Besvarelse af spørgsmål 7 ad L 170 og L 171 stillet af Erhvervsudval-

get den 20. april 2009, efter ønske fra Karsten Hønge (SF).

Spørgsmål 7:

Der bedes redegjort for konsekvenserne for eksisterende anpartsselskaberaf det foreslåede mindre kapitalkrav på 50.000 kr. Kan eksisterende sel-skaber nedskrive kapitalen til 50.000 kr. og overføre beløbet til frie reser-ver, der herefter kan udlånes til aktionæren, og hvad er de skattemæssigekonsekvenser heraf.

Svar:

Eksisterende anpartsselskaber vil kunne nedskrive selskabskapitalen til50.000 kr. og overføre beløbet til frie reserver, der kan udlånes eller ud-loddes i overensstemmelse med reglerne herom på den betingelse, at derfortsat er et forsvarligt kapitalberedskab i selskabet.Hvis anpartsselskaber nedskriver selskabskapitalen til 50.000 kr., overfø-res de frigjorte 75.000 kr. til de frie reserver. Hvis disse midler udloddeseller udlånes, og selskabet, dets kreditorer eller de øvrige anpartshaverelider tab herved, vil selskabets ledelse kunne blive personligt erstatnings-ansvarlige.Kravet om et forsvarligt kapitalberedskab er også gældende i dag i aktie-selskabsloven og anpartsselskabsloven. Med forslaget til en ny selskabs-lov aktualiseres forpligtelsen til at overveje et selskabs kapitalberedskab –og dermed tage den individuelle økonomiske organisation af et selskabmere alvorligt.Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 4 og bemærkningerne hertil.Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet vedr. de skattemæssigekonsekvenser modtaget følgende udtalelse fra Skatteministeriet, hvortiljeg kan henholde mig:”Det vil ikke i sig selv have skattemæssige konsekvenser for et anparts-selskab, hvis selskabet nedskriver indskudskapitalen til minimumskravetpå 50.000 kr.Hvis det beløb, hvormed indskudskapitalen nedskrives, efterfølgende ud-lånes til aktionæren i selskabet, vil lånet også i skattemæssig henseendeblive behandlet som et lån, hvis de foreslåede betingelser i selskabsloven– herunder betingelsen om at lånet skal være ydet på markedsmæssige

vilkår – er opfyldt. Aktionæren vil dermed ved opgørelsen af den skatte-pligtige indkomst kunne fradrage sine renteudgifter, mens selskabet vilskulle medregne renteindtægterne ved indkomstopgørelsen.Hvis de foreslåede betingelser i selskabsloven omvendt ikke er opfyldt,vil det i alle skattemæssige relationer blive lagt til grund, at der ikke fore-ligger et lån. Dette medfører, at lånebeløbet vil blive beskattet som udbyt-te hos aktionæren på tidspunktet for udbetalingen. Samtidig vil aktionæ-ren ikke kunne fradrage sine eventuelle renteudgifter på lånet, ligesomeventuelle renteindtægter vil blive beskattet som et skattepligtigt tilskudhos selskabet. ”