19. marts 2009 E&S   /che/adf

Høringsnotat vedrørende udkast til lov om ændring af årsregnskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven), lov om Det Centrale Virksomhedsregister, lov om erhvervsdrivende fonde, lov om det europæiske selskab (SE-loven), lov om det europæiske andelsselskab (SCE-loven), lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., lov om tilsyn med firmapensionskasser, lov om et skibsfinansieringsinstitut, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om finansiel stabilitet, lov om energinet.dk, og lov om elforsyning, fusionsskatteloven, ligningsloven, selskabsskatteloven og skattekontrolloven (Ændringer som følge af lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) (L 171)

 

1. Indledning

Udkast til forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven og en række andre love, herefter kaldet følgeloven, blev den 10. december 2008 sendt i høring hos en række erhvervsorganisationer og offentlige myndigheder.  Forslaget indeholder ændringer som følge af forslaget til lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven), der erstatter de hidtidige aktie- og anpartsselskabslove.  Forslaget til lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) bygger på Moderniseringsudvalgets betænkning af 26. november 2008.

 

Den 17. december 2008 blev Skatteministeriets bidrag til følgeloven eftersendt.

 

Forslaget havde høringsfrist den 5. januar 2009.

 

Der er modtaget svar fra 45 af de 144 hørte organisationer og myndigheder. Heraf har 20 haft bemærkninger til forslaget.

 

Disse kommentarer er i vid udstrækning medtaget i høringsnotatet.

 

I vedlagte høringsliste, jf. bilag 1, er det anført, hvilke organisationer mv. der har haft lovforslaget til udtalelse.

 

2. Sammenfatning

Høringsparterne har navnlig fokuseret på forslaget til lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) og har i mindre omfang fremsat kommentarer til følgeloven. De høringssvar, der er modtaget til følgeloven, er overordnet positive.

 

Nogle høringsparter er fremkommet med kommentarer og ønsker om specifikke ændringer til følgeloven.

 

Finansrådet, Forsikring og Pension samt Realkreditforeningen ønsker blandt andet, at der indføres samme fleksibilitet for finansielle virksomheder som for aktie- og anpartsselskaber med hensyn til ledelsesmodeller, stemmeløse aktier og stemmeretsdifferentiering. ATP deler dog ikke disse ønsker.  

 

De væsentligste kommentarer og forslag i høringssvarene bliver kommenteret nedenfor med udgangspunkt i følgende overordnede opdeling:

 

3. Kommentarer til lovforslaget

3.1 Ã…rsregnskabsloven

3.1.1. Indregning af ikke indbetalt selskabskapital

3.1.2. Oplysninger om væsentlige ejere i årsrapporten

3.1.3. Indregning af egne kapitalandele i årsrapporten

3.1.4. Tilsynsrådets ansvar for årsrapporten

3.1.5. Øvrige forslag m.v.

3.2. Lov om finansiel virksomhed

3.2.1. Ledelsesmodeller

3.2.2. Indkaldelsesvarsel i krisesituationer

3.2.3. Forbud mod henholdsvis stemmeløse aktier og stemmeretsdifferentiering for finansielle aktieselskaber

3.2.4. Forbud mod egne aktier over 10 pct.

3.3. Lov om værdipapirhandel m.v.

3.3.1. Stykkapitalandele

3.3.2. Registrering af anparter i værdipapircentralen

3.3.3. Overtagelsestilbud

3.4. Ligningsloven

3.4.1. Risiko for tab af skatteprovenu

3.4.2. Markedsmæssige vilkår

3.4.3. Forholdet til fraflytningsbeskatningsreglerne

3.4.4. Genoptagelse af skatteansættelsen ved tilbagebetaling til selskabet

3.4.5. Stramning af reglerne om aktionærlån

 

Herudover har høringssvarene givet anledning til nogle redaktionelle og tekniske ændringer og præciseringer i lovforslaget. Disse ændrer ikke i substansen i forslaget og omtales derfor ikke nærmere i notatet. Bemærkningerne vil blive imødekommet i videst muligt omfang.

 

 

 

 

3. Kommentarer til lovforslaget

 

3.1 Ã…rsregnskabsloven

 

3.1.1. Indregning af ikke indbetalt selskabskapital

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) er af den opfattelse, at bestemmelsen om præsentation af ikke indbetalt selskabskapital bør ændres væsentligt. FSR anfører, at bestemmelsen synes at være baseret på en obligatorisk ”bruttopræsentation” af ikke indbetalt kapital i alle situationer.

 

Det er FSR’s opfattelse, at bevæggrundene for anvendelse af de ny regler i selskabslovgivningen om ikke indbetalt kapital kan være forskellige. Det kan være tale om en konkret plan for indbetalinger fra aktionærer/anpartshavere eller alene et ønske fra ejerne om at signalere, at de støtter selskabet økonomisk, uden at det forekommer sandsynligt, at der vil være behov for tilførsel af likviditet fra ejerne.

 

FSR anbefaler, at der gives mulighed for at anvende en ”nettopræsentation” for virksomheder, som følger årsregnskabsloven. Dette begrundes blandt andet i, at den værdi som skal optages i regnskabet efter FSR’s opfattelse i visse tilfælde vanskeligt eller umuligt kunne opgøres pålideligt. I disse tilfælde vil en nettopræsentation derfor være relevant.

 

FSR udtrykker også skepsis overfor den begrænsning i udbyttemuligheden, som den foreslåede § 35 b vil medføre.

 

Registrerede Revisorer FRR støtter derimod forslaget til den ny § 35b, herunder begrænsningerne i mulighederne for at betale udbytte.

 

Kommentar

Den foreslåede nye § 35 b om indregning af ikke indbetalt selskabskapital bygger på lovens grundlæggende definitioner af aktiver og forpligtelser. Disse definitioner er de samme, som anvendes internationalt i de internationale regnskabsstandarder, IFRS.

 

Når der tegnes selskabskapital, får selskabet en fordring på tegner. Denne fordring kan på et hvilket som helst tidspunkt kræves indbetalt af selskabets ledelse. Det er således klart, at der foreligger et aktiv, som efter lovens bestemmelser skal indregnes i balancen.

 

Når beløbet vises brutto, vises tilgodehavendet hos kapitalejerne som et aktiv i balancen, og egenkapitalen forøges. Derved fremgår det tydeligt for regnskabsbrugerne, at der er tale om midler, som er til selskabets rådighed.

 

Når beløbet vises netto, påvirkes den samlede egenkapital ikke før midlerne er indbetalt. Kapitalforhøjelsen oplyses dog under egenkapitalen.

 

FSR anfører imidlertid, at det i nogle tilfælde kan være vanskeligt at opgøre beløbet efter den foreslåede ”bruttomodel”. Da der desuden er indikationer på, at den internationale udvikling vil gå i retning af en nettopræsentation for flertallet af de virksomheder, som er omfattet af årsregnskabsloven, vil lovforslaget blive tilrettet, så selskaber, som aflægger regnskab efter årsregnskabsloven, får valgfrihed mellem at indregne ikke indbetalt selskabskapital som en bruttopostering i balancen eller som en nettopostering under egenkapitalen.

 

FSR kritiserer også den foreslåede udbyttebegrænsning, når kapitalen ikke er fuldt indbetalt. I lovforslaget er der lagt op til, at ikke indbetalt kapital i relation til udbyttebegrænsning sidestilles med aktionærlån.

 

Ikke indbetalt kapital er udtryk for, at selskabet giver kapitalejerne en henstand med indbetaling af et beløb. Situationen har derfor mange lighedstegn med ydelsen af lån til kapitalejerne. Beskyttelsen af kreditorer og andre bør være den samme, uanset om der er tale om en situation, hvor selskabskapitalen endnu ikke er fuldt indbetalt, eller om der på andre måder er ydet lån til kapitalejerne. Den foreslåede udbyttebegrænsning, når kapitalen ikke er fuldt indbetalt, vil derfor blive opretholdt i lovforslaget.

 

3.1.2. Oplysninger om væsentlige ejere i årsrapporten

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, FSR, finder det ikke hensigtsmæssigt at ophæve pligten til at oplyse om væsentlige ejere i årsrapporten, uanset at der indføres pligt til at anmelde disse til et ejerregister. FSR fremhæver i denne forbindelse bl.a., at sådanne oplysninger sammen med andre oplysninger i årsrapporten er med til at sikre gennemsigtigheden for regnskabsbrugerne om de samlede økonomiske forhold, herunder ledelses- og ejerforhold.

 

Kommentar

I forslaget til ny selskabslov foreslås det at indføre et offentligt tilgængeligt register (ejerregister) over aktionærer og anpartshavere med kapitalbesiddelser over 5 pct. Heri kan interesserede finde opdaterede og historiske ejeroplysninger. Oplysninger i årsrapporter om ejerforhold kan derimod være forældede på det tidspunkt, hvor regnskabsbrugeren læser årsrapporten. Der vurderes derfor ikke at være behov for, at virksomhederne også giver oplysninger om disse forhold i årsrapporten.

 

3.1.3. Indregning af egne kapitalandele i årsrapporten

I lyset af, at 10 procents grænsen for egne kapitalandele ophæves i forslaget til ny selskabslov, foreslår Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, FSR, at muligheden for at indregne egne kapitalandele under aktiver i årsrapporten efter årsregnskabslovens § 35 ophæves.

 

Kommentar

Forslag om at ophæve adgangen i årsregnskabslovens § 35 til at indregne egne kapitalandele under aktiver i årsrapporten har ikke været medtaget i høringen af lovforslaget. FSR er den eneste høringspart, som har peget på dette.

 

Da det imidlertid er relevant at vurdere FSR’s forslag i lyset af de ændrede bestemmelser om egne kapitalandele i forslaget til ny selskabslov, er forslaget om at ophæve årsregnskabslovens § 35 efterfølgende blevet forelagt for Regnskabsrådet, som støtter forslaget. Regnskabsrådet har i denne forbindelse påpeget, at bestemmelsen kun har været anvendt af et fåtal af virksomheder. Rådet har samtidig anført, at bestemmelsen bør ophæves i lyset af, at adgangen til at erhverve egne kapitalandele udvides i betydeligt omfang for kapitalselskaber efter forslaget til selskabsloven. Indregning af betydelige egne kapitalandele som aktiver kan da give et misvisende indtryk af virksomhedens finansielle stilling. På denne baggrund er der i det endelige lovforslag medtaget forslag om at ophæve årsregnskabslovens § 35. Forslaget indebærer, at egne kapitalandele herefter altid skal fratrækkes direkte i egenkapitalen.

 

3.1.4. Tilsynsrådets ansvar for årsrapporten

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, FSR, anfører, at tilsynsrådet næppe bør have pligt til at underskrive årsrapporten, da et tilsynsråd ikke har ansvar for årsrapportens udarbejdelse.

 

Kommentar

Efter artikel 50 b i direktivet om årsregnskaberne for visse selskabsformer (”4. direktiv”) skal medlemsstaterne sørge for, at medlemmerne af selskabets administrations-, ledelses- og tilsynsorganer er kollektivt forpligtede til at sikre, at årsregnskaberne udarbejdes og offentliggøres i overensstemmelse med direktivets krav.

 

Det beror således på en misforståelse, når FSR anfører, at et tilsynsråd ikke har ansvar for årsrapportens udarbejdelse. Lovforslaget opretholdes derfor uændret på dette punkt.

 

3.1.5. Øvrige forslag m.v.

Enkelte af høringssvarene indeholder endvidere nogle forslag og kommentarer vedrørende spørgsmål, som ikke er omfattet af følgelovsforslaget.

 

DI foreslår således, at det tillades, at årsrapporter aflægges på engelsk, bl.a. under henvisning til, at Danmark skal være et attraktivt land at drive forretning i og ud fra.

 

Endvidere henleder Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) opmærksomheden på at Moderniseringsudvalget i sin betænkning anmoder Regnskabsrådet om at vurdere nogle spørgsmål i forbindelse med indsendelse af årsrapporter for udenlandske selskaber, som driver virksomhed gennem en filial i Danmark.

 

Kommentar

Et forslag om, at det skal være muligt at indsende årsrapporter udelukkende på engelsk, kan være af indgribende betydning for danske regnskabsbrugere. Derfor bør der foretages en nærmere vurdering af konsekvenserne, inden et sådant forslag fremsættes. Forslaget bør derfor oversendes til Regnskabsrådet med anmodning om, at forslaget indgår i rådets vurderinger i forbindelse med kommende moderniseringer af årsregnskabsloven.

 

Endvidere vil Regnskabsrådet blive anmodet om at vurdere de rejste spørgsmål på side 592 i Moderniseringsudvalgets betænkning vedrørende indsendelse af årsrapporter for udenlandske selskaber, som driver virksomhed gennem en filial i Danmark. 

 

3.2. Lov om finansiel virksomhed

 

3.2.1. Ledelsesmodeller

Finansrådet kan ikke tilslutte sig den foreslåede begrænsning, hvoraf det følger, at finansielle virksomheder skal have en bestyrelse og en direktion og dermed ikke får mulighed for at vælge en anden ledelsesmodel end den eksisterende. Det er Finansrådets opfattelse, at aktionærerne i finansielle virksomheder bør have samme mulighed for at vælge den for det pågældende selskab mest hensigtsmæssige ledelsesmodel på lige fod med andre selskaber. Finansrådet finder ikke, at begrundelsen understøtter forslaget, fordi bestyrelsen ved den 1-strengede ledelsesmodel i endnu højere grad er inddraget i det daglige arbejde.

 

Finansrådet synes heller ikke, at der er belæg for at antage, at den danske tradition med, at kreditgivning er en væsentlig del af en bankbestyrelses opgave, har bevirket, at danske bankers kreditkvalitet generelt set er højere end i sammenlignelige lande, eksempelvis Sverige, hvor stillingtagen til konkrete kreditter ikke er en bestyrelsesopgave.

 

Endelig anfører Finansrådet, at finansielle virksomheder, som måtte blive SE-selskaber, allerede i dag har mulighed for valg af andre ledelsesmodeller, jf. nr. 2, ligesom der på det danske marked opererer filialer af udenlandske banker med f.eks. det 2-strengede ledelsessystem. EU-retten giver ikke mulighed for at bestemme, at kun udenlandske banker med ledelsessystemer som det kendte danske kan operere på det danske marked.

 

Forsikring og Pension, Realkreditforeningen og Realkreditrådet er af den opfattelse, at finansielle virksomheder bør gives den samme fleksibilitet med hensyn til valg af ledelsesmodel, som det foreslås at give i lov om aktie- og anpartsselskaber. Forsikring og Pension og Realkreditrådet anerkender dog, at en sådan ændring bør gennemarbejdes og er indforstået med, at en sådan liberalisering ikke kommer med i lovforslaget i denne omgang.

 

ATP mener, at den gældende selskabslovgivning giver virksomheder den nødvendige fleksibilitet til at indrette sig ledelsesmæssigt mest hensigtsmæssigt.

 

Kommentar

Finansielle virksomheder adskiller sig fra andre virksomheder ved, at bestyrelsen i kraft af reguleringen af den finansielle branche har en række beføjelser og pligter.

 

Liberaliseringen af valg af ledelsesmodel kan derfor ikke gennemføres på det finansielle område uden en tilbundsgående analyse heraf. Finanstilsynet vil nedsætte en arbejdsgruppe med deltagelse af branchen, der skal analysere, om en sådan liberalisering er hensigtsmæssig på det finansielle område.

 

3.2.2. Indkaldelsesvarsel i krisesituationer

Finansrådet finder den foreslåede ændring af 3-dages fristen i lov om finansiel virksomhed § 246 til 2 henholdsvis 3 uger særdeles betænkelig og frygter, at den vil besværliggøre forsøg på redning af kriseramte institutter. Finansrådet vil gerne have undersøgt, om der i aktionærrettighedsdirektivet er mulighed for undtagelse i sådanne situationer.

 

Endvidere anser Finansrådet det for ubegrundet overimplementering, at det forlængede varsel også foreslås at gælde for unoterede selskaber.

 

ATP finder det imidlertid positivt, at fristerne for indkaldelse til generalforsamling i et kriseramt pengeinstitut og adgang til information i den forbindelse forlænges.

 

Kommentar

Ændringen bringer § 246 i lov om finansiel virksomhed i overensstemmelse med aktionærrettighedsdirektivet og er begrundet i et ønske om at styrke kapitalejernes rettigheder.

 

For så vidt angår selskaber, der er optaget til handel på et reguleret marked, er den foreslåede retsstilling direktivbunden. Direktivet åbner ikke op for undtagelser med hensyn til indkaldelsesvarslet, selvom den længere frist kan besværliggøre forsøg på redning af et kriseramt institut.

 

For så vidt angår de unoterede selskaber, vil lovforslaget blive justeret, så den hidtidige frist bibeholdes for at lette forsøg på at rede disse kriseramte institutioner bedst mulig.

 

3.2.3. Forbud mod henholdsvis stemmeløse aktier og stemmeretsdifferentiering for finansielle aktieselskaber

Finansrådet, Forsikring & Pension og Realkreditforeningen anfører, at finansielle virksomheder bør have samme muligheder og tilbydes samme fleksibilitet, som kapitalselskaber, der ikke er omfattet af lov om finansiel virksomhed i forhold til opdeling af aktiekapitalen i aktieklasser med forskellig stemmeværdi, herunder stemmeløse aktier. Finansrådet og Forsikring & Pension bemærker i forlængelse heraf, at det bør være et selskabs aktionærer, der på generalforsamlingen vælger, hvilken konstruktion, pågældende selskab finder mest hensigtsmæssig.

 

Finansrådet anfører endvidere, at risikoen for, at en dominerende aktionær misbruger virksomheden, er imødegået ved § 182 i lov om finansiel virksomhed.

 

ATP anfører, at det er positivt, at finansielle virksomheder ikke får mulighed for at udstede stemmeløse aktier eller differentiere stemmeværdi.

 

Kommentar

Det følger af § 13, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, at pengeinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber ikke kan opdele aktiekapitalen i aktieklasser med forskellige stemmeværdi, herunder udstede stemmeløse aktier.

 

Det foreslås med § 8, nr. 13, i forslaget til følgeloven til lov om aktie- og anpartsselskaber, at § 13, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed ændres, således at forbudet udvides til også at omfatte realkreditinstitutter og forsikringsselskaber. Herefter omfatter forbudet alle finansielle aktieselskaber omfattet af lov om finansiel virksomhed.

 

Forbudet mod udstedelse af stemmeløse aktier samt stemmeretsdifferentiering foreslås opretholdt og udvidet med henblik på at forhindre, at en aktionær, der kun er i besiddelse af en beskeden kapital, kan dominere en finansiel virksomhed. Finansielle virksomheder adskiller sig fra andre virksomheder ved den udvidede gruppe af fysiske og juridiske personer, der på forskellig vis kan have en økonomisk interesse i den finansielle virksomhed. Således vurderes forbudet at være samfundsøkonomisk nødvendigt med henblik på at sikre de økonomiske interesser ikke alene for investorer, men ligeledes for indskydere, obligationsinvestorer og forsikringstagere. Der findes ikke at være belæg for at undtage nogen gruppe af finansielle institutter fra forbudet.

 

Det bemærkes, at § 182, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, modvirker, at en finansiel virksomhed har et engagement med en person eller virksomhed, som har en afgørende indflydelse på virksomheden selv. Bestemmelsen tager således sigte på engagementer relateret til en tredjepart men regulerer ikke de øvrige ændringer, som en dominerende aktionær kan medføre vedrørende en finansiel virksomheds forhold. § 182, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed findes derfor ikke at udgøre en tilstrækkelig sikring af ovennævnte hensyn.

 

3.2.4. Forbud mod egne aktier over 10 pct.

Finansrådet anfører, at ophævelsen af grænsen på 10 pct. egne aktier, som følger af forslaget til lov om aktie- og anpartsselskaber, også bør få virkning for finansielle virksomheder. Endvidere er Finansrådet uenige i, at der, som anført i bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse, gælder væsentligt anderledes forhold for finansielle virksomheder end for andre ikke-finansielle virksomheder.

 

ATP anfører, at en fuldstændig liberalisering fra den nuværende grænse på 10 pct., blandt andet vil kunne anvendes til at ændre i et selskabs ejerkreds, evt. med henblik på herefter at indløse minoriteten, specielt hvor opkøb ikke sker forholdsmæssigt hos samtlige kapitalejere. ATP foreslår, at grænsen for (alle selskabers) køb af egne aktier i stedet forhøjes fra de nuværende 10 pct. til 20 pct.

 

Kommentar

Bestemmelsen i den nugældende aktieselskabslov, hvorefter et aktieselskab ikke må erhverve egne aktier, hvis den pålydende værdi af selskabets aktiebeholdning herved overstiger 10 pct., foreslås ikke videreført i forslaget til lov om aktie- og anpartsselskaber.

 

Det er med § 8, nr. 14, i forslaget til følgeloven til lov om aktie- og anpartsselskaber, foreslået, at grænsen på 10 pct. videreføres for finansielle aktieselskaber, omfattet af lov om finansiel virksomhed.

 

Sammenlignet med den eksisterende retstilstand medfører den foreslåede ændring af aktieselskabsloven en væsentligt forøget mulighed for, at en eksisterende aktionær, i forbindelse med en finansiel virksomheds opkøb af egne kapitalandele, opnår en kvalificeret andel - og dermed bestemmende indflydelse - i en finansiel virksomhed.

 

Som anført i bemærkningerne til bestemmelsen, adskiller finansielle virksomheder sig fra andre virksomheder derved, at det ikke alene er investorer, der er økonomisk forbundet med virksomheden, men ligeledes indskydere, obligationsinvestorer og forsikringstagere. Det vurderes derfor, at grænsen på 10 pct. bør opretholdes for finansielle aktieselskaber omfattet af lov om finansiel virksomhed med henblik på at sikre finansiel stabilitet.

 

Som anført af ATP er opretholdelsen af grænsen på 10 pct. for finansielle aktieselskaber omfattet af lov om finansiel virksomhed ligeledes med til at reducere mindretalsaktionærers risiko for at blive tvangsindløst - bidragende til den bredest mulige aktionærkreds, der er bredt forankret i samfundet.

 

3.3. Lov om værdipapirhandel m.v.

 

3.3.1. Stykkapitalandele

Værdipapircentralen A/S hilser muligheden for anvendelse af stykkapitalandele velkommen men peger på, at registrering af stykkapitalandele vil kræve en præcisering af bekendtgørelse om registrering m.v. i en værdipapircentral.

 

Kommentar

Finanstilsynet er enigt i, at anvendelse af stykkapitalandele vil kræve en ændring/præcisering af registreringsbekendtgørelsen.

 

3.3.2. Registrering af anparter i værdipapircentralen

Værdipapircentralen A/S peger på, at registrering af anparter som fondsaktiver i VP ikke kan ske, medmindre anparter omfattes af definitionen af værdipapirer i værdipapirhandelslovens § 2.

 

Kommentar

Registrering af anparter som fondsaktiver vil kræve, at sådanne anparter ved bekendtgørelse udstedt i medfør af værdipapirhandelslovens § 2, stk. 2, gøres registrerbare som fondsaktiver.

 

3.3.3. Overtagelsestilbud

ATP mener, at den foreslåede ændring af værdipapirhandelslovens § 31, stk. 5, 1. pkt., er en nyskabelse. ATP kan ikke støtte dette ændringsforslag, som svækker minoritetsaktionærernes interesser. ATP finder, at den foreslåede ændring vil kunne medføre, at en erhverver kan opnå de facto kontrol og dermed krav om konsolidering uden samtidig at blive forpligtet til at skulle fremsætte overtagelsestilbud.

 

ATP finder derudover, at det synes teknisk umuligt at kombinere § 31, stk. 3, nr. 4, om opnåelse af den reelle faktiske bestemmende indflydelse i form af det faktiske flertal af stemmerne på generalforsamlingen (hvor egne aktier ikke tæller med) og § 31, stk. 5, 1. pkt., hvor de fremover foreslås at tælle med.

 

ATP gør derudover opmærksom på, at der i den foreslåede § 31 flere steder refereres til begrebet "bestemmende indflydelse", men at begrebet ikke er selvstændigt defineret i værdipapirhandelsloven.

 

Endelig henleder ATP opmærksomheden på, at der synes at være ikke tiltænkte uoverensstemmelser i ordlyden af koncerndefinitionerne i selskabsloven og bl.a. værdipapirhandelsloven, hvor der mangler et "desuden" i § 31, stk. 3.

 

Kommentar

Reglen i den foreslåede § 31, stk. 5, 1. pkt., i værdipapirhandelsloven om, at der ved opgørelsen af stemmerettigheder i et selskab skal medregnes stemmerettigheder, som knytter sig til aktier, der besiddes af selskabet selv og dets dattervirksomheder, er ikke en nyskabelse men en kodificering af gældende praksis. Finanstilsynet har således i en afgørelse af 2. december 2008, der har været forelagt Fondsrådet, fastslået, at et selskabs besiddelse af egne aktier indgår i den samlede opgørelse af stemmerettigheder i selskabet, når erhververens andel af stemmerettigheder skal opgøres i forhold til tilbudspligten.

 

Hensynet bag den foreslåede bestemmelse er - svarende til hensynet bag den gældende praksis - erhververens behov for at kende sin præcise retsstilling i forhold til, hvornår grænserne i stk. 2 og 3 nås. Med henblik på at beskytte minoritetsaktionærerne er der i 2. pkt. i den foreslåede bestemmelse indsat en regel om, at et selskabs erhvervelse af egne aktier udløser tilbudspligt, hvis erhvervelsen er et udtryk for omgåelse af grænserne i stk. 2 og 3.

 

§ 31, stk. 5, 1. pkt., har i forhold til § 31, stk. 3, nr. 4, alene betydning for beregningen af, om en erhverver har 1/3 af det samlede antal stemmerettigheder. Det vil i bemærkningerne blive præciseret, at § 31, stk. 5, 1. pkt., ikke har betydning for den del af § 31, stk. 3, nr. 4, som omhandler en erhververs reelle faktiske bestemmende indflydelse.

 

Begrebet "bestemmende indflydelse" anvendes også i den nugældende lov, hvor det dog ikke defineres nærmere. Der er tale om en retlig standard om retlig og faktisk kontrol med et selskab, hvor der skal foretages en individuel bedømmelse. Stk. 2 og 3 i den foreslåede affattelse af § 31 definerer, hvornår bestemmende indflydelse foreligger.

 

3.4. Ligningsloven

 

3.4.1. Risiko for tab af skatteprovenu

AE-Rådet mener, at liberaliseringen af det selskabsretlige forbud mod aktionærlån indebærer en risiko for tab af skatteprovenu, idet forslaget inviterer til konvertering af løn og udbytte til aktionærlån. Rådet anfører samtidig, at håndhævelsen af den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 16 E visse aktionærlån vil være en ret omfattende kontrolopgave, der vil kræve, at SKAT afsætter ekstra ressourcer.

 

Kommentar

Skatteministeriet bemærker indledningsvist, at formålet med den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 16 E netop er at forhindre, at aktionær- og ledelseslån bliver et alternativ til udbetaling af udbytte eller løn. Bestemmelsen fastsætter derfor, at lån, der ikke opfylder de selskabsretlige betingelser, i skattemæssig henseende ikke behandles som lån, men i stedet som udbytte eller vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold. Bestemmelsen sikrer dermed, at sådanne lån udløser en beskatning af aktionæren eller ledelsesmedlemmet.

 

Det bemærkes dernæst, at heller ikke de aktionær- og ledelseslån, der opfylder de selskabsretlige betingelser, indebærer en risiko for skattespekulation. Betingelserne sikrer således, at et selskabs ydelse af lån sker på samme vilkår, som hvis lånet var ydet af en ekstern långiver.

 

Liberaliseringen af adgangen til at yde aktionær- og ledelseslån indebærer på den baggrund ikke en risiko for tab af skatteprovenu.

 

Det bemærkes endelig, at det er hensigten, at håndhævelsen af bestemmelsen i ligningslovens § 16 E vil blive understøttet ved, at der skal ske indberetning af lån i SKATs indberetningssystem.

 

3.4.2. Markedsmæssige vilkår

Danske Advokater anfører, at det kunne være ønskeligt, at der i bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 16 E nærmere blev redegjort for, hvornår et aktionær- eller ledelseslån er ydet på markedsmæssige vilkår.

 

Kommentar

Skatteministeriet bemærker, at kravet om, at aktionær- og ledelseslån skal ydes på markedsmæssige vilkår, fremgår af de foreslåede selskabsretlige regler. Hvis det måtte vise sig, at de selskabsretlige betingelser ikke er opfyldt, finder bestemmelsen i ligningslovens § 16 E anvendelse. Der henvises derfor til bemærkningerne i forslaget til den nye selskabslov.

 

3.4.3. Forholdet til fraflytningsbeskatningsreglerne

Danske Advokater anfører, at der ikke i tilknytning til forslaget til ligningslovens § 16 E er taget stilling til, hvorledes bestemmelsen forholder sig til bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 7. Det anføres i den forbindelse nærmere, at der forekommer at være behov for en justering af aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 7, så udlån i overensstemmelse med ligningslovens § 16 E undtages fra § 39 A, stk. 7.

 

DI fremfører i sit høringssvar et lignende synspunkt og peger i den forbindelse på, at et aktionærlån, der opfylder de foreslåede selskabsretlige betingelser, ikke vil udløse beskatning, mens det omvendt vil udløse beskatning for en skatteyder, der er flyttet fra Danmark.

 

Kommentar

Skatteministeriet finder, at den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 16 E ikke giver anledning til ændringer af bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 7.

 

Det bemærkes i den forbindelse, at der med bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 7, ikke er tale om beskatning af lån. Der er derimod tale om, at en del af den skat, der er beregnet og givet henstand for i forbindelse med en persons fraflytning med en post aktier (henstandsbeløbet), forfalder til betaling. Baggrunden for bestemmelsen er, at den fraflyttede aktionær ved udbetalingen af låneprovenuet modtager likvider og dermed får mulighed for at nedbringe henstandsbeløbet. Bestemmelsen er dermed ikke i disharmoni med den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 16 E.

 

Hvis en fraflyttet aktionær optager et lån i sit selskab, og lånet ikke opfylder de foreslåede selskabsretlige betingelser, vil lånet efter bestemmelsen i ligningslovens § 16 E ikke blive behandlet som et lån i skattemæssig henseende. I stedet behandles lånet som udbytte. Dette gælder også i relation til fraflytningsbeskatningsreglerne, hvilket indebærer, at en del af henstandsbeløbet forfalder til betaling efter den nærmere bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 5.

 

Hvis lånet i en sådan situation omvendt opfylder de selskabsretlige betingelser – og bestemmelsen i ligningslovens § 16 E således ikke finder anvendelse – vil lånet også skatteretligt blive behandlet som et lån, og en til det udbetalte låneprovenu svarende del af henstandsbeløbet vil forfalde til betaling, jf. aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 7.

 

3.4.4. Genoptagelse af skatteansættelsen ved tilbagebetaling til selskabet

DI går ud fra, at SKAT pr. automatik vil imødekomme en anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen i de tilfælde, hvor et ulovligt aktionærlån efterfølgende tilbagebetales til selskabet (og bestemmelserne i ligningslovens § 16 E, stk. 1 og 2 derfor ikke finder anvendelse).

 

Kommentar

Skatteministeriet skal hertil bemærke, at det vil bero på de almindelige betingelser, om genoptagelse kan finde sted.

 

3.4.5. Stramning af reglerne om aktionærlån

Foreningen Registrerede Revisorer mener, at den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 16 E umiddelbart repræsenterer en stramning af den skattemæssige behandling af aktionærlån. Foreningen anfører dog samtidig, at der i den nuværende skattelovgivning ikke tidligere har været klare regler herom, og foreningen tager på den baggrund den foreslåede bestemmelse til efterretning.

 

Kommentar

Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 16 E alene vedrører de aktionær- og ledelseslån, der ikke opfylder de foreslåede selskabsretlige betingelser, og som dermed ikke lovligt kan ydes efter forslaget til den nye selskabslov. Formålet med bestemmelsen er at forhindre, at sådanne ulovlige aktionær- og ledelseslån bliver et alternativ til udbetaling af udbytte eller løn.

 

Bestemmelsen vedrører dermed ikke de aktionærlån, der omvendt opfylder de selskabsretlige betingelser, og disse lån vil dermed også i skattemæssig henseende blive behandlet som lån.

 

Skatteministeriet er på den baggrund ikke enig i, at forslaget til ligningslovens § 16 E indebærer en stramning af den skattemæssige behandling. Det bemærkes i den forbindelse, at der også efter hidtidig praksis har fundet en beskatning sted i tilfælde, hvor et (ulovligt) aktionærlån ikke var ydet på markedsmæssige vilkår.

Bilag 1 - Høringsliste

 

Advokatrådet,	Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES),	Arbejdsmarkedets Tillægspension
Arbejdsskadestyrelsen	Beskæftigelsesministeriet
Børsmæglerforeningen	C3 Organisation (Civiløkonomerne
CEPOS - Center for politiske studier	Copenhagen Business School
CIRIUS	Danish Venture Capital and Private Equity Association,
Danmarks Nationalbank	Danmarks Rederiforening
Danmarks Skibskredit A/S,	Dansk Aktionærforening
Dansk Arbejdsgiverforening	Dansk Autoriseret Markedsplads,
Dansk Boldspil Union	Dansk Byggeri,
Dansk Ejendomsmæglerforening	Dansk Erhverv
Dansk Erhvervsgartnerforening	DI
Dansk Investor Relations Forening – DIRF	Dansk IT-Sikkerhedsforum
CISA Værdipapircentralen,	Dansk Iværksætterforening,
Dansk Landbrug,	Dansk Landbrugsrådgivning – Landscentret
Dansk Management RÃ¥d,	Dansk Pantebrevsforening
Dansk Told- og Skatteforbund	Danske Advokater
Danske Andelsselskaber,	Danske Andelskasser
Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening	Danske Maritime
Danske Regioner,	Datatilsynet,
De Samvirkende Købmænd,	Den Danske Aktuarforening
Den Danske Finansanalytikerforening,	Den Danske Fondsmæglerforening,
Den danske skatteborgerforening,	Den danske dommerforening
Det Danske Handelskammer	Det Kooperative Fællesforbund,
Det Økonomiske Råds Sekretariat,	Domstolsstyrelsen
E&S, Center for kvalitet i erhvervsreguleringen,	Finans & Leasing
Finansforbundet,	Finanshuset i Fredensborg A/S,
Finansministeriet,	Finans & Leasing
Finanssektorens Arbejdsgiverforening,	Finanstilsynet,
Finansrådet,	First North,
Forbrugerombudsmanden	Forbrugerrådet,
Foreningen af Firmapensionskasser	Foren af Forretningsførere for Udenl. Forsikringsselskaber
Foreningen af interne revisorer,	Foreningen af J.A.K. Pengeinstitutter
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,	Foreningen Danske Revisorer,
Foreningen Registrerede Revisorer,	Forsikring og Pension,
Forsikringsmæglerforeningen i Danmark	Forsikringsmæglernes Brancheforening,
Forsvarsministeriet,	Frederiksberg Kommune,
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd,	Færøernes landsstyre,
Garantifonden for indskydere og investorer	Garban-Intercapital Scandinavia
Grønlands Hjemmestyre,	Handelshøjskolen Århus,
HK-Handel,	HTS Arbejdsgiverforeningen,
Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO)	Håndværksrådet,
Ingeniørforeningen Danmark,	Investeringsforeningsrådet,
IT-branchen,	Justitsministeriet,
Kirkeministeriet,	Klima- og Energiministeriet,
Komiteen for god Selskabsledelse,	Kommunekredit
Kommunernes Landsforening,	Kommunernes Revision,
Kulturministeriet,	Kuratorforeningen,
Købmandstandens Oplysningsbureau	Københavns Fondsbørs,
OMX,	Københavns Kommune,
Københavns Universitet,	Landbrugsrådet,
Landbrugets RÃ¥dgivningscenter,	Landsforeningen af beskikkede advokater,
Landsorganisationen i Danmark,	Ledernes Hovedorganisation,
Liberale Erhvervs RÃ¥d,	Lokale Pengeinstitutter
Lønmodtagernes Dyrtidsfond,	Miljøministeriet,
Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration	Ministeriet for familie- og forbrugeranliggender,
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri	Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse,
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling	Parcelhusejernes Landsforening
PBS (Payment Business Services)	Realkreditforeningen
Realkreditrådet,	Regionale Bankers Forening
Regnskabsrådet	REVIFORA,
Revisorkommissionen,	Revisornævnet,
Revisortilsynet,	Rigspolitichefen
Rigsrevisionen,	Roskilde Universitetscenter,
Sammenslutningen Danske Andelskasser	Skatteministeriet, SKAT
Skatterevisorforeningen	Skibs- og BÃ¥debyggeriets Arbejdsgiverforening
Statsadvokaturen for særlig økonomiske kriminalitet	Statsministeriet,
Syddansk Universitet,	Telekommunikationsindustrien i Danmark,
Transportministeriet,	Udenrigsministeriet,
Undervisningsministeriet,	Velfærdsministeriet,
Værdipapircentralen,	Økonomistyrelsen
Aalborg Universitet,	Aarhus Universitet