forskellige grupper sker fra centralt hold.DAKOFAhenviser til et oplæg om brugerundersøgelser, hvor det blev påpeget, at den foreslåedefordelingsnøgle mellem forskellige erhvervsgrupper så ud til at falde indenfor de tal, der er opnåetgennem brugerundersøgelser på en række genbrugspladser. Samtidig bemærkes det, atinitialfordelingen på 15-85 % underestimerer erhvervsmængderne betragteligt.Håndværksrådetanfører, at den initiale fordelingsnøgle af omkostningerne på 85 % tilhusholdninger og 15 % til virksomhederne ikke i praksis vil blive overholdt.
26
Horsens kommunebemærker, at den foreslåede initiale fordeling for opkrævning af virksomhederpå 15 % giver unødvendig høj administration.Horsens kommuneanfører desuden, at enopkrævning på baggrund af CVR giver risiko for at data om virksomheder, som f.eks. adresse ogbranche, ikke er korrekte og opdaterede.Affald danmarknoterer sig, at virksomhederne belaster genbrugsstationerne meget forskelligt. Detbemærkes, at de store håndværksvirksomheder i Århus belaster genbrugsstationen med op til 25-30 gange en husholdning.DTLnoterer sig, at kommunerne angiver, at håndværkere og gartnere kommer med mere affaldend der er angivet i fordelingsnøglen.DTLopfordrer til, at fordelingsnøglen gennemgås.AffaldVarme Århusanfører, at deres erfaringer med brugerundersøgelser er, at hvert 4. år, som derlægges op til i lovforslaget, er for langt et tidsrum. I Århus har man gennemført disse undersøgelserårligt, idet det er erfaringen, at der hvert år sker store ændringer i bl.a. de afleveredeaffaldsmængder.AffaldVarme Århusanbefaler, at der gennemføres hyppigere undersøgelser medhenblik på en mere retvisende gebyrstørrelse.Miljøstyrelsens bemærkningerDet er en forudsætning for de gebyrprincipper, som er en del af den politiske aftale, at kommunenfastlægger fordelingen af omkostninger til håndtering af hhv. husholdnings- og erhvervsaffald påbaggrund af brugerundersøgelser, første gang efter ét år.Den politiske aftale indebærer, at betalingen for adgang til de kommunale genbrugspladser erbaseret på differentiering af gebyrerne på baggrund af forventet anvendelse dokumenteret vedregelmæssige brugerundersøgelser. Modellen indebærer, at husholdningernes gebyrer modsvareromkostningerne ved genbrugspladsernes håndtering af husholdningsaffald, og tilsvarende, atvirksomhedernes gebyrer modsvarer omkostningerne ved erhvervsaffald. Virksomhedernes gebyrdifferentieres yderligere efter branche og antal ansatte. I praksis vil de konkrete gebyrstørrelserfortsat variere fra kommune til kommune, afhængig af de faktiske omkostninger tilgenbrugspladserne, men principperne for gebyrbetalingen vil være identiske for hele landet.Fordelingsnøglen, der anvendes til at differentiere gebyret indbyrdes mellem virksomhedsgrupper,er fast og indgår derfor ikke i brugerundersøgelserne. Den initiale fordelingsnøgle tænkes anvendtaf kommuner, der ikke i forvejen har undersøgt fordelingen mellem virksomheder og husholdningerpå de kommunale genbrugspladser. En anvendelse af denne fordelingsnøgle på genbrugspladser,hvor kommunen har gennemført brugerundersøgelser, der viser en anden fordeling, vil stride modde grundlæggende principper i Miljøbeskyttelsesloven om forureneren-betaler og mod forbuddetmod krydssubsidiering.Det fremgår af bl.a. kommunernes høringssvar, at der anvendes mange forskellige registre til atudregne gebyrerne fra. Der er erfaringer med CVR, såvel som andre datakilder, ved gruppering afantallet af virksomheder og deres gebyrer. For at skabe et ens grundlag for gebyrberegningerne, erder i den politiske aftale taget beslutning om at anvende data fra CVR. Der er adgang til CVR viainternettet, hvor der ligeledes kan trækkes data ud, f.eks. for virksomheder, fordelt påbranchekoder, antal ansatte og kommuner. Der er ikke nogen planer om at udvælgevirksomhederne fra centralt hold.Miljøstyrelsen vil udarbejde retningslinjer for gennemførelse af brugerundersøgelser.
27
De foreslåede gebyrprincipper og sammenhæng med EU-reglerneDansk Byggerimener, at de foreslåede gebyrregler er i strid med EU-reglerne om statsstøtte,reglerne om diskriminerende eksporthindringer, og flere artikler i det nye affaldsdirektiv, herunderforureneren betaler princippet og reglerne om biprodukter.Dansk Byggerivurderer, at der er tale om statsstøtte, idet EF-domstolen har fastslået, atstatsstøttebegrebet også omfatter offentlig regulering, der letter de byrder, som normalt belaster envirksomheds budget uden at være et egentligt tilskud. Dansk Byggeri vurderer, at når allevirksomheder pålægges betaling for retten til at benytte en ordning, fritager den brugerne afordningen for den økonomiske byrde, som de i fuldt omfang ville have haft, hvis de skulle haveafsat deres genanvendelige affald til en privat genanvendelsesvirksomhed.Dansk Byggerimenersamtidig, at for alle andre virksomheder end bygge- og anlægsvirksomheder betales der kun etsymbolsk beløb. Der er således efter Dansk Byggeris opfattelse tale om statsstøtte, nårvirksomheder, der bruger genbrugspladserne, får støtte af virksomheder, der enten ikke brugergenbrugspladserne eller kun i ringe grad benytter dem.Dansk Byggerimener i øvrigt, at gebyrberegningen er i strid med affaldsdirektivets bestemmelseom, at forureneren betaler, ved at fritage bygherrerne for den økonomiske byrde og pålæggeentreprenørerne omkostningerne til bygherrernes affaldsbortskaffelse. Dette er ifølge DanskByggeri i sig selv nok til at forvride konkurrencen. Dansk Byggeri påpeger desuden, at det er enhandelshindring, at danske virksomheder skal betale gebyr for adgang til genbrugspladsen, ogsåhvis virksomheden måtte vælge at eksportere affaldet, mens udenlandske virksomheder kun skalbetale ved den faktiske brug. Der risikeres hermed, at danske virksomheder skal betale gebyr togange for samme ydelse, hvilket ifølge Dansk Byggeri igen vil tjene til en favorisering af dekommunale genbrugspladser.Derudover anfører Dansk Byggeri, at det ikke registreres på genbrugsstationerne, hvem og hvoraffaldet stammer fra. Det er ifølge Dansk Byggeri i strid med det nye affaldsdirektivs.kontrolbestemmelser.Endelig henviser Dansk Byggeri til et notat, som er udarbejdet af professor dr. Jur. Peter Pagh. Idet vedhæftede notat redegør Peter Pagh for, hvorfor han ikke mener, at det er foreneligt med degældende EU-regler, at virksomheder skal betale for muligheden for at benytte en kommunalgenbrugsplads, når virksomheden ikke benytter den kommunale genbrugsplads, men betaler enprivat virksomhed for at håndtere det genanvendelige affald. Således mener Peter Pagh, at selvomflere domme fra Landsretten fastslår, at der kan opkræves gebyr for, at kommunalbestyrelsen stillerordninger til rådighed og ikke kun for den faktiske brug af ordningerne, kan det ikke afvises, at EF-Domstolen ville komme til et andet resultat. Peter Pagh er af den opfattelse, at der er tale omdiskriminerende eksporthindringer og ulovlig statsstøtte. Peter Pagh foreslår derfor, at der indføresen fritagelsesmulighed for gebyrbetaling for virksomheder i loven.Miljøstyrelsens bemærkningerMiljøstyrelsen skal først understrege, at det ikke er korrekt, at øvrige virksomheder bidrager med etsymbolsk beløb. Således vil bygge- og anlægssektoren ifølge Miljøstyrelsens beregninger ikkeskulle dække 98 % af de omkostninger, som kan henføres til virksomhedernes brug afgenbrugspladserne men en væsentlig lavere procentsats. Dette understøttes af andre høringssvar,hvor andre parter angiver, at nøglerne afspejler virkeligheden, eller at principperne er fordelagtigefor bygge- og anlægssektoren. Her er der således tale om en ordning, der skal finansieres af allebrugere, hvorfor Miljøstyrelsen ikke kan se, at statsstøtteproblematikken har relevans i forhold tilden valgte gebyrmodel for virksomhedernes adgang på genbrugspladserne. For så vidt angår
28
spørgsmålet om, hvem der rettelig er affaldsproducent i forhold til bygge- og anlægsaffald henvisestil et særskilte afsnit herom.Det er i forlængelse af de refererede Landsretsdomme, fortsat Miljøstyrelsens opfattelse, at det erforeneligt med Fællesskabsretten at opkræve et gebyr for den ydelse, som kommunalbestyrelsenstiller til rådighed i form af adgang til genbrugspladser i kommunen. Hvis en virksomhed overforkommunalbestyrelsen kan dokumentere, at den eksporterer alt sit genanvendelige affald, kan denfritages for at betale gebyr for at genbrugspladsen stilles til deres rådighed.Det nye affaldsdirektiv indeholder alene kontrolbestemmelser for så vidt angår farligt affald,herunder et krav om at sikre sporbarhed fra produktion til det endelige bestemmelsessted. Se omdokumentationskrav for farligt affald i afsnit om ”farligt affald på genbrugspladser”
Forenkling af affaldsregulativerDI, Dansk Byggeri, Genvindingsindustrien, Thomas Jull Olsen, DTL, Dansk Erhverv, DanskLandbrug, Landbrugsraadet, RenoSam og Vejle Kommunebakker op om udarbejdelsen afnationale standardregulativer. Det vil medføre mere ensartede og enkle regler, og der vil blive færreaf dem.DIunderstreger samtidig, at det er vigtigt, at de nye regulativer indrettes således, at der ikke kanindføres kommunale særregler for de dele af erhvervsaffaldet, der ikke er omfattet af kommunernesanvisningsret.Reno Djurs og RenoSambemærker, at anvendelsen af standardregulativer vil belastekommunerne, idet de skal anvende ressourcer på at tilpasse eksisterende regulativer.Økonomi- og Erhvervsministerietgør opmærksom på, at standardregulativerne skal leve op tiltjenesteydelsesdirektivets regler om bl.a. tilladelsesordninger og sagsbehandling. Og at en oftefremført irritationsbyrde bortfalder med regulativerne, idet virksomheder, der agerer på tværs afkommunerne, ikke vil skulle sætte sig ind i forskellige kommunale regler.KLer i udgangspunktet også positiv over for forslaget, men bemærker samtidigt, at det er vigtigt, atsystemet bliver smidigt, at det kommer til at belaste kommunerne mindst muligt, og at kommunernefår lov til at følge processen med udarbejdelse af standardregulativerne tæt. Regulativerne børligeledes rumme plads til den særlige regulering på jordområdet.Videre bemærkerKL,at det bør præciseres, at kommunerne ikke skal indberette oplysninger omregulativet, og at det bør fremgå, at der sker en kobling til virk.dk og borger.dk, herunder atmodellen lever op til fælles offentlige standarder og den fælles offentlige integrationsmodel.AffaldVarme Århusanfører, at regulativerne skal tilrettelægges således, at der er muligt forkommunen at udarbejde et særskilt regulativ for jord (dvs. et tredje regulativ).DIønsker indføjet i bemærkningerne til lovforslaget, at virksomheder, der har enindsamlingsordning for dagrenovationslignende affald, skal have ret til at blive fritaget fra denkommunale ordning.AffaldDanmarkanfører i deres høringssvar, at det som minimum bør være muligt for virksomheder isærskilte erhvervsejendomme at få dispensation fra den kommunale dagrenovationsindsamling.Ikke nødvendigvis virksomheder i blandede bolig- og erhvervsejendomme.
29
KLfastslår behov for, at virksomhederne fortsat har benyttelsespligt til indsamlingsordninger fordagrenovationslignende affald.Miljøstyrelsens bemærkningerStandardregulativerne kommer ikke til at indeholde bestemmelser om ordninger for detgenanvendelige erhvervsaffald.Det er tanken, at regulativerne skal rumme plads til, at kommunerne kan skrive om det jord, som eraffald. Jord, som ikke er affald, kan fremgå af et kommunalt jordregulativ, hvortil der kan henvises iaffaldsregulativet.I forbindelse med udarbejdelsen af regulativerne vil Miljøstyrelsen tage stilling til relevansen af bl.a.kobling til virk.dk og borger.dk, herunder fælles offentlige standarder. Udarbejdelsen afstandardregulativerne vil i øvrigt ske i samarbejde med relevante aktører, herunder kommunerne.Kommunerne vil ved idriftsættelsen af regulativerne skulle overføre gældende affaldsregulativer tildet nationale internetbaserede system. Til gengæld forventer Miljøstyrelsen, at det vedefterfølgende ændringer af regulativerne bliver nemmere for kommunerne at opdatere disse. Der vilikke være krav til kommunerne om yderligere indberetning om regulativerne ud over pligten til atbenytte de nationale internetbaserede regulativer.Miljøstyrelsen er enig i, at kommunerne også fremover skal lave indsamlingsordninger fordagrenovationslignende affald for erhverv, dvs. affald, der skal forbrændes eller deponeres, og atder som i dag ikke skal være adgang til dispensation fra benyttelsespligten til ordningerne.Tilrettelæggelsen af kommunale ordninger for forbrændingsegnet affald vil indgå i de nærtforestående drøftelser om fase 2 af affaldsorganiseringen, der handler om affaldsforbrænding ogdeponering.
Ny affaldsdatamodelGenerelle bemærkningerDTL, Genvindingsindustrien Thomas Jull Olsen, Dansk Landbrug, Landbrugsrådet, Renosam,affalddanmark, KL, Vejle Kommune, og CKR (Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for kvalitet iErhervsRegulering)bakker op om affaldsdatasystemet.DTLmener, at dette vil medføre betydelige ressourcebesparelser i virksomhederne, der ikkelængere skal forholde sig til forskelligartede krav til levering af data.Genvindingsindustrienbemærker, at forslaget indebærer administrative lettelser.KLogRenosamser frem til en model, som kan imødekomme behov og ønsker, såvel ved tilsynsom affaldsplanlægning.Renosambemærker, at kommunerne med affaldsdatasystemet kan prioritere tilsynet til devirksomheder, som ikke frasorterer genanvendelige materialer i et omfang som forventet. Dennemanglende sortering kan bl.a. være en konsekvens af markedssvigt eller lave priser pågenanvendelige materialer.Renosamser det som en stor udfordring at etablere og drive modellenog vil gå positivt ind i arbejdet med etablering af datamodellen.
30
Affald danmarkbemærker, at det gode ved forslaget om en national affaldsdatamodel er, atvirksomheder og anlæg fremover kun skal indberette et sted frem for indberetning til forskelligekommuner – nogen gang med forskellige formkrav.Thomas Jull Olsenbemærker, at de ser det som en klar fordel at samle transportørindberetningerog årlige ISAG indberetninger et sted.Thomas Jull Olsenbemærker endvidere, at dette vil letteindberetningsbyrden for virksomhederne.
PersondatalovenDatatilsynetforudsætter i sin praksis, at myndigheder i forbindelse med sammenstilling ogsamkøring i kontroløjemed bl.a. har et klart og utvetydigt retsgrundlag at arbejde på, og at depersoner, der berøres af kontrolordningen, skal have forudgående information omkontrolordningen, jf. persondatalovens § 5, stk. 1.Datatilsynetfinder, at der skal skabes et klart og utvetydigt retsgrundlag, såfremt der skal skesammenstilling og samkøring i kontroløjemed af oplysningerne i Affaldssystemet. Sammenstillingog samkøring i kontroløjemed forudsætter endvidere, at behandlingen anmeldes til Datatilsynet, jf.§§ 43-44, samt at tilsynets udtalelse indhentes, forinden behandlingen iværksættes, jf. § 45, stk. 1,nr. 4.Miljøstyrelsens bemærkningerDen videre udformning af affaldsdatasystemet vil ske under hensyntagen til persondatalovensregler. Reglerne vil blive forelagt Datatilsynet.
Detaljerings niveau for dataGenvindingsindustrien, Dansk Erhverv og DIfinder det væsentligt at finde det rigtigedetaljeringsniveau for dataindberetningen.Genvindingsindustrienbemærker, at forslaget indebærer administrative lettelser og derfor påpegesvigtigheden af kun at indberette relevante oplysninger til affaldsdatasystemet. Således, at der erproportionalitet mellem den mængde oplysninger der skal indberettes, og de oplysninger, som ernødvendige for drift af systemet.Dansk Erhverv, DTL, LandbrugsrådetogDansk Landbrugbemærker, at de finderaffaldsdatasystemet meget ambitiøs og præget af et ønske om at indsamle enhver form fortilgængelige data.Dansk Erhvervser gerne, at dataindberetningerne begrænses til de mest nødvendige. Eksempelvisat der kun indberettes data fra modtageren af affald når ansvaret overgår til en ny aktør.DTLbemærker at f.eks. data, der er begrundet i kommunernes ønske om at udarbejde de frivilligegrønne regnskaber, ikke må kræves.DTLoplyser at virksomhederne bruger mange ressourcer på dataindberetninger. Eksempelvisbruger en bestående transportvirksomhed med 75 biler og et integreret økonomi- ogaffaldsdataprogram hele to mandeår på dataindberetninger. Og transportørerne har gennemmange år indberettet data, der ikke er blevet brugt.
31
Dansk Erhvervbemærker, at med åbning af genbrugspladserne for erhvervsaffald, er der enbetragtelig mængde affald uden detaljeret indberetningspligt, og med det hul i datagrundlagetvurderer de, at det er voldsomt at kræve et så fintmasket indberetninger for det erhvervsaffald, somhåndteres i de øvrige affaldshåndteringssystemer.DTLbemærker, at åbenheden for ubegrænsede mænger til genbrugspladserne modarbejder, atder ellers lægges op til en styrket mulighed for kontrol med affaldsstrømmene, idetgenbrugspladser ikke som alle andre aktører på markedet skal indberette affaldsdata. Der ersåledes også kontrolmæssige hensyn, der taler for en reel begrænsning af affaldsmængderne pågenbrugspladserne.DIfinder det vigtigt, at den nye model for indsamling af data indrettes således, at den fungererbedst muligt og giver de nødvendige data for at leve op til Danmarks indrapporteringsforpligtelse iforhold til EU-lovgivningen. De mener dog, at det er vigtigt at skelne mellem ”nice to know” og”need to know”.DIer uenige i det oplæg der foreligger, hvor affald kan blive registreret adskillige gange gennemindsamlings-, sorterings-, genanvendelsesprocessen samt evt. eksport. Affaldsproduktionen børregistreres (sandsynligvis mest operationelt af indsamleren), og sluthåndteringen bør registreres(genanvendelse, forbrænding, deponering). De mellemliggende data kan kommunerne udbede sig iforbindelse med tilsyn, men det er ikke relevant at inkludere dem i en affaldsdatamodel.DIlægger stor vægt på, at det nye system opbygges, så der skabes sammenhæng tilvirksomhedernes øvrige indberetningskrav, f.eks. PRTR-forordningen og de grønne regnskaber.Dobbeltindberetninger er ressourcekrævende, og skal undgås.DIbemærker, at forslaget er i modstrid med regeringens generelle ønske om at lette deadministrative byrder.Miljøstyrelsens bemærkninger:Miljøstyrelsen vil i forbindelse med revision af affaldsbekendtgørelsen involvere de relevanteaktører i dialog om udformningen af affaldsdatasystemet.Miljøstyrelsen lægger vægt på, at der ikke sker dobbeltregistrering af affaldet og vurderer, at data iaffaldsdatamodellen skal have et detaljeringsniveau så kommunerne kan bruge dem til tilsyn,planlægning og kortlægning. Miljøstyrelsen skal desuden bruge data til bl.a. nationale statistikkerog til indberetninger til Eurostat. Affaldsdatamodellen skal også kunne anvendes af andre aktører,som ønsker adgang til data, eksempelvis indsamlere, der ønsker overblik over affaldsmængder ieksempelvis kommuner, og som ønsker at byde på affald i forbindelse med udbud i de enkeltekommuner eller virksomheder som ønsker at bruge data til i forbindelse med udarbejdelse af deresgrønne regnskaber.
Anvendelse af EAK-koderThomas Jull Olsenbifalder anvendelsen af EAK-koder, som vil gøre det lettere at sammenholde ogudveksle oplysninger på tværs af grænserne i EU, ligesom import/eksport af affald foretages ud frafælles betegnelser og koder.DImener, EAK-koder vil komplicere dataindsamlingen unødigt.DIhenleder opmærksomheden påEU's forordning om affaldsstatistik (2150/2002), der opstiller de data Danmark generelt har pligt tilat rapportere til EU. Der skal indberettes på et niveau, der svarer til den nuværende danske ISAG
32
detaljeringsgrad, og ikke på EAK kodeniveau. DI forventer, at datamodellen justeres efter denneforordning.DIbemærker videre, at det næppe er lovmedholdeligt at indsamle data på det detaljeringsniveau,der lægges op til. Kun data, som tjener et direkte og gennemført formål, kan lovligt indsamles.affalddanmarkbemærker at detaljeringsgraden i indberetning af data har betydning for, hvornemt/svært det er at indberette affaldsdata og fraråder indberetning efter EAK-listen. Den storefejlrisiko, skabt heraf, vil næppe opveje et eventuelt behov for registreringen af affald opdelt i op til800 affaldskoder.KLvurderer umiddelbart, at der opstår forskellige problemstillinger ved at benytte EAK-koder tilindberetning. Det gælder bl.a. i forhold til indsamlere, der kan afhente den samme fraktion fra flereforskellige industrityper, og hvor det derfor bliver uklart, hvilken EAK-kode behandlingsanlæggetskal indberette mængden under. Med EAK-koder kan kortlægningen også blive sværere forkommunerne rent, da eksempelvis pap kan indberettes under både kode 15, 19, 20 ellerindberettes som "andet affald" under andre koder.
Miljøstyrelsens bemærkningerDet forventes at, der vil blive truffet beslutning om at EAK-koder skal anvendes ved indberetning tilaffaldsdatasystemet. EAK-koder er det detaljeringsniveu der gør data brugbare i tilsynsøjemed ogved indberetning til EU. Den endelige udformning af affaldsdatasystemet vil ske i forbindelse medrevideringen af affaldsbekendtgørelsen.På de forberedende workshops har kommunerne efterspurgt mere detaljere koder end ISAGkoderne hidtil har kunnet levere for at sikre, at kommunerne kan føre et mere kvalificeret tilsyn medaffaldsproducenten og affaldsbehandlere.Der skal være et rimeligt forhold mellem de ressourcer, der anvendes til indberetningen og behovetfor data. Detaljeringsniveauet for affaldsfraktioner skal være tilstrækkelig højt til at kommunernekan anvende data til affaldsplanlægning og kan føre et ordentligt tilsyn med affaldsproducenter ogaffaldsbehandlerne, og tilstrækkelig detaljeret til at Miljøstyrelsen kan opfylde Danmarksrapporteringsforpligtelse for affaldsstatistik over for EU. I den forbindelse kan det oplyses, atDanmark er det eneste land i EU der anvender ISAG koder, og det gør det derfor svært atsammenligne affaldsmængder fordelt på fraktioner med andre EU-lande. Det er Miljøstyrelsensopfattelse, at detaljeringskravet til indberetning af data ikke må være større end nødvendigt, fordidet giver risiko for fejlregistrering. Et mindre registreringsniveau vil modsat reducerevirksomhedernes administrative udgifter.Målet er et affaldsdataindberetningssystem, som er let at anvende for alle brugere og som opfyldermyndigheders, virksomheders og andre aktørers behov for affaldsdata af en tilstrækkelig kvalitet tilb. la. planlægning. Det er vigtigt, at det er muligt at følge udviklingen for de forskelligeaffaldsfraktioner på nationalt, regionalt, lokalt, og på virksomhedsniveau. De enkelte virksomhederskal kunne trække egne data ud af systemet for at dokumentere virksomhedensaffaldsproduktion/miljøbelastning, f.eks. i forbindelse med grønne regnskaber. Målet er endvidere,at affaldsdatasystemet har en fleksibilitet, så nye krav til data løbende kan indarbejdes udenvæsentlige omkostninger.
33
Hvis ikke affaldsdata af tilfredsstillende kvalitet til brug for kommunernes tilsyn ogaffaldsplanlægning kan leveres af affaldsdatasystemet, er der risiko for, at der etableres parallelledatasystemer, og deraf følgende risiko for dobbeltindberetninger m.v.Det er vigtigt, at affaldsdatasystemet gør det let for brugeren at indberette data. Ved manuelindberetning til systemet skal systemet have en opbygning som gør det let for affaldsindberetterenf.eks. at finde EAK-koderne for de affaldsfraktioner, som indberetteren skal anvende.Miljøstyrelsen vurderer, at alle virksomheder, der producerer affald er omfattet af kap. 9 imiljøbeskyttelsesloven. Det er derfor Miljøstyrelsens vurdering, at det er nødvendigt, at alle dissevirksomheder bliver omfattet af affaldsdatasystemet. Det er dog kun indsamlingsvirksomheder,affaldsmodtageanlæg og slutbehandlere (deponeringsanlæg, forbrændingsanlæg og eksport) derskal foretage indberetningen.
Indberetning af data for affald indsamlet på genbrugspladserneDanmarks Naturfredningsforeningudtrykker bekymring over, at der med det nye affaldsdatasystemvil ske en sammenblanding af data for erhvervsaffald og husholdningsaffald i statistikken, og erusikre på, om der derved kan ske dobbeltregistrering og andre overlap. Danmarksnaturfredningsforening foreslår, at disse forhold afklares nærmere i de brugerundersøgelser, somkommunerne er forpligtede til at gennemføre hvert 4 år.KLbemærker, at det ikke fremgår af høringsmaterialet, hvordan fordelingen af mængderne mellemerhvervs- og husholdningsaffald skal være. Omkostningsfordelingen er som udgangspunkt 15-85%; men da husholdninger og erhverv vil aflevere forskellige typer af affald på genbrugspladsernebør fordelingen i mængderne ved dataindberetning afhænge af den enkelte fraktion, eksempelvispap 20-80 %, papir 50- 50 %. Det er uklart, hvem der skal sørge for denne fordeling, og hvordandet bliver indberettet.Miljøstyrelsens bemærkningerI den nuværende indberetning fra kommunerne til Miljøstyrelsen er det ikke muligt at identificere,hvilke mængder affald der kommer genbrugspladserne. I dag er det dermed heller ikke muligt at sefordelingen mellem erhvervs- og husholdningsaffald på genbrugspladserne.Det bliver med affaldsdatasystemet muligt at se mængden af affald, der kommer pågenbrugsstationerne ud fra de indberettede mængder. Kommunerne har via deresbrugerundersøgelser mulighed for at se, hvilke mængder, der kommer fra erhverv og hvilkemængder, der kommer fra borgere, og sammenholde fordelingen med de indberettede mængder iaffaldsdatasystemet.Miljøstyrelsen vurderer, at en egentlig registrering på p-nr. af alt erhvervsaffald, der bliver afleveretpå genbrugspladserne ikke samfundsøkonomisk står mål med gevinsten, ved at kunne se, hvor desmå mængder af affald kommer fra.Jf. i øvrigt afsnittet om farligt affald på genbrugspladser.
IndberetningenLandbrugsrådetogDansk Landbrugbemærker, at I det omfang virksomhederne selv indberetterderes affaldsdata til systemet, bør der etableres en mulighed for ”system til system” indberetning,
34
således, at data kan overføres direkte fra virksomhedens egne systemer. Dette skal ses i lyset af,at mange virksomheder har affaldsmoduler integreret i deres IT-systemer.DTLbemærker, at virksomhederne har investeret i it-systemer, som er tilpasset kommunernesønske til dataform. I det kommende dataindberetningssystem skal dette tilgodeses for at undgå, atalle indsamlere skal omprogrammere systemer. Det er for nuværende uklart, hvorledes data rentformatmæssigt tænkes overført fra virksomhedernes systemer og dataindberetningssystemet.KLanbefaler, at Miljøstyrelsen opretter en adgang til Miljøstyrelsen (telefonisk eller mail) til at guidevirksomhederne igennem systemet.KLhar iværksat et projekt for at sikre, at nye digitale løsningertilpasses kommunernes behov, og at der i forbindelse med affaldsreformen ikke opretholdesløsninger og systemer, der reelt er dobbeltregistreringer og indberetninger af samme information tilflere steder. Projektets formål er at sikre, at de nye statslige tiltag, herunder digitale systemerpå affaldsområdet, tager hensyn til de kommunale sagsgange. Erfaringer fra projektet børinddrages i det videre arbejde med affaldsdatasystemet.Miljøstyrelsens bemærkningerDen nærmere udformning af den konkrete brugerflade og hvordan indberetningen skal foregå vilblive fastlagt, når udformningen af datamodellen konkretiseres. Her vil relevante aktører bliveinddraget, så konkrete ønsker og forslag tages op.Miljøstyrelsen vil, når affaldsdatasystemet igangsættes sørge for, at virksomheder og borgere kanfå vejledning i, hvordan indberetninger foretages, og hvordan der søges i systemet. Miljøstyrelsenforestiller sig at virksomheder og borgere får adgang til at anvende e-learning, hjælpetekster, menogså kan få telefonisk hjælp i anvendelse af systemet. Miljøstyrelsen er ansvarlig for at iværksættedisse hjælpefunktioner. Det er hensigten, at der oprettes kurser til indberettere(indsamlingsvirksomheder, affaldsmodtagere, slutbehandlere), kommuner og miljøcentre.Miljøstyrelsen ser frem til at modtage erfaringer fra KL for digitale løsninger i kommunerne, og serogså frem til et samarbejde med KL om udvikling af affaldsdatasystemet.
AffaldsstamkortLandbrugsrådetogDansk Landbrugønsker affaldsstamkort afskaffet med indførelsen afaffaldsdatasystemet, og henviser til, at virksomhederne aldrig bliver spurgt til dem.Miljøstyrelsens bemærkningerDet overordnede formål med affaldsdatasystemet er at forenkle indberetningen af affaldsdata. Deter hensigten at stamkortene erstattes af affaldsdatasystemet.
Kvalitetssikring af dataDTLstøtter modellen med, at affaldsproducenten overfor indsamleren godkender affaldsmængden,idet han betaler fakturaen.DTLbemærker at det er vigtigt, at der gennemføres en effektiv kontrol med affaldshåndteringen ihele værdikæden.affald danmarkgør opmærksom på, at det er meget vigtigt, at sikre en god kvalitet af deregistrerede data. Det kræver på den ene side, at det er nemt at indberette til modellen fra
35
indsamlere og anlæg og på den anden side, at der sættes tilstrækkelige ressourcer af til dennødvendige kvalitetssikring af dataKLbemærker endvidere, at en anden problemstilling er, at mange behandlingsanlæg modtageraffald, hvor transportøren har angivet forkert geografisk kilde. Dette gælder i særdeleshed forKøbenhavns Kommune, da en del transportører erfaringsmæssigt betragter helehovedstadsområdet som Københavns Kommune.KLønsker at få nærmere beskrevet, hvem derfremover har ansvaret for at få tilvejebragt data fra virksomheder som ikke indberetterKLbemærker, at mange års kommunal erfaring med indsamling og brug af affaldsdata frasåvel transportører som modtageanlæg har vist, at det er et administrativt stort arbejde i det heletaget at få indsamlet alle data og at få sikret dataenes kvalitet, ogKLforudser, at det kan værevanskeligt at gøre dette uden en betydelig kommunal indsats. Det er meget afgørende forkommunernes brug af data i forbindelse med tilsyn, forskelligt planlægningsarbejde m.v., at man tilstadighed har forholdsvis nye og opdaterede data til rådighed, og at disse data er valide ogtilstrækkelig detaljerede. Det er derfor særdeles vigtigt, at der afsættes ressourcer til at datakvalitetssikres. De kommende opgaver med kvalitetssikring af affaldsdata for henholdsvis stat ogkommuner skal drøftes nærmere.AffaldVarme Århusønsker at få oplyst, hvem der får ansvaret for at sikre, at data om indberetningfra virksomheder, transportører og indsamlere registreres og er korrekte i de centrale registre, somkommunerne i fremtiden skal trække deres oplysninger fra.AffaldVarme Århushar erfaringer for, atdet ikke er data som ”bare” indrapporteres.Genvindingsindustrienønsker, at dokumentationen for en godkendt afsætning kun skal ske viafremvisning af miljøcertifikat eller lignende og at tilsynsmyndigheden skal bruge sin tid påopsøgende kontrolbesøg i stedet for på håndtering af store datamængder.Miljøstyrelsens bemærkningerMålet for affaldsdatasystemet er, at datamaterialet har en kvalitet, så det kan anvendes iforbindelse med det kommunale tilsyn, kommunens affaldsplanlægning og andremyndighedsopgaver, så kommunerne ikke har behov for selv at indsamle supplerende affaldsdatafra virksomhederne.Indsamler/affaldsmodtager har ansvaret for de data, som de indberetter til affaldsdatasystemet forafhentet affald hos affaldsproducenten. Affaldsproducenten godkender, hvilke data, der skalindberettes, når fakturaen betales, og ansvaret for dataindberetningen påhviler herefteraffaldsindsamleren eller affaldsmodtageren.Affaldsproducenten har ansvaret for, at mængde og fraktion, der står på faktura fraaffaldsindsamler eller affaldsmodtager, er korrekt. Affaldsproducenter har mulighed for at se egnedata, og har pligt til at sikre, at data er korrekte via godkendelse af faktura fra f.eks.indsamler/modtageanlæg. Affaldsindsamlere og affaldsmodtagere skal selv kvalitetssikre de data,som de indberetter til affaldsdatasystemet.Kommunerne skal ved stikprøve og ved tilsyn kontrollere, at de data, der er indberettet fravirksomheder, som er beliggende i deres kommuner, er indberettet korrekt i affaldsdatasystemet.Implementeringen af affaldsdatasystemet, forventes at give betydelige ressourcebesparelser forkommunerne. Kommunernes kvalitetssikring vil i høj grad forbedre kvaliteten af data, hvilket ogsåer i kommunernes interesse.
36
Kvalitetssikring indgår, efter Miljøstyrelsens opfattelse, i kommunes opgaver efter § 48 imiljøbeskyttelsesloven, og kommunerne kan derfor gebyrfinansiere arbejdet hermed.Den nærmere udformning af den konkrete kvalitetssikring vil blive fastlagt, når udformningen afdatamodellen konkretiseres i forbindelse med revidering af affaldsbekendtgørelsen. Når modellenkonkretiseres, bliver relevante aktører inddraget, så konkrete ønsker og forslag tages op igen.
Indberetning af data for affaldaffalddanmarkfinder, det uklart, hvem der skal indberette forbrændingsegnet og deponeringsegneterhvervsaffald. I den nye § 44 stk. 4 og i kommentarer til nr. 29 (s 31) lægges op til atindsamlingsvirksomheder for genanvendeligt erhvervsaffald kan få ansvar for indberetning. Det ervigtigt at præcisere, at indberetningen skal omfatte alt det affald, som indsamleren håndterer for deenkelte virksomheder – ikke kun det genanvendelige affald. Hvis ikke, vil der være stor risiko fordobbeltindberening eller ”indberetningshuller”. Et ”indberetningshul” kan også opstå, hvisvirksomheder, der ikke er godkendte indsamlere til genanvendeligt erhvervsaffald, men somindsamler affald til forbrænding og deponering, ikke skal indberette til systemet. Detaljerne kanafklares, når selve modellen skal udvikles. Her skal blot sikres at lovforslaget ikke udelukkerfornuftige løsninger.Miljøstyrelsens bemærkningerDet følger af lovforslaget og af den politiske aftale, at indsamlere kan indberette data omgenanvendeligt erhvervsaffald som et led i muligheden for at overdrage ansvaret for dette affald fraaffaldsproducenten til en godkendt indsamler. Det er ikke en del af den politiske aftale, atindsamlere skal kunne indberette data om forbrændingsegnet og deponeringsegnet erhvervsaffald.Det må i forbindelse med de kommende politiske forhandlinger om den fremtidige organisering afaffaldsforbrændings- og deponeringssektoren overvejes, om indsamlerne skal kunne indberetteforbrændingsegnet og deponeringsegnet erhvervsaffald.Det bemærkes, at hvis en affaldsproducent anvender en affaldstransportør, der alene transportereraffald fra punkt A til punkt B, så skal affaldstransportøren ikke foretage indberetninger. I dettetilfælde er det affaldsmodtageren, som ved tilført affald skal foretage indberetning af data.Affaldsmodtagere, indsamlere, mellemstationer og slutbehandlere, der videresender eller fjerneraffald fra den danske affaldsstrøm ved genanvendelse, forbrænding, deponering, eksport mv., skalforetage en indberetning af data til affaldsdatasystemet om fraførsel af affald.Affaldsmodtagere, der slutbehandler affald, skal foretage både modtagerindberetning og slut-behandlerindberetning, da den første giver den præcise kilde og den sidste den præcisebehandling. For mange anlæg vil de to typer indberetninger falde sammen og derfor udmønte sig ién indberetning
Overgangsordning med bibeholdelse af eksisterende systemerKLbemærker, at nogle kommuner i den nuværende affaldskortlægning har et meget detaljeret ogkvalitetssikkert datagrundlag, som kan anvendes lige fra prognosegrundlag for alle kommunensaffaldsmængder til en detaljeret affaldsredegørelse for den enkelte virksomhed i forbindelse meddet kommunale tilsyns- og vejledningsarbejde. Mange kommuner er meget bekymrede for at mistedet eksisterende gode datagrundlag, samt mulighederne for selv at erhverve sig data fra relevanteparter. Flere kommuner ønsker at opretholde nuværende kortlægning, indtil det nye datasystem er
37
funktionsdueligt og har bevist, at kunne opfylde kommunens krav til datagrundlag. KL spørger, omdet vil være muligt at opretholde kommunalbestyrelsens ret til at indsamle og registrere data indtildet nye datasystem fungerer.Miljøstyrelsen bemærkningerUmiddelbart vil det ikke være muligt for kommunerne at bibeholde deres indsamling af datasideløbende med affaldsdatasystemet. Miljøstyrelsen medgiver, at systemet i startfasen kan havebehov for små tilretninger / fejlretninger mm., men vurderer samtidigt, at de ressourcer, somvirksomhederne skal anvende ved både at skulle indberette til kommunerne, ISAG ogaffaldsdatasystemet, ikke står mål med det behov for detaljerede statistikker og data, somkommunerne bruger i deres prognoser, affaldstilsyn, affaldsplaner mm. Miljøstyrelsen vil foretagetest af systemet inden ibrugtagning, og vil inddrage brugere af systemet for at sikre, at der er så fåfejl som overhovedet muligt inden idriftsættelse.
AffaldsgebyrerGenereltDTL, Håndværksrådet, Genvindingsindustrien og Dansk Erhvervstøtter lovforslagets initiativ medat indføre nationale principper for, hvordan kommunalbestyrelserne må opkræve gebyrer, og omfordelingen af omkostninger på brugergrupper og affaldsordninger.DTLmener, at det er uacceptabelt, at kontrol af virksomheder og kommunale services tilvirksomheder kan gebyrfinansieres.RenoSamanbefaler, at det præciseres i lovbemærkningerne, at lovliggørendeselvhjælpshandlinger, der i sit væsentligste omhandler oprydning af affald, kan gebyrfinansieres,hvis udgiften til oprydning er uafholdelig.RenoSamanbefaler endvidere, at detaljereguleringen pågebyrområdet alene kommer til at vedrøre virksomhedernes adgang til genbrugspladser og ikkerammerne for den øvrige kommunale gebyrfastsættelse.Miljøstyrelsens bemærkningerDet er intentionen med lovforslaget at fastsætte de overordnede rammer og principper for denkommunale gebyrfastsættelse, mens det fortsat er kommunerne, som skal udfylde disse rammer.Således er det f.eks. fastlagt, at udgifterne til kommunernes tilsyn skal være skattefinansieret,medmindre aktiviteten er omfattet af brugerbetalingsbekendtgørelsen. Med den nye ordning forgenanvendeligt erhvervsaffald fratages kommunerne opgaven med at fastsætte ordninger forgenanvendeligt erhvervsaffald. Kommuner vil derfor hverken kunne etablere ordninger ellergebyrfinansiere disse for så vidt angår genanvendeligt erhvervsaffald.
Det kommunale budget og regnskabssystemGenvindingsindustrienpåpeger, at der bør være gennemsigtighed på alle fraktioner. Ordninger forpap/papir og glas bør derfor ikke slås sammen.Vejle kommunemener, der bør ske en yderligerepræcisering af konti, så det fremgår, hvor metal- og plastemballage hører til i kontoplanenKLanfører, at arbejdet med ændringer i det kommunale budget- og regnskabssystem har væretressourcekrævende, og det er ikke helt nemt at opdele udgifterne og indtægterne pr. ordning. Detskyldes bl.a., at flere ordninger hænger sammen.
38
Miljøstyrelsens bemærkningerLovforslaget tager for så vidt angår den kommunale gebyrberegning udgangspunkt i detkommunale budget- og regnskabssystem. Kommunalbestyrelsen pålægges derfor at beregnesærskilte gebyrer for de ordninger, som har særskilte konti i det kommunale budget ogregnskabssystem.Miljøstyrelsen skal samtidig gøre opmærksom på, at de i lovforslaget gengivne konti fra detkommunale budget- og regnskabssystem ikke er til hinder for, at de enkelte kommuner laverunderkonti i deres regnskaber, så disse afspejler de affaldsordninger, der findes i kommunerne.
Forskudsvis dækning af planlagte investeringerRenoSam og RenoDjursmener, at ophævelsen af den eksisterende § 48, stk. 1, nr. 3, hvorefterkommunerne kan gebyrfinansiere forskudsvis dækning af planlagte investeringer på affaldsområdetvil medføre markante negative økonomiske effekter, som vil kunne aflæses direkte på de offentligeaffaldsgebyrer. RenoDjurs mener heller ikke, at en ophævelse af bestemmelsen vil resultere istørre gennemsigtighed og konkurrencemæssig ligestilling med det private.RenoSammener endvidere, at forbuddet vil kunne medføre en politisk tilbageholdenhed i forhold tilgennemførelsen af større og nødvendige investeringer, f.eks. ny forbrændings- ogdeponeringskapacitet. RenoSam mener, at der subsidiært skal opretholdes en hjemmel til atgebyrfinansiere mindre investeringer.Miljøstyrelsens bemærkningerI lovforslagets § 48 stk. 9 bemyndiges ministeren til at fastsætte de nærmere vilkår forkommunernes adgang til at foretage henlæggelser til planlagte investeringer. Det er intentionen, atder i bekendtgørelsesform skal fastsættes vilkår om, at henlæggelser til fremtidige investeringerkun kan finde sted, når kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om investeringer. Det erherunder tanken at fastsætte regler om, at der kan henlægges til planlagte investeringer tilrenovering, ombygning eller etablering af nye anlæg indenfor en rimelig tidshorisont. Det er såledesvæsentligt, at kommunalbestyrelsens beslutning om henlæggelser træffes på baggrund af enbeslutning om en konkret og aktuel investering, et forventet etableringstidspunkt, et budget forinvesteringens omfang og deres finansiering. Det er endvidere intentionen at fastsætte regler om,at investeringen skal fremgå af den gældende affaldsplan.
Opkrævning via CVRRenoSam og Vejle kommuneanbefaler, at den eksisterende adgang til at opkræve gebyrer hosden, der har tinglyst adkomst på ejendommen, bibeholdes.Vejle og Horsens kommunepåpeger iden forbindelse en række svagheder ved CVR-registret, som f.eks. at der ikke altid er sammenfaldmellem produktionssted og CVR-adresse, og at virksomheder oprettes, lukkes og flyttes relativt oftemed betydelige administrative byrder for kommunerne som følge.RenoSamredegør endvidere for,at kommunerne uden udpantningsretten og prioritetstilling i ejendommen vil få væsentligtvanskeligere ved at inddrive eventuelle skyldige beløb fra virksomhederne.KLanfører ligeledes, atforslaget vil betyde en betydelig ekstraudgift for kommunerne, idet der er forskel på, hvordankommunerne i dag opkræver gebyrerne (henholdsvis BBR og CVR). KL påpeger endvidere, at detvil være vanskeligt for kommunerne at anvende CVR fra 1. januar 2010, idet det tager lang tid,inden data fra CVR er tilrettede til de faktiske forhold.Horsens kommuneforeslår, at hvis CVR skalvære udgangspunktet for opkrævning af gebyrer ved virksomheder, så vil det være
39
hensigtsmæssigt, hvis staten udarbejder en liste over, hvilke virksomheder, som skal opkræves oghvor stor en andel, de skal opkræves samt hvilke virksomheder, der kan fritages.Miljøstyrelsens bemærkningerAf lovforslaget følger, at for så vidt angår virksomheder, skal affaldsgebyrerne opkræves hos den iCVR-registret registrerede ejer af virksomheden. Formålet hermed er at sikre overensstemmelsemed forureneren betaler princippet. Miljøstyrelsen er klar over, at det vil givekommunalbestyrelserne større sikkerhed at kunne opkræve erhvervsaffaldsgebyret hosgrundejeren med sikkerhed i ejendommen. Det er imidlertid efter Miljøstyrelsens opfattelse ikke ioverensstemmelse med forureneren betaler princippet at lade grundejeren hæfte for lejernesaffaldsgebyrer.
Gebyr for jord som affaldAffaldVarme Århusanfører, at det ikke er hensigtsmæssigt, at gebyret til virksomheder også skaldække omkostningerne til administration, dokumentation og anmeldelse af jord, da jordreglernefremgår af selvstændig regulering.Dansk Byggerimener, at det er forkert, når det i lovforslaget anføres, at en affaldsordning også kanvære en ordning fastsat med hjemmel i jordforureningslovens § 50. Dansk Byggeri argumentererfor, at det af EU-regler følger, at ikke-forurenet jord m.v. ikke bør klassificeres som affaldVejle kommuneforstår det skitserede i lovforslaget omkring jordhåndtering, således at følgendeopgaver finansieres via affaldsgebyret: administration af anmeldepligten, regulativudarbejdelse,udgifter til analyser for mængder, der modtages på genbrugspladserne samt kvitblivningsudgifterfor jorden. Opgaver omkring områdeklassificering skal ikke finansieres via affaldsgebyrer. Derligger ikke med lovforslaget en vurdering af husholdningernes bidrag til ovenstående.Miljøstyrelsens bemærkningerAf bemærkningerne til § 48, stk. 3, fremgår, at ved affaldsordning forstås de ordninger, somkommunalbestyrelsen fastsætter vedrørende affald, uanset om disse er fastsat med hjemmel imiljøbeskyttelseslovens § 45, stk. 2, eller Jordforureningslovens § 50. Der er alene tale om enpræcisering af gældende ret, hvorefter kommunerne kan opkræve gebyr efter § 48 for udgifter iforbindelse med håndteringen af jord, når jorden er affald. Selve reguleringen af jordområdet skerfortsat i særskilte regler, ligesom det ikke er intentionen at ændre på grundlaget for vurderingen af,hvornår jord er affald.
FritagelserDansk Erhvervhilser det velkomment, at der bliver mulighed for fritagelser for betaling af gebyr,såfremt en virksomhed kan dokumentere, at virksomheden ikke genererer affald. Dansk Erhvervmener dog ikke kun fritagelserne bør gå på rent administrative virksomheder. Også virksomheder,som er underlagt andre former for affaldshåndteringskrav, f.eks. detailhandelsvirksomheder, som erbeliggende i storcentre med obligatoriske affaldsordninger, bør kunne undtagelse.Mindre virksomheder med bopæl på privatadressenAffaldVarme Århusvil gerne vide, hvor omfattende listen over virksomheder, som ikke ergebyrpligtige, vil blive. AffaldVarme Århus er af den opfattelse, at mindre virksomheder med bopælpå privatadressen alene bør kunne fritages p.b.a. brancheoplysninger og gør endvidere
40
opmærksom på, at det ikke er muligt at udtrække oplysninger fra CVR-registret om de mindrevirksomheder.Horsens Kommunemener, at en sådan fritagelse vil bryde med principperne om, at erhverv oghusholdninger skal betale hver deres andel af omkostningerne. Horsens kommune spørgerendvidere til rammerne for en sådan fritagelse og påpeger, at et resultat kan blive et krav omdifferentiering af husholdningernes gebyrer, at håndværkere med firmaadresse på privatadressenslipper for billigt og at der vil gives ulige vilkår for ens virksomheder afhængigt af, om de arbejderhjemmefra eller har kontor ude i byen.Omsætning under 50.000 kr.Horsens kommunevurderer, at omkostningerne til administration af fritagelsen for virksomhedermed en omsætning under 50.000 ikke vil stå mål med gebyrets størrelse og argumenterer i øvrigtfor, at det typisk er små virksomheder, som benytter genbrugspladsen, hvorfor en lille omsætningikke i sig selv er et argument for fritagelse.AffaldVarme Århusspørger til, hvorfra oplysningerne om en omsætning på mindre end 50.000 kr.skal komme. Dette vil ifølge AffaldVarme Århus kræve individuelle aftaler med SKAT.Miljøstyrelsens bemærkningerAf den politiske aftale fremgår, at det skal afklares, hvilke virksomheder, som skal opkræves gebyr.I lovforslaget er lagt op til 3 tilfælde af fritagelser. For det første drejer det sig om virksomheder,som generelt skal fritages (f.eks. erhvervsdrivende fonde). For det andet vil også småvirksomheder med bopæl på privatadressen kunne undtages. Endelig er det tanken, atvirksomheder med en dokumenteret omsætning på under 50.000 kr. efter ansøgning skal fritages.Den nærmere afgrænsning af, hvilke virksomheder der vil blive omfattet af fritagelserne, vil ske iforbindelse med det forestående bekendtgørelsesarbejde og med inddragelse af erfaringer frainteressenterne.
Gebyrer for affaldsdata- og regulativsystemKLønsker en udtrykkelig hjemmel i lovforslaget til, at kommunerne kan opkræve det statslige gebyrtil vedligeholdelse af affaldsdatasystem og affaldsregulativer. Samtidig stiller KL sig uforståendeoverfor, at Miljøstyrelsen får delegeret adgang til at fastsætte og opkræve et gebyr hoskommunalbestyrelsen til dækning af udgifterne til drift og vedligeholdelse af de to systemer.Renosamopfatter det sådan, at det er intentionen at føre ”forureneren betaler principper” igennem iforhold til driften af nationale registre og affaldsdatasystem. Renosam finder at alle de parter, derhar fordel af de fremtidige datasystemer, skal være med til at finansiere driften. Renosamanbefaler, at finansieringen af de digitale systemer deles mellem kommuner, de registreredeindsamlingsvirksomheder, transportører, behandlingsvirksomheder, forhandlere, mæglere,miljøcentre og Miljøstyrelsen. Renosam bemærker, at ved at dele driftsomkostningerne på de treparter, opnås der den fordel at flere får indsigt i økonomien. En statslig skattefinansiering af enmindre del vil endvidere være medvirkende til at sikre, at der holdes skarpt øje med den samledeudvikling i driftsomkostningerne.RenoDjursbemærker, at opkrævning af udgifter til drift og vedligeholdelse af digitale systemer foraffaldsdata indebærer et nyt omkostningselement, der kommer til at optræde som en del afkommunernes affaldsgebyrer.
41
AffaldVarme Århuspåpeger, at det er et helt nyt princip, at der i lovforslaget lægges op til, atudgifterne til affaldsdata- og regulativsystemerne skal gebyrfinansieres hos kommunerne, somderefter kan indregne udgiften i affaldsgebyret til virksomhederne. Det fremgår ikke, hvordangebyret fordeles på kommunerne. AffaldVarme Århus spørger endvidere, hvorfor gebyret ikke blotopkræves direkte hos virksomhederne, som alligevel betaler gebyr for at være optaget i registret.Miljøstyrelsens bemærkningerDer er tale om etablering af værktøjer til brug for den kommunale opgaveløsning, somkommunerne fortsat skal varetage. Det er derfor efter Miljøstyrelsens opfattelse logisk, at gebyretfortsat opkræves af kommunerne og dækkes af borgere og virksomheder, som en integreret del afderes affaldsgebyr. Det er endvidere Miljøstyrelsens opfattelse, at der med lovforslagets § 48, stk.1, som udtrykkeligt henviser til forslagets stk. 8, er skabt en tilstrækkelig tydelig hjemmel for denkommunale gebyropkrævning.Miljøstyrelsen kan desuden oplyse, at styrelsen via Miljøministeriets virksomhedsordningfinansierer etableringsudgifterne til data- og regulativsystemerne. Miljøstyrelsen er pt. i dialog medKL omkring de praktiske detaljer i gebyrmodellen for affaldsdata- og regulativsystemet.
En effektiv forbrændings- og deponeringssektorOrganisering af affaldsforbrændings- og deponeringssektoren (fase 2)DImener, at omorganiseringens to faser skal samtænkes og ønsker, at Miljøministeriet samtidigmed fremsættelsen af lovforslaget fremlægger en analyse af affaldsdirektivets indflydelse på dedele af affaldssektorens organisering, der er en del af fase 1, samt en tidsplan for affaldsdirektivetsimplementering, så det sikres at der ikke med fase 1 (dette lovforslag) gennemføres regler, der skalændres igen i forbindelse med implementeringen.Affald danmarkanbefaler, at der af hensyn til anlægsejernes forestående investeringsbeslutningerhurtigst muligt tages stilling til, hvordan forbrændingsområdet skal organiseres.Dansk Energimener, at lovforslaget bør indeholde forslag til, hvordan det danske affaldssystemtilpasses de europæiske regler og foreslår, at det kan ske ved at give kommunerne ansvaret for atudbyde hele affaldsopgaven og dermed indrette sektoren på en konkurrenceudsættelse af alaffaldsforbrænding. DE anfører den umiddelbart forestående opgave med investering i omstilling afkraftværkerne til medforbrænding af affald som en årsag til, at liberaliseringen afaffaldsforbrændingssektoren bør fremskyndes.Dansk Byggerimener, at det nye affaldsdirektiv bygger på ændringer som er afledt af EF-domstolens afgørelser, og derfor allerede er gældende ret. Implementeringen i dansk ret af disseafgørelser kan ikke udskydes til implementering af det ændrede direktiv i dansk ret.KLønsker etablering af et systemansvar for affaldsforbrænding på landsplan, og at Klima- ogenergiministeriet og Miljøministeriet igangsætter et arbejde, der inddrager ministerierne, affalds-, ogenergisektoren og kommunerne med henblik på et fremtidigt optimeret samspil mellem klima- ogenergipolitikken og kapacitetsplanlægningen i affaldssektoren.Miljøstyrelsens bemærkninger
42
Det indgår i den politiske aftale om organisering af affaldssektoren fra 2007, at Miljøministerengenoptager drøftelserne med aftaleparterne, når det nye affaldsdirektiv er vedtaget. Direktivet blevvedtaget den 19. november 2008. Der skal således i løbet af de næste år træffes en politiskbeslutning og skabes den relevante regulering for at tilpasse den fremtidige organisering afforbrændings- og deponeringsområdet, således at de nødvendige nationale regler kan være påplads, når affaldsdirektivets implementeringsfrist udløber i midten af december 2010.Det er foreløbigt Miljøstyrelsens vurdering ikke umiddelbart, at det nye affaldsdirektiv, udoverimplementeringen af artikel 16 giver anledning til lovændringer, men at de nødvendige justeringervil ske på bekendtgørelsesniveau.
Funktionsopdelte regnskaber for forbrænding og deponeringRenoSammener, der bør tages udgangspunkt i funktionsopdelte regnskaber udarbejdet efterårsregnskabsloven. RenoSam tilføjer, at der allerede i dag stilles en række regnskabsmæssigekrav til kommunale og fælleskommunale aktiviteter, som er omfattet af varmeforsynings- ogelforsyningsloven. For at lette den administrative byrde, bør staten sikre en koordinering af demange centralt fastsatte krav således at anlæggene kun skal aflægge et regnskab.RenoSamanbefaler, at der alene opstilles ensartede principper for bl.a. afskrivning som grundlag forbenchmarking af forbrændings- og deponeringsanlæg.affalddanmarkopfordrer til, at der ikke opstilles detaljerede retningslinjer for levetider ogåbningsbalancer i de funktionsopdelte regnskaber – i hvert fald for forbrændingsanlæg. De flesteforbrændingsanlæg er allerede overgået til årsregnskabsloven og har i den forbindelse fastlagtafskrivningsperioder efter de gældende regler i denne lov.DImener ikke det er tilstrækkeligt med funktionsopdelte regnskaber, men ønsker enselskabsgørelse af de enkelte aktiviteter i de enkelte kommunale affaldsselskaber. DI anbefaler, atat funktionsopdelte regnskaber bør afvente at der tages stilling til organisering afforbrændingsområdet.Energistyrelsenbemærker, at affaldsforbrændingsanlæg er omfattet af varmeforsyningsloven, hvor§ 20 stk. 1 tager udgangspunkt i et artsopdelt regnskab. Klima- og energiministeren har desudenen hjemmel til at fastsætte regler om anlæggenes regnskabsføring. Denne bestemmelse er ikkeudmøntet. For at undgå, at affaldsforbrændingsanlæg underlægges modstridende regler anbefalerEnergistyrelsen,at det bør undgås at to lovsæt indeholder bemyndigelse til at regulere sammeanlæg. Energistyrelsen henstiller ligeledes til,at der ikke kommer forskelle mellem regnskabsføringaf affaldsforbrændingsanlæggene og de øvrige varmeforsyningsanlæg.Velfærdsministerietpåpeger, at lovforslaget medfører dobbeltregulering af de kommunaleforbrændings- og deponeringsanlæg. Dette vil kunne undgås, hvis der stilles krav om, atselskabsgøre anlæggene, idet selskaber ikke er omfattet af den kommunale styrelseslovs regler.Miljøstyrelsens bemærkningerDet er korrekt at forsyningsanlæggene – særligt forbrændingsanlæggene reguleres både iforbindelse med energireguleringen og/eller den kommunale regulering. Bestemmelsen tager afsæti teksten i den politiske aftale, som danner grundlag for lovforslaget. Der indføres en hjemmel medhenblik på at sikre regnskabsmæssig udskillelse. Det undersøges, hvorledes intentionen med defunktionsopdelte regnskaber, så der skabes yderligere gennemsigtighed i økonomien på
43
forbrændings- og deponeringsanlæg, fremmes. Det overvejes samtidig, på hvilken måde denpolitiske aftale implementeres, således at de administrative byrder begrænses, samtidig med atintentionen om opdeling realiseres. Dette indebærer, at de relevante ministerier inddrages.
Regnskabsaflæggelse efter årsregnskabslovenDansk LandbrugogLandbrugsrådetopfordrer til, at det gennem vejledninger og faste procedurersikres, at anlæggene i åbningsbalancen tillægges reelle værdier.affald danmark, RenoSam, I/S NordforbrændingogReno Djursstøtter, at der skal aflæggesregnskab efter årsregnskabsloven. Det bør samtidig vurderes, hvilke regnskabskrav, der stilles iforskellig regulering, således at der ikke stilles forskellige krav til regnskaber. I dag stilles der kravefter de kommunale regnskabsprincipper, årsregnskabsloven i elforsyningsloven samt en særligopgørelse efter varmeforsyningsloven. Desuden skal selskaberne kunne dokumentere, at de følger”hvile-i-sig-selv-princippet”.RenoSamogI/S Nordforbrændingforeslår selvstændig regnskabsaflæggelse som alternativ tilselskabsdannelse og foreslår regnskabsmæssig adskillelse af de enkelte aktiviteter kombineretmed en ekstern validering af statsautoriseret revisor, der sikrer gebyrparallelitet mellem deponietsomkostningsniveau og de gebyrer, der opkræves i selskabets årsregnskab.RenoSammener ikke, at årsregnskabslovens rammer og muligheder for anvendelse afafskrivningsprincipper efter anlæggenes konkrete etablering, drift og evt. nedlukning måbegrænses.Velfærdsministerietbemærker, at kommunerne med virkning fra 2004 har udarbejdetåbningsbalancer, der er blevet revideret i forbindelse med kommunalreformen i 2007.Velfærdsministeriet oplyser desuden, at der ikke er fuld overensstemmelse mellem reglerne forudarbejdelse af åbningsbalance i 2007 i kommunerne og årsregnskabslovens bestemmelser.Miljøstyrelsens bemærkningerMiljøstyrelsen er enig i, at der bør arbejdes hen imod, at anlæggene kun skal aflægge regnskaberefter ét fælles princip. Styrelsen vil med henblik herpå gå i dialog med de berørte ressortministerierog aktører i forbindelse med udformningen af de nærmere regler.
Benchmarking – forbrænding og deponeringDImener at benchmarking skal placeres i en styrelse, der har kompetencer indenfor økonomiskrammestyring af forsyningsvirksomheder, dvs. Konkurrencestyrelsen eller Energitilsynet.Dansk Energianbefaler enkel benchmarking på et overordnet niveau. Det skal begrænse forbrugetaf administrative ressourcer. Dernæst fremføres det, at erfaringen viser at helt entydigsammenlignelige nøgletal i realiteten ikke er mulige.Dansk LandbrugogLandbrugsrådettilkendegiver at benchmarking forudsætter et sammenligneligtgrundlag og anbefaler ensartet regnskabspraksis herunder en standardiseret kontoplan.affald danmark, Dansk EnergiogKLmener, at benchmark fungerer godt som frivillig løsningmellem forbrændings- og deponeringsanlæg, men at tvungen benchmark let kan komme til atbetyde mere bureaukrati end effektivisering. Det er dogaffald danmarks og Dansk Energisvurdering, at den kommende ændring med affaldsdirektivet betyder, at det vil blive vanskeligt atfastholde anvisningen til erhvervsaffald til forbrænding. Hermed vil der ikke være behov for
44
benchmarking af forbrændingsanlæg, idet markedet overflødiggør et sådant instrument.affalddanmarkvurderer, at benchmark er irrelevant, idet det ikke kan nå at blive implementeret indenrammebetingelserne ændres.RenoSamer positiv, hvis benchmarkingen forbliver frivillig og tager udgangspunkt iRenoSamseget arbejde med benchmarking. Organisationen mener, der bør tages udgangspunkt ifunktionsopdelte regnskaber udarbejdet efter årsregnskabsloven.Miljøstyrelsens bemærkningerDet er Miljøstyrelsens vurdering, at data fra en benchmark af affaldsforbrændingsanlæg vil skabefokus på omkostningerne på det enkelte anlæg og betyde, at der tilvejebringes et datagrundlag forde senere beslutninger om, hvordan anlæggene skal organiseres i fremtiden. Det skyldes, at derkræves overordnet viden om de danske anlægs økonomiske forhold for at kunne vurdereeffekterne af forskellige forslag til ny regulering. Miljøstyrelsen vurderer derfor, at benchmark errelevant, uanset fremtidig organisering.Miljøstyrelsen mener ikke, at en frivillig benchmarking vil kunne garantere et tilfredsstillendedatagrundlag. Det er afgørende, at alle anlæg leverer data på den samme måde og dette kan kunsikres ved en obligatorisk ordning. Miljøstyrelsen er enig i, at benchmarkingen bør være simpel ogfokusere på enkle økonomiske og tekniske hovedtal for deponerings- og forbrændingsanlæggene.
InnovationVejle kommunetilslutter sig, at der bliver sat gang i innovation indenfor affaldsbehandling, ogmener, at innovation med henblik på udviklingen af nye og miljømæssigt bedre teknologier børbredes ud og dække flere fraktioner og udviklingstiltag, som f.eks. emballerede fødevarer.GenvindingsindustrienogDansk Erhverver generelt positive over for forslagene omkring styrketinnovation.DI og affald danmarkvurderer, at anlæg, der benytter nye behandlingsteknologier ikkenødvendigvis vil kunne få tilstrækkelige affaldsmængder til fuldskala drift via tildeling af eneretalene. For flere fraktioners vedkommende vil det endvidere være nødvendigt at tilføre affald fraudlandet. DI mener, at en mere positiv indstilling til import og eksport af affald vil være enforudsætning for at finde investorer til sådanne anlæg.affald danmark,støtter mulighederne for understøttelse af markedsetableringen af nye teknologiermed behandlingskrav – og gerne EU-fastsatte behandlingskrav, hvis det kan dokumenteres atbehandlingsteknologien fungerer i praksis, og at det er miljø- og samfundsøkonomisk fornuftigt atanvende den.advurderer, at det i modsat fald kan medføre unødvendige omkostningsforøgelserfrem for den ønskede effektivisering.RenoSam,er generelt positive over for fremme af innovation og foreslår en forsknings- oginnovationsfond med kommunal og statslig finansiering, som modellen på vandområdet. Detforeslås, at den statslige finansiering sker ved tilbageførsel af en del af affaldsafgifterne.RenoSammener, at det skal vurderes, om de omkostninger, som kommuner og virksomhederpålægges ved indførelse af eneret (og benyttelsespligt) står i forhold til den miljømæssige gevinst.
45
RenoSam og KLanbefaler, at der etableres rammer omkring tildelingen af eneret i form afnedsættelsen af et forum sammensat af forskellige interessentgrupper, der skal tilvejebringe detoverordnede beslutningsgrundlag, udvikle rammerne og tilpasse reguleringen, udbud, løbendekontrol og opfølgning af eneretten samt overvågning af finansieringen. Der skal åbnes for at bådeprivat- og offentligt retlige selskaber skal kunne byde på eneretten.Miljøstyrelsens bemærkninger:De miljøkritiske affaldsfraktioner, der nævnes i lovforslagets bemærkninger er udpeget påbaggrund af, at der er lovende behandlingsteknologier, der kan give en miljømæssigt markantbedre behandling end affaldet får i dag og at det for flere af dem er påvist en samfundsøkonomiskgevinst. I fremtiden kan der opstilles behandlingskrav for nye affaldsfraktioner, hvis der er påvist ettilsvarende miljø- og samfundsøkonomisk potentiale.Miljøstyrelsen behandler ansøgninger om import og eksport af affald efter Transportforordningensregler. Et anlæg, der evt. tildeles en eneret vil kunne importere affald til anlægget efter degældende regler.Det er i den politiske aftale forudsat, at affaldsbranchen udnytter de eksisterende muligheder forstøtte til teknologiudvikling. Der skønnes således ikke være at være behov for etablering af ensærskilt fond til formålet.Miljøstyrelsen er enig i at der skal være en behandlingsteknologi, der fungerer i praksis og endokumenteret samfundsøkonomisk gevinst ved etableringen af behandlingskrav og evt. eneret forsærligt kritiske affaldsfraktioner. Derimod vil der ikke altid være økonomiske fordele forvirksomheder og kommuner.Udpegningen af de affaldsfraktioner, hvor der skal opstilles behandlingskrav og dereguleringsmæssige principper af, hvordan der kan evt. tildeles eneret sker i forbindelse med enkommende affaldsstrategi. Selve tildelingen af en evt. eneret vil ske i henhold til de gældendekonkurrence- og udbudsregler.
Administrative og økonomiske skønAdministrative virkninger for kommunerneKLfastslår, at de udmeldte økonomiske konsekvenser af, at lovforslagets besparelser ikommunerne, er et skøn, der ikke kan fastlægges endeligt før der foreligger enaffaldsbekendtgørelse, hvoraf de detaljerede forhold fremgår.KLfremhæver at ændringer iopkrævningssystemer, ressourcer til behandling af klager over ændringer i lovgivningen samtomstillingsprocessen, hvor kommunerne skal implementere og fortolke regelændringerne, udviklenye arbejdsgange og IT-tilpasninger samt informere om det nye regime som nye omkostninger, derkan reducere de skønnede besparelser.Affalddanmarkmener, at der er tale om et skøn, som først kan kvalificeres i forbindelse medbekendtgørelsesarbejdet.RenoSamdeler ikke opfattelsen af, at der kan findes besparelser på 76 mio. kr. for kommunerne.Særligt vil besparelsen reduceres, hvis ikke den utilsigtede overkapacitet på kommunale anlæg kanstilles til rådighed på markedet. Dertil kommer kommunale merudgifter til tilsyn, tab af
46
inddrivelsessikkerhed for virksomhedsgebyrer, negative konsekvenser som følge af, at fremtidigeinvesteringer ikke kan gebyrfinansieres, initialudgifter til omlægning af affaldsregulativer mv.AffaldVarme Århusspørger til, om der i beregningerne er taget højde for, at kommunerne stadigskal foretage affaldstilsyn i et ikke mindre omfang end i dag, at der skal foretagesbrugerundersøgelser, at der skal foretages gebyrberegninger og opkrævning og at der måske skalfølges op på manglende indrapporteringer.RenoDjurspåpeger, at de ikke er enige i de besparelser som er opgjort, men at lovforslaget i stedeter forbundet med betydelige transaktionsomkostninger.RenoDjursmener kun, at der er en lillebesparelse forbundet med, at der ikke skal anvises genanvendeligt erhvervsaffald mere.RenoDjursmener samtidig, at der vil være omkostninger forbundet med affaldsdatasystemet,opkrævning af gebyrer pba. CVR-registeret, brugerundersøgelser på genbrugspladserne, tilpasningaf regulativerne, funktionsopdelte regnskaber samt benchmark af forbrændings- ogdeponeringsanlæg.Miljøstyrelsens bemærkningerSom det fremgår af lovforslaget, er de økonomiske omkostninger forbundet med et vist skøn, idetden endelige udmøntning af forslaget sker i forbindelse med bekendtgørelsesarbejdet. For atskønne de administrative og økonomiske virkninger for kommunerne er der blevet udarbejdet ensåkaldt VAKKS (Vurdering af Administrative Konsekvenser for Kommunerne ved ny Statsligregulering”) Denne vurdering foretages af et uafhængigt firma og baserer sig på interviews med 6udvalgte kommuner. Vurderingen supplerer de allerede udarbejdede skøn i forbindelse med detvidere lovarbejde og viser at de største tidsmæssige besparelser sker som følge af lovforslagetsforenklingsinitiativer (affaldsdata og regulativer), mens de administrative byrder for kommunerne iforbindelse med gebyromlægningerne er mest tidskrævende. Undersøgelsen anslår at der er færrebesparelser at hente end Miljøstyrelsens beregninger viser.
Administrative virkninger for virksomhederneDTL, GenvindingsindustrienogDansk Erhvervhar anført, at regulativforenklingen vil gøre det langtenklere for transporterhvervet der bevæger sig på tværs af kommunerne.DTLstøtter varmt, attransportører, indsamlere, mæglere og genanvendelsesanlæg i fremtiden skal registreres i etnationalt register.DTL, GenvindingsindustrienogDansk Erhvervbetragter de nye regler som en mærkbarregelforenkling og lettelse af de administrative byrder, idet de ikke længere skal lade sig registrere ialle kommuner.DTLogGenvindingsindustrienbifalder et landsdækkende affaldsdatasystem, der i høj grad villægge op til administrative lettelser og medføre betydelige ressourcebesparelser i virksomhederne,der ikke længere skal forholde sig til forskelligartede krav til levering af data.Økonomi- og Erhvervsministeriet (Center for Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for kvalitet iErhvervsreguleringen CKR)bemærker, at de generelt finder ændringerne i lovforslaget megetpositive.CKRbemærker, at Miljøstyrelsen vurdering af, at lovforslaget kan indebære enadministrativ besparelse for virksomhederne på op til 130 mio. kr. om året, hvoraf besparelsernesom følge af det nye digitale affaldsdatasystem udgør en betydelig del, er for optimistisk.CKRvurderer dog, at der vil være tale om administrative lettelser for virksomhederne i størrelsesordenen
47
af et to cifret millionbeløb.CKRbemærker at det nye system for affaldsdata vil fjerne den irritation,virksomhederne pt. oplever ved at skulle indberette affaldsdata til forskellige systemer.Miljøstyrelsens bemærkninger:Skønnene over økonomiske og administrative effekter er bl.a. foretaget på baggrund af debaggrundsrapporter som blev udarbejdet til arbejdsgruppen om organisering af affaldssektoren ogbenchmarking af kommunernes erhvervsregulering.En undersøgelse af virksomhedernes forventede lettelser ved den nye regulering i maj 08 pegedepå et mindre besparelsespotentiale end hidtil antaget. Miljøstyrelsen vurderer, at dette skyldes atkommuner og virksomhederne længe har kendt elementer i den nye regulering og at bl.a.håndhævelsen af anvisningsordninger for genanvendeligt erhvervsaffald og anvendelse af stamkorti praksis allerede har taget højde herfor. Dette ændrer dog ikke ved besparelsesskønnet i forhold tilde gældende regler, hvis administrative belastning i den oprindelige AMVAB-måling må antages atafspejle forskellen i reguleringen bedre.
Bemærkninger til den juridiske udformning af lovforslagetLovteknikAffaldVarme Aarhus, Sønderborg kommune, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Rigsrevisionen,Datatilsynet og Energistyrelsenhar rejst en række spørgsmål af lovteknisk karakter, samt forslag tilændringer og præciseringer.AffaldVarme Aarhus spørger til, om det kan være rigtigt, at forslagets § 48, stk. 7 ikke indeholdersætningen ”For beløbene er der udpantningsret”. Sønderborg kommune spørger desuden tillovforslagets forhold til autoværkstedsbekendtgørelsen og reglerne for grønt affald ibekendtgørelsen om overførsel af affald.Advokatrådetpåpeger, at de lægger til grund, at en indsamlingsvirksomhed må lægge en ikkeubetydelig investering i såvel uddannelse som materiel for at opnå godkendelse tilindsamlingsvirksomhed for genanvendeligt erhvervsaffald. Advokatrådet mener derfor, atindsamlingsvirksomheder for genanvendeligt erhvervsaffald bør have samme retsbeskyttelse somvirksomheder, der er godkendelsespligtige efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, således at rettentil at udøve indsamlingsvirksomhed alene bør kunne frakendes ved dom, jf. miljøbeskyttelseslovens§ 110 b.Datatilsynetfinder, at der skal skabes et klart og utvetydigt retsgrundlag, såfremt der skal skesammenstilling og samkøring i kontroløjemed af oplysningerne i Affaldsdatasystemet.Dansk Byggerikritiserer lovforslagets implementering af den politiske aftale fsva. Liberaliseringenaf det genanvendelige erhvervsaffald og ønsker, at det tydeliggøres, at kommunernes fremtidigeopgaver ikke omfatter indsamling og anvisning af genanvendeligt erhvervsaffald.Miljøstyrelsens bemærkningerHøringssvarene har givet anledning til, at Miljøstyrelsen vil foretage en række af de foreslåedeændringer og præciseringer.For så vidt angår spørgsmålet om udpantningsret ved gebyropkrævningen for erhvervsaffaldhenvises til besvarelsen af spørgsmålene i afsnittet om gebyrer. For så vidt angår
48
autoværkstedsbekendtgørelsen er denne fastsat med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens kap. 5 omforurenende virksomhed. Den politiske aftale implementeres ved ændringer af kapitel 6 imiljøbeskyttelsesloven om affald. I den videre udmøntning af det nye affaldsdatasystem vil der blivetaget højde for det nuværende krav om indberetning af grønt affald efter bekendtgørelsen omoverførsel af affald.For så vidt angår Advokatrådets anbefaling, er det Miljøstyrelsens opfattelse, at forslaget vil betydeen unødig indgriben i indsamlingsvirksomhedens mulighed for generelt at drive erhverv. Det erintentionen med den foreslåede bestemmelse i lovforslaget, at indsamlingsvirksomhedenadministrativt kan frakendes retten til at drive virksomhed som indsamler af genanvendeligterhvervsaffald. Dette betyder i praksis en adgang til at drive forretning med genanvendeligterhvervsaffald. En frakendelse ved dom efter miljøbeskyttelseslovens § 110 b vil derimod betydeen frakendelse af muligheden for generelt at drive virksomhed efter kap. 5. Det er Miljøstyrelsensopfattelse, at den administrative frakendelse rummer den fornødne proportionalitet, idetindsamlingsvirksomheden fortsat vil kunne indsamle andet affald end genanvendeligterhvervsaffald samt drive forretning efter den øvrige lovgivning.Miljøstyrelsen vil imødekomme Datatilsynets forslag ved at indsætte en klar hjemmel tilsammenstilling og samkøring af data i kontroløjemed.
Brug af hjemmelsbestemmelserDansk Byggeri, DI, KL, Advokatrådet og affald danmarkkritiserer omfanget afbemyndigelsesbestemmelser i lovforslaget og flere af parterne udtrykker ønske om, at enbekendtgørelse var sendt i høring parallelt for at synliggøre intentionerne med lovforslaget.Miljøstyrelsens bemærkningerIndledningsvist kan anføres, at lovforslaget er en ændring af miljøbeskyttelsesloven, somindeholder affaldsreglerne. Miljøstyrelsen viderefører den systematik, som loven indeholder i dag.Dernæst kan anføres, at lovforslaget gennemfører den politiske aftale om organisering afaffaldssektoren, som igen bygger på anbefalingerne fra en bredt sammensat arbejdsgruppe meddeltagelse af alle væsentlige aktører i branchen. Indholdet har således været drøftet indgående afalle væsentlige aktører og publiceret i forskellig form, først som anbefalinger arbejdsgruppen,dernæst som Regeringens udspil om organisering af affaldssektoren, efterfulgt af en politisk aftalebaseret på et bredt politisk forlig og endelig i form af dette lovforslag. Det er derfor Miljøstyrelsensopfattelse, der underbygges af flere af de modtagne høringssvaret lovforslaget, ikke rummer storeoverraskelser i forhold til det foregående meget grundige og langstrakte arbejde. Det har såledesværet kendetegnende for hele processen at der har været meget høj grad af involvering af berørteinteressenter, som der kvitteres for i flere svar og en loyal videreførelse af de løsninger, der eropnået konsensus om.Miljøstyrelsen agter at videreføre aktørinvolveringen i arbejdet med udformningen afbekendtgørelsen.
Øvrige juridiske kommentarerDansk Byggeripåpeger, at Miljøstyrelsen generelt er forpligtet af EF-Domstolens afgørelser omforbrænding med energiudnyttelse og derfor allerede nu burde indrette sin lovgivning ioverensstemmelse hermed, i stedet for at afvente implementeringen af det netop vedtagne
49
affaldsdirektiv. Dansk Byggeri foreslår i den forbindelse, at dette konkret kan håndteres ved atindføre en fritagelsesadgang for kommunens anvisningsret for affald til nyttiggørelse.Miljøstyrelsens bemærkningerMed lovforslaget liberaliseres markedet for det genanvendelige erhvervsaffald.Dansk Byggeris forslag vil indebære en liberalisering – og dermed fjernelse af den kommunaleanvisning og kapacitetsansvar for – affald til forbrænding. Det indgår i den politiske aftale omorganisering af affaldssektoren fra 2007, at Miljøministeren genoptager drøftelserne medaftaleparterne, når det nye affaldsdirektiv er vedtaget. Der skal således i løbet af de næste årtræffes en politisk beslutning og skabes den relevante regulering for at tilrettelægge den fremtidigeorganisering af forbrændings- og deponeringsområdet, således at de nødvendige nationale reglerkan være på plads, når affaldsdirektivets implementeringsfrist udløber i midten af december 2010.
Andre bemærkninger til lovforslagetBiproduktforordningen og det reviderede affaldsdirektivLandbrugsrådetogDansk Landbruganser det for en fordel, at der skabes en mere gennemsigtigaffaldssektor. Organisationerne finder det centralt, at der sker en hurtig samtænkning med EU-reglerne på området. Her tænkes specielt på det reviderede affaldsdirektiv, IPPC-direktivet ogbiproduktforordningen.Det angives, at sammenhængen mellem biproduktforordningen og affaldslovgivningen erproblematisk og en koordinering er vigtig. Det bør sikres at der ikke sker dobbeltregulering,såaffaldslovgivningen ikke griber ind i områder der er reguleret af biproduktforordningen.Biproduktforordningen foreskriver i flere tilfælde bestemte bortskaffelsesmetoder for det affald, derer omfattet af forordningen. Det bør præciseres, at kommunalbestyrelsen stadig har anvisningspligtfor denne kategori af affald, og der bør indføres en deadline for, hvornår kommunen skal opfyldeanvisningspligten.Miljøstyrelsens bemærkninger:Lovforslaget implementerer en politisk aftale om at markedsudsætte genanvendeligt erhvervsaffald.Det betyder, at kommunerne ikke har anvisningsret eller pligt til at sikre, at der er kapacitet til atgenanvende affaldet.EU’s biproduktforordning regulerer sundhed og hygiejne, men ikke miljø, der er affaldsdirektivetsreguleringsområde og de to regelsæt supplerer derfor hinanden. I den forbindelse skal detpræciseres, at forbrænding ikke er omfattet af markedsudsættelsen, idet forbrænding ikke eromfattet af begrebet genanvendelse, men betragtes som nyttiggørelse under visseomstændigheder.En del af de behandlingsmetoder, som anvises i biproduktforordningen er nyttiggørelse, hvilket ikkenødvendigvis er genanvendelse. Eksempelvis er forbrænding med energiudnyttelse af fedt i enkedel nyttiggørelse, men ikke genanvendelse jf. definitionerne i affaldsdirektivet art.3 nr. 17 ogdermed berøres det ikke af lovforslaget. Et andet eksempel som er relevant for landbrugserhvervet,er reglerne om kompostering, som ikke kommer til at ændres som følge af lovforslaget. Det følger
50
af at områder f.eks. kompostering er omfattet af sær-regulering idet dette affald fortsat skal følgereglerne i slambekendtgørelsen.
51