Betænkning afgivet af Boligudvalget den 27. marts 2009
Betænkning
over
 Forslag til lov om statstilskud til renoverings- og bygningsarbejder og energibesparende materialer i helårsboliger
[af økonomi‑ og erhvervsministeren (Lene Espersen)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 6 ændringsforslag til lovforslaget. Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Enhedslisten har stillet ændringsforslag nr. 1-5. Økonomi- og erhvervsministeren har stillet ændringsforslag nr. 6.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 18. marts 2009 og var til 1. behandling den 24. marts 2009. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Boligudvalget.
Dispensation fra § 13, stk. 1, i Folketingets forretningsorden
Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i § 13, stk. 1, i Folketingets forretningsorden således at lovforslaget kommer til 3. behandling tidligere end 30 dage efter lovforslagets fremsættelse.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og økonomi- og erhvervsministeren sendte den 19. marts 2009 dette udkast til udvalget, jf. alm. del - bilag 69. Den 23. marts 2009 sendte økonomi- og erhvervsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:
Brancheforeningen for Bygningssagkyndige og Energikonsulenter,
Dansk Energi Brancheforening,
Ecoteck,
Glarmesterlauget i Danmark,
Rejsearbejdere.dk,
Top-Wood og
Marstal Fjernvarme.
Økonomi- og erhvervsministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.
Deputationer
Endvidere har Brancheforeningen for Bygningssagkyndige og Energikonsulenter og Ecoteck mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 84 spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af økonomi- og erhvervsministeren stillede ændringsforslag.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget skal bemærke, at puljen til renoverings- og bygningsarbejder på 1,5 mia. kr. er en aftale om en vækstpulje mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, der nu bliver udmøntet i lovforslaget. Dansk Folkeparti ser frem til den øgede beskæftigelse, lovforslaget vil medføre, og som har været intentionen med forslaget grundet finanskrisen. Ifølge lovforslaget kan der søges om tilskud til renoveringsarbejder til boligejere, som bebor deres helårsbolig, andelshavere, som bebor boligenheder i private andelsboligforeninger, og til lejere, som bebor boligenheder i private lejeboliger og almene boliger.
Ansøgninger om tilsagn om tilskud behandles i den rækkefølge, de modtages. Når der er givet tilsagn på 1,5 mia. kr., kan der ikke gives yderligere tilsagn. Når der meddeles tilsagn, skal arbejdet være udført inden 6 måneder fra datoen for tilsagnet ellers bortfalder tilskuddet. Ansøgningen skal være vedlagt et skriftligt tilbud på hver af de tilskudsberettigede arbejder, som ansøgningen omfatter og kan maksimalt indeholde tilbud fra 3 forskellige virksomheder. Tilskuddet til renoverings- og bygningsarbejder kan maksimalt udgøre 15.000 kr. pr. bolig eller boligenhed, og beløbet udgør 40 pct. af arbejdslønnen inkl. moms. Arbejdet skal være udført af en virksomhed, der er momsregistreret i Danmark.
Herudover kan der ydes tilskud på 20 pct. af prisen inkl. moms til energisparende materialer. Disse skal installeres af virksomheder, som er momsregistrerede i Danmark, og tilskuddet kan maksimalt udgøre 10.000 kr. pr. bolig eller boligenhed. Det samlede tilskud skal som minimum udgøre kr. 2000 kr. Tilskuddet er skattefrit. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om lovens gennemførelse. Erhvervs- og Byggestyrelsens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Erhvervs- og Byggestyrelsen fører tilsyn med, at reglerne i loven og regler fastsat i medfør af loven overholdes. Tilsynet kan udføres ved stikprøvekontrol. Dansk Folkeparti ser frem til at se effekten af forslaget.
Et mindretal i udvalget (S, SF og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget er stærkt optaget af den stigende ledighed. Alene i januar og februar er næsten 10.000 fyresedler udsendt fra danske virksomheder, og byggebranchen er en af de hårdest ramte brancher. De fire partier har gentagne gange opfordret regeringen til at lave en vækstpakke, men det har regeringen afvist. Derfor er de fire partier grundlæggende positive over for intentionerne med renoveringspuljen.
De fire partier ønsker og ser ingen modstrid mellem de to målsætninger: at sætte mest mulig gang i beskæftigelsen og sætte massivt og målrettet ind for at skabe energibesparende renoveringer i boligmassen, så det sikres, at lovforslaget bidrager til at reducere energiforbruget og dermed CO2-udslippet i Danmark, jf. energiaftale fra 21. februar 2008.
De fire partier har dog en række kritikpunkter af renoveringspuljens udformning.
For det første er det uambitiøst, at puljens midler ikke øremærkes til energiforbedrende renoveringer. Dette ville give samme beskæftigelseseffekt og samtidig sætte gang i de energirenoveringer af boligmassen, der er behov for. For det andet er puljen skævt fordelt. Lejere og andelshavere kan kun opnå tilskud til visse indvendige renoveringsarbejder, hvorimod ejere også kan opnå tilskud til udvendige renoverings- og bygningsarbejder. For det tredje er renoveringspuljen ikke stor nok til reelt at skabe den fornødne aktivitet for ordentligt at sætte gang i byggebranchen. Og sidst er løbetiden for kort for renoveringspuljen, idet ingen prognoser peger i retning af, at dansk økonomis krise er overstået pr. 31. december 2009, hvor renoveringspuljen ellers udløber.
Derfor har de fire partier stillet ændringsforslag til lovforslaget, der skal rette op på de ovenstående kritikpunkter.
Et andet mindretal i udvalget (RV) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget og det af økonomi- og erhvervsministeren stillede ændringsforslag ved 2. behandling af lovforslaget.
Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af  et mindretal (S, SF, RV og EL):
Til § 1
  1) I stk. 1 ændres »1,5 mia.« til: »3 mia.«.
[Forhøjelse af beløbsrammen]
  2) I stk. 1 indsættes om 2. pkt.:
»Det er en forudsætning for tildeling af tilskud, at der er tale om energibesparende renoverings- og bygningsarbejder.«
[Indførelse af betingelse om, at der skal være tale om energibesparende arbejder]
  3) Efter stk. 1 indsættes som nye stykker:
»Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren skal sikre, at de forskellige boligtyper så vidt muligt sikres en andel af puljen, som svarer til boligtypens andel af det samlede boligmarked.
Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter de nærmere regler for fordeling af midler efter stk. 2. Reglerne for tilskud til private lejeboliger udarbejdes i henhold til principperne for aftalt boligforbedring jf. den tidligere gældende lov om byfornyelse, lovbekendtgørelse nr. 800 af 10. november 1998.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 4.
[Sikring af, at puljen anvendes til renovering til alle boligtyper]
Til § 4
  4) I stk. 1 ændres to steder »2009« til: »2010«.
[Forlængelse af perioden ordningen skal være gældende]
  5) I stk. 3 ændres »1,5 mia.« til: »3 mia.«
[Konsekvensændring]
Til § 5
Af  økonomi- og erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af RV):
  6) Som stk. 4 indsættes:
»Stk. 4. Tilskud kan ikke ydes til arbejder og materialer efter stk. 1 og 2, hvortil der ydes støtte efter anden lovgivning.«
[Ændring vedrørende arbejder, hvortil der ydes støtte efter anden lovgivning]
Bemærkninger
Til nr. 1
Med ændringsforslaget ønsker Socialdemokratiet, SF, Det Radikale Venstre og Enhedslisten at forhøje det beløb, der skal anvendes til renoveringsarbejde. Det er forslagsstillernes opfattelse, at 1,5 mia. kr. er alt for lidt, hvis det skal have den ønskede virkning på beskæftigelsen.
Til nr. 2
Med ændringsforslaget ønsker forslagsstillerne at målrette forslaget, således at midlerne kun kan anvendes til energibesparende arbejder. Det er af afgørende betydning for forslagsstillerne, at forslaget udover en beskæftigelsesmæssig effekt skal have en effekt for miljøet.
Til nr. 3
Forslagsstillerne ønsker med dette ændringsforslag at sikre, at der sker en forholdsmæssig ligelig fordeling af puljen til alle boligtyper. Baggrunden herfor er et ønske om at sikre, at der ikke sker en skævvridning i fordelingen.
Forslagsstillerne ønsker desuden, at tildeling af midler til private lejeboliger skal ske efter hovedprincipperne i den tidligere gældende ordning om aftalt boligforbedring, jf. byfornyelsesloven. Her gjaldt det, at udlejer og lejer i den private udlejningssektor skulle være enige om hvilke moderniseringer, der skulle laves. Herved kan der foretages ændringer i højere beløbsmæssig størrelsesorden end de 40.000 kr., der i dag er loftet over lejernes råderet over lejligheden.
Forslagsstillerne fremsætter særskilte initiativer om energibesparende renoveringer af almene boliger.
Til nr. 4
Med ændringsforslaget ønsker forslagsstillerne at forlænge den periode, ordningen skal være gældende, hvilket skal ses i sammenhæng med forhøjelse af det samlede beløb for ordningen.
Til nr. 5
Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 1.
Til nr. 6
Den foreslåede § 5, stk. 4, indsættes for at sikre, at der ikke kan opnås støtte til de samme arbejder eller materialer efter flere love. Der kan således ikke opnås tilskud efter denne lov til arbejder eller materialer, hvortil der ydes støtte efter anden lovgivning. Dette medfører f.eks., at der til arbejder, hvortil der kan opnås støtte efter bygningsfredningslovens bestemmelser om støtte til fredede og bevaringsværdige bygninger eller reglerne i byfornyelsesloven om støtte til byfornyelse, ikke vil kunne opnås støtte efter § 5, stk. 1 og 2.
 Troels Christensen (V) nfmd. Louise Schack Elholm (V)  Søren Pind (V)  Eyvind Vesselbo (V)  Michael Aastrup Jensen (V)  Anita Knakkergaard (DF)  Hans Kristian Skibby (DF)  Knud Kristensen (KF)  Vivi Kier (KF)  Kenneth F. Christensen (S)  Bjarne Laustsen (S)  Lennart Damsbo‑Andersen (S)  Thomas Jensen (S)  Nanna Westerby (SF) fmd. Karsten Hønge (SF)  Jørgen Poulsen (RV)  Frank Aaen (EL)
Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
|
||||
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) |
47 |
|
Liberal Alliance (LA) |
2 |
Socialdemokratiet (S) |
45 |
|
Inuit Ataqatigiit (IA) |
1 |
Dansk Folkeparti (DF) |
25 |
|
Siumut (SIU) |
1 |
Socialistisk Folkeparti (SF) |
23 |
|
Tjóðveldisflokkurin (TF) |
1 |
Det Konservative Folkeparti (KF) |
18 |
|
Sambandsflokkurin (SP) |
1 |
Det Radikale Venstre (RV) |
 9 |
|
Uden for folketingsgrupperne |
2 |
Enhedslisten (EL) |
 4 |
|
(UFG) |
|
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 166
Bilagsnr. |
Titel |
1 |
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget |
2 |
Henvendelse af 20/3-09 fra Dansk Energi Brancheforening. |
3 |
Henvendelse af 23/3-09 fra Brancheforeningen for Bygningssagkyndige og Energikonsulenter, BfBE. |
4 |
Henvendelse af 23/3-09 fra Ecoteck. |
5 |
Høringssvar og høringsnotat, fra økonomi- og erhvervsministeren |
6 |
Henvendelse af 24/3-09 fra Rejsearbejdere.dk. |
7 |
Henvendelse af 24/3-09 fra Ecoteck. |
8 |
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget |
9 |
Henvendelse af 25/3-09 fra Glarmesterlauget i Danmark |
10 |
Udkast til betænkning over udvalgets behandling af lovforslaget |
11 |
Henvendelse af 26/3-09 fra Top-wood. |
12 |
Henvendelse af 25/3-09 fra Marstal Fjernvarme. |
13 |
Henvendelse af 26/3-09 fra Ecoteck. |
14 |
Ændringsforslag, fra økonomi- og erhvervsministeren |
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 166
Spm.nr. |
Titel |
1 |
Spm. om kommentar til henvendelse af 20/3-09 fra Dansk Energi Brancheforening, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
2 |
Spm. om kommentar til henvendelse af 23/3-09 fra Brancheforeningen for Bygningssagkyndige og Energikonsulenter, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
3 |
Spm. om kommentar til henvendelse af 23/3-09 fra Ecoteck, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
4 |
Spm. om kommentar til henvendelse af 24/3-09 fra Rejsearbejdere.dk, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
5 |
Spm., om ministeren kan bekræfte, at lejere kun kan opnå tilskud til visse indvendige renoveringsarbejder, hvorimod ejere også kan opnå tilskud til udvendige renoverings- og bygningsarbejder, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
6 |
Spm. om, hvad ministerens dokumentation er, for at energibesparende renoveringer er mere beskæftigelsesfremmende end øvrige renoveringer, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
7 |
Spm., om ministeren kan redegøre for, hvilke isoleringsmaterialer der kan ydes tilskud til, jf. lovforslagets § 5, stk. 2, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
8 |
Spm., om ministeren kan redegøre for, til hvilke olie- og gaskedler, der kan opnås tilskud, jf. lovforslagets § 5, stk. 2, m.v., til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
9 |
Spm. om kommentar til henvendelse af 25/3-09 fra Glarmesterlauget i Danmark, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
10 |
Spm., om ministeren er enig i, at beskæftigelseseffekten ville være større, hvis man havde valgt en tilskudsmodel, hvor der kun blev givet tilskud til energirenoveringer, og hvor der kun var tale om løntilskud m.v., til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
11 |
Spm. om, hvilken vurdering regeringen har foretaget af, hvor stor en del af de 1,5 mia. kr. der vil gå til henholdsvis renoveringer, der bringer energiforbruget ned og renoveringer, der ikke har nogen energieffekt, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
12 |
Spm., om konsekvensen af den korte tidsfrist er, at puljen særligt retter sig mod projekter, der allerede var på tegnebrættet m.v., til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
13 |
Spm. om, hvilken beskæftigelseseffekt regeringen forventer, at puljen vil have, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
14 |
Spm. om, hvor stor en del af puljen, der vil finansiere, at lønninger stiger som direkte konsekvens af puljen, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
15 |
Spm. om, hvor stor en del af puljen, der vil finansiere fiktivt stigende lønninger, jf. DI’s høringssvar, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
16 |
Spm. om, hvor mange nye byggeprojekter, der forventes igangsat som konsekvens af puljen, og til hvilken værdi, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
17 |
Spm. om, hvor mange byggeprojekter danskerne ville have kunnet få støtte til, hvis puljen havde eksisteret i 2008 m.v., til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
18 |
Spm., om ministeren kan oplyse, hvor stor beskæftigelsesvirkningen inden for byggeriet antages at blive i henholdsvis 2009 og 2010, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
19 |
Spm., om ministeren kan redegøre for, hvor stor nettoudgiften for staten vil blive, hvis hele puljen anvendes, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
20 |
Spm. om, hvilken effekt ministeren forventer, at det beskedne beløb på 1,5 mia. kr. til renoverings- og bygningsarbejde vil have for energibesparelser, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
21 |
Spm. om, hvilken langsigtet effekt den etårige ordning vil have på energibesparelser, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
22 |
Spm., om forslaget indeholder mange elementer af renoverings- og bygningsarbejder, der før eller siden skal foretages eller som er populære m.v., til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
23 |
Spm. om, hvorfor der kun gives materialetilskud, hvis en terrassedør er med glas, og ikke hvis det er en ny velisoleret yderdør, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
24 |
Spm. om, hvorfor isolering ikke er nævnt i opremsningen af de materialer, der kan opnås tilskud til, hvis man ønsker at fremme energirenovering, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
25 |
Spm. om, hvilke overvejelser, der ligger bag de fastsatte tilskudsgrænser, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
26 |
Spm., om ministeren mener, at den proces, lejeren skal igennem for at få del i midlerne i forhold til udlejeren, er smidig og effektiv, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
27 |
Spm., om ministeren kan redegøre for fordele og ulemper ved puljen til aftalt boligforbedring, der blev afskaffet i 2004 m.v., til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
28 |
Spm. om, hvorfor ministeren har afgrænset forslaget således, at midlerne ikke kan anvendes af ansøgere efter lovforslagets § 2 stk. 2, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
29 |
Spm. om, hvordan ministeriet skønner, at fordelingen af anvendelsen af tilskuddet vil være på de forskellige ansøgergrupper m.v., til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
30 |
Spm., om ministeren vil sikre, at tilskudstildelingen på ansøgergrupper (lejere, andelshavere mv.) evalueres efter kort tid, eller når kvoten er brugt op, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
31 |
Spm., om ministeren vil sikre, at ansøgerne registreres efter boform (almene lejere, privat udlejning, andelshavere, ejerboliger (herunder parcelhus/ejerlejlighed), til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
32 |
Spm., om ministeren vil redegøre for lejerens rettigheder i den almene udlejningssektor, såfremt et afdelingsmøde beslutter renovering og udskiftning af alle køkkener m.v., til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
33 |
Spm., om ministeren vil redegøre for lejerens rettigheder i den private udlejningssektor, såfremt udlejeren beslutter renovering og udskiftning af lejernes køkken, og lejeren ikke ønsker sit køkken udskiftet m.v., til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
34 |
Spm., om ministeren kan redegøre for den beskæftigelsesmæssige effekt af renoveringspuljen, herunder anføre de økonomiske forudsætninger for beregning af effekten, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
35 |
Spm., om ministeren kan redegøre for den energibesparende effekt af renoveringspuljen, herunder anføre forudsætningerne for beregning af effekten, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
36 |
Spm., om ministeren kan redegøre for, hvordan ministeren vægter behovet for at få gang i beskæftigelsen indenfor byggeriet mod ambitionerne om at få energibesparelser ind i de danske boliger, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
37 |
Spm., om ministeren kan redegøre for, om ministeren mener, at lovforslaget, set i lyset af energiaftalen fra februar 2008, er omfattende nok og sikrer tilstrækkelige energibesparelser, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
38 |
Spm., om ministeren kan redegøre for, om ministeren ikke er enig i, at man ved at målrette 1,5 mia. kr. udelukkende til energirenoveringer, ville opnå en langt større reduktion af energiforbruget m.v., til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
39 |
Spm., om ministeren kan redegøre for, hvilken effekt på forbrug af fossile brændsler lovforslaget har, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
40 |
Spm., om ministeren kan redegøre for, hvor stort et beløb, der tænkes afsat til kontrol med, at statens midler anvendes til de formål, som er nævnt i loven og i fremtidige bekendtgørelser, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
41 |
Spm., om ministeren kan redegøre for, om ministeren anser det for tilstrækkeligt at afsætte et beløb på under 1 promille af tilskudssummen m.v., til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
42 |
Spm., om ministeren kan redegøre for ministerens holdning til BAT-kartellets forudsigelse om, at man risikerer at se mange projekter, hvor dele af udgifterne uretmæssigt bliver flyttet fra materialer over på arbejdstimer, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
43 |
Spm., om ministeren kan redegøre for, hvordan Erhvervs- og Byggestyrelsen med en skrivebordskontrol vil sikre, at de arbejdstimer og det materialeforbrug, der fremgår af fakturaerne, er de samme, som rent faktisk er udført og anvendt, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
44 |
Spm., om ministeren mener, at renoveringspuljen ud fra en målsætning om energibesparelser i bygninger kommer på det rigtige tidspunkt m.v., til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
45 |
Spm., om ministeren ikke mener, at lovforslaget bør sikre, at huskøbere med skøde på en bolig, skal have mulighed for at ansøge om tilskud fra renoveringspuljen m.v., til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
46 |
Spm., om ministeren mener, at det i først til mølle-princippet er sikret, at ansøgerne får tilskud i den rækkefølge, som ansøgerne har ansøgt om tilskud, når man både kan ansøge elektronisk over internettet og pr. brev, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
47 |
Spm., om ministeren mener, at de ansøgere, som afleverer ansøgning pr. post får en fair placering i køen, hvis der den ansøgningsdag, hvor puljens midler slipper op, ligger en stor bunke ansøgninger med poststempel fra samme dag, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
48 |
Spm., om ministeren ikke mener, at det vil være mest retfærdigt overfor de ansøgere, hvis ansøgning bliver behandlet den, dag puljens midler slipper op, skal have tildelt tilskud, hvis ansøgningen ellers lever op til kriterierne for tilskud m.v., til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
49 |
Spm., om ministeren mener, at det er rimeligt, at lejerne i den almene sektor selv skal betale for alle renoveringer via Landsbyggefonden m.v., til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
50 |
Spm., om ministeren mener, at lejerne i den almene sektor på et tidspunkt skal modtage statslige støttemidler til sine renoveringer frem for selv at betale hele udgiften med sine egne opsparede midler i Landsbyggefonden, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
51 |
Spm., om ministeren kan redegøre for de finansielle konsekvenser af lovforslaget m.v., til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
52 |
Spm., om ministeren kan redegøre for de finansielle konsekvenser af lovforslaget, som følge af at stat og kommuner sparer udgifter til kontanthjælp m.v., til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
53 |
Spm., om ministeren kan redegøre for, om det ikke er forventeligt, at ordningen presser priserne på håndvækstilbud op, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
54 |
Spm., om ministeren kan redegøre for, hvordan en ansøger skal forholde sig, hvis ansøgeren får tilsagn til at bruge én bestemt håndværker, men f.eks. som følge af at håndværksvirksomheden går konkurs, bruger en anden håndværker, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
55 |
Spm., om ministeren mener, at retssikkerheden er i orden i og med at Erhvervs- og Byggestyrelsens afgørelser om tilsagn om tilskud eller ej er en endelighedsafgørelse, som ikke kan ankes, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
56 |
Spm., om ministeren mener, at retssikkerheden er sikret for den ansøger, der får afslag ved en eventuel administrativ fejl, når ansøgeren ikke har mulighed for at anke afgørelsen, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
57 |
Spm., om ministeren kan redegøre for, hvad en ansøger skal gøre, hvis ansøgeren ender i situation, hvor håndværkeren ikke længere er bundet af sit tilbud til ansøgeren, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
58 |
Spm., om ministeren kan redegøre for, hvilken type lønudgifter der gives tilskud til, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
59 |
Spm., om ministeren kan redegøre for, hvilke komplikationer det kan give for tilskudsordningen, at en typisk håndværkerregning lyder på en såkaldt ’mesterpris’ på ca. 2/3 af regningen, hvor den resterende 1/3 af regningen går til materialer, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
60 |
Spm., om ministeren mener, at man kunne give et 25 pct. tilskud til den samlede regning med et maksimum på 25.000 kr. med henblik på at undgå omfaktureringer og samtidig undgå de fleste kontrolforanstaltninger, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
61 |
Spm., om ministeren kan redegøre for, hvordan Erhvervs- og Byggestyrelsen vil vurdere de forskellige materialepriser, der ligger til grund for ansøgninger om tilskud til materialer, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
62 |
Spm., om ministeren kan redegøre for, om Erhvervs- og Byggestyrelsen er vidende om, at forskellige håndværksmestre har forskellige rabataftaler med grossister m.v., til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
63 |
Spm., om ministeren kan redegøre for, hvordan Erhvervs- og Byggestyrelsen sikrer sig mod omfakturering, hvor materialepriser flyttes over på lønudgifter, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
64 |
Spm., om ministeren kan redegøre for, hvilke elementer lønbegrebet i forbindelse med tilskudsordningen er konstrueret af, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
65 |
Spm., om ministeren kan redegøre for, hvad det koster at administrere ordningen, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
66 |
Spm., om ministeren kan redegøre for, hvorfor materialeudgifter til isolering ikke er med på listen over materialer, der gives tilskud til m.v., til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
67 |
Spm., om ministeren kan redegøre for, hvordan lovforslaget harmonerer med energiaftalen fra 21. februar 2008 om reduktion af energiforbruget i bygninger og boliger, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
68 |
Spm., om ministeren mener, at det er rimeligt at sammenligne Erhvervs- og Byggestyrelsens erfaringer fra administration af Hjemmeserviceordningen med denne tilskudsordning m.v., til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
69 |
Spm., om ministeren kan redegøre for, hvorfor forslaget ikke støtter udfasning af dårligt forbrændende brændeovne, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
70 |
Spm., om ministeren kan redegøre for, hvorfor forslaget ikke støtter energibesparende forbedringer i sommerhuse, hvor der mange steder er ét-lags glas og el-opvarmning, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
71 |
Spm., om ministeren kan redegøre for, hvilken begrundelse der ligger til grund for, at olie- og gasfyr giver mere lønarbejde end Biofyr og -ovne, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
72 |
Spm., om ministeren kan redegøre for, hvorfor der gives tilskud til varmepumper, da de i energiforbrug og forurening nærmest er identisk med elvarme under de danske klimatiske forhold m.v., til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
73 |
Spm., om ministeren kan redegøre for, hvorfor der ikke er angivet specifikke krav til varmepumper, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
74 |
Spm., om ministeren er vidende om, at varmepumper kan køle boligen, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
75 |
Spm., om ministeren kan redegøre for, hvorfor malearbejde ikke fremgår af ’positivlisten’ hørende til renoveringspuljen, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
76 |
Spm., om ministeren kan redegøre for, om ministeren vil sikre, at malerarbejde kan udføres uden anden renovering m.v., til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
77 |
Spm., om ministeren kan oplyse, om ministeren finder det retfærdigt, når man med lovforslaget udelukker ansøgninger fra almene boligselskaber og private andelsboligforeninger m.v., til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
78 |
Spm., om ministeren kan redegøre for, hvorfor ministeren, jf. debatten under 1. behandlingen af lovforslaget, mener, at det ikke er muligt at sikre en stor beskæftigelseseffekt samtidig med at man sikrer en stor effekt på energibesparelser m.v., til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
79 |
Spm., om ministeren kan uddybe sine udtalelser fra debatten om lovforslaget, hvor ministeren hævdede, at puljen hurtigt ville være opbrugt, hvis man kunne søge om tilskud til store ejendomme fra renoveringspuljen, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
80 |
Spm., om ministeren mener, at den årlige renoveringsramme for almene boliger på 2,4 mia. kr. frem til 2012 er for lav til at opfylde det behov der er for renovering af almene boliger, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
81 |
Spm., om ministeren kan uddybe sine udtalelser fra 1. behandlingen af lovforslaget vedrørende spørgsmålet om lejernes problematiske ansøgningsprocedure fra: »…må jeg sige, at der på ingen som helst måde er tale om nogen som helst form for forfordeling i«, og ministerens svar herpå |
82 |
Spm. om kommentar til henvendelse af 26/3-09 fra Top-Wood, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
83 |
Spm. om kommentar til henvendelse af 25/3-09 fra Marstal Fjernvarme, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
84 |
Spm. om kommentar til henvendelse af 26/3-09 fra Ecoteck, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |