Lovforslag 170 - Forslag til lov om aktie- og anpartsselskaberØkonomi- og Erhvervsministeren har på baggrund af betænkning 1496 fremsat lov-forslag L 170 om aktie- og anpartsselskaber. Advokatrådet har ved mail af 19. januar2009 fremsendt bemærkninger til betænkningen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen(kopi vedlægges). Advokatrådet ønsker at gøre opmærksom på tre væsentlige pro-blemstillinger, som ikke ses behandlet eller løst i det fremsatte lovforslag.For det første følger det af lovforslagets § 15, stk. 2, at"en anmelder [...] indestår for, at registreringen eller anmeldelsen er lovligt foretaget, herunder atder foreligger behørig fuldmagt, og at dokumentationen i forbindelse med registreringen elleranmeldelsen er gyldig."

Advokatrådet har i sit høringssvar (betænkningens § 12) påpeget, at der ikke ses atvære behov for at pålægge anmelder et selvstændigt ansvar for anmeldelsens lovlig-hed, idet ansvaret herfor rettelig bør påhvile selskabets centrale ledelsesorgan. An-melder handler alene som fuldmægtig for det centrale ledelsesorgan, og behovet forat gøre fuldmægtigen selvstændigt ansvarlig for anmeldelsens lovlighed er ikke på-vist eller beskrevet.Advokatrådet er betænkelig ved, at bestemmelsen anvender formuleringen "inde-står", idet dette begreb sædvanligvis dækker over et objektivt ansvar. Dette skal ses isammenhæng med, at bestemmelsen ikke nærmere afgrænser anmelders ansvar. Deter således uklart, hvem, der kan påberåbe sig bestemmelsen som grundlag for et kravmod anmelder (selskabsdeltagere, myndigheder, tredjemænd?), og hvilke krav, derkan rejses mod anmelder. Endvidere kan det udgøre et problem, at anmelder skalindestå for dokumenternes ægthed, idet det vil kræve, at anmelder overværer under-skrivelsen af disse. Retstilstanden er efter den foreslåede bestemmelse meget usikker.For advokater rejser bestemmelsen yderligere det problem, at den sædvanlige lov-pligtige advokatansvarsforsikring ikke er baseret på et objektivt ansvar, men dækkeruagtsomme forhold.samfund @ advokatsamfundet.dkwww. advokatsamfundet.dk

For det andet finder Advokatrådet anledning til at påpege, at problemstillingen ved-rørende ligebehandlingsgrundsætningens anvendelse på udenlandske aktionærer ikkesynes at være afklaret. Ligebehandlingsgmndsætningen findes i den nuværende ak-tieselskabslovs § 17, hvis princip om at kapitalejere i samme situation har lige ret,bliver videreført i lovforslagets § 45.Kort beskrevet drejer problemstillingen sig om, i hvilket omfang og på hvilke vilkårligebehandlingsgrundsætningen kan fraviges overfor aktionærer bosiddende i udlan-det ved f.eks. kapitalforhøjelser til favørkurs med fortegningsret, således at selskabetikke skal afholde uforholdsmæssige store omkostninger ved at tilpasse f.eks. et pro-spekt til lovgivningen i samtlige de lande, som selskabets aktionærer er bosat i. Pro-blemstillingen blev beskrevet i Advokatrådets høringssvar til § 46 i Udvalgets lovud-kast. Lovbemærkningerne til § 45 præciserer retsstillingen, derhen at: "Forskelligbehandling af kapitalejere kan også være konkret begrundet i præceptive danske ellerudenlandske retsregler, på baggrund af "fyldestgørende dokumentation for straf-eller erstatningsansvar" (min fremhævning).Spørgsmålet er, hvad der skal forstås som fyldestgørende dokumentation, især underhensyntagen til, at det kan vise sig omkostningstungt og prohibitivt, at skulle indhen-te en sådan dokumentation fra samtlige jurisdiktioner selskabets aktionærer er bosid-dende i. Det vil være hensigtsmæssigt, såfremt det i stedet fremgik, at hovedparame-teret er, om der er saglige hensyn, der kan begrunde fravigelsen, herunder hensynettil omkostningerne forbundet dermed.

relation til beskyttelsen af privatlivets fred for så vidt angår økonomiske oplysninger.Der er i Danmark ikke offentlighed om selvangivelsen eller mulighed for at få oplys-ninger om en persons ejerskab af faste ejendomme, værdipapirer, bankindeståenderel. lign, og det er i persondataloven fastslået, at økonomiske forhold er oplysninger,som "med rimelighed kan unddrages offentligheden".Advokatrådet har noteret sig, at Advokatrådets overvejelser vedrørende søgemulig-hederne i ejerregistret ikke har fundet udtryk i høringsnotatet eller bemærkningernetil lovforslaget. Advokatrådet skal derfor igen påpege, at det bør indgå i de politiskedrøftelser af lovforslaget og fremgå af lovens forarbejder, hvordan det offentligeejerregister nærmere skal indrettes. Særligt bør der efter Advokatrådets opfattelsetages stilling til, om registret skal indrettes således, at søgninger kun kan foretagesmed udgangspunkt i et selskab, eller om det også skal være muligt at fastslå enkelt-personers ejerandele over 5% af ethvert dansk selskab. Det bemærkes i den forbin-delse, at der er lagt op til, at også historiske oplysninger er tilgængelige. Det er Ad-vokatrådets opfattelse, at offentligheden ikke bør have adgang til at fastlægge en per-sons eller et selskabs besiddelse af ejerandele ud fra en søgning på personnavn ellerselskabsnavn.

GENERELLE BEMÆRKNINGERAdvokatrådet støtter de hensyn, der har ligget bag beslutningen om at nedsætte etbetænkningsarbejde, ligesom Advokatrådet finder, at betænkningen i sit hovedind-hold anviser en hensigtsmæssig model for den fremtidige regulering af selskaber iDanmark. Advokatrådet kan således overordnet støtte op bag betænkningens anbefa-linger og motiverne bag de foreslåede ændringer.Betænkningen bærer præg af det store tidspres, Udvalget og udvalgets sekretari-at har været underlagt. Der ses mange fejl i henvisningerne mellem lovforsla-gets bestemmelser og mellem bemærkningerne og lovforslaget. Ligeledes sesder mange sproglige fejl, kommateringsfejl og inkonsistens i anvendelsen afbegreber, talangivelser mv. Advokatrådet har fremsendt et dokument med hen-visningsfejl og sproglige fejl direkte til Udvalgets sekretariat. Advokatrådet op-fordrer til, at der foretages en grundig gennemgang af lovforslaget og de speci-elle bemærkninger inden lovforslagets fremsættelse, da det i sagens natur erafgørende for lovens rette forståelse, at sproget er konsistent og præcist, samt athenvisninger er korrekte.

Kapitel 1 - indledende bestemmelser§ 1 - Generelle bestemmelserAf hensyn til systematikken i lovforslaget bør det overvejes i § 1 tillige at anfø-re, at reglerne om aktieselskaber også finder anvendelse på partnerselskabermed de fornødne tilpasninger, jf. lovforslagets § 373.Ifølge lovforslagets § 1, stk. 3 kan anpartsselskaber ikke udbyde selskabets ka-pitalandele til offentligheden. Der savnes en sammenhængende analyse af for-ståelsen af begreberne "udbud til offentligheden" i forholdet mellem denne lov,lov om finansiel virksomhed ("FIL") og lov om værdipapirhandel mv.("VPHL")". Det kan diskuteres, om der er tale om en præcisering af gældenderet eller om en ny regel, idet det ikke er forbudt i henhold til den nugældendeApS-lov.§ 2 - Generelle bestemmelserDefinitioner bør anvendes stringent. Det foreslås, at betegnelsen "selskab" ænd-res til "kapitalselskab" eller omvendt. Denne ændring bør gennemføres alle desteder i lovforslaget, hvor det er relevant.Ifølge lovforslagets § 2, nr. 4 er kapitalandele aktier eller anparter. Det bør præ-ciseres, hvilken betegnelse, der skal anvendes ved kapitalandele i et partnersel-skab, og denne betegnelse bør tilføjes.I lovforslagets § 2, nr. 6 anvendes betegnelserne "ejeraftale" og "selskabsejere".For at sikre en stringent anvendelse af definitionerne bør disse betegnelserovervejes ændret til "kapitalejeraftale" henholdsvis "kapitalejere", jf. definitio-nen i lovforslagets § 2, nr. 5.I lovforslagets § 2, nr. 7 anvendes betegnelsen "ejerbog". Det bør overvejes atændre denne betegnelse til "kapitalejerbog", jf. definitionen i lovforslagets § 2,nr. 5.I lovforslagets § 2, nr. 8 anvendes betegnelsen "ejerregisteret". Det bør overve-jes at ændre denne betegnelse til "kapitalejerregisteret", jf. definitionen i lov-forslagets § 2, nr. 5I lovforslagets § 2, nr. 9 anvendes betegnelsen "ejerbeviser". Det bør overvejesat ændre denne betegnelse til "kapitalejerbeviser", jf. definitionen i lovforsla-gets § 2, nr. 5.I lovforslagets § 2, nr. 10 anvendes betegnelsen "dattervirksomheder". Det børovervejes at ændre denne betegnelse til "datterselskaber", jf. definitionen af dat-terselskab i lovforslagets § 2, nr. 12. En ændring heraf bør overvejes for så vidt

angår hele lovforslaget. Betegnelsen "dattervirksomhed" bør defineres, såfremtdenne betegnelse skal anvendes. Den vidererækkende konsekvens heraf synesikke umiddelbart overskuelig.Ordlyden af definitionen på et datterselskab i lovforslagets § 2, nr. 12 kunneovervejes ændret til følgende: "Et datterselskab er et kapitalselskab, hvori etmoderselskab har bestemmende indflydelse, jf. §§ 3 og 4."I lovforslagets § 2, nr. 18 anvendes betegnelsen "fondsandele". Det bør overve-jes at ændre denne betegnelse til "fondskapitalandele", jf. definitionen af kapi-talandel i lovforslagets § 2, nr. 4. Endvidere anvendes betegnelsen "fondsemis-sion". Det bør overvejes, om der er behov for en definition og i givet fald atændre denne betegnelse til "fondsudstedelse", i det "udstedelse" er den beteg-nelse, der anvendes i lovforslagets § 165, hvortil henvises.

§ 4 - Koncerner

Der introduceres i lovforslagets § 4, stk. 1 et nyt begreb med "beføjelsen til atstyre". Begrebet forekommer uklart og ikke let anvendeligt. Det kan overvejesat ændre ordet "styre" til "kontrollere", som er et mere velkendt udtryk.Det samme begreb anvendes også i lovforslagets § 4, stk. 3. Begrebet forekom-mer fortsat uklart og ikke let anvendeligt. Det bør overvejes at ændre ordlydenheraf. Endvidere anvendes begrebet "investorer", som bør defineres - i det om-fang der er behov for at anvende dette - idet det er uklart, hvad der menes her-med. Investor i ordets almindelige betydning omfatter både investorer i egen- ogfremmedkapital dvs. kapitalejere og långivere (obligationsejere).I bestemmelsens nr. 3 bør det overvejes at indsætte ordene "mere permanent"før "beføjelse", så denne forståelse fremgår af lovteksten og ikke alene af be-mærkningerne.I lovforslagets § 4, stk. 4 anvendes betegnelsen "virksomhed". Det bør overve-jes at ændre denne betegnelse til "kapitalselskab" eller definere betegnelsen"virksomhed" - i det omfang, der er behov for at anvende dette - idet det eruklart, hvad der menes hermed. Virksomhed i ordets almindelige betydning om-fatter både kapitalselskaber og enkeltmandsvirksomheder, som ikke i øvrigt om-fattes af loven. Igen anvendes begrebet "beføjelsen til at styre", som forekommeruklart og svært anvendeligt.Kapitel 2 - anmeldelse og registrering

§ 6 - Anmeldelse

For så vidt angår lovforslagets § 6, er det ikke helt klart, om der indføres enpligt til at en anmelder skal kunne registrere anmeldelsespligtige oplysninger

digitalt i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system, eller om der i de tilfælde,hvor en anmelder rent faktisk ikke har mulighed for at registrere anmeldelses-pligtige oplysninger digitalt i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system, f.eks.pga. manglende adgang til it-systemer eller nedbrud i anmelders eller Erhvervs-og Selskabsstyrelsens it-system, i stedet kan ske papiranmeldelse. Dette børpræciseres i loven; se i øvrigt bemærkninger til § 9.§ 7-AnmeldelseI lovforslagets § 7, stk. 2, 1. pkt. bør følgende tilføjes efter "generalforsamlin-gen": "eller udpeget af andre i henhold til vedtægterne" jf. § 144, stk. 1,3.punktum. I andet punktum bør "revisorskifte" ændres til "skifte af revisor valgtaf generalforsamlingen".§9- AnmeldelseDet er uklart efter lovforslaget § 9, om der indføres en pligt til, at en anmelderkun kan registrere anmeldelsespligtige oplysninger digitalt i Erhvervs- og Sel-skabsstyrelsens it-system, eller om der i de tilfælde, hvor en anmelder rent fak-tisk ikke har mulighed for at registrere anmeldelsespligtige oplysninger digitalt iErhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system, f.eks. pga. manglende adgang til it-systemer eller nedbrud i anmelders eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system, i stedet kan ske papiranmeldelse. Det forekommer vidtgående og unø-digt byrdefyldt, hvis der via bekendtgørelse kan foreskrives pligt for anmelderetil udelukkende at registrere digitalt. En sådan pligt bør i givet fald fremgå di-rekte af loven, og det bemærkes, at det for at sikre at registrering kan ske også itilfælde af styrelsens systemnedbrud under alle omstændigheder må være nød-vendigt at opretholde en model for papirbaseret anmeldelse.§10- AnmeldelseDet bør fastlægges ved lov og ikke via bekendtgørelse, hvilke sprog, der kananvendes i dokumenter, der indsendes til dokumentation i forbindelse med an-meldelser i kapitalselskaber, da det er vigtigt for borgerne, herunder selskaberskreditorer, at kunne forstå og læse dokumenter om danske selskaber. Eksiste-rende kreditorer (herunder tvangskreditorer) har ikke adgang til at kræve sigindløst ved en sprogændring jf. § 109 modsætningsvis, og der bør derfor tages etsærligt hensyn til disse. Det bør derfor overvejes at tilføje i bestemmelsen, atdokumenter kan indsendes på dansk, norsk, svensk eller engelsk, som er det, derlægges op til i bemærkningerne.For så vidt angår lovforslagets § 10, stk. 2 bør det overvejes præciseret, at der ertale om en "oversættelse, der frivilligt er offentliggjort" jf. stk. 3.Lovforslagets § 10, stk. 3 bør konsekvensrettes som følge af den foreslåede æn-dring til stk. 1 ovenfor.

§ 11 - Registrering

Det bemærkes i forbindelse med lovforslaget § 11, stk. 1, at det er hensigtsmæs-sigt, at oplysninger fremover alene skal registreres og offentliggøres ét sted.

§ 12 - Registrering

Reglerne om anmelders ansvar ændres i forhold til gældende ret, uagtet der fin-des en bestemmelse om anmelders ansvar i anmeldelsesbekendtgørelsen. Det erAdvokatrådets opfattelse, at anmelder ikke bør pålægges et selvstændigt ansvarsom foreslået i § 12. Anmelder handler efter de almindelige fuldmagtsreglersom fuldmægtig for det centrale ledelsesorgan, og det er det centrale ledelsesor-gan, som er ansvarlig for de anmeldte forhold og oplysninger. Anmelder er selv-følgelig ansvarlig for, at anmelder har den fornødne fuldmagt og handler i over-ensstemmelse hermed. Advokatrådet finder, at det er af stor betydning for etvelfungerende anmeldelses- og registreringssystem, at regler om selvstændigtanmelderansvar ikke begrænser advokater og andre fuldmægtiges tilskyndelsetil at gennemføre det praktiske arbejde.Det bemærkes, at det i øvrigt er uklart efter den foreslåede bestemmelse, hvemanmelders ansvar retter sig imod og hvilke krav anmelder vil kunne mødes med.Der kan være tilfælde, hvor der anmeldes og registreres et forhold, som efter-følgende bliver anfægtet fra aktionærside. Er anmelderen "ansvarlig" over foraktionæren(rne), i forhold til myndigheden, eller begge? Overtrædelse af be-stemmelsen er strafbelagt, jf. lovforslagets § 381. Bestemmelsens sammenhængmed § 14 bør endvidere overvejes i lyset af EMK Art. 6's forbud mod sel-vinkriminering.

§ 13 - Registrering

Den i bemærkningerne til lovforslagets § 13 omtalte adgang for Erhvervs- ogSelskabsstyrelsen til at sætte en anmeldelse i bero i tilfælde af tvist mellem ka-pitalejerne bør indføres direkte i loven for at sikre den fornødne hjemmel ogklarhed, hvis styrelsen skal have en sådan adgang. Der ses dog ikke at være gi-vet en begrundelse herfor og dermed kan behovet herfor ikke vurderes. Er-hvervs- & Selskabsstyrelsen bør ikke kunne henskyde afgørelse om registreringtil domstolsafgørelse. Der er behov for, at der træffes hurtige(re) afgørelser, evt.via Erhvervsankenævnet.

§14- Registrering

Sammenhængen mellem lovforslagets § 14, stk. 1 og § 12, stk. 2 bør overvejes ilyset af EMK Art. 6's forbud mod selvinkriminering.

§15- Registrering

Lovforslagets § 15, stk. 1 bør formuleres, således at alene relevante oplysningerskal fremgå, som f.eks. hvem der er formand og evt. næstformand(mænd) for

bestyrelsen og i givet fald, hvem der er administrerende/ordførende direktør i etdirektions kollegium. Betegnelsen "stilling" er ikke rammende.

§17- Registrering

Se kommentarer til lovforslagets § 13 ovenfor.§ 18 - FristDet fremgår af stk. 2, at en handling kun kan foretages på en hverdag, hvilketforstås som en mandag - fredag. Det er meget uhensigtsmæssigt, hvis f.eks.indkaldelse af en generalforsamling ikke kan ske på en lørdag, som det er til-fældet nu. Der er almindelig postomdeling om lørdagen, aviser udgives om lør-dagen, etc. Advokatrådet foreslår derfor, at bestemmelsen formuleres således:" Udløber fristen for at foretage handlingen en søndag, på en helligdag, grund-lovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, vil handlingen skulle foretagessenest dagen forinden. ". Hvis "dagen forinden" også er en helligdag/søndag, vilfristen efter formuleringen blive rykket tilbage endnu en dag, indtil en hverdageller lørdag rammes.Kapitel 3 - stiftelse

§24- Stiftelsesdokument

Det fremgår af bemærkninger til lovforslagets § 24, stk. 3, at tillægsdokumen-ter, der betragtes som en del af stiftelsesdokumentet, skal vedhæftes stiftelses-dokumentet. I forlængelse heraf anføres det i bemærkningerne, at sådanne til-lægsdokumenter skal medunderskrives af stifterne, og at Erhvervs- og Selskabs-styrelsen kan forlange tillægsdokumenter indsendt, såfremt disse dokumenterikke vedlægges ved registrering. Dette krav i bemærkningerne om at tillægsdo-kumenter skal medunderskrives er umiddelbart ikke hjemlet i lovforslaget. Iføl-ge lovforslagets § 22 skal alene stiftelsesdokumentet underskrives af stifterne.Såfremt evt. tillægsdokumenter skal underskrives af stifterne, bør dette anføres iloven for at sikre, at de formelle registreringskrav fremstår med den fornødnehjemmel og klarhed.Det forhold, at stiftelsesdokumentet henviser til evt. tillægsdokumenter, der til-lige ifølge lovforslagets § 24, stk. 3 skal vedhæftes stiftelsesdokumentet, synesat overflødiggøre underskrifter på de vedhæftede tillægsdokumenter. Det fore-slås derfor, at bemærkningen om, at tillægsdokumenter skal underskrives af stif-terne udgår.

§ 25 - Vedtægter

Det anføres i bemærkningerne til lovforslagets § 25, at der ikke kan henvises tilaktionæraftaler i vedtægterne for et kapitalselskab i henhold til praksis fra Er-hvervs- og Selskabsstyrelsen. Det bør præciseres, om der kan henvises til aktio-næraftaler, der vedlægges vedtægterne som bilag, hvilket må være tilfældet. Det

bør overvejes, at flytte disse bemærkninger til lovforslagets § 81, der fastslår, atevt. aktionæraftaler ikke er bindende for et kapitalselskab.

§27 - Kapitalselskabets navn

Det bør overvejes, at tilføje bestemmelser vedr. partnerselskabers navne til lov-forslagets § 27, jf. lovforslagets § 374.

§28- Kapitalselskabets navn

I lovforslagets § 28, stk. 2, 2. pkt. anvendes betegnelsen "art". Det bør overvejesat ændre denne betegnelse til "hovedaktivitetsområde" for at bruge et mere tids-typisk udtryk.

§29- Kapitalselskabets navn

Den hjemmelsmæssige problematik ved fastsættelse af gebyrer og fastsættelsenaf størrelsen heraf i bekendtgørelse bør overvejes i lyset grundlovens § 43.

§30- Kapitalselskabets navn

Det anføres i bemærkningerne til lovforslagets § 30, stk. 1, at filialer foruden dei lovforslagets § 30, stk. 1 nævnte oplysninger tillige skal angive evt. register ogregistreringsnummer for hovedselskabet. Denne udvidelse af de formelle kravfor filialer bør i givet fald indføres i lovteksten for at sikre den fornødne hjem-mel og klarhed i stedet for at omtales i bemærkningerne.

§ 31 - Selskabskapital

Det er uklart om selskabskapitalen i et anpartsselskab kan fastsættes til 0 kr.,idet et kapitalselskab ifølge bestemmelsens stk. 1 "skal have en selskabskapi-tal", hvilket umiddelbart efter ordlyden medfører et mindstekrav på 1 kr., mensdet bemærkningerne fremgår, at der ikke gælder mindstekrav for selskabskapita-len. Det bør for god ordens skyld præciseres i bemærkningerne, at der skal væreen selskabskapital, og at kapitalen således ikke kan være 0 kr.Det bør overvejes at tilføje følgende ordlyd efter 500.000 kr.: "eller et tilsva-rende beløb i EUR. Kravet til selskabskapitalen ændres ikke som følge af senereændringer i omregningskursen mellem kr. og EUR".Det er Advokatrådets opfattelse, at lempelserne i kravene til selskabskapitalen,herunder muligheden for ikke at indbetale hele selskabskapitalen, vil få afledteeffekter. Det vil således være betydeligt lettere for ikke seriøse erhvervsdriven-de at etablere selskab i Danmark, og der må derfor forventes et større pres påtvangsopløsningsinstituttet, insolvensbehandlingssystemet og flere undersøgel-ser af bedragerilignende forhold. Ligeledes må der forventes større tab fortvangskreditorerne, og almindelige kreditorer må skærpe opmærksomheden iforhold til kapitalselskaberne.

§ 33 - Tegning af selskabskapital

Der er behov for, at få præciseret, at der civilretligt er mulighed for, at selskabetskapitalejere og selskabet i forbindelse med en indgåelse af en investeringsaftale meden ny investor, der vil tegne aktier i selskabet, kan afgive sædvanlige indeståeiser oggarantier om selskabets forhold. Det bør endvidere præciseres, at der i sådanne inve-steringsaftaler (som ikke skal udgøre den selskabsretlige kapitaltegning jf. § 163) kantegnes med forbehold for, at visse betingelser for tegningen er opfyldt.Det kunne samtidig være formålstjenligt, at få præciseret, at bestemmelsen ikke in-debærer et forbud mod, at der mellem et selskab og en kommende kapitaltegner (in-vestor) kan indgås en, for en investor, bindende aftale om fremtidig pligt til at tegnekapitalandele i selskabet, betinget af, at nærmere fastlagte forhold opfyldes (milepæ-le), således som det i praksis kendes i forbindelse med ventureinvesteringer mv.

§ 35 - Indbetaling af selskabskapital

Der savnes en nærmere begrundelse for, at hele selskabskapitalen skal indbeta-les, herunder en kontant del heraf, såfremt alene en (mindre) del af selskabska-pitalen indbetales med andre værdier end kontanter.

§39

I stk. 1, nr. 1 bør der stå "et lovpligtigt regnskab" i stedet for "kapitalselskabets lov-pligtige regnskab", da aktiverne ikke (altid) hidrører fra kapitalselskabet selv.

§ 42 - Registrering

Det følger af lovforslagets § 42, stk. 1,1. pkt. at et selskab, der ikke er registre-ret, ikke som sådant kan erhverve rettigheder eller indgå forpligtelser. Betegnel-sen "som sådant" er sproglig uklar og bør så vidt muligt undgås. Betegnelsen eren videreførelse af ordlyden i ASL § 12, stk. 1,1. pkt. og APSL § 12, stk. 1,1.pkt. og præciserer, at aftaler der indgås før registrering ikke nødvendigvis eruforbindende. Dette følger imidlertid af den resterende del af lovforslagets § 42og betegnelsen "som sådant" forekommer ikke nødvendig for en korrekt anven-delse og forståelse af bestemmelsen.KAPITEL 4 - KAPITALANDELE MV.

§46

Det foreslås, at bestemmelsens ordlyd følger ordlyden i 2. selskabsretsdirektiv Art.42 for at undgå tvivl om, at der er konformitet mellem loven og direktivet, og at be-stemmelsen får følgende ordlyd: "Stk. 1 Kapitalejere, der befinder sig i samme situa-tion, skal behandles lige.Stk. 2 I vedtægterne kan bestemmes, at der skal være forskellige kapitalklasser. I såfald skal vedtægterne angive de forskelle, der knytter sig til den enkelte klasse af ka-pitalandele samt størrelsen af den enkelte klasse."

I afsnit 1 i de specielle bemærkninger fremgår det, at forskellig behandling af kapita-lejere kan være begrundet i præceptive danske regler eller udenlandske regler. Vi kantilslutte os denne bemærkning, som også er i overensstemmelse med den praksis, dergælder ved udarbejdelse af prospekter ved blandt andet kapitalforhøjelser til favør-kurs med fortegningsret og tilbagekøbsprogrammer rettet mod kapitalejere bosidden-de i udlandet. Det antages, at forskelsbehandling efter omstændighederne kan værerimelig, hvis det er sagligt begrundet. Det er således indenfor rammerne af ligerets-grundsætningen muligt at foretage en saglighedsvurdering,, mellem hensynet til påden ene side aktionærerne og på den anden side selskabet, hvor man f.eks. i en kapi-talforhøjelse med fortegningsret til favørkurs i relation til aktionærer bosiddende iudlandet må vægte de omkostninger og de risici, der er forbundet med at gennemføreen given transaktion i en given jurisdiktion, med de rettigheder, som fratages visseaktionærer, fordi de er bosat i den pågældende jurisdiktion. Dette forhold bør overve-jes uddybet og præciseret i de specielle bemærkninger til lovforslaget.§47Det fremgår af lovforslagets § 47, stk. 1, 2. pkt., at det i kapitalselskabets vedtægterkan bestemmes, at visse kapitalandele er uden stemmeret. Det er generelt antaget, athvis sådanne stemmeforskelle ønskes gennemført, skal det ske gennem aktieklasser.Det bør præciseres, om oprettelsen af kapitalklasser er en forudsætning. Tilsvarendebør det præciseres, at i hvert fald en af kapitalandelene (eller kapitalklasserne) harstemmeret, således at det undgås, at ingen har stemmeret.I afsnit 6 i de specielle bemærkninger fremgår det, at det formodentlig vil være mu-ligt at have en degressiv skala for stemmerettigheder. Ordet "formodentlig" bør slet-tes, så de specielle bemærkninger til bestemmelsen er entydige.§48Det fremgår af lovforslagets § 48, stk. 1, at et kapitalselskab kan udstede kapitalan-dele med nominel værdi eller som stykkapitalandele. Det fremgår af afsnit 17 i despecielle bemærkninger, at et selskab også kan kombinere nominelle kapitalandelemed stykkapitalandele. Således kan et allerede stiftet selskab med nominelle kapital-andele f.eks. forhøje selskabskapitalen og lade forhøjelsen ske ved stykkapitalandele.Det bør overvejes at ændre ordlyden i lovforslagets § 48, stk. 1 fra "eller" til "og",således at denne kombinationsmulighed bevares. Det bør også overvejes, om det erhensigtsmæssigt at have denne kombinerede mulighed, medmindre det sker ved ind-førelse af kapitalklasser.Det fremgår af afsnit 16 i de specielle bemærkninger, at det formodentlig vil væreteknisk muligt at omdanne eksisterende nominelle aktier til stykaktier. Ordet "for-modentlig" bør slettes, så de specielle bemærkninger til bestemmelsen er entydige.§55I de specielle bemærkninger afsnit 3, 1. pkt. fremgår det, at "hvis et selskab har ud-stedt aktiebreve, er der ikke behov for, at oplysningerne, jf. § 53, fremgår af aktiebo-[email protected]www. advokatsamfundet.dk

gen ...". Dette bør fremgå direkte af lovforslagets § 53, da det ellers ikke er klart, atforpligtelserne efter lovforslagets § 53 kan opfyldes på denne måde. Det bør dogovervejes, om der er behov for denne undtagelse til aktiebogen.§56Det fremgår af lovforslagets § 56, stk. 1, nr. 2, at kapitalejernes oplysningspligt for såvidt angår ændring i meddelte besiddelsesforhold skal beregnes ud fra kapitalandele-nes pålydende værdi. Lovforslaget indebærer, at et selskab kan have stykkapitalande-le, som ikke har en pålydende værdi. Det forekommer derfor ikke hensigtsmæssigt atlade den pålydende værdi være afgørende for meddelelsespligten. Det foreslås, at"pålydende værdi" erstattes af "selskabskapitalen". Samme bemærkning er relevantfor afsnit 15 i de specielle bemærkninger, der omtaler kapitalandelenes pålydendeværdi.§58I afsnit 1,3. pkt. i de specielle bemærkninger fremgår det, at "tilsvarende oplysningerikke skal indberettes til andre offentlige myndigheder." Det bør overvejes, om detteer korrekt, henset til visse selskabers oplysningsforpligtelser over for Finanstilsynet.Vedrørende etableringen af et offentligt tilgængeligt ejerregister bemærkes, atder så vidt ses ikke er taget stilling til, hvordan søgemulighederne i registretindrettes. Advokatrådets betænkeligheder vedrørende privatlivets fred vil kunneimødekommes ved, at det ikke bliver muligt at søge på tværs på person- ellerselskabsnavne. En sådan løsning er f.eks. valgt for ois.dk, hvor man kun kansøge på ejendommens adresse eller matr.nr., og ikke på ejer. Tilsvarende kunneman indrette registret således, at man kun kan søge oplysninger om ejerandelevia selskabet.Advokatrådet gør opmærksom på, at indførelsen af et offentligt tilgængeligtejerregister bryder med en tradition i relation til beskyttelsen af privatlivets fredfor så vidt angår økonomiske oplysninger. Der er i Danmark ikke offentlighedom selvangivelsen eller mulighed for at få oplysning om en persons ejerskab affaste ejendomme, værdipapirer, bankindeståender el. lign., og det er i personda-taloven slået fast, at økonomiske forhold er oplysninger, som "med rimelighedkan unddrages offentligheden". Ved indførelsen af et offentligt tilgængeligtejerregister - i sin videste udstrækning - vil der blive mulighed for, at pressenog alle andre kan følge med i en - i mange tilfælde væsentlig - del af en borgersøkonomi. Advokatrådet gør opmærksom på, at der herved åbnes mulighed forbrug og misbrug af oplysningerne, på en måde som ikke kan være formålet ellersigtet med forslaget.Advokatrådet anerkender, at hensynet til bekæmpelse af økonomisk kriminali-tet, berettigede investor- og kreditorinteresser, samt et generelt hensyn til trans-parens taler for indførelsen af et udtømmende ejerregister. Advokatrådet støtter,at offentlige myndigheder, der har et konkret og relevant behov herfor, herunder[email protected]www. advokatsamfundet.dk

f.eks. Skifteretter, får adgang til en fuldstændig ejerbog. Advokatrådet støtterligeledes, at der ud fra en selskabssøgning er let adgang til ejeroplysninger sva-rende til det foreslåede ejerregister, og at en person eller et selskab får mulighedfor at søge på tværs i registret for så vidt angår personen/selskabets egne ejer-andele. Advokatrådet henstiller til, at afvejningen af hensynene for og imod of-fentlighedens adgang til private økonomiske oplysninger overvejes nøje ved dennærmere udformning af søgemulighederne i ejerregistret. Advokatrådet er såle-des af den opfattelse, at offentligheden ikke bør have adgang til at fastlægge enperson eller et selskabs besiddelse af ejerandele ud fra en søgning på person-navn eller selskabsnavn.§60Det fremgår af lovforslagets § 60, stk. 2, at indskrænkninger i aktiers omsættelighedeller en forpligtelse til at indløse aktier bl.a. vil indebære, at aktiebreve ikke kan ud-stedes til ihændehaver. Er det bevidst, at bestemmelsen ikke omfatter anparter oganpartshavere? Afsnit 6 i de specielle bemærkninger benytter således de mere generi-ske termer "ejerbeviser" og "kapitalandele" i stedet for aktier.Det fremgår af lovforslagets § 60, stk. 4, at ejerbeviser skal angive kapitalandelenespålydende værdi. Stykkapitalandele har ikke en pålydende værdi, hvorfor det børtydeliggøres, at angivelsen af kapitalandelenes pålydende værdi kun er relevant forkapitalandele med nominel værdi. Ordlyden kan således eksempelvis ændres til"Ejerbeviser skal angive ... dennes størrelse eller pålydende værdi".Det fremgår af afsnit 2, 3. pkt. i de specielle bemærkninger, at "Modtager selskabetikke alle tidligere udstedte ejerbeviser i forbindelse med en iværksat afskaffelse afdisse, må et ikke modtaget ejerbevis ligestilles med en begæring om udstedelse afejerbeviser, der er til hinder for afskaffelsen." Tilsvarende sætninger er indsat i afsnit4, 1. pkt. i de specielle bemærkninger, hvor der i øvrigt henvises til flertalskravet ilovforslagets § 61. Af retssikkerhedsmæssige hensyn bør det overvejes at skrive den-ne "ligestilling" ind i loven. Henvisningen til flertalskravet i lovforslagets § 61 giverikke mening og bør fjernes.§62Det fremgår af lovforslagets § 62, stk. 2, at "Kapitalselskabets eventuelle ejerbeviserskal indleveres til et kontoførende institut på den måde, der foreskrives i indkaldelsenfra en værdipapircentral. Kapitalejeren og selskabet skal give de oplysninger, derforeskrives i indkaldelsen". Med den foreliggende ordlyd er der ingen grænser forden måde og de oplysninger, en værdipapircentral kan anmode om, og det bør over-vejes, om bestemmelsen kan præciseres.§64I de specielle bemærkninger afsnit 1, fremgår det, at "Bestemmelsen i forslaget regu-lerer kapitalejeres ret til at kræve udstedelse af ejerbeviser...". Dette synes ikke atvære tilfældet, og de specielle bemærkninger bør tilpasses.[email protected]www. advokatsamfundet.dk

KAPITEL 5 - INDLØSNING OG OMSÆTTELIGHEDSBEGRÆNSNINGER

§68

Lovforslagets § 68, stk. 2 og stk. 3 anvender begrebet "skønsmand" og "skøns-mænd", dvs. både i ental og flertal. For at undgå tvivl om, at det efter loven er etkrav, at der skal udmeldes flere skønsmænd, bør det overvejes alene at anvende be-grebet i ental.Det fremgår af lovforslagets § 68, stk. 3, at en skønsmand kan udpeges til at fastsættekapitalandelenes værdi i tilfælde af udnyttelse af en forkøbsret. Det bør overvejes,om skønsmanden ligeledes skal fastsætte vilkårene for overdragelsen.

§70

Det fremgår af afsnit 3 i de specielle bemærkninger, at udgangspunktet er, at der skalske en samlet indløsning af den enkelte kapitalejers ejerandel. Dette bør anføres di-rekte i lovteksten i lighed med lovforslagets § 68, stk. 4 om omsættelighedsbegræns-ninger.

§71

Det fremgår af lovforslagets § 71, stk. 2, at der skal sendes en indkaldelse om indløs-ningen. Den gældende regel i aktieselskabslovens § 20b, stk. 1, sidste pkt. ("I så faldskal de nævnte aktionærer efter reglerne for indkaldelse til generalforsamlingen op-fordres til inden for 4 uger at overdrage deres aktier til aktionærerne") er dog udeladtaf lovforslaget. Det foreslås, at bestemmelsen indsættes i lovforslagets § 71 med derelevante opdateringer for lovens nye definitioner for at have en klarere beskrivelseaf processen for indkaldelsen.Det fremgår af lovforslagets § 71, stk. 2, at indkaldelsen skal indeholde en "udtalel-se" fra kapitalselskabets centrale ledelsesorgan om de samlede betingelser for ind-løsningen. Det fremgår ikke nærmere, hvilke indholdsmæssige krav der er til denneudtalelse, og det bør overvejes, om bestemmelsen kan være mere præcis på dettepunkt.

§72

Lovforslagets § 72, stk. 1, henviser til "den i § 71, stk. 1 fastsatte frist". Herudoverhenviser lovforslagets § 72 til "den anførte frist" og "ved fristens udløb". Lovforsla-gets § 71 indeholder imidlertid ikke nogle lovgivningsmæssige krav til den frist, derkan sættes, og henvisningen er således ikke korrekt. Bestemmelsen bør strammes op,så det er klart, hvilken frist, der henvises til.KAPITEL 6 - GENERALFORSAMLING

§81

Det er med bestemmelsen foreslået, at aftaler mellem kapitalejere ikke er bindende[email protected]www. advokatsamfundet.dk

for de beslutninger, der træffes af generalforsamlingen. Det fremgår endvidere afbemærkningerne til § 81, at et selskab som sådant ikke kan blive bundet af en aktio-nær- eller anpartshaveraftale.For så vidt angår selskabets manglende bundethed vil det isoleret set have som kon-sekvens, at et selskab, der besidder egne kapitalandele ikke vil være bundet af eneventuel kapitalejeraftale. Det forekommer ikke hensigtsmæssigt. Uanset et der mel-lem kapitalejerne er indgået en aftale, der er tænkt at skulle omfatte samtlige kapital-andele i et selskab, vil en overdragelse af kapitalandele til selskabet medføre, at den-ne andel ikke længere omfattes af aftalen, hvorfor den eksempelvis kan afhændes istrid med en aftalt pro rata forkøbsret.I relation til håndhævelse på selskabets generalforsamling er § 81 velbegrundet, nårder er tale om børsnoterede selskaber, hvor kravet om spredning blandt kapitalejernebevirker, at der i praksis aldrig vil være indgået en ejeraftale mellem samtlige kapita-lejere, og det derfor kan være en umulig opgave for en dirigent, at påse overholdelseaf aftaler mellem enkelte kapitalejere.Reglen kan imidlertid have uheldige konsekvenser for unoterede selskaber med enbegrænset ejerkreds. Det må antages at størstedelen af de unoterede selskaber med enejerkreds bestående af 2-10 kapitalejere har en kapitalejeraftale tiltrådt af samtligeeller hovedparten af kapitalejerne. Aftalens vilkår udgør en forudsætning for deninvestering, kapitalejerne har foretaget. Såfremt en kapitalejeraftale i disse selskaberikke kan håndhæves på generalforsamlingen, således at dirigenten selv ikke i heltklare tilfælde af aftalebrud skal erklære stemmeafgivningen for ugyldig, vil det bety-de, at aftalen reelt er virkningsløs. Eksempelvis vil en bestemmelse, der tillæggersamtlige kapitalejere fortegningsret ved en kapitaludvidelse ikke kunne påberåbes afen minoritetsaktionær, hvis det på generalforsamlingen med vedtægtsændringsmajo-ritet besluttes, at fravige fortegningsretten. Minoritetsaktionæren er herefter henvisttil at anlægge sag herom, hvilket er en tidskrævende, omkostningstung og uattraktivløsning. I flere situationer af sådanne situationer vil det være umuligt for en aktionær,hvis rettigheder i henhold til ejeraftalen er blevet tilsidesat, at dokumentere et tab(f.eks. ved udpegningsret af et bestyrelsesmedlem). Med andre ord vil minoritetsak-tionærer være afhængige af, at de øvrige kapitalejere er enige i, at aktionæroverens-komstens bestemmelser overføres til vedtægterne.Henset til den store udbredelse af kapitalejeraftaler må det siges, at den nuværenderetstilstand fungerer uproblematisk, og det synes derfor ubegrundet og retssikker-hedsmæssigt problematisk, at indføre en bestemmelse, der for eksisterende aftalerhar karakter af et ekspropriativt indgreb og reelt fjerner det grundlag, mange investe-ringer er foretaget på.Såfremt en regulering af denne karakter ønskes af hensyn til Erhvervs- og Selskabs-styrelsens registreringer, foreslås det, at bestemmelsen indsættes i lovens kapitel 2 ogændres til en regel om, at styrelsen ved registrering alene skal tage de for registrerin-

gen krævede dokumenter i betragtning. Derved overlades spørgsmålet om inddragel-se af en ejeraftale ved tilblivelsen af generalforsamlingens beslutninger til dirigenten.Dirigenten vil skulle tage en ejeraftale i betragtning i henhold til den nuværende rets-tilstand (dvs. hvis ejeraftalen omfatter alle eller hovedparten af ejerne i selskabet, erselskabet og samtlige aktionærer bekendt, og er forholdsvis klar og utvetydig i relati-on til det relevante spørgsmål). Styrelsen vil kunne lægge de med anmeldelsen indle-verede dokumenter til grund for sin registrering.§83Lovforslagets § 83, stk. 2 forstås således, at aktionæren for at kunne stemme på depågældende aktier enten skal være noteret i selskabets ejerbog eller skal have givetmeddelelse til selskabet med henblik på indførsel i ejerbogen. Det bør således over-vejes at præcisere ordlyden af § 83, stk. 2 således: "De aktier, den pågældende aktio-nær besidder, opgøres på registreringsdatoen på baggrund af notering af aktionærenskapitalejerforhold i ejerbogen samt meddelelser om ejerforhold, som selskabet harmodtaget med henblik på indførsel i ejerbogen, men som endnu ikke er indført i ejer-bogen."

§89

Det fremgår af lovforslagets § 89, stk. 3, at børsnoterede selskaber mindst 8 uger førdagen for afholdelse af den ordinære generalforsamling skal offentliggøre datoenherfor samt datoen for aktionærernes seneste fremsættelse af krav om optagelse af etbestemt emne på dagsordenen. Da det forekommer, at børsnoterede selskaber ogsåefter, at datoen er offentliggjort, vælger at skubbe datoen for generalforsamlingensafholdelse, bør det præciseres, som det også fremgår af bemærkningerne til bestem-melsen, at offentliggørelse skal ske mindst 8 uger før den dato, hvor generalforsam-lingen "påtænkes afholdt".

§96

Det bør overvejes at præcisere ordlyden i § 96, stk. 1, nr. 1, så det kommer til atfremgå, hvorvidt beskrivelsen af "aktionærernes stemmeret" indebærer krav om, at etselskabs eventuelle stemmeloft og/eller ejerbegrænsning skal fremgå af indkaldelsen.Opremsningen i § 96, stk. 2 synes efter sin ordlyd at være udtømmende, men detfremgår af bemærkningerne til bestemmelsen - og i øvrigt også af aktionærrettig-hedsdirektivet - at dette ikke er tilfældet. Dette bør afklares.

§103

Det følger af forslaget til § 103, stk. 2, at kapitalejere skal have mulighed for atstemme skriftligt (brevstemme), inden generalforsamlingen afholdes. Det følger afbetænkningen, at da afkrydsningsfuldmagter allerede er tilladt, finder udvalget, atman bør tage skridtet fuldt ud og også tillade brevstemmer, da dette i praksis måsidestilles med instruktionsfuldmagter. Det synes ikke klart, om og i givet fald hvilkeforskelle, lovforslaget lægger op til i forholdet mellem brevstemmer i § 103, stk. 2 ogafgivne instruktionsfuldmagter i § 79. Det er således eksempelvis uklart, om der kan

sættes en frist for afgivelse af brevstemmer, hvilket ikke umiddelbart synes at væretilfældet, idet der i lovforslaget blot anføres "inden generalforsamlingen". Dette vilmedføre en forskel på en brevstemme og en instruktionsfuldmagt, idet sidstnævnteofte kan og vil kræves afgivet inden fem dage før generalforsamlingen (samme fristfor afgivelse af anmodning om adgangskort). Det er endvidere uklart, om der skalgælde en pligt til at oplyse om brevstemmer ved oplysning om afstemningsresultatet.Ifølge forslagets § 100, stk. 5, 2. pkt., er der på generalforsamlingen generelt kunpligt til at fastslå afstemningsresultatet, medmindre en aktionær ønsker en redegørel-se for resultatet, i hvilken brevstemmer må antages at skulle medtages og oplysessom gyldige stemmer. Afstemningsresultaterne skal under alle omstændigheder of-fentliggøres på hjemmesiden inden to uger efter generalforsamlingen. Der synesendvidere ikke i lovforslaget at kunne findes et svar på, om brevstemmer kan kaldestilbage. Disse forhold bør afklares.KAPITEL 7 - KAPITALSELSKABETS LEDELSE MV.

§111

I modsætning til bemærkningerne (side 890, 2. afsnit fra neden) fremgår det ikke aflovteksten i § 111, stk. 1, nr. 2, at anpartsselskaber kan vælge at have et tilsynsråd.

§114

Af bemærkningerne til § 114 fremgår, at bestemmelsen ikke er til hinder for, at til-synsrådet i tilfælde af et medlem af direktionens forfald kan udpege et af sine med-lemmer til at varetage hvervet som medlem af direktionen. Så længe det pågældendemedlem udøver dette hverv, suspenderes vedkommendes hverv som medlem af til-synsrådet. Muligheden for at indtræde i direktionen mod suspension af hvervet sommedlem af tilsynsrådet kan ikke udledes af lovforslagets § 111 stk. 1, nr. 2, der inde-holder et forbud mod personsammenfald i direktionen og tilsynsrådet. En regel om,at tilsynsrådet kan udpege et af sine medlemmer til at indtræde i direktionen i tilfæl-de, hvor et medlem af direktionen har forfald, mod at medlemmet suspenderes frahvervet som medlem af tilsynsrådet, bør derfor fremgå direkte af lovteksten.

§§ 115-116

Generelt er der så stort overlap mellem de to bestemmelser, at det er vanskeligt at senogen væsentlig forskel på bestyrelsens og tilsynsrådets arbejde. Eneste forskel iordlyden af de to bestemmelser er "og efter bestyrelsens retningslinjer". Dette synesikke at harmonere med grundtanken om en grundlæggende forskellig en-strengethenholdsvis to-strenget ledelsesmodel.Det følger endvidere af lovforslagets § 116, at tilsynsrådet blandt andet skal "sørgefor en forsvarlig organisation af kapitalselskabets virksomhed". Hvad der forstås veden forsvarlig organisation af kapitalselskabets virksomhed er ikke defineret i lovtek-sten eller i bemærkningerne til § 116. Begrebet er imidlertid videreført fra aktiesel-skabslovens § 54, stk. 1, hvoraf fremgår, at bestyrelsen skal sørge for en forsvarligorganisation af selskabets virksomhed. Der findes ikke i lovgivningen eller den sel-

skabsretlige litteratur en entydig definition af, hvad der ligger i at sørge for en for-svarlig organisation.I "Kapitalselskaber" af Jan Schans Christensen (2. udgave) anføres det på s. 425-426,at en organisation af selskabets virksomhed indebærer en fastlæggelse af hovedlin-jerne for, hvorledes virksomheden tilrettelægges, herunder hvilke rammer der skalgælde for investeringer, hvorledes virksomheden skal finansieres, hvilken politik derskal gælde for ansættelse af medarbejdere, hvorledes selskabets ledelsesmæssigefunktioner og øvrige centrale funktioner (f.eks. intern rapportering, IT samt regnskabog budget) indrettes mest hensigtsmæssig samt pligten til at etablere passende syste-mer for risikostyring.Det forhold at tilsynsrådet skal sørge for en forsvarlig organisation af kapitalselska-bets virksomhed synes således ud fra en naturlig sproglig forståelse (eller i hvert faldden hidtidige forståelse) at indebære pligter, som rækker videre end en egentlig til-synsforpligtelse. Endvidere er der med denne forståelse et overlap mellem denneforpligtelse og de forhold, der udtrykkeligt nævnes i § 116, nr. 1-5, som forhold til-synsrådet alene skal "påse".Henset til at tilsynsrådets opgave er at føre tilsyn med direktionen, jf. § 111, stk. 1,nr. 2, samt bemærkningerne til § 116 hvoraf fremgår, at tilsynsrådet ikke har ansvarfor selskabets overordnede ledelse, anbefales det, at ordvalget ændres, eller alterna-tivt at det præciseres i lovteksten eller bemærkningerne, hvad der forstås ved, at til-synsrådet skal sørge for forsvarlig organisation af kapitalselskabets virksomhed.Endelig bemærkes det, at §§ 115-116 skal kunne anvendes af alle selskaber, hvorforde pligter, der beskrives, generelt set må siges at være ganske vidtrækkende. Detkunne her overvejes, om byggeklodsmodellen skal finde anvendelse for forskelligeselskabstyper.§117Det fremgår af stk. 2, at direktionen i selskaber omfattet af § 111, stk. 1, nr. 2, vare-tager bestyrelsens ledelsesopgaver. Henset til det store overlap mellem bestyrelsensog tilsynsrådets opgaver, jf. ovenfor, betyder denne bestemmelse, at direktionen reeltovertager tilsynsrådets opgaver. Dette er næppe tilsigtet.§§ 122-123Det følger af bemærkningerne til begge bestemmelser, at der i anpartsselskaber "ogsåfremover er frihed til at organisere en eventuel bestyrelse, som det enkelte selskabønsker", dvs. at der fortsat ikke er pligt til at vælge en formand eller iagttage lovensmøderegier. Dette fremgår imidlertid ikke af lovteksten.§124Af lovforslagets § 124, stk. 2, 2. pkt. fremgår, at medmindre andet er besluttet af be-styrelsen eller tilsynsrådet eller fastsat i vedtægterne, kan et medlem i enkeltstående

tilfælde give fuldmagt til et andet medlem i stedet for at indkalde en suppleant. Afbemærkningerne til § 124, stk. 2, fremgår, at fuldmagter i alle tilfælde kun bør tællesmed, hvis dette er betryggende i lyset af emnet for drøftelserne, og at det efter om-stændighederne kan være uhensigtsmæssigt at tælle fuldmagterne med, hvis der ertale om beslutninger af usædvanlig karakter eller beslutninger med omfattende kon-sekvenser for kapitalselskabet, kapitalejerne eller kreditorerne. Da emnets karaktersåledes kan bevirke, at fuldmagt ikke bør gives til et andet medlem af bestyrelseneller tilsynsrådet, selvom der er tale om et enkeltstående tilfælde, anbefales det, atordlyden af § 124, stk. 2, 2. pkt. præciseres således: "Med mindre andet er besluttetaf bestyrelsen eller tilsynsrådet eller fastsat i vedtægterne, kan et medlem i enkeltstå-ende tilfælde give fuldmagt til et andet medlem i stedet for at indkalde en suppleant,hvis dette er betryggende i lyset af emnet for drøftelserne."§128(i) Lovforslagets § 128 omfatter ikke efter sin ordlyd direktionen i anpartsselskaber,der alene ledes af en direktion. Bestemmelsen bør udvides til også at omfatte en så-dan direktion, når direktionen består af flere medlemmer. Hensynene der ligger tilgrund for bestemmelsen, herunder muligheden for senere dokumentation og place-ring af et eventuelt ansvar er tilsvarende til stede i sådanne tilfælde. Direktionen ianpartsselskaber, der alene ledes af en direktion, har også i dag pligt til at føre proto-kol over forhandlingerne i direktionen, jf. anpartsselskabslovens § 21, stk. 1, 1. og 2.pkt.(ii) I selskaber der ledes af en direktion, og hvor et tilsynsråd fører tilsyn med direk-tionen, jf. lovforslagets §111, stk. 1, nr. 2, kan det overvejes, om direktionen børvære forpligtet til at føre en protokol over forhandlingerne i direktionen, når emnetfor drøftelserne er af overordnet og strategisk karakter eller af væsentlig betydningfor selskabet virksomhed, samt når drøftelserne vedrører beslutninger om økonomiskbistand med selskabets egne midler, herunder aktionærlån. Der kan være et behovfor, at forhandlingerne vedrørende sådanne emner efterfølgende kan dokumenteres.Dette gælder særligt hvis informationsudvekslingen mellem direktion og tilsynsrådikke fungerer optimalt. Der kan desuden være et behov for, at et medlem af direktio-nen som er uenig i sådanne beslutninger, har mulighed for at få sin mening indført iprotokollen. Protokollen vil desuden gøre det lettere for tilsynsrådet at udøve tilsynmed direktionen.§129Bestemmelsen bør udvides til at omfatte medlemmer af direktionen i anpartsselska-ber, der alene ledes af en direktion. Det bemærkes, at direktionen i anpartsselskaberder alene ledes af en direktion også i dag skal underskrive revisionsprotokollen, hvisdet påhviler revisor at føre en revisionsprotokol efter lovgivningen eller hvis revisorefter aftale med anpartshaverne har ført en revisionsprotokol, jf. anpartsselskabslo-vens § 21, stk. 1, 3. pkt.

§130Efter lovforslagets § 130 skal bestyrelsen eller tilsynsrådet ved en forretningsordentræffe nærmere bestemmelser om udførelsen af sit hverv. Det foreslåede stk. 2 inde-holder en række temaer, som bestyrelsen (men ifølge ordlyden ikke tilsynsrådet) børforholde sig til ved udarbejdelse af forretningsordenen. Når § 130 sammenholdesmed bemærkningerne til bestemmelsen (se betænkningens s. 918) er det imidlertiduklart, om tilsynsrådet tilsvarende bør overveje de oplistede temaer i § 130, stk. 2.

§131

Det foreslås, at bestemmelsens ordlyd modemiseres, således at den tager højde forandre forhold end "aftaler" og "søgsmål". Der forekommer i praksis mange situatio-ner, som ikke omfattes af disse kategorier, men hvor det må antages, at det pågæl-dende medlem er inhabil ud fra den nuværende bestemmelses analogi. I flere situati-oner kan et ledelsesmedlem - eller vedkommendes nærtstående - have en særlig per-sonlig eller økonomisk interesse i en sags udfald, uden at der er tale om "aftaler"eller "søgsmål".Særligt i relation til koncernselskabers indbyrdes aftaleindgåelse mv., bør det overve-jes om bestyrelsesmedlemmets deltagelse i ledelsen i begge aftaleparter skal undta-ges forbuddet.

KAPITEL 8 - MEDARBEJDERREPRÆSENTATION§141Efter lovforslagets § 141, stk. 3, kan generalforsamlingen i modselskabet med re-spekt af reglerne om grænseoverskridende fusion og spaltning og i lov om SE-selskaber, beslutte, at medarbejdere i et eller flere udenlandske datterselskaber kanindgå i kredsen af valgbare og stemmeberettigede. Som følge af det EU-retlige for-bud mod forskelsbehandling vil det imidlertid næppe være muligt at inddrage medar-bejderne i et datterselskab hjemhørende i EU, såfremt medarbejderne i et andet dat-terselskab hjemhørende i EU holdes uden for ordningen. På den baggrund foreslåsdet, at generalforsamlingen er forpligtet til at inddrage medarbejdere i alle dattersel-skaber hjemhørende i EU/EØS, hvis der er et flertal for at inddrage medarbejderne idatterselskaber hjemhørende i EU/EØS i ordningen. For så vidt angår medarbejdere idatterselskaber hjemhørende udenfor EU/EØS kan generalforsamlingen vælge atinddrage medarbejderne i et eller flere af disse datterselskaber.BEKENDTGØRELSE OM MEDARBEJDERES VALG AF BESTYRELSES-MEDLEMMER(BILAG 3)§2(og§15)Det anbefales, at der udarbejdes udfyldende regler for opgørelse af 3 års perioden i

forbindelse med omstruktureringer. Det bør således fremgå udtrykkeligt af bekendt-gørelsen, at perioden, hvori et eksisterende selskab har opfyldt betingelserne formedarbejderrepræsentation, kan medregnes ved opgørelsen af 3-års perioden, så-fremt et nystiftet selskab overtager selskabets aktiviteter og medarbejdere. Der hen-vises til afsnit 10.1.2.2 i betænkningen. Omtalen af "fusion, spaltning eller lignendelovregulerede omstruktureringer" i § 15 kunne give anledning til den modsætnings-slutning, at medarbejdernes anciennitet alene overføres, når der er tale om omstruktu-reringer med universalsuccession.

§10

Bestemmelsen fremstår unødig kompliceret og bør derfor omformuleres. Advokatrå-det foreslår følgende formulering: "Medarbejderrepræsentanter og suppleanter væl-ges for 4 år ad gangen, medmindre valgudvalget, eller ved koncemrepræsentationkoncemvalgudvalget, i enighed har besluttet andet forud for det konkrete valg ogvalgperioden har været bekendtgjort i overensstemmelse med §§ 32, stk. 3, nr. 2, og§ 51, stk. 3, nr. 2. Afholdelse af ordinært valg efter valgperiodens udløb forudsætter,at betingelserne i §§ 20 og 38 fortsat er opfyldte "

§14

Af § 14, stk. 2, fremgår, at en igangværende frivillig ordning, vil kunne fortsættesselvom selskabet kommer ind under lovens anvendelsesområde og kan fortsætte påubestemt tid, medmindre ét medlem af samarbejdsudvalget eller en af de grupper, deri henhold til § 20, stk. 2 og § 38, stk. 2, har ret til at kræve et valg iværksat, proteste-rer mod ordningens videreførelse og kræver iværksat nyvalg. For at sikre at der ikkeopstår tvivl om, hvorvidt ét enkelt medlem af samarbejdsudvalget kan forlange valgiværksat bør henvisning ske til § 20, stk. 2, nr. 2 og 3. Tilsvarende bør der henvisestil §38, stk. 3,nr. 2 og 3.

§19

Der henvises i § 19, stk. 4, til § 14, stk. 2. Da § 19, stk. 4 tillige henviser til § 38, stk.2, skal henvisningen til § 14, stk. 2 enten rettes til § 20, stk. 2 eller alternativt skalhenvisningen til § 38, stk. 2 slettes. Afgørende for valget mellem de to løsninger af-hænger af, om ét medlem af samarbejdsudvalget skal kunne forlange, at der iværk-sættes afstemning om afsættelse af en medarbejderrepræsentant. Hvis henvisningentil § 38 opretholdes skal denne rettes til § 38, stk. 3.KAPITEL 9 - GRANSKNING OG REVISION§ 144 - RevisionI lovforslagets § 144, stk. 1, bør det overvejes at indsætte en bestemmelse somfølger: "Hvis vedtægten indeholder bestemmelse om valg af revisor, skal detfremgå af vedtægterne, at selskabets årsregnskab skal revideres", for at undgålovgivning i bemærkningerne.

I forbindelse med lovforslagets § 144, stk. 2, nr. 2 bemærkes, at for at sikre entydelig hjemmel og for at undgå lovgivning i bemærkningerne, bør bestemmel-sen i givet fald reflektere, at udnævnelsen kan ske, selvom vedtægterne be-stemmer, at der kun skal vælges én revisor, og denne revisor allerede er valgt afgeneralforsamlingen.Alternativt, idet den foreslåede bestemmelse vil kunne medføre væsentligt for-øgede udgifter for selskaberne, kan bestemmelsen formuleres således: "/ detomfang vedtægterne hjemler valg af mere end én godkendt revisor kan en kapi-talejer kræve..."Det bør endvidere overvejes at tilføje: "I det omfang vedtægterne tillægger an-dre ret til at udpege yderligere en eller flere revisorer kan den eller de beretti-gede kræve, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen registrerer én eller flere yderli-gere godkendte revisorer, udpeget af den eller de berettigede, der skal deltage irevisionen sammen med den eller de øvrige revisorer."

§ 145 - Revision

For så vidt angår lovforslagets § 145 bemærkes, at forholdet til FIL § 199, stk. 2og 3 bør belyses, herunder hvilken bestemmelse, der har forrang for finansiellevirksomheder, der har værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleretmarked.

§ 148 - Revision

For så vidt angår lovforslagets § 148 bemærkes, at da det er generalforsamlin-gen, der har kompetence til at afsætte revisor, afhænger forklaringen fra selska-bet centrale ledelse af de eventuelle begrundelser, som kapitalejerne måtte havefremført på generalforsamlingen, om nogen.

§ 152 - Granskning

Bemærkningernes ordlyd om "Det foreslåede stk. 2, præciserer, at beretningenskal fremlægges til eftersyn for selskabsdeltagerne på selskabets kontor" synesat passe bedre med den hidtidige formulering i ASL § 86, stk. 5 og bør præcise-res i forhold til den foreslåede ordlyd. Det foreslås, at der indsættes en specifikbestemmelse om, "Det centrale ledelsesorgan har pligt til at indkalde til en ge-neralforsamling, som herefter tager stilling til, hvilke konsekvenser, der børdrages af undersøgelsen" jf. bemærkningerne. Det bør endvidere overvejes atfastsætte en frist for indkaldelsen.KAPITEL 10 - KAPITALFORHØJELSER

§153

Når der i afsnit 3 i de specielle bemærkninger anføres, at forbuddet mod tegning afkapitalandele med forbehold eller til underkurs tillige gælder ved kapitalforhøjelse,

savner teksten at præcisere i hvilke andre situationer, det kunne være tilfældet. Detanbefales at præcisere, at forbuddet også finder anvendelse ved stiftelse.

§154

Lovforslagets § 154 anfører, at generalforsamlingen "kan" træffe beslutning om for-højelse af selskabskapitalen. Det anbefales, ordet "kan træffe" erstattes med "træf-fer", således at det dermed præciseres tydeligere, at andre organer ikke kan træffedenne beslutning, jf. også de specielle bemærkninger, der anfører, at enhver kapital-forhøjelse "skal" vedtages af generalforsamlingen.

§155

I afsnit 9, sidste pkt. i de specielle bemærkninger nævnes, at begrænsningen i aktie-selskabslovens §§ 40b, stk. 1 og 41b, stk. 1 har medført visse uhensigtsmæssigheder ipraksis. Dette synes ikke at give mening, og det anbefales, at uhensigtsmæssigheder-ne beskrives mere klart.I afsnit 11 i de specielle bemærkninger beskrives muligheden for genanvendelse oggenudstedelse af tegningsoptioner. For at sikre den fornødne klarhed bør denne mu-lighed fremgå af selve bestemmelsen, idet det ellers ikke er tydeligt, at denne mulig-hed eksisterer.

§156

Det fremgår af afsnit 8, 1. pkt. i de specielle bemærkninger, "at ledelsen kan undladeat fremlægge de nævnte dokumenter på generalforsamlingen", men dette fremgårikke af selve bestemmelsen. Efter bestemmelsen kan aktionærerne (ikke ledelsen)fravælge at fremlægge dokumenterne. Denne del af sætningen vedrørende ledelsenbør derfor udgå.

§158

Afsnit 7 i de specielle bemærkninger fastslår, at der ikke i praksis stilles krav om, attegningskursen skal være angivet præcist i beslutningen. Dette kan ikke læses ud afbestemmelsen, som bør ændres, så det fremgår af bestemmelsen, at det er tilstrække-ligt at fastsætte en minimums- og en maksimumskurs i beslutningen, såfremt deneksakte kurs angives ved anmeldelse af kapitalforhøjelsen.

§162

Det bør overvejes, om indholdet af afsnit 13 i de specielle bemærkninger omkringordningens generelle karakter skal fremgå direkte af loven, så der ikke opstår usik-kerhed om bestemmelsens rækkevidde.I afsnit 1, 2 pkt. i de specielle bemærkninger fremgår det: "... at kapitalen ogsåfremover i anpartsselskaber vil kunne opdeles i klasser." Dette er allerede muligt idag, og den rette formulering er derfor sandsynligvis "vil skulle opdeles i klasser".

I afsnit 14 i de specielle bemærkninger fremgår det, at bestemmelsens stk. 5 videre-fører aktieselskabslovens § 30, stk. 3, hvorefter større afvigelser fra kapitalejernesfortegningsret end angivet i indkaldelsen kræver, at flertallet af de kapitalejere, hvisfortegningsret forringes, samtykker heri. Dette er ikke korrekt. Efter både gældenderet og lovforslaget kræves, at alle de kapitalejere, hvis fortegningsret forringes, sam-tykker heri.§165Det fremgår af afsnit 5 i de specielle bemærkninger, at kapitalforhøjelse ved udste-delse af fondsandele ikke alene kan ske ved udstedelse af nye kapitalandele, menogså ved forhøjelse af de hidtidige kapitalandeles pålydende. Dette fremgår ikke aflovteksten og bør for at sikre den fornødne klarhed tilføjes bestemmelsen.§167Sammenholdt med udvalgets ide om at fjerne unødvendige beslutningsgange, virkerdet unødvendigt formalistisk, at lovforslagets stk. 1 stiller krav om, at der skal træf-fes selvstændige beslutninger om henholdsvis udstedelse af konvertible gældsbreveeller warrants og den dertil hørende kapitalforhøjelse, idet udstedelse af konvertiblegældsbreve eller warrants i sagens natur forudsætter en kapitalforhøjelse. En beslut-ning om udstedelse af konvertible gældsbreve eller warrants burde derfor blot over-holde kravene til en kapitalforhøjelse, således at én generalforsamlingsbeslutning vartilstrækkelig.Det bør overvejes at ensrette indholdet af lovforslagets §§ 167, stk. 2 og 169 stk. 2,idet bestemmelserne vedrører de samme forhold.I afsnit 6 i de specielle bemærkninger anføres det, at det antages, at det kan aftales, atkun en del af lånebeløbet skal kunne konverteres til kapitalandele. Ordet antages børslettes, så de specielle bemærkninger ikke indeholder tvivl.§168Lovforslagets ordlyd bør ændres til: "... i henhold til § 167 skal i sin helhed opta-ges. ..", således at det tydeliggøres, at det er beslutningen i sin helhed, der skal opta-ges i vedtægterne.Den praksis, der henvises til i afsnit 4 i de specielle bemærkninger, bør af retssikker-hedsmæssige hensyn fastsættes ved lov.§170Lovforslagets ordlyd bør ændres til: "... i henhold til § 169 skal i sin helhed opta-ges.. .", således at det tydeliggøres, at det er beslutningen i sin helhed, der skal opta-ges i vedtægterne.

§172Det fremgår af lovforslagets § 172, stk. 1, nr. 2, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsenkan fastsætte regler om "afgivelse af oplysninger til en værdipapircentral". Bemyn-digelsen er meget bred og bør af retssikkerhedsmæssige hensyn indsnævres til "afgi-velse af oplysninger vedrørende konvertible gældsbreve til en værdipapircentral".

§173

Det fremgår af lovforslagets § 173, at anmeldelse om beslutning om forhøjelse afkapitalen skal være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter, atfristen for kapitalandelenes indbetaling er udløbet. Efter lovforslagets § 158, stk. stk.1, nr. 8, skal en beslutning om kapitalforhøjelse angive fristen for kapitalandelenesindbetaling, men der er ikke fastsat nogen grænse for, hvor lang fristen for indbeta-ling skal være. Det følger af lovforslagets § 177, stk. 2, at en beslutning bortfalder,hvis anmeldelse ikke er modtaget senest 12 måneder efter beslutningen.Konsekvensen af lovforslagets §§ 158, stk.l, nr. 8 og 173 bliver, at der kan gå op til12 måneder før en kapitalforhøjelse skal registreres uanset, om der er sket indbeta-ling eller ej. Det anbefales derfor at ændre ordlyden i lovforslagets § 173 til, at an-meldelse "skal være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter, atfristen for kapitalandelenes indbetaling er udløbet eller indbetaling er sket."

§174

Det fremgår af lovforslagets § 174, stk. 3, at kapitalen anses forhøjet med den samle-de pålydende værdi af kapitalforhøjelsen, når registrering har fundet sted. Det fore-kommer ikke hensigtsmæssigt at benytte begrebet "pålydende værdi" i bestemmel-sen, da lovforslaget indfører stykkapitalandele, som ikke har en pålydende værdi, jf.lovforslagets § 48, stk. 2.

§175

Betingelserne i lovforslagets § 175, stk. 1, nr. 1-3 er ifølge lovforslagets ordlyd ku-mulative. Hvis bestemmelsen sammenholdes med lovforslagets § 176, stk. 1, 2. pkt.opstår der tvivl om, hvorvidt betingelserne er alternative, da lovforslagets § 176, stk.1, 2. pkt. angiver, at lovforslagets § 175 finder anvendelse, hvis udnyttelsestiden erlængere end 12 måneder. Lovforslaget bør formuleres, så det ikke giver anledning tiltvivl, om betingelserne i lovforslagets § 175, stk. 1, nr. 1-3 er kumulative eller alter-native.

§177

I lovforslagets § 177, stk. 3 bør det præciseres, at "allerede indbetalte beløb straksuden fradrag af omkostninger tilbagebetales til tegnerne, og andre værdier end kon-tanter straks leveres tilbage", således at ordlyden passer til specielle bemærkningerog tager højde for, at kapitalforhøjelse kan gennemføres med andre værdier end kon-tanter.

§178

Efter lovforslagets § 178 kan generalforsamlingen træffe beslutning om optagelse aflån med ret til rente, hvis størrelse helt eller delvist er afhængig af det udbytte, kapi-talselskabet udbetaler, eller af årets overskud. Bestemmelsens materielle indholdsvarer til den nuværende § 43 i aktieselskabsloven.I afsnit 4 i de specielle bemærkninger anføres følgende: "Da der ikke foreskrivesvedtægtsændringsflertal, antages det, at beslutningen kan træffes med simpelt fler-tal". Det bør ikke være tvivl om, hvilket flertal, der kræves og sætningen bør derforændres til "Da der ikke foreskrives vedtægtsændringsflertal, træffes beslutningenmed simpelt flertal". For at sikre den fornødne klarhed anbefales det endvidere atskrive flertalskravet direkte ind i lovbestemmelsen.Det fremgår af afsnit 5, 2. pkt. og afsnit 6. 3. pkt. i de specielle bemærkninger, at derikke er krav om, at en beslutning om udstedelse af sådanne gældsbreve skal optages ivedtægterne. Generalforsamlingsprotokollatet, hvoraf beslutningen om udstedelse afudbyttegivende eller resultatafhængige gældsbreve fremgår, er ikke offentligt tilgæn-geligt. Det eneste sted, hvor omtalen af sådanne gældsbreve kan - men ikke nødven-digvis skal - være offentligt tilgængelig synes at være i kapitalselskabets regnskaber,hvor de først vil optræde året efter udstedelsen. Kendskab til et sådant gældsbrev kanvære af betydning for en kapitalejers stemmeafgivning vedrørende udbytte (idet be-slutningen om udbetaling af udbytte påvirker den rente, der skal udbetales i henholdtil gældsbrevet). Kendskab til et sådant gældsbrev kan også være af betydning for enkapitalejers beslutning om at investere i, eller en kreditors beslutning om at yde et låntil, et kapitalselskab (idet værdien af investeringen eller sikkerheden for selskabetsevne til at tilbagebetale lånet reduceres). Hensynet til kapitalejerne og kreditorernestilstrækkelige beslutningsgrundlag taler således for, at en sådan beslutning er offent-ligt tilgængelig og bør optages i vedtægterne.

§§ 154,155,167,169 og 178

Det bør overvejes, om rækkefølgen af bestemmelserne med fordel kunne ændres, sågeneralforsamlingens beslutningskompetencer kommer i sammenhæng (§§ 154, 167og 178) hvorefter bestemmelserne om bemyndigelse (§§ 155 og 169) kommer.KAPITEL 11 - KAPITALAFGANG

§179

Det fremgår af lovforslagets § 179, stk. 2, at selskabets centrale ledelsesorgan (dvs.bestyrelsen eller direktionen) er ansvarligt for, at uddeling af selskabets midler skalvære forsvarlig, og at uddeling ikke sker til skade for selskabet, dets kreditorer elleraftaleparter, idet der henvises til lovforslagets § 116, stk. 1, nr. 5, hvorefter selskabetskal opretholde et forsvarligt kapitalberedskab. Efter lovforslagets § 116, stk. 1, nr. 5er det dog tilsynsrådet (det øverste ledelsesorgan), der er ansvarligt for at sikre sel-skabets forsvarlige kapitalberedskab. Der forekommer derfor at være en inkonsistens

i lovbestemmelserne, for så vidt angår hvilket ledelsesorgan, der er ansvarligt foropretholdelsen af selskabets forsvarlige kapitalberedskab.§180Det anføres i afsnit 4 i de specielle bemærkninger om udlodning af ordinært udbytte iet aktieselskab, at generalforsamlingen kan beslutte, at der skal udbetales et mindrebeløb end foreslået af det centrale ledelsesorgan. Generalforsamlingen i et anparts-selskab kan også beslutte at udbetale et mindre beløb end foreslået af det centraleledelsesorgan, hvorfor det bør præciseres i afsnittet. 2. pkt. i afsnit 4 i de speciellebemærkninger bør have følgende ordlyd: "Generalforsamlingen i et kapitalselskabkan i den forbindelse beslutte, at der skal udbetales et mindre beløb end foreslået afdet centrale ledelsesorgan".De specielle bemærkninger omtaler mellembalancen. Da der er tale om udlodning erordinært udbytte, er mellembalance ikke relevant og bør udgå.§182I lovforslagets § 182, stk. 1 om udlodning af ekstraordinært udbytte henvises til lov-forslagets § 101, som fastsætter lovens hovedregel om, at samtlige anliggender pågeneralforsamlingen afgøres ved simpelt stemmeflertal, medmindre loven eller ved-tægterne anfører andet. Hvis der skal indsættes en henvisning, så bør den retteligvære til § 104. For at skabe konsistens med ordlyden i blandt andet lovforslagets §180 anbefales det, at lovforslagets § 182, stk. 1, ændres til "Generalforsamlingen kantræffe beslutning om udlodning af ekstraordinært udbytte", således at henvisningentil reglen om simpelt stemmekrav udgår.Efter lovforslagets § 182, stk. 1 kan generalforsamlingen selvstændigt beslutte ud-lodning af ekstraordinært udbytte. Hvis denne regel opretholdes, mister selskabetscentrale ledelsesorgan mulighed for at kontrollere og bestemme, om uddelingenoverstiger, hvad der er forsvarligt, jf. lovforslagets § 179, stk. 2. Det anbefales der-for, at generalforsamlingen ikke har mulighed for selvstændigt at beslutte udlodningaf ekstraordinært udbytte, uden at det centrale ledelsesorgan har givet sit samtykkehertil.Lovforslagets § 182, stk. 2 anfører, at generalforsamlingen kan bemyndige selskabetscentrale ledelsesorgan til at træffe beslutning om udlodning af ekstraordinært udbyt-te. Det anføres hertil i afsnit 7 i de specielle bemærkninger, at generalforsamlingenkan fastsætte såvel økonomiske som tidsmæssige betingelser til bemyndigelsen.Denne adgang til at begrænse omfanget af bemyndigelsen foreslås indsat direkte ilovbestemmelsen som et nyt 2. pkt. med følgende ordlyd: "Generalforsamlingensbemyndigelse kan indeholde økonomiske og tidsmæssige begrænsninger, hvorefterdet centrale ledelsesorgan udelukkende er bemyndiget til at vedtage udlodning afekstraordinært udbytte inden for en beløbsmæssig grænse eller i en tidsbegrænsetperiode".

§183Det angives i afsnit 3 i de specielle bemærkninger, at mellembalancen skal være ud-arbejdet efter principperne i årsregnskabsloven. Dette bør fremgå direkte af lov-bestemmelsen sammen med det i afsnit 5 i de specielle bemærkninger anførte om, atder ikke er pligt til at lade en revisor gennemgå balancen, uanset om selskabet erunderlagt revisionspligt, idet det ikke er tydeligt ud fra lovbestemmelsens nuværendeformulering.Det fremgår af afsnit 3 i de specielle bemærkninger, at en stor tidsmæssig spredningmellem mellembalancen og det centrale ledelsesorgans beslutning om at uddele eks-traordinært udbytte vil medføre skærpede krav til det centrale ledelsesorgans erklæ-ring om selskabets eller koncernens økonomiske stilling. Kravet om en særskilt le-delseserklæring i forbindelse med beslutningen om udbetaling af ekstraordinært ud-bytte er ikke blevet gentaget i lovforslaget. Omtalen af kravene til erklæringen børderfor udelades.Det anføres i afsnit 4 i de specielle bemærkninger, at Udvalget har vurderet, at ledel-sen skal vurdere, om der er behov for at udarbejde en mellembalance, eller om ba-lancen fra seneste årsrapport kan anvendes til brug for udbetaling af ekstraordinærtudbytte. Det anføres i 2. selskabsdirektiv (direktiv 77/91), at der til brug for udbeta-ling af ekstraordinært udbytte skal opstilles en mellembalance, som viser, at de mid-ler, der er til rådighed for uddeling, er tilstrækkelige. Det er på denne baggrund tvivl-somt, om den seneste årsrapport kan benyttes som baggrund for udlodning af ekstra-ordinært udbytte. Det anføres ligeledes i betænkningen i forbindelse med omtalen afmellembalancen, at "[ijndtil videre har aktieselskaber en direktivbaseret pligt til atudarbejde en mellembalance. Udvalget anbefaler, at der arbejdes for, at det også iaktieselskaber bliver muligt for det centrale ledelsesorgan selv at vurdere, om der erbehov for at lade udarbejde en mellembalance [...] Et flertal i udvalget finder detendvidere hensigtsmæssigt at præcisere i lovforslaget, at det centrale ledelsesorgan iaktieselskaber konkret kan vurdere, om balancen fra selskabets seneste årsrapportkan benyttes som mellembalance". Denne præcisering synes ikke gentaget i lovfors-laget.§184Det anføres i afsnit 1 i de specielle bemærkninger, at bestemmelsen vedrører forbudmod transaktionsbonus og forbud mod udbetaling af udbytte i en periode på 12 må-neder efter gennemførelsen af et overtagelsestilbud, medmindre visse betingelser eropfyldt. Bestemmelsen vedrører ikke forbuddet mod transaktionsbonus. Ordlyden afførste sætning i de specielle bemærkninger bør formuleres: "Bestemmelsen vedrørerde gældende regler i aktieselskabslovens § 109, stk. 2 og 3, hvorefter der er forbudmod udbetaling af midler fra det erhvervede selskab, der har aktier optaget til handelpå et reguleret marked, i de første 12 måneder efter gennemførelsen af et overtagel-sestilbud, medmindre tilbudsgiveren oplyser om den forudsatte udbetaling af udbytteog de nærmere vilkår herfor i tilbudsdokumentet".

Det anføres i afsnit 3 i de specielle bemærkninger, at der ikke kan foretages en størreuddeling, end hvad selskabets finansielle stilling er forbedret med. For at sikre denfornødne klarhed bør denne begrænsning også omtales i selve lovteksten.I afsnit 4-6 i de specielle bemærkninger præciseres, hvad der menes, når det anføres,at der skal være tale om en forbedring af selskabets finansielle stilling. Det bør over-vejes, om det i en koncern også kun er relevant at se på selskabets finansielle stilling,eller om den finansielle stilling i eventuelle datterselskaber skal indgå. Tilsvarendegiver anvendelse af ordet "forbedret" anledning til fortolkningstvivl, herunder omforbedringen skal være aktualiseret og realiseret eller om den kan ske på baggrund afforventninger.Afsnit 4, 1. pkt. i de specielle bemærkninger beskriver de krav, der stilles til indhol-det af en beslutning efter lovforslagets § 187. Dette bør fremgå direkte af bestemmel-sen.§185I afsnit 10 i de specielle bemærkninger anføres det, at kapitalejerne kan fravige kra-vet om en revisorerklæring. Det fremgår imidlertid af lovforslagets § 156, stk. 3, atdet er samtlige dokumenter, der kan fravælges af kapitalejerne.§188Det fremgår ikke klart af afsnit 12 og 13 i de specielle bemærkninger, om kapitalned-sættelse til underkurs kan ske ved henlæggelse til en særlig fond såvel som ved udbe-taling til aktionærerne/anpartshaverne, idet afsnittene har forskellige konklusionerherom. Underkurs kan anvendes ved begge former for kapitalnedsættelse, jf. ASL §44 a, stk. 4, hvilket bør fremgå af de specielle bemærkninger.Det anføres i afsnit 14 i de specielle bemærkninger, at den nye formulering af lov-forslagets § 188, hvor "en særlig fond, der kun kan anvendes efter beslutning af ge-neralforsamlingen" erstattes af "en særlig reserve" ikke indebærer nogen materielændring. Det anføres dog i afsnit 2 i de specielle bemærkninger om ændringen, atformålet med den nye formulering er at gøre bestemmelsen bredere, således at denbl.a. også omfatter overførsler til de frie reserver. For at undgå fortolkningstvivl børdet klart angives, om den nye formulering er tiltænkt at ændre bestemmelsens anven-delsesområde.Afsnit 15, 2. pkt. i de specielle bemærkninger er ikke præcist, idet det centrale ledel-sesorgans adgang til at råde over reserven ikke klart fremgår af loven eller de speci-elle bemærkninger i øvrigt. Det anbefales, at 2. pkt. omformuleres.§189Bestemmelsens stk. 2 strider tilsyneladende mod lovforslagets § 188, stk. 3.

I afsnit 12 i de specielle bemærkninger anføres det, at det centrale ledelsesorgan ihenhold til lovforslagets §§115 og 116 har en almindelig pligt til at påse, at selska-bet har det fornødne beredskab. Dette er ikke korrekt. Efter lovforslagets § 115 erpligten placeret hos bestyrelsen, mens lovforslagets § 116 placerer pligten hos til-synsrådet. Tilsynsrådet er en del af det øverste ledelsesorgan, hvorfor pligten efterlovforslagets § 116 er hos det øverste ledelsesorgan.

§190

I afsnit 3 i de specielle bemærkninger anføres, at det fremgår af lovforslagets § 37, ataktivet "ikke er mere værd end det beløb, der fremgår af beslutningen". Dette er ikkekorrekt. Efter lovforslagets § 37 skal den ansatte økonomiske værdi af aktivet mindstsvare til det aftalte vederlag. Lovforslagets §§ 37 og 190 omhandler forskellige situa-tioner, da aktivet i lovforslagets § 37 skal overtages af selskabet i forbindelse medstiftelsen, mens aktivet i lovforslagets § 190 skal udloddes af selskabet til en kapita-lejer. Det er således korrekt, at aktivet i § 190-situationen ikke må være mere værdend det beløb, der fremgår af beslutningen, men henvisningen til lovforslagets § 37er ikke retvisende uden en beskrivelse af de forskellige hensyn.

§192

Afsnit 5, 2. pkt. i de specielle bemærkninger fastslår, at det er et krav, at den samtidi-ge forhøjelse udgør samme nominelle beløb med tillæg af overkurs som nedsættel-sesbeløbet. Dette bør fremgå direkte af bestemmelsen.

§193

Det centrale ledelsesorgan har i henhold til lovforslagets § 193, stk. 2, en pligt til atanmelde overfor Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvis en anmeldt kapitalnedsættelseikke kan gennemføres, eller det ikke er forsvarligt at gennemføre kapitalnedsættel-sen. I forlængelse heraf anføres det i afsnit 12, 2. pkt., i de specielle bemærkninger,at det centrale ledelsesorgan har pligt til at indkalde generalforsamlingen og oriente-re, hvis kapitalnedsættelsen ikke kan ske uden risiko for skade for selskabet, detskreditorer eller aftaleparter.Pligten til at indkalde generalforsamlingen og orientere om det ændrede beslutnings-grundlag anføres ikke i selve lovforslaget.Pligten til at orientere kapitalejerne bør indsættes i lovteksten. Kapitalejerne er til-strækkeligt beskyttet ved at modtage skriftlig orientering fra det centrale ledelsesor-gan. For at undgå at pålægge et kapitalselskab unødvendige omkostninger bør detikke være et lovkrav at skulle indkalde til generalforsamling, og bemærkningerne børrettes, således at omtalen af pligten til at indkalde generalforsamling slettes. En kapi-talejer, der ønsker en generalforsamling herom, kan enten anmode om at få indkaldten ekstraordinær generalforsamling eller tage punktet op på den næste ordinære ge-neralforsamling.

KAPITEL 12 - EGNE KAPITALANDELE§196I afsnit 14 i de specielle bemærkninger anføres, at de foreslåede regler ikke hjemleren øget mulighed for selskabets ledelse til at foretage spekulationshandler i forholdtil et selskabs kapitalandel. Sætningen kan give indtryk af, at der efter nugældendelovgivning er en ikke snæver adgang til sådanne spekulationshandler, hvilket ikke erretvisende. Det anbefales, at sætningen omformuleres.§202Det fremgår ikke klart af lovforslagets § 202, at selskabet udelukkende skal afhændeegne kapitalandele, hvis værdien af de egne kapitalandele overstiger selskabets friereserver. Undtagelsen, der er angivet i bestemmelsens stk. 2, bør flyttes til stk. 1.§206Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at stk. 1 er en videreførelse af detnugældende forbud mod selvfinansiering. Ordlyden af § 210, stk. 1, omfatter imidler-tid ikke erhvervelse af ejerandele i moderselskaber, hvilket i dag udtrykkeligt er for-budt, jf. ordlyden af aktieselskabslovens § 115, stk. 2, og anpartsselskabslovens § 49,stk. 2. Såfremt dette er en fejl, må det, jf. § 210, stk. 1, antages, at "andre virksomhe-der med bestemmende indflydelse" tillige vil skulle tilføjes.KAPITEL 13 - ØKONOMISK BISTAND MED ET KAPITALSELSKABSEGNE MIDLER§208Det fremgår bl.a. af bestemmelsen, at selskabets samlede økonomiske bistand "påintet tidspunkt [må] overstige, hvad der er forsvarligt..." Et selskab, der har fulgt deformelle krav og har stillet f.eks. kaution for købers akkvisitionsgæld for et beløbinden for de frie reserver, kan komme i den situation, at kautionens størrelse på etsenere tidspunkt bevirker, at sikkerhedsstillelsen ikke længere er forsvarlig. Hverkenbestemmelsen eller dens forarbejder nævner konsekvensen af denne situation. Umid-delbart må § 208 forstås sådan, at ledelsen i et sådant tilfælde har pligt til at søge atafvikle eller nedsætte kautionen, uanset at det kontraktuelt kan være umuligt. Ledel-sen kan imidlertid ikke gennemtvinge en ændring uden samtykke fra kautionsmodta-geren. Det kan overvejes at præcisere dette eller - såfremt en anden retstilstand ertilsigtet - at angive dette.§209Henvisningen til "selskabets egne kapitalandele, jf. § 196" må skulle ændres til "ka-pitalandele i selskabet".

§210Det bemærkes, at nærtstående ikke efter den nuværende formulering er omfattet afforbuddet i § 210, stk. 1.Det kan i stk. 2 overvejes at præcisere, om redegørelsen, jf. § 207, stk. 3, skal ind-sendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. I samme bestemmelse skal ordet "endvide-re" formentlig slettes.I stk. 2, nr. 1, er "ejerkredsen i selskabets moderselskab" ikke omfattet af ordlyden,hvilket ikke svarer til bemærkningerne, jf. betænkningens side 1027, 2. afsnit.§211(i) I henhold til gældende ret er ledelsen i et selskab, som yder moderselskabslån, ialle tilfælde (og uanset at lånet isoleret set kan tillades som moderselskabslån) an-svarlig for at overholde selskabslovenes øvrige bestemmelser. Långivning til moder-selskabet må således ikke krænke eventuelle minoritetsaktionærers interesser ellersikkerheden for datterselskabets kreditorer. Ledelsen i det långivende selskab haransvaret for, at lånet kun ydes, hvis det er forsvarligt. Ledelsen har pligt til at sikrealmindelige lånevilkår samt foretage en kreditvurdering af lånemodtageren.1Henset til de specifikke krav, der opstilles til tilladte aktionærlån, jf. § 210, stk. 2, børdet også i relation til moderselskabslån, præciseres, i hvilket omfang ledelsen vedmoderselskabslån skal påse markedsbetingelser, herunder rente, sikkerhedsstillelseog vurdering af kreditværdighed samt om lånet kan ydes ud fra en konceminteresse. Imodsat fald kan der opstå tvivl om, hvorvidt kravene ved moderselskabslån er ander-ledes end ved tilladte aktionærlån. Bemærkningerne til § 211 fremhæver alene, atkoncernintern bistand ikke må krænke minoritetsinteresser og kreditorinteresser.(ii) Det foreslås, at et "moderselskab" skal omfatte selskaber beliggende i EU/EØS-lande samt i lande, der af OECD er klassificeret i klasse 0 og 1. Det bør tages i be-tragtning, at Danmark og EU har tiltrådt OECD's 3. beslutning om indlændingebe-handling af udenlandske virksomheder. Beslutninger fra OECD er bindende for med-lemsstaterne, medmindre andet fremgår af den pågældende beslutning, jf. OECD-konventionen (af 14. december 1960) art. 5, litra (a). Dette betyder, at OECD-medlemsstateme og EU som sådan er forpligtet til at give virksomheder, som bl.a.gennem datterselskaber opererer i OECD-landene, og som ejes eller kontrolleres afstatsborgere fra et andet af OECD's medlemslande, en behandling, som ikke er min-dre gunstig end den behandling, staterne under tilsvarende omstændigheder giverindenlandske virksomheder. Beslutningen er ikke inkorporeret i dansk ret. For så vidtbeslutningen angår spørgsmål, der henhører under EU's kompetence, er EU-medlemsstateme forpligtet heraf efter EU's tiltrædelse. Eftersom der ikke findes EU-retlige bestemmelser om forbud mod aktionærlån, er der tale om en folkeretlig for-pligtelse.

(iii) Moderniseringsudvalget tilslutter sig i bemærkningerne Erhvervs- og Selskabs-styrelsens nuværende praksis for så vidt angår cash-pool, der ikke er omfattet af reg-lerne om moderselskabslån. Hvis koncernkontoindehaveren er et selskab, som ikkeer et "moderselskab", kan ordningen efter den nuværende praksis tillades som en"sædvanlig forretningsmæssig disposition", hvis deltagelsen i cash-pool er (a) er-hvervsmæssigt begrundet for selskabet og (b) sædvanlig såvel for selskabet som in-den for branchen. Disse betingelser har vist sig vanskelige at håndtere i praksis, hvor-for der bør overvejes en række justeringer i forbindelse med den kodificering i be-mærkningerne, som Moderniseringsudvalget lægger op til.I Erhvervs- og Selskabsstyrelsens nuværende praksis er det et krav, at indgåelse icash-pooling er sædvanligt for selskabet og sædvanligt indenfor selskabets branche ialmindelighed. Uanset at de fleste internationale koncerner i dag anvender cash-pooli en eller anden form, kan disse sædvanligheds-kriterier imidlertid næppe anvendes iforbindelse med cash-pooling, idet betingelserne er opstillet på et tidspunkt hvorcash-pool var et ukendt begreb og derfor opstillet med en anden situation (kreditsalg)for øje.Når et dansk selskab indlemmes i en international koncern ved stiftelse eller opkøb afdet danske selskab, bør det ikke være af betydning for det danske selskabs mulighedfor at deltage i koncernens cash-pool, om det er sædvanligt for selskabet, idet dettesjældent vil være tilfældet. Denne betingelse vil således kunne udelukke selskabet fradeltagelse i cash-pool i situationer, hvor det er sædvanligt og velbegrundet for denkoncern, som selskabet er en del af. Det bør heller ikke være af betydning, om det ersædvanligt i branchen.2Et sådant krav ville forhindre et dansk selskab i at deltage ien cash-pool i en koncern, der som en af de første inden for branchen etablerer encash-pool, uagtet at koncernen har nået en størrelse mv., der vil gøre en cash-pool-ordning fordelagtig. Vurderingen bør således gå på, om koncernen har en sådan stør-relse, struktur og forretningsmæssige aktiviteter, at det samlet må anses for sædvan-ligt og velbegrundet at oprette en cash-pooling.KAPITEL 14 - KAPITALSELSKABERS OPLØSNING (LIKVIDATION,TVANGSOPLØSNING OG KONKURS)§223Lovforslagets § 223, stk. 3, henviser til at udlodning af udbytte skal følge de almin-delige regler for udbytte og ekstraordinært udbytte i §§ 180-183.1 den forbindelsebør der også henvises til § 194 om tilbagebetaling, således at udbetaling af udbytteeller likvidationsprovenu i strid med bestemmelserne i loven efter omstændighedernekan kræves tilbagebetalt.§225Af bemærkningerne til lovforslagets § 225, stk. 3, om a-contoudlodning fremgår, at2

der påhviler kapitalejerne en tilbagebetalingspligt, hvis betingelserne for a-contoudlodning ikke er opfyldt på udlodningstidspunktet, og det efterfølgende visersig, at a-contoudlodningerne overstiger, hvad selskabets midler berettigede til. Så-fremt der efter omstændighederne kan påhvile kapitalejerne en tilbagebetalingspligtbør dette fremgå direkte af lovteksten. Dette kan ske ved en henvisning i § 223, stk.3, til § 194.1 bemærkningerne til § 225 bør det præciseres, at a-contoudlodning aflikvidationsprovenu kun kan kræves tilbagebetalt, hvis betingelserne i § 225, stk. 3,for a-comtoudlodning ikke er opfyldt, dvs. at anmeldte krav ikke er indfriet, at derikke er stillet fornøden sikkerhed for krav, der er anmeldt indenfor proklamafristen,eller der ikke er taget højde for forhold, som likvidator med rimelighed burde haveindset kunne føre til, at selskabet blev belastet med yderligere krav.§231I lovforslagets § 231 bør det præciseres, at genoptagelse heller ikke kan finde sted,såfremt der er påbegyndt a-contoudlodning efter § 225, stk. 3.KAPITEL 15 - FUSION OG SPALTNING

§§ 236-253 - Fusioner

(i) Mulighed for fravigelse af 4 ugers fristen for gennemførelseForslaget (§ 245, stk. 2) indebærer, at en fusion, hvori alene indgår anpartsselskaber,skal kunne gennemføres med det samme. I så fald fraviges 4 ugers fristen fra Er-hvervs- og Selskabsstyrelsens offentliggørelse af modtagelsen af fusionsplan og kre-ditorerklæring, som kendes fra gældende ret og som forslaget som udgangspunktviderefører (§245, stk. 1).Da fravigelse af 4-ugers fristen forudsætter1) enighed blandt anpartshaverne og2) at kreditorerne ikke har ret til at anmelde deres krav, dvs. at der er udarbejdet enpositiv kreditorerklæring, synes betænkelighederne ved forslaget umiddelbart at værebegrænsede.Det anbefales dog at tydeliggøre, at et fravalg af fusionsplan ved fusion mellem an-partsselskaber forudsætter, at der udarbejdes kreditorerklæring, idet et fravalg af bå-de fusionsplan og kreditorerklæring eo ipso må indebære en fravigelse af 4 ugersfristen, som løber fra offentliggørelsen af disse to dokumenter (§ 245, stk. 1). 4 ugersfristen kan imidlertid efter forslaget ikke fraviges ved enighed, medmindre der erudarbejdet en positiv kreditorerklæring.Der kan således ikke være mulighed for at fravælge både fusionsplan og kreditorer-klæring, således som ellers anført i betænkningen pkt. 11.2.4.3, side 402.(ii) Regnskabsmæssig virkning frem i tid (§ 237)Det fremgår af bemærkningerne til forslagets § 237, stk. 3, nr. 8, at det fremover skalvære muligt at vedtage en fusion med virkning frem i tid, dvs. med et regnskabsmæs-

sigt starttidspunkt, der ligger efter beslutningstidspunktet. Der henvises i den forbin-delse til de foreslåede regler om stiftelse.Af forslagets § 250, stk. 1 nr. 1 fremgår imidlertid, at fusionens retsvirkninger (fort-sat) indtræder ved beslutningen om fusionen, såfremt eventuelle tvister med kapitale-jere og kreditorer i øvrigt er afgjort og et eventuelt nyt selskab har fået etableret le-delse og revision indenfor 2 ugers fristen i stk. 5.Det er derfor uklart, hvordan en beslutning om regnskabsmæssig virkning frem i tid ipraksis skal kunne fungere, når fusionens retsvirkninger indtræder allerede ved be-slutningen.

§§ 254-270 - Spaltninger

Efter forslaget skal de foreslåede lempelser for anpartsselskaber i forbindelse medfusion finde tilsvarende anvendelse ved spaltning.Lempelserne foreslås - bortset fra muligheden for fravalg af spaltningsplanen - ind-ført for både aktie- og anpartsselskaber. Denne forskel i forhold til de foreslåede æn-dringer af fusionsreglerne skyldes, at spaltningsdirektivet - modsat fusionsdirektivet- giver medlemsstaterne mulighed for at indføre sådanne lempelser.Der henvises derfor til de ovenfor anførte bemærkninger vedrørende forslagets reglerom fusion.KAPITEL 16 - GRÆNSEOVERSKRIDENDE FUSION OG SPALTNINGDe gældende regler foreslås materielt set videreført. Efter forslaget erstattes de eksi-sterende henvisninger til reglerne om nationale fusioner og spaltninger imidlertidmed selvstændige udfyldende regler for grænseoverskridende fusioner og spaltnin-ger. Dette vurderes at være mere brugervenligt og dermed hensigtsmæssigt.KAPITEL 17 - GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF HJEM-STEDSom en nyskabelse får kapitalselskaber efter forslaget mulighed for at flytte deresregistrerede hjemsted fra Danmark til et andet EØS-land og omvendt. Ved overhol-delse af de foreslåede dokument- og procedurekrav vil et selskab således fremoverkunne flytte sit registrerede hjemsted til et andet EØS-land uden at det er nødvendigtat opløse selskabet i afgiverlandet og derpå stifte et nyt efter modtagerlandets regler.Et dansk kapitalselskab vil således efter forslaget kunne flytte sit hjemsted til et andetEØS-land uden at miste sin juridiske personlighed.(i) Kriterier for anvendelsen af de foreslåede regler

Forslaget stiller krav om, at det andet EØS-land, der flyttes fra eller til, i sin lovgiv-ning skal tillade grænseoverskridende hjemsted (§ 319, stk. 2) samt, at der ved flyt-ning til et andet EØS-land skal være en lovfæstet beskyttelse af danske medarbejde-res medbestemmelse (§ 319, stk. 3).Da der imidlertid (endnu) ikke er vedtaget et EU direktiv om grænseoverskridendeflytning af hjemsted, er der ingen harmonisering og dermed heller ingen sikkerhedfor, at en påtænkt flytning (endnu) kan lade sig gøre.(ii) Inspiration fra reglerne om grænseoverskridende fusionerDet fremgår af bemærkningerne til forslagets § 319, at de foreslåede bestemmelserom grænseoverskridende flytning af hjemsted er inspireret af reglerne om grænse-overskridende fusioner, der stammer fra direktivet om grænseoverskridende fusioner.Dette må imidlertid forventes at kunne give anledning til problemer i praksis.Således forudsætter anvendelsen af reglerne om medarbejdernes medbestemmelse iforbindelse med disse grænseoverskridende transaktioner, at det relevante andetEØS-land har indført tilsvarende regler. At dette - som følge af den manglende har-monisering - ikke nødvendigvis vil være tilfældet i de øvrige EØS-lande, kan medfø-re, at bestemmelserne i praksis bliver uanvendelige, hvis der inden flytningen eksi-sterer en medbestemmelsesordning i selskabet.(iii) Medarbejdernes medbestemmelse i forbindelse med grænseoverskridende flyt-ning af hjemsted - Grænseoverskridende flytning af hjemsted til DanmarkDet fremgår af forslagets § 333, at reglerne om medarbejdernes medbestemmelse iforbindelse med grænseoverskridende fusioner skal finde anvendelse ved en grænse-overskridende hjemstedsflytning til Danmark "med de nødvendige tilpasninger".Begrebet "de nødvendige tilpasninger" kan give anledning til retsusikkerhed, når deti praksis skal vurderes, hvilke tilpasninger lovgiver har tilsigtet.Af bemærkningerne til den foreslåede § 333 fremgår, at der sigtes til den forskel, derligger i, at der ved grænseoverskridende flytning af hjemsted kun er ét selskab invol-veret (hvorimod der ved grænseoverskridende fusioner er mindst to), og at de regler,der indeholder krav om fx stemmer fra medarbejdere i mindst to lande, ikke finderanvendelse. Dette forhold afklarer imidlertid ikke i tilstrækkelig grad, hvorledes be-stemmelserne tilsigtes anvendt.Reglerne om medarbejdernes medbestemmelse er komplicerede og proceduretunge,og det kan derfor være vanskeligt at gennemskue, hvordan man skal kunne gennem-føre en grænseoverskridende flytning af hjemsted til Danmark, hvis det afgivendeland ikke har indført tilsvarende regler vedrørende fastlæggelse og beskyttelse afmedarbejdernes medbestemmelse.

Der kan i den forbindelse særligt peges på reglerne om sammensætningen af med-lemmerne af det særlige forhandlingsorgan samt fordelingen af eventuelle medarbej-derrepræsentanter i selskabets relevante ledelsesorgan.(iv) Medarbejdernes medbestemmelse i forbindelse med grænseoverskridende flyt-ning af hjemsted - Grænseoverskridende flytning af hjemsted fra DanmarkTilsvarende gælder, at der ved flytning af hjemsted fra Danmark til et andet EØS-land efter forslaget stilles krav om, at det modtagende land har en lovfæstet beskyt-telse af det danske selskabs medarbejderes ret til medbestemmelse (jf. § 319, stk. 3).Af bemærkningerne til denne bestemmelse fremgår, at "Beskyttelsen skal svare tilden beskyttelse, der følger af direktivet om grænseoverskridende fusioner".Dette efterlader ligeledes fortolkningstvivl mht., hvad der ligger i begrebet "skal sva-re til".Hvis hensigten er, at det modtagende land udover at tillade grænseoverskridendehjemstedsflytning også skal have valgt den samme lovtekniske model som den fore-slåede danske, og således have indført en beskyttelse af medarbejdernes medbe-stemmelse, der er baseret på proceduren i direktivet om grænseoverskridende fusio-ner, må anvendeligheden af de foreslåede regler for danske selskaber antages at blivesærdeles begrænset.Det fremgår ikke af forslaget, om udvalget har foretaget undersøgelser af, hvor man-ge andre EØS-lande, der tillader grænseoverskridende flytning af hjemsted samt ihvilket omfang sådanne lande har indført tilsvarende regler om medarbejdernesmedbestemmelse.Endelig bemærkes, at det ikke af forslaget fremgår, hvem der skal påse, at lovgivnin-gen i det modtagende land lever op til kravet i § 319, stk. 3. Den foreslåede bestem-melse svarer til bestemmelsen om grænseoverskridende spaltning (forslagets § 291,stk. 2), der heller ikke er direktivbaseret.I forbindelse med indførelsen af muligheden for grænseoverskridende spaltning blevder indsat et krav i anmeldelsesbekendtgørelsens § 13 om, at der skal indsendes enerklæring fra "den kompetente myndighed i de lande, hvis selskabslovgivning demodtagende selskaber hører under, om at det pågældende lands lovgivning indehol-der regler om medbestemmelse, der beskytter det danske selskabs medarbejderes rettil medbestemmelse, og at disse regler følger principperne i direktiv 2005/56/EF af26. oktober 2005 om grænseoverskridende fusioner af selskaber med begrænset an-svar".Imidlertid må det forventes, at det ved såvel grænseoverskridende spaltning somgrænseoverskridende flytning af hjemsted vil kunne blive et problem at få den rele-vante myndighed i et andet EØS-land til at udstede en sådan erklæring, medmindre[email protected]www. advokatsamfundet.dk

det pågældende land har indrettet sin lovgivning efter fuldstændig samme princippersom den tilsvarende danske.Sammenfattende må der derfor sættes spørgsmålstegn ved anvendeligheden af deforeslåede regler. Såfremt man ønsker at indføre regler om grænseoverskridendehjemstedsflytning på nuværende tidspunkt, bør det overvejes at vælge en anden mo-del.(v) Kreditorbeskyttelse ved omtvistede fordringer ved grænseoverskridende transak-tionerBåde i relation til reglerne om grænseoverskridende fusioner og spaltninger samt deforeslåede nye regler om grænseoverskridende flytning af hjemsted kan det overve-jes, om der er tilstrækkelig kreditorbeskyttelse i tilfælde, hvor der er omtvistede for-dringer.Kreditorer, der har udtaget stævning med henblik på at få dom for deres krav, risike-rer med disse regler at skulle søge en eventuel dom eksekveret i udlandet, hvilket måantages at medføre en potentiel forøgelse af både besvær og udgifter.Der ses ikke at være taget højde for dette i forslaget.KAPITEL 18 - OMDANNELSEDe gældende regler foreslås materielt set videreført.For så vidt angår omdannelse af andelsselskaber til aktieselskaber er den gældendehenvisning til fusionsreglerne foreslået erstattet af selvstændige udfyldende regler.Dette vurderes at være mere brugervenligt og dermed hensigtsmæssigt.KAPITEL 19 - OVERTAGELSESTILBUDBortset fra enkelte mindre justeringer er der tale om en videreførelse af de nugæl-dende regler, der udgør en implementering af takeoverdirektivet, og Advokatrådethar derfor ikke bemærkninger hertil.KAPITEL 20 - FILIALER(i) Mulighed for genregistrering af filial efter sletning, hvis forhold, der har ført tilsletningen, ikke længere foreligger (§ 365, stk. 3)Efter Advokatrådets opfattelse er forslaget om mulighed for genregistrering afen filial efter sletning, hvis det viser sig efter sletningen, at de forhold, der har

ført til sletningen, ikke længere foreligger, en hensigtsmæssig nyskabelse i for-hold til gældende ret.Det er Advokatrådets opfattelse, at muligheden for genregistrering af en filialkan være ensbetydende med en administrativ lettelse for hovedselskabet, navn-lig i det omfang forslaget om genregistrering vil muliggøre, at en slettet filialkan generhverve sit hidtidige CVR-nummer efter genregistreringen. Det børfremgå klart af forslaget, at en slettet filial generhverver sit hidtidige CVR-nummer efter genregistreringen.Det bemærkes, at forslaget efter Advokatrådets opfattelse ikke ses at indebæresærlige risici i forhold til hovedselskabets kreditorer og medkontrahenter. EfterAdvokatrådets opfattelse bør der ved Erhvervs- og Selskabsstyrelsens udnyttelseaf hjemlen til at fastsætte nærmere regler om genregistrering af filialer tagesstilling til de eksakte kriterier for genregistrering, derunder om der skal gældesærlige tidsfrister for det udenlandske selskabs anmodning om genregistrering.(ii) Betænkningens forslag om lempelse af diverse indsendelseskrav for filialeraf selskaber med hjemsted i EU (betænkningens kapitel 17.2)Det er Advokatrådets opfattelse, at forslagene om lempelse af diverse indsen-delseskrav generelt kan anses for hensigtsmæssige i det omfang de relevantedokumenter vil kunne rekvireres af enhver via tilgængelige offentlige informa-tionstjenester, således som det synes forudsat i betænkningen.Det skal dog bemærkes, at en anmelder i praksis - på grund af anmelderansvaret- formentlig vil anse det for nødvendigt at indhente de samme dokumenter somhidtil med henblik på at sikre sig tilstrækkelig dokumentation for rigtigheden afde anmeldte oplysninger. Dermed synes den administrative besparelse - set fraet borgerperspektiv - i et vist omfang at fortone sig.Advokatrådet finder betænkningens forslag om lempelse af kravet til autoriseretoversættelse af dokumenter hensigtsmæssigt.KAPITEL 21 - STATSLIGE AKTIESELSKABER(i) Meddelelsespligt over for selskabet om storaktionærforhold i et statsligt ak-tieselskab (§ 67)Advokatrådet kan tiltræde, at det er formålstjenligt som foreslået i lovforslagets§ 67 at ensrette ordlyden i lovforslagets § 67 med ordlyden af den gældendeværdipapirhandelslovs § 29, således at meddelelser om storaktionærforhold i etstatsligt aktieselskab fremover skal ske hurtigst muligt til selskabet.

Ifølge ordlyden af den gældende aktieselskabslovs § 28d sammenholdt med be-kendtgørelse nr. 552 af 15. juni 2004 om visse aktiebesiddelser i statslige aktie-selskaber mv., skal meddelelser om storaktionærforhold i et statsligt aktiesel-skab ske straks til selskabet.(ii) Fritagelse af statslige aktieselskabers datterselskaber for at opfylde reglernefor statslige aktieselskaber (§ 367, stk. 2)Advokatrådet kan tiltræde, at det er formålstjenligt at fritage datterselskaber afstatslige aktieselskaber for selvstændigt at skulle følge de særlige regler omstatslige aktieselskaber i den nye lov om aktie- og anpartsselskaber.Den foreslåede ændring i lovforslagets § 367, stk. 2, vil efter Advokatrådetsopfattelse medføre en løsning på nogle i praksis forekommende problemstillin-ger for et børsnoteret statsligt aktieselskab, som har en række unoterede datter-selskaber, som følge af de unoterede datterselskabers håndtering af de gældenderegler for statslige aktieselskaber, jf. nærmere herom umiddelbart nedenfor.Efter de gældende regler forekommer der at være en mulig regelkonflikt mellempå den ene side de børsretlige regler, der som udgangspunkt alene gælder forselve det børsnoterede selskab, og på den anden side de gældende regler forstatslige aktieselskaber, der som udgangspunkt gælder for hvert enkelt direkteog indirekte datterselskab i koncernen.Som et eksempel kan nævnes pressens adgang til generalforsamlingerne i deenkelte datterselskaber af et børsnoteret statsligt aktieselskab, som vil kunnemedføre praktiske problemer for det børsnoterede statslige aktieselskab, navnligi relation til de børsretlige regler om tidspunkt og metode for offentliggørelse afkursrelevant intern viden.Endvidere er et børsnoteret statsligt aktieselskabs datterselskaber tvunget til atoffentliggøre meddelelser efter den gældende aktieselskabslovs § 157b, somikke nødvendigvis på "koncernniveau" vil udgøre intern viden i værdipapirhan-delslovens forstand.Den foreslåede ændring i lovforslagets § 367, stk. 2, vil således efter Advokat-rådets opfattelse løse disse i praksis forekommende problemstillinger. Sammen-fattende anser Advokatrådet forslaget i lovforslagets § 367, stk. 2, for hensigts-mæssigt.(iii) Fritagelse af statslige aktieselskaber, som har værdipapirer optaget til han-del på et reguleret marked, for at følge reglerne for statslige aktieselskaber (§367, stk. 3)

Advokatrådet anser det for hensigtsmæssigt at fritage børsnoterede statslige ak-tieselskaber for at følge reglerne for statslige aktieselskaber, navnlig henset til,at et statsligt aktieselskabs oplysningsforpligtelser overfor Erhvervs- og Sel-skabsstyrelsen i praksis kun sjældent vil afvige fra de oplysningsforpligtelser,der gælder for børsnoterede selskaber. Hertil kommer, at begge regelsæt harstore lighedspunkter og i store træk opfylder samme formål, nemlig at give of-fentligheden mulighed for at kunne følge udviklingen i disse selskabstyper.Efter Advokatrådets opfattelse fremgår det ikke ganske klart af den gældendeaktieselskabslovs § 157b eller bemærkningerne dertil, om der er adgang til ud-sættelse af oplysningspligten efter aktieselskabslovens § 157b svarende til denadgang, der gælder for børsnoterede selskaber efter værdipapirhandelslovens §27, stk. 6. lovforslagets § 367, stk. 3, vil således skabe klarhed over børsnotere-de statslige aktieselskabers adgang til at udsætte offentliggørelsen af intern vi-den efter den gældende værdipapirhandelslovs § 27, stk. 6.(iv) Særlige offentliggørelsespligter m.v. (§ 369)Advokatrådet kan tiltræde, at det er formålstjenligt at præcisere, at de statsligeaktieselskaber ved opfyldelsen af meddelelsespligten, skal anlægge en koncern-betragtning, således at disse også medtager information fra datterselskaber, hvisdisse er relevante for offentlighedens mulighed for at vurdere udviklingen i densamlede koncern.Derved kommer reglerne til at svare til den gældende værdipapirhandelslovs §34, stk. 2, hvorefter oplysningsforpligtelsen for børsnoterede selskaber omfatteral information, der kan antages at have betydning for kursfastsættelsen, uansetom informationen hidrører fra det pågældende børsnoterede selskab, eller detsdatterselskaber mv.Advokatrådet finder det ligeledes hensigtsmæssigt at ensrette ordlyden i lov-forslagets § 369 med ordlyden af den gældende værdipapirhandelslovs § 27, stk.1, således at meddelelser om væsentlige forhold i et statsligt aktieselskab frem-over skal ske hurtigst muligt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.Ifølge den gældende ordlyd af aktieselskabslovens § 157b skal meddelelser omvæsentlige forhold ske straks til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.Sammenfattende anser Advokatrådet ændringsforslaget i lovforslagets § 369 forhensigtsmæssigt. Advokatrådet vil dog anbefale, at det enten i lovforslagets §369 eller i bemærkningerne dertil præciseres, at der er adgang for statslige ak-tieselskaber til at udsætte oplysningsforpligtelsen svarende til den adgang, dergælder for børsnoterede selskaber efter værdipapirhandelslovs § 27, stk. 6.

KAPITEL 22 - PARTNERSELSKABER

§§ 338 og 339 - Omdannelse

Efter Advokatrådets opfattelse er det hensigtsmæssigt, at de gældende bestem-melser i aktieselskabslovens §§ 134m og 134n om henholdsvis omdannelse afaktieselskab til partnerselskab og omdannelse af partnerselskab til aktieselskabvidereføres i lovforslaget. Advokatrådet kan tilslutte sig de foreslåede ændrin-ger.

§ 373 - Anvendelsesområde

Den foreslåede præcisering af bestemmelsen, hvorefter ordlyden ikke længereomtaler lempelser, men i stedet tilpasninger, er efter Advokatrådets opfattelseen hensigtsmæssig præcisering af bestemmelsen.§ 375 - Stiftelsesdokument og vedtægterBestemmelsen indeholder ændringer og præciseringer, som efter Advokatrådetsopfattelse må anses for hensigtsmæssige.Ifølge bemærkningerne vil det ved vurderingen af, om komplementarens for-valtningsmæssige og økonomiske beføjelser kan anses for tilstrækkelig i forholdtil den hæftelse, som komplementaren påtager sig, være den praksis, der anven-des ved vurderingen af kommanditselskaber, der vil blive lagt til grund.Efter Advokatrådets opfattelse ville det være hensigtsmæssigt, hvis bemærknin-gerne til bestemmelsen indeholdt en nærmere kvalificering af kravene til om-fanget af de forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser, som komplementa-ren skal indrømmes, og dermed en præcisering af de gældende kriterier, eventu-elt ved henvisning til relevant praksis fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

KAPITEL 23 - ERSTATNING, TVUNGEN OVERDRAGELSE M.V.

§376

I lovforslagets § 376, stk. 1, 2. pkt. er udeladt den i den gældende aktieselskabslov §140, 2. pkt. anførte præcisering, hvorefter erstatningsansvar forudsætter, at skaden ertilføjet ved overtrædelse af loven eller vedtægterne. Såfremt der ikke tilsigtes en æn-dring af retstilstanden, bør denne præcisering medtages i lovforslaget.

§377

I lovforslagets § 377, stk. 1 er udeladt den i den gældende aktieselskabslov § 142, 1.pkt. anførte præcisering, hvorefter erstatningsansvar forudsætter, at skaden er tilføjetved overtrædelse af loven eller vedtægterne. Såfremt der ikke tilsigtes en ændring afretstilstanden, bør denne præcisering medtages i lovforslaget.

§379

I lovforslagets § 379 bør ordene "granskningsmænd" og "ejerbogsførere" byttesrundt, således at systematikken i lovforslagets § 376, stk. 1 følges.Ordet" aktionærer" i lovforslagets § 379, stk. 1 skal erstattes med ordet "kapitaleje-re", idet lovforslagets § 377 angiver, at: "en kapitalejer skal erstatte tab, som denpågældende forsætligt eller groft uagtsomt har tilføjet selskabet, andre kapitalejereeller tredjemand".KAPITEL 24 - STRAFFEBESTEMMELSER M.M.§382I lovforslagets § 382, stk. 1 angives det, at overtrædelse af lovforslagets § 12 straffesmed bøde. Det er uhensigtsmæssigt, at anmelderen pålægges et selvstændigt ansvarfor anmeldelsens indhold, idet et sådan ansvar bør ligger hos den personkreds, derhar forpligtelserne i forhold til anmeldelsens indhold - typisk det centrale ledelsesor-gan. Anmelderens ansvar bør være begrænset til et ansvar for, at anmeldelsen er lov-ligt foretaget, samt at anmelderen har fornøden fuldmagt til at foretage anmeldelsen.