1. ÆndringsforslagDer er stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget. Beskæftigelsesministeren har stillet ændringsfor-slag nr. 1, 3 og 4. Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af ud-valget har stillet ændringsforslag nr. 2.2. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 12. marts 2009 og var til 1. behandling den 3. april 2009. Lovfors-laget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget.MøderUdvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.HøringEt udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og beskæftigelsesministe-ren sendte den 11. december 2008 dette udkast til udvalget, jf. AMU alm. del – bilag 71. Den 13.marts 2009 sendte beskæftigelsesministeren de indkomne høringssvar, et notat og et ligestillingsno-tat herom til udvalget.Skriftlige henvendelserUdvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:Dansk Socialrådgiverforening,FOA – Social- og Sundhedsafdelingen,Gribskov Kommune,LO Storkøbenhavn ogLandsorganisationen i Danmark.Beskæftigelsesministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse.DeputationerEndvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget:Dansk Socialrådgiverforening,

FOA – Social- og Sundhedsafdelingen ogLO Storkøbenhavn.SpørgsmålUdvalget har stillet 24 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som dennehar besvaret. Nogle af udvalgets spørgsmål til beskæftigelsesministeren og dennes svar herpå eroptrykt som bilag 2 til betænkningen.3. Indstillinger og politiske bemærkningerEtflertali udvalget (V, DF, KF, RV og LA) indstiller lovforslaget tilvedtagelsemed de af be-skæftigelsesministeren stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod ændringsforslag nr. 2.Etmindretali udvalget (S, SF og EL) indstiller lovforslaget tilforkastelseved 3. behandling.Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget konstaterer,at der hver dag er 150.000 syge i Danmark. Af dem er de 50.000 syge på grund af dårligt arbejds-miljø. Det er helt urimeligt, at vi i dagens Danmark stadig står i den situation. Vi ved, at forebyggel-se og krav til arbejdsgiverne virker. Samfundet bør derfor stille krav til en øget indsats, specielt i debrancher, hvor der er en overproduktion af syge og nedslidte medarbejdere. Men i stedet fredes ar-bejdsgiverne. Det er de ansatte, der efter lovforslaget må tage både risikoen og straffen for at blivesyg, hvilket er helt uacceptabelt.Partierne er ganske vist enige i, at det i en del tilfælde er godt med en tidlig kontakt og tidlig ind-sats for at hjælpe den længerevarende syge tilbage til arbejdet. Dette gælder især for en del sygemed ryglidelser og andre bevægeapparatsygdomme, hvor det er videnskabeligt dokumenteret, attidlig indsats og gradvis tilbagevenden til jobbet i mange tilfælde har en positiv effekt. Derimodmangler der videnskabelig dokumentation for, at det samme skulle være tilfældet for de fleste andresygdomme, bl.a. det stigende antal psykiske lidelser hvoraf en del er udløst af negative forhold påarbejdspladsen.Lovforslagets indhold vil desværre medføre mange situationer, hvor længerevarende syge – hvor-af mange er i en meget sårbar situation, er i gang med smertefulde, stærkt belastende behandlingerog ude i en stor livskrise – vil blive presset med opringninger, samtaler og aktivering fra jobcentre-ne på særdeles upassende tidspunkter, som tværtimod vil forværre deres sygdom. Dette skyldes isærlovforslagets grundlæggende refusionssystem, hvor udgangspunktet er, at kommunen fra den niendesygeuge skal aktivere den syge, hvilket udløser 65 pct. i refusion fra staten af vedkommendes syge-dagpenge. Derimod får kommunen som udgangspunkt kun 35 pct. refusion, hvis den syge ikke eraktiveret fra den niende sygeuge. Denne incitamentsstruktur vil – sådan, som det også er regerin-gens og forligspartiernes grundtanke med lovforslaget – blive kraftigt styrende for måden, hvorpåder visiteres sygemeldte til aktivering. Resultatet vil blive et helt urimeligt pres på mange langtids-syge.De fleste kommuners økonomi er i forvejen dårlig på grund af det jerngreb, som regeringen holderkommunerne i. Derfor vil byråd og de kommunale ledelser føle sig presset til at instruere medarbej-derne i at bruge et »økonomisk forsigtighedsprincip«, hvor man primært satser på få den høje stats-refusion – også i de tilfælde, hvor der er usikkerhed om, hvorvidt et givet aktiveringsforløb vil sikrehurtigere helbredelse og tilbagevenden til jobbet. I bedste fald vil et sådant økonomisk forsigtig-hedsprincip medføre, at tusinder af syge vil blive presset ud i en aktivering, der er spild af folks tidog skatteborgernes penge. I værste fald gør det de syge endnu mere syge, end de er i forvejen – ogde vil blive truet med, at hvis de ikke deltager, vil de miste deres sygedagpenge. En sådan jagt på desyge ønsker partierne ikke at lægge stemmer til.

Selv hvis en kommune sætter en alvorlig sygs sag på »stand by«, fordi vedkommende f.eks. harbrug for rekonvalcens og ro efter en stor kræftoperation eller en stærkt belastende kemoterapi, fårkommunen kun 35 pct. refusion af sygedagpengene fra staten. Det er en falliterklæring, at regerin-gen og forligspartierne dermed understreger, at de vil presse kommuner med dårlig økonomi til ikkeat sætte menneskelig omsorg i højsædet.Der er lavet forbilledlige forsøg – med gode resultater – hvor rundbordssamtaler med den syge,tillidsrepræsentanten, arbejdsgiveren, den praktiserende læge, eventuelt anden lægelig ekspertise ogen kommunal sagsbehandler prøver at overskue situationen som en helhed, herunder koordinere delægelige undersøgelser/behandlinger bedre og fremskynde dem. Men sådanne rundbordssamtaler oghøj kvalitet i arbejdet bliver på ingen måde sikret af den nye lov. Dette skyldes bl.a., at arbejdsgi-verne ikke vil forpligtes til noget udover en samtale senest i den 4. sygeuge. Det er i den forbindelsealdeles urimeligt, at selv om den syge ønsker at få udarbejdet en arbejdsfastholdelsesplan, giverlovforslaget arbejdsgiveren ret til at afslå dette ønske.Der har været mange myter i den politiske debat om sygefravær. Men på Arbejdsmarkedsudval-gets offentlige høring på Christiansborg den 15. april 2009 blev det dokumenteret af forskerne, atdet samlede sygefravær i Danmark stort set er uændret gennem de sidste 20-30 år. Danmark harogså lavere sygefravær end en række af de vestlige lande, som vi normalt sammenligner os med. Desenere år er der dog sket en lille stigning i det længerevarende sygefravær.Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for be-tænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgangtil at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.4. Ændringsforslag med bemærkningerÆndringsforslagAfbeskæftigelsesministeren,tiltrådt afudvalget:Til § 11)Efter nr. 15 indsættes som nyt nummer:»01.I§ 27, stk. 1,indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:»4) den sygemeldte ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår, og dermed ikkekan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked, men det endnu ikke er endeligt afklaret, omden sygemeldte vil være berettiget til et fleksjob eller til førtidspension, således at sygedagpen-geperioden forlænges i op til 26 uger,«.Nr. 4-6 bliver herefter nr. 5-7.«[Ny regel om forlængelse af sygedagpengeperioden]Af etmindretal(S, SF og EL):2)I den undernr. 23foreslåede§ 62, stk. 3,indsættes som3. pkt.:»Staten afholder også 65 pct. af kommunens udgifter i den periode, hvor sygdommen forhindreropfølgning ved kontakt med den sygemeldte, jf. § 13, stk. 4, 4. pkt.«

BemærkningerTil nr. 1Der er mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance enighed om at udvide forlængel-sesreglerne i sygedagpengeloven med en ny tidsbegrænset forlængelsesmulighed, således at detsikres, at færrest muligt mister retten til sygedagpenge, fordi de ikke er endeligt afklaret i forhold tilfleksjob og førtidspension.Udgangspunktet er, at afklaringen af sygedagpengemodtageren, som hidtil, sker hurtigst muligt.Det foreslås således at åbne mulighed for at forlænge sygedagpengene i op til 26 uger i de tilfæl-de, hvor kommunen vurderer, at den sygemeldte ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse pånormale vilkår, men hvor det endnu ikke er fuldt afklaret, om den pågældende vil være berettiget tilfleksjob eller førtidspension.Det er en forudsætning, at den nødvendige afklaring sker inden for den nævnte periode på 26uger.En forlængelse forudsætter desuden, at kommunen på tidspunktet for afgørelsen herom har kon-stateret, at den pågældende ikke kan opnå beskæftigelse på normale vilkår, og den pågældende der-for enten er berettiget til fleksjob eller førtidspension. Der er således ikke grundlag for at forlængeudbetalingen af sygedagpenge efter denne bestemmelse, hvis der skal iværksættes afklarende under-søgelser med henblik på at vurdere, om den pågældende kan opnå eller fastholde beskæftigelse pånormale vilkår.Hvis det besluttes, at den sygemeldte er berettiget til et fleksjob ophører sygedagpengene, og denpågældende er efter de gældende regler berettiget til ledighedsydelse, mens pågældende eventueltventer på et fleksjob. Hvis fleksjob må opgives, og der efter afklaringen påbegyndes en førtidspen-sionssag, vil den sygemeldte efter de gældende regler være berettiget til en forlængelse af udbeta-lingen af sygedagpenge, indtil der er truffet afgørelse i pensionssagen. Når der er truffet afgørelse i

pensionssagen, herunder i de tilfælde, hvor afgørelsen går ud på et afslag på pension, ophører udbe-talingen af sygedagpenge i overensstemmelse med de gældende regler.Tilsvarende standser udbetalingen af sygedagpenge, hvis afklaringen afdækker, at den sygemeldtealligevel ikke opfylder betingelserne for et fleksjob, men at der heller ikke er grundlag for at påbe-gynde en sag om førtidspension, f.eks. hvis den sygemeldtes situation forbedres.Den nye forlængelsesregel træder i kraft den 6. juli 2009.Det skønnes, at den nye forlængelsesregel vil omfatte ca. 500 personer årligt.Med en højeste varighed på 26 uger og under antagelse af, at personerne i gennemsnit fremovervil blive forlænget med 20 uger, skønnes de øgede udgifter til sygedagpenge at være på 32 mio. kr.Denne ekstraudgift vil til dels blive modsvaret af en mindre udgift til kontanthjælp på 12 mio. kr.,idet det vurderes, at halvdelen af ændringsforslagets målgruppe modtog kontanthjælp efter at deophørte med at modtage sygedagpenge. Ændringsforslaget vil betyde, at flere – skønsmæssigt 200personer – som før var berettiget til særlig ydelse eller kontanthjælp efter de blev visiteret til fleks-job, med ændringsforslaget får adgang til ledighedsydelse. Dette skønnes at indebære merudgifterpå 5 mio. kr.Samlet set vil ændringsforslaget medføre en årlig merudgift på 25 mio. kr.Det kan forventes, at udvidelsen af forlængelsesreglerne vil medføre adfærdsændringer, og at for-slaget på længere sigt derfor vil omfatte flere, end det skønnes i dag. Dette underbygges af tidligereerfaringer med ændringer i sygedagpengereglerne.Til nr. 2Ændringsforslaget betyder, at kommunen vil få 65 pct. refusion i de situationer, hvor opfølgnin-gen på grund af sygdommens karakter sættes på »stand by«. Som det fremgår af ændringsforslaget(nr. 7 til § 13, stk. 4, 4. pkt.) skal jobcenteret, hvis der er tvivl om, hvorvidt sygeopfølgning medpersonligt fremmøde er muligt og hensigtsmæssigt, eksempelvis i forbindelse med alvorlig kræft-sygdom eller anden alvorlig sygdom, kontakte den syges egen læge eller sygehusets læge, før dereventuelt indkaldes til sygeopfølgning. På baggrund af lægens input, skal jobcenteret vurdere omopfølgningen skal sættes på »stand by«, fordi sygdommen forhindrer opfølgning ved kontakt medden sygemeldte. Ved »stand by« forstås, at opfølgning sker på baggrund af sagens oplysninger her-under lægelige oplysninger.Ændringsforslaget betyder, at kommunerne vil få den høje refusion også i de situationer, hvor derpå grund af alvorlig sygdom ikke kan følges op med en aktiv indsats.Ændringsforslaget vil ikke umiddelbart medføre øgede offentlige udgifter, men vil betyde at sta-ten vil få større udgifter til sygedagpenge, mens kommunerne vil få tilsvarende mindre udgifter.Til nr. 3Der er alene tale om en redaktionel ændring.Til nr. 4Det foreslås, at den nye forlængelsesregel i § 27, stk. 1, nr. 4, i lov om sygedagpenge, finder an-vendelse på personer, der modtager sygedagpenge den 6. juli 2009 eller senere.

Jens Vibjerg (V) Peter Juel Jensen (V) Louise Schack Elholm (V) Sophie Løhde (V)Bent Bøgsted (DF) Colette L. Brix (DF) Knud Kristensen (KF)fmd.Charlotte Dyremose (KF)Anders Samuelsen (LA) Torben Hansen (S) Anne-Marie Meldgaard (S) Lone Møller (S)nfmd.Leif Lahn Jensen (S) Eigil Andersen (SF) Karsten Hønge (SF) Morten Østergaard (RV)Line Barfod (EL)Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer iudvalget.Folketingets sammensætningVenstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47Socialdemokratiet (S)45Dansk Folkeparti (DF)25Socialistisk Folkeparti (SF)23Det Konservative Folkeparti (KF)18Det Radikale Venstre (RV)94Enhedslisten (EL)Liberal Alliance (LA)Inuit Ataqatigiit (IA)Siumut (SIU)Tjóðveldisflokkurin (TF)Sambandsflokkurin (SP)Uden for folketingsgrupperne(UFG)211112

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 165Bilagsnr.12345678910111213141516TitelHøringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministerenHenvendelse af 20/3-09 fra Dansk SocialrådgiverforeningHenvendelse af 30/3-09 fra Gribskov KommuneUdkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslagetHenvendelse af 8/4-09 fra Gribskov KommunePowerPoint-præsentationer og deltagerlisten fra høringen den 15.april 2009 om sygefraværTidsplan for udvalgets behandling af lovforslagetHenvendelse af 16/4-09 fra FOA - Social- og SundhedsafdelingenHenvendelse af 29/4-09 fra FOA Social- og SundhedsafdelingenÆndringsforslag, fra beskæftigelsesministeren1. udkast til betænkningHenvendelse af 30/4-09 fra LO StorkøbenhavnHenvendelse af 5/5-09 fra Landsorganisationen i Danmark2. udkast til betænkningHenvendelse af 12/5-09 fra Dansk Socialrådgiverforening3. udkast til betænkningOversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 165Spm.nr.1TitelSpm. om kommentar til henvendelsen af 20/3-08 fra Dansk Social-rådgiverforening, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svarherpåSpm. om kommentar til henvendelse af 30/3-09 fra Gribskov Kom-mune, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm., om det er kommunen eller den sygemeldtes læge, der tagerendelig stilling til, om den sygemeldte skal deltage i aktivering, tilbeskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren vil redegøre nærmere for forholdet mellemkommunernes serviceloft og øgede udgifter til indsats mod sygefra-vær, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm., om kommunen vil kunne bruge lægekonsulenter ved vurderin-gen af, om en borger skal fritages for aktivering, til beskæftigelsesmi-nisteren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvor mange mennesker ministeren skønner vil falde forvarighedsbegrænsningen og miste deres sygedagpenge såfremt mini-sterens ændringsforslag vedtages, til beskæftigelsesministeren, ogministerens svar herpåSpm., om ministerens kommentar til henvendelsen fra HK af 2. april

2009, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, at ministeren bedes oversende eksempler på syge, der efterde eksisterende regler mister deres sygedagpenge, men som følge afministerens ændringsforslag ikke vil miste sygedagpenge, til beskæf-tigelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelsen af 8/4-09 fra Gribskov Kom-mune, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm., om at ministeren tidligere har været positivt indstillet over foren »stand-by« ordning, hvorefter alvorligt syge ikke har pligt til atmodtage jobtilbud eller til at deltage i beskæftigelsesrettede indsatser,og ministeren bedes i den forbindelse oplyse, om en sådan ordningogså vil sikre, at kommunerne vil få refunderet 65 pct. af syge-dagpengene, hvor forløbet er sat på »stand-by« af helbredsmæssigeårsager, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm., om der i sygefraværsplanen er nogen opfølgning på de rask-meldte efter de er vendt tilbage til arbejde med henblik på at modvir-ke risiko for tilbagefald, til beskæftigelsesministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om kommentar til henvendelse af 16/4-09 fra FOA - Social- ogSundhedsafdelingen, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svarherpåSpm. om, hvilke vilkår der efter lovforslaget vil gælde for terminaltsyge, der opholder sig på hospice, til beskæftigelsesministeren, ogministerens svar herpåSpm. om, hvilken informationsgang mellem bl.a. læger og medarbej-derne i Jobcentret er nødvendig, for at medarbejderne i Jobcentret kanundgå at ringe og indkalde syge til krænkende samtaler om deres ak-tivering, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm. om informationsgangen kan gennemføres uden at overtrædeanden lovgivning, som beskytter den enkelte, til beskæftigelsesmini-steren, og ministerens svar herpåSpm. om ministerens holdning til at indføre opfølgning over for lang-tidssyge, der vender tilbage til arbejdsmarkedet på ordinære vilkåreller i fleksjob, bl.a. efter 25-30 ugers forløb, til beskæftigelsesmini-steren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelsen af 29/4-09 fra FOA Social- ogSundhedsafdelingen, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svarherpåSpm. om kommentar til henvendelse af 30/4-09 fra LO Storkøben-havn, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelse fra Landsorganisationen i Dan-mark, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, håndtering af de situationer, hvor kommunerne får en udta-lelse fra en læge i de sager, hvor der er tvivl, om den syge kan deltagei tilbud eller samtaler, til beskæftigelsesministeren, og ministerenssvar herpå

Spm. om at kommentere henvendelsen af 12/5-09 fra Dansk Social-rådgiverforening, jf. L 165 - bilag 15, til beskæftigelsesministeren, ogministerens svar herpåSpm. om at yde teknisk bistand til udarbejdelse af det i sidste afsnit afhenvendelsen fra Dansk Socialrådgiverforening omtalte ændringsfor-slag således, at stand-by kan følges op med 65 pct. refusion, til be-skæftigelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm. om Idet henvises til LO´s henvendelse, jf. bilag 13, og ministe-rens kommentar hertil, jf. svar på spørgsmål 19 vedrørende kommu-nernes refusion, der efter lovforslaget falder fra 65 pct. til 35 pct.efter 13 uger, når en deltidsraskmeldt ikke kan få lov til at arbejdefor sin hidtidige arbejdsgiver ønskes oplyst, om de 13 uger har væretfremme i aftalen der er indgået med parterne, og om ikke det er kor-rekt forstået, når fagbevægelsen betragter dette som et brud på aftalen,til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm. om det i svar på spørgsmål 22 fremsendte udkast til ændrings-forslag ønskes oplyst, hvordan formuleringen efter ministerens opfat-telse skal være, hvis den skal tage højde for den frygt for »misbrug«som ministeren omtaler i sit svar, til beskæftigelsesministeren, ogministerens svar herpå

Bilag 2

Et af udvalgets spørgsmål og beskæftigelsesministerens svar herpåSpørgsmål 20 og 21 og beskæftigelsesministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra V, DF ogKF. Spørgsmål 14 og 19 og Alm. del – spørgsmål 9 og beskæftigelsesministerens svar herpå er op-trykt efter ønske fra SF.Spørgsmål 14:»Hvilken informationsgang mellem bl.a. læger, sundhedsvæsen og medarbejderne i Jobcentret ernødvendig, for at medarbejderne i Jobcentret kan undgå at ringe og indkalde syge til krænkendesamtaler om deres fremtid på arbejdsmarkedet og aktivering, når der er tale om f. eks.:– syge med livstruende sygdomme, som er i krise– syge med uklare diagnoser, som KAN være meget alvorlige sygdomme– syge, hvis fysiske tilstand pludselig er blevet forværret - f. eks. med indlæggelse på sygehus tilfølge– syge, der netop har gennemgået en meget omfattende operation og trænger til rekonvalcens. Destår muligvis også foran en stærkt belastende kemo- eller strålebehandling– syge, der fra staten som syge eller undervejs i forløbet kommer ud i en stor personlig eksistens-krise, eventuelt med depression til følge?«Svar:Jeg vil gerne understrege, at sygeopfølgningen har det klare formål at hjælpe syge mennesker medat fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet og komme tilbage til deres arbejdsplads så hurtigtsom muligt – måske i starten på deltid.Der er i lovforslaget også taget højde for, at der kan være situationer, hvor det vil være for stor enbelastning for den sygemeldte at skulle møde op i jobcenteret til en individuel samtale.Det er derfor også fastsat i loven, at jobcentrenes opfølgning vil kunne ske helt uden kontakt medden sygemeldte, og at der altid skal tages hensyn til den syges helbredstilstand.Som en vejledning for sagsbehandlerne i jobcentrene er det i bemærkningerne til lovforslaget fast-sat, at i sager hvor sagsbehandleren er i tvivl om, hvorvidt sygeopfølgning med personligt fremmø-de er hensigtsmæssig, eksempelvis i forbindelse med alvorlig kræftsygdom, alvorlig psykisk lidelseeller anden alvorlig sygdom, skal sagsbehandleren kontakte den syges egen læge eller sygehusetslæge, før der evt. indkaldes til sygeopfølgning.Sagsbehandleren skal på baggrund af lægens input vurdere, om opfølgningen evt. bør sættes på»stand by«, fordi sygdommen forhindrer opfølgning ved kontakt med den sygemeldte. Ved »standby« forstås, at kommunen udelukkende foretager opfølgningen uden kontakt til den syge. Opfølg-ningen sker på anden måde f.eks. på baggrund af sagens oplysninger, herunder lægelige oplysnin-ger.Jeg kan desuden oplyse, at Kræftens Bekæmpelse har været involveret i drøftelser af opfølgningenover for alvorligt kræftsyge.Spørgsmål 15:Kan informationsgangen i punkt 1 gennemføres uden at overtræde anden lovgivning, som beskytterden enkelte?

Svar:Kommunerne skal til enhver tid overholde de gældende sagsbehandlingsregler - det gælder selv-følgelig også i opfølgningen over for sygemeldte. Lovforslaget fraviger ikke de regler, der beskytterborgeren i forvaltningsloven, offentlighedsloven, persondataloven eller retssikkerhedsloven mv.Lovforslaget fraviger derfor f.eks. ikke, at kommunerne skal have samtykke fra borgeren, indensagsbehandleren kontakter den syges egen læge eller sygehusets læge.Spørgsmål 20:Hvordan håndteres situationer, hvor kommunerne får en udtalelse fra en læge i de sager, hvor derer tvivl, om den syge kan deltage i tilbud eller samtaler?Svar:Jeg vil gerne slå fast, at kommunerne ikke skal tilbyde sygemeldte opfølgning, som ikke er for-enelig med deres helbredstilstand og evt. behandlingsforløb.Det fremgår derfor af lovteksten, at der ved opfølgningen altid skal tages nødvendig hensyn tilden syges helbredstilstand. Det fremgår også, at indsatsen skal tilpasses sygemeldtes forudsætningerog behov samt den sygemeldtes helbredstilstand og ressourcer.Herudover fremgår det klart af bemærkningerne til lovforslaget, at i sager, hvor jobcentret er itvivl om, hvorvidt sygeopfølgning med personligt fremmøde er muligt og hensigtsmæssigt, eksem-pelvis i forbindelse med alvorlig kræftsygdom eller anden alvorlig sygdom, skal jobcentret kontakteden syges egen læge eller sygehusets læge, før der evt. indkaldes til sygeopfølgning.Endelig fremgår det, at kommunen kun giver tilbud, såfremt det er i overensstemmelse med be-handlingen og sygdommen. Hvis kommunen er i tvivl, om indsatsen er forenelig med sygdommen,skal sagsbehandleren kontakte den syges egen læge eller sygehuslægen for at drøfte indsatsen.Kommunen skal endvidere kontakte sygemeldtes læge, hvis den sygemeldte mener, at et foreslåettilbud er uforeneligt med sygemeldtes helbredstilstand og evt. behandlingsforløb i sundhedssyste-met.For at understrege kommunernes ansvar for at behandle borgerne med respekt i forhold til dereshelbredstilstand, vil vejledningen til loven præcisere, at der skal ganske særlige grunde til ikke atfølge lægens udtalelse i den enkelte sag, og at disse skal fremgå af sagen.I ministeriets kommende vejledning om sygedagpengeloven til kommuner m.fl. indsættes derfor:»Hvis kommunen i sin helhedsvurdering ikke følger lægens udtalelse, skal der være tungtvejendegrunde hertil. Disse skal fremgå af sagen.«Ministeriets vejledning vil danne grundlag for praksis i afgørelser i relevante ankesager i Beskæf-tigelsesnævnene og i Ankestyrelsen.Supplerende svar:I forlængelse af mit svar på udvalgets spørgsmål 20 og 21 til L 165 om sygefravær skal jeg præci-sere, at den formulering, der vil blive indskrevet i vejledningen til loven lyder:»Kommunen skal i sin helhedsvurdering som udgangspunkt følge lægens udtalelse. Hvis kommu-nen ikke følger lægens udtalelse, skal der være tungtvejende grunde hertil. Disse skal fremgå afsagen«.Jeg vil bede udvalget medtage denne formulering i sin betænkning til L 165.

Spørgsmål 21:Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 12. maj 2009 fra Dansk Socialrådgiverforening, jf.L 165 - bilag 15.Svar:I lovforslaget om sygefravær L 165 fremgår det, at jobcenteret på baggrund af lægens input vurde-rer, om opfølgningen bør sættes på »stand by«, fordi sygdommen forhindrer opfølgning ved kontaktmed den sygemeldte. Ved »stand by« forstås, at opfølgning sker på baggrund af sagens oplysningerherunder lægelige oplysninger.Som det også fremgår af min besvarelse af spørgsmål nr. 20 til L 165 vil det indgå i vejledningentil loven; »Hvis kommunen i sin helhedsvurdering ikke følger lægens udtalelse, skal der væretungtvejende grunde hertil«. Den grundlæggende præmis i lovforslaget er nemlig, at en beskæftigel-sesrettet indsats ikke må modvirke helbredelsen af den syge, og at indsatsen altid skal tilpasses denenkeltes helbredstilstand.Jeg har derfor fuld tillid til, at kommunerne vil følge lægernes anvisninger ved alvorlig sygdom,hvorfor jeg ikke deler Dansk Socialrådgiverforenings bekymring for, at kommunerne ikke vil dragenødvendig omsorg for alvorligt syge.Supplerende svar:I forlængelse af mit svar på udvalgets spørgsmål 20 og 21 til L 165 om sygefravær skal jeg præci-sere, at den formulering, der vil blive indskrevet i vejledningen til loven lyder:»Kommunen skal i sin helhedsvurdering som udgangspunkt følge lægens udtalelse. Hvis kommu-nen ikke følger lægens udtalelse, skal der være tungtvejende grunde hertil. Disse skal fremgå afsagen«.Jeg vil bede udvalget medtage denne formulering i sin betænkning til L 165.AMU alm. del - spørgsmål 9:Kan ministeren i forbindelse med artiklen »Syge presses i arbejde på forkert grundlag« i ugebre-vet A4 mandag den 13. oktober 2008 ved hjælp af videnskabelige undersøgelser dokumentere, atdelvist arbejde fra 9. sygeuge er sundt for psykisk nedbrudte, alvorligt stressede, depressive ellerudbrændte medarbejdere?Svar:Handlingsplanen om sygefravær lægger op til, at vi skal have et nyt fokus på sygefravær, så visikrer, at syge ikke bliver ladt i stikken. Vi skal turde tale om sygefravær og vi skal sætte aktivt ind.Men det er klart, at gradvis tilbagevenden til arbejdet altid forudsætter, at den enkeltes ressourcer oghelbredssituation tillader det. En gradvis tilbagevenden må aldrig føre til, at sygdommen forværreseller forhalesJeg mener selvfølgelig ikke, at meget syge mennesker skal sendes på arbejde. Men jeg mener, atvi skal hjælpe syge til at genoptage deres arbejde så hurtigt som muligt – fx ved gradvis tilbageven-den helt ned til ganske få timer om ugen. Det er vigtigt for mig, at vi i beskæftigelsesindsatsen bi-drager til at sikre, at syge mennesker ikke udelukkes fra det sociale fællesskab på arbejdspladsen.Det er vi ikke gode nok til i dag – alt for mange overlades til sig selv.I den trepartsaftale om sygefravær, som regeringen netop har indgået med arbejdsmarkedets par-ter, indgår der et forslag om, at jobcentrene skal vurdere muligheden for gradvis tilbagevenden efter

otte ugers sygdom. Hensigten med forslaget er, at sygemeldte hjælpes tilbage til arbejdet så hurtigtsom muligt dels for at nedbringe fraværet, dels for at undgå, at sygefravær fører til, at den syge mi-ster kontakten med arbejdsmarkedet.På baggrund af den første samtale med den sygemeldte foretager jobcenteret en helhedsvurderingaf uarbejdsdygtigheden bl.a. med udgangspunkt i lægelige oplysninger og oplysninger fra virksom-heden. Vurderingen af en persons uarbejdsdygtighed skal som udgangspunkt foretages i forhold tilbeskæftigelsen før sygemeldingen. Hvis jobcenteret vurderer, at sygemeldte fortsat er fuldt uar-bejdsdygtig, skal begrundelse herfor fremgå af sagen.Den omtalte artikel i Ugebrevet A4 giver det indtryk, at regeringens sygefraværshandlingsplan hartil hensigt at tvinge sygemeldte i arbejde så hurtigt som muligt uanset diagnose og uden medicinskudredning og nødvendige arbejdstilpasninger. Det er naturligvis helt forkert. Sygefraværshand-lingsplanen betoner igen og igen, hvor vigtigt det er med en samlet indsats over for den enkelte sy-gemeldte, der tager et helhedshensyn til den sygemeldtes situation.Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har været med til at levere vidensgrund-laget for regeringens sygefraværshandlingsplan. Jeg har derfor spurgt NFA, som oplyser følgende:»Der eksisterer ikke samme omfattende videnskabelige dokumentation for, hvordan man bedsthåndterer tilbagevenden til arbejde ved psykiske lidelser som ved muskel- og skeletbesvær, herun-der især rygproblemer.Der findes dog indikationer af, at det har en positiv effekt på sygemeldte med ukomplicerede psy-kiske problemer at bevare tilknytningen til arbejdspladsen.Der kan bl.a. peges på en britisk gennemgang fra 2006 af den videnskabelige litteratur (GordonWaddell og Kim Burton) – der indikerer, at de positive effekter ved at bevare tilknytningen til ar-bejdsmarkedet ved muskel- og skeletbesvær også gælder for andre lidelser, f.eks. ukompliceredepsykiske problemer.Erfaringer fra et projekt, som Psykiatrisk Privatklinik har gennemført, tyder på, at det at have etjob i sig selv er en helbredende faktor ved depression, og at inddragelse af den depressionsramtesarbejdsliv ofte medfører, at vedkommende kommer over depressionen på kortere tid.En rapport fra OECD, der blev offentliggjort i juli måned i år, viser også, at det er bedre for detpsykiske helbred at forblive i arbejde. OECD anbefaler, at ledige med psykiske problemer aktiveres,hvilket er i fin tråd med sygefraværshandlings-planen.I spørgsmålet efterlyses der dokumentation for sundhedseffekten af delvis tilbagevenden til arbej-de fra 9. sygeuge for folk, der er »psykisk nedbrudte, alvorligt stressede, depressive eller udbrænd-te«. Det bør understreges, at flere af de anvendte termer i spørgsmålet ikke er egentlige medicinskediagnoser, men samlebetegnelser for en række almindeligt forekommende psykiske lidelser.Indsatsen over for den enkelte sygemeldte skal naturligvis være helhedsorienteret og individuel,og i vurderingen af den enkelte sygemeldtes muligheder for at vende tilbage til arbejde skal denenkelte sygemeldtes mentale og fysiske helbredstilstand og arbejdsevne indgå. Hvad der virker forén person, er ikke nødvendigvis det, der virker for en anden, selv hvis de har samme medicinskediagnose. Den individuelle vurdering betyder blandt andet, at kommunen vil vurdere, at nogle afdem, der har været sygemeldt i 8 uger, stadig er så syge, at de ikke er i stand til at vende tilbage tilarbejdet på hverken heltid eller deltid.Folk, som har alvorlige psykiske sygdomme, eller folk der som følge af alvorlig stress har fået fy-siske eller psykiske følgesygdomme, skal selvfølgelig have hurtig og effektiv lægelig behandling.En hurtig tilbagevenden til arbejde hænger nøje sammen med både effektiv medicinsk udredning og

behandling. Herudover er det afgørende for en succesfuld tilbagevenden til arbejde, at der i dialogmed arbejdspladsen bliver foretaget nødvendige tilpasninger af arbejdsopgaver, arbejdsprocesser ogarbejdstid.Der eksisterer ikke videnskabelig evidens for, hvornår det er optimalt at vende tilbage til arbejdetfor, hverken for fysiske eller psykiske diagnoser. Imidlertid er der i flere lande opstillet velbegrun-dede retningslinjer for den forventede varighed af sygdomsforløbene alt efter diagnosen, herunderogså psykiske diagnoser.Sverige har udsendt officielle guidelines for varighed af sygemeldinger baseret på svenske speci-allægers vejledning. I USA er der udviklet flere store netbaserede værktøjer, bl.a. Medical Disabili-ty Advisor (MDA), der giver guidelines for sygemeldingsperioden for et bredt spektrum af diagno-segrupper. MDA er baseret på en kombination af ekspert-anbefalinger og statistikker over sygemel-dingsforløb virksomheder, organisationer og sygeforsikringssystemer.Før Sverige udsendte sine nye guidelines, havde en kommissionsrapport netop vist store forskellemellem sygefraværslængderne i Sverige og MDA-opgørelserne – især når vi taler om psykiske di-agnoser.«Jeg kan henholde mig til oplysningerne fra NFA.