Vedr.: Lovforslag nr. L170, lov om aktie- og anpartsselskaber. Anmodning om foretræ-

de

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) tillader sig at rette henvendelse til Folketin-gets Erhvervsudvalg med anmodning om foretræde i anledning af lovforslag nr. L170, Forslagtil lov om aktie- og anpartsselskaber.FSR kan på langt de fleste områder bakke op om lovforslaget. FSR har deltaget i det forbere-dende arbejde i Moderniseringsudvalget, der afgør betænkning nr. 1498 i november 2008. Deter dog ikke på alle områder, FSRs synspunkter er tilgodeset.FSR ønsker på foretrædet at redegøre for FSRs betænkeligheder ved lovforslaget og foreslårændringer på fire områder, nemlig:

Udeladelse af vurderingsberetning ved visse indskud i værdier og udlodning af aktiver

som udbytte (§§ 38 og 181 i lovforslaget)

Ved indskud af selskabskapital i andre værdier end kontanter – såkaldte apportindskud – skalder normalt udarbejdes en vurderingsberetning med en række oplysninger og en erklæring fraen eller flere uvildige, sagkyndige vurderingsmænd om, at værdien af det indskudte mindstsvarer til det aftalte vederlag (dvs. de udstedte aktier/anparter). En bestemmelse herom er an-ført i lovforslagets § 36. Imidlertid indeholder lovforslagets § 38 to undtagelser fra kravet omen vurderingsberetning.FSR har sympati for undtagelsen i § 38, stk. 1, nr. 2, idet en gennemsnitskurs på en fondsbørsi de seneste 4 uger er et rimeligt objektivt grundlag for værdiansættelsen.Derimod kan FSR ikke bifalde, at der ifølge § 38, stk. 1, nr. 1, ikke skal udarbejdes en vurde-ringsberetning ved indskud af ”aktiver, som er individuelt målt og præsenteret i et års- ellerkoncernregnskab for det forudgående regnskabsår”. Der vil dermed ikke være sikkerhed for,at der er tale om en aktuel og relevant værdi set i forhold til det selskab, hvori aktivet indsky-des. Dette sikres kun ved at opretholde kravet om en aktuel vurderingsberetning ved indskud idet ”nye” selskab, hvori aktivet nu skal benyttes. Derved sikres det, at en uafhængig sagkyn-dig forholder sig konkret til værdien i de konkrete omstændigheder, som aktivet vil indgå i,og det sikres, at værdien af det pågældende aktiv ikke er forringet siden, det blev opført i detforegående regnskabsår i et andet selskab.

Også ved udlodning af aktiver som led i kapitalnedsættelse eller af udbytte i andre værdierend kontanter er der er der af ovennævnte årsager behov for en vurdering af en uvildig vurde-ringsmand.Kravet herom glider reelt ud af lovforslaget.

Vurderingsberetning ved efterfølgende erhvervelser fra stiftere/nærtstående (§ 43)

Der er i dag i aktieselskabslovens § 6c og i anpartsselskabslovens § 9, stk. 2, krav om, at sel-skabets erhvervelser af aktiver fra en stifter eller fra en aktionær, der er selskabet bekendt, kunkan ske efter forudgående udarbejdelse af en vurderingsberetning, hvis erhvervelsen sker (optil 24 måneder) efter stiftelsen.I forslaget til ny selskabslov, § 43, er der lagt op til, at reglerne om efterfølgende erhvervelserhelt ophæves for anpartsselskaber, og at reglen om vurderingsberetning for aktieselskaberindskrænkes til det, som er fastlagt i 2. selskabsdirektiv, dvs. erhvervelser fra stifter men ikkefra aktionærer. Da der kan være tale om skuffeselskaber, som hyppigt anvendes i Danmark, erdet ikke hensigtsmæssigt at indsnævre reglen til det i direktivet anførte, nemlig stiftere.Som anført i betænkning nr. 1498, side 139, mener FSR, at der fortsat bør kræves en vurde-ringsberetning ved overtagelse af aktiver fra nærtstående kort tid efter stiftelsen af et anparts-selskab – på lige fod med reglerne for aktieselskaber. FSRs holdning er begrundet med hen-synet til både kreditorer og eventuelle minoritetsanpartshavere. Reglen bør ikke indsnævres tildet, som er direktivpligtigt (nemlig erhvervelse fra stiftere), men bør også gælde kendte akti-onærer/anpartshavere (som ikke nødvendigvis er stiftere) og evt. andre nærtstående.FSR anbefaler at udvide reglen til også at omfatte en periode efter en kapitalforhøjelse ud frahensynet til minoritetsejere og kreditorer.Baggrunden for opretholdelsen (og evt. udvidelse af bestemmelsens rækkevidde) er at sikreen objektiv beskyttelsesregel, der forhindrer, at selskaber stiftes på for løst et grundlag. Detbemærkes, at et selskab fra stiftelsen vil kunne fungere i op til 23 måneder, før der er krav omden første årsrapport.Også i lyset af udsigten til yderligere lempelser i revisionspligten er en vurderingsberetningved efterfølgende erhvervelser yderst relevant.

Kreditorerklæring ved fusion og spaltning (§§ 242 og 260)

Der er i dag krav om at udarbejde en vurderingsmandserklæring om, hvorvidt kreditorerne ide enkelte selskaber, som indgår i en fusion eller opstår ved en spaltning, må antages at væretilstrækkeligt sikrede efter en påtænkt fusion eller spaltning, jf. § den gældende aktieselskabs-kovs § 134 c, stk. 4, og § 136 e, stk. 6, samt anpartsselskabslovs §§ 65 og 67 a. Ifølge lovfors-lagets §§ 242 og 260 foreslås kravet afskaffet i de tilfælde, hvor kapitalejere i enighed beslut-ter, at der ikke skal udarbejdes en sådan erklæring fra en vurderingsmand om kreditorernesstilling.FSR finder, at den eksisterende ordning, hvor der sædvanligvis skal udarbejdes en uafhængigerklæring om kreditorernes stilling ved en fusion eller spaltning, fungerer meget effektivt, ogat ordningen bør opretholdes, som påpeget i betænkning nr. 1498, side 428.

Det bør ikke være op til aktionærerne eller anpartshaverne at fravælge kreditorerklæringen,idet erklæringen netop ikke er beregnet på aktionæres eller anpartshaveres – men derimodkreditorers – stillingtagen til, om de vil søge deres fordring fyldestgjort, inden en fusion ellerspaltning finder sted.Ændringen fører til, at kreditorer generelt - og løbende - skal være opmærksomme på fusionerog spaltninger hos deres kunder eller leverandører, hvor den hidtidige retstilstand trods alt harsikret, at kreditorerne har kunnet fæste lid til, at en uafhængig vurderingsmand har skulletinvolveres – med deraf følgende erstatningsansvar mv. Den uafhængige vurderingsmandsinvolvering har utvivlsomt begrænset antallet af misbrugstilfælde, ligesom det har kunnetspare ressourcer hos de mange kreditorer, der fremover må forventes at bruge flere ressourcerpå at skulle til at forholde sig til fusioner og spaltninger hos deres kunder/debitorer. Den eksi-sterende ordning har således samfundsøkonomiske, effektivitetsmæssige fordele.Med forslaget frygter FSR derfor en stigning i antallet af misbrugstilfælde, f.eks. at der skerspaltning til et udenlandsk selskab og/eller fusion med et udenlandsk selskab, hvorved kredi-torerne kan blive ringere stillet, hvis de ikke er tilstrækkeligt opmærksomme på i tide at ind-kræve deres tilgodehavende. Den normale 4 ugers frist for sådanne krav over for selskabet er iforvejen en ret kort frist, f.eks. i ferieperioder.

Aktionærlån, sikkerhedsstillelse og selvfinansiering mv. (§§ 206-215) Lovens kapitel 13:

”Økonomisk bistand med et kapitalselskabs egne midler”.

I de foreslåede §§ 206 og 210 fastholdes som en hovedregel, at et selskab ikke må stille mid-ler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for tredjemands erhvervelse af kapitalandele iselskabet (selvfinansiering), samt at et selskab ikke må stille midler til rådighed, yde lån ellerstille sikkerhed for kapitalejere eller ledelsen i selskabet (aktionærlån og ledelseslån).Selv om det således fortsat i princippet er en hovedregel, at der er forbud mod at yde selvfi-nansiering, aktionærlån og ledelseslån, vil lovforslaget efter FSRs vurdering åbne op for retvide muligheder for at yde lån, sikkerhedsstillelse mv. til aktionærer og ledelse.FSR er – som påpeget i betænkning nr. 1498, side 491 og 494 - ikke enig i, at det bør væremuligt at udlåne til fysiske personer, hvorimod der kan være væsentlige erhvervsmæssigehensyn bag ønsket om at udlåne til andre selskaber inden for koncerner. Udlån til fysiske per-soner åbner for misbrug og kan være til stor skade for kreditorer og minoritetsejere. FSR ersærdeles betænkelig over, at der fremover vil foregå udlån til aktionærer m.fl. alene med hen-blik på at foretage en skatteudskydelse, idet man ved transaktionen undgår beskatning somudbytte/personlig indkomst mod blot at betale en markedsrente til sit ”eget” selskab. Hvortilskal bemærkes, at ”markedsrente” ikke er et entydigt begreb.Det skal også tages i betragtning, at udlån mv. i givet fald kan ske til fysiske personer, uansetom de er bosiddende i Danmark eller i udlandet. Den foreslåede lempelse er derfor, efterFSRs vurdering, ikke hensigtsmæssig.Desuden er der store praktiske vanskeligheder ved at afgøre, hvornår betingelser for beslut-ningens forsvarlighed er opfyldt, herunder begrebet ”sædvanlige markedsvilkår”.--- o 0 o ---