Det næste punkt på dagsordenen er:

17) 1. behandling af lovforslag nr. L 170:

Forslag til lov om aktie- og anpartsselskaber(selskabsloven).

Af økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen).

(Fremsættelse 25.03.2009).

Sammen med dette punkt foretages:

18) 1. behandling af lovforslag nr. L 171:

Forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love. (Ændringer som følge af selskabsloven).

Af økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen).

(Fremsættelse 25.03.2009).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører, der får ordet, er hr. Jacob Jensen.

Det er gennemgående vigtigt, at lovgivningen regulerer erhvervslivets rammebetingelser, så de altid er tidssvarende, konkurrencedygtige over for udlandet, sammenhængende og ikke mindst forståelige. Danmark er gentagne gange blevet vurderet til at være blandt de lande i verden, hvor det er bedst at starte ny virksomhed, hvor investeringsklimaet er i top. Det kan vi være stolte af, og det skal vi arbejde videre med. Det skyldes ikke mindst den politiske stabilitet, og at virksomheder og investorer med rimelighed ved, hvilke regler de kan regne med. Det gælder i forbindelse med skatte- og afgiftsbetalinger, medarbejdernes dygtighed og loyalitet samt fleksibiliteten i lovgivningen, som ikke lægger unødige hindringer i vejen for den fri næring. Det sker, samtidig med at myndighedernes kontrolfunktioner sikrer en fair behandling af virksomhederne, herunder at den fri konkurrence bliver beskyttet, at forfalskninger, snyd og bedrag i stor stil bliver opdaget.

Tag blot IT Factory, som der som bekendt verserer en sag om ved domstolene. Nogle har sagt, at den sag viser, at man ikke kan lempe på reglerne for at drive virksomhed i Danmark, det vil blot medføre mere bedrageri. Til det vil jeg sige: Vi kan ikke lovgive imod bedrageri og snyderi. Hvis folk vil snyde og bryde reglerne, er det ikke nødvendigvis reglerne, som der er noget galt med, det er derimod bedragerne.

I Danmark lever vi af at have en åben og konkurrencedygtig økonomi, vi lever af at kunne tiltrække udenlandske investorer. Det er således afgørende, at der ikke er unødig strengere eller anderledes krav til at drive virksomhed i Danmark end i udlandet. Mange danske virksomheder opererer også på de internationale markeder, hvorfor det også for dem vil være en fordel, hvis de danske regler på området nogenlunde matcher de overordnede krav, som gælder på vores største eksportmarkeder. Derfor hilser jeg det også velkommen, at forslaget, som vi her behandler, er en gennemarbejdning af den nuværende selskabslovgivning, som har eksisteret siden 1974 med en del ændringer - nogle kalder det lappeløsninger - undervejs.

Forslaget udspringer af regeringens nedsatte moderniseringsudvalg, som gennem det sidste par år har arbejdet med en gennemskrivning af hele selskabslovgivningen. Ved en sådan gennemskrivning sikres sammenhængen og den rette balance mellem fleksibilitet og ansvar for ledelsen i virksomhederne. Forslaget lægger op til at samle aktie- og anpartsselskabslovene; derved opnås en bedre sammenhæng mellem de enkelte bestemmelser, og det tydeliggør forskellene på de to selskabsformer. Samtidig giver forslaget selskabet fuld fleksibilitet i forhold til valg af struktur- og ledelsesorgan. Det vil således være muligt at tilpasse virksomhedens ledelsesstruktur efter behovet i den enkelte virksomhed. F.eks. kan man vælge den enstrengede struktur, som man bl.a. kender fra England, hvor de enkelte bestyrelsesmedlemmer også er pålagt en del daglige administrative opgaver i selskabet. Den mulighed er allerede i dag gældende for udenlandske filialer, der opererer i Danmark, men som derved ikke er omfattet af de danske selskabsregler. Dog kan man naturligvis vælge at fastholde den nuværende struktur i ledelsen, men den øgede fleksibilitet vil alt andet lige gøre det lettere at tiltrække udenlandske selskaber og investorer til Danmark fra lande, som i dag ikke har krav, der svarer til de nuværende danske.

Også ledelsen får med forslaget øget fleksibilitet, dog samtidig med at dens ansvar præciseres. Bl.a. præciseres det, at ledelsen konkret skal vurdere, om det rigtige beslutningsgrundlag er til stede, eller om der er behov for ekstern ekspertiseassistance. Kravet til minimumskapital for anpartsselskaber bliver foreslået nedsat fra de nuværende 125.000 kr. til 50.000 kr., dog således at ledelsen stadig har en løbende pligt til at sikre, at selskabet har midler til at opfylde sine løbende forpligtelser. Dette ansvar præciseres også med lovforslaget.

Desuden vil der med forslaget være lagt vægt på en fortsat varetagelse af hensynet til kreditorer og andre aktører, herunder medarbejdere og investorer i virksomheden.

Endelig vil jeg trække frem, at der med forslaget her vil være tale om betydelige administrative lettelser, som er anslået til op til 242 mio. kr. årligt, som følge af de nye og mere fleksible regler for virksomhederne.

Med andre ord er der tale om et forslag, som lægger op til øget fleksibilitet, en præcisering af det ansvar, der er, og en ensartethed i forhold til de vigtige eksportmarkeder, som vi opererer på, med hensyn til de krav, man stiller til at drive selskaber i Danmark. På den baggrund kan vi fra Venstres side fuldt ud støtte forslaget her og L 171, som bliver behandlet samtidig.

Tak. Der er ønske om en kort bemærkning, først fra hr. Ole Vagn Christensen.

Jeg har et spørgsmål til Venstres ordfører, som kom ind på, at man ikke kan lovgive mod bedrageri. Derfor er jeg nødt til at stille det enkle spørgsmål: Har det frie marked nogen begrænsninger, hvis det kan få lov til at udfolde sig fuldt ud, uden at der er en kontrol, som er fair?

Som hr. Jacob Jensen fremførte det, lød det, som om kontrol ikke var fair over for et frit marked.

Ordføreren.

Så har jeg ikke udtrykt mig korrekt, eller også er det ikke blevet opfattet korrekt. Jeg tror mest, det er det sidste, der gør sig gældende.

For jeg sagde netop, at vi i Danmark har en tradition for, at kontrolfunktionerne fra myndighedernes side netop skal være fair - og langt hen ad vejen er fair. Der kan selvfølgelig være undtagelser, men vi lægger vægt på, at den fairness, der skal være, at den målrettethed, der er, netop skal ramme dér, hvor der er noget at komme efter, og ikke sådan generelt set være spredt ud, uanset om man har gjort noget galt eller ej.

Det er sådan set den politik, vi fra Venstres og regeringens side lægger vægt på, og det er også sådan, jeg opfatter den kontrolfunktion, der er rundtomkring, i forhold til selskabslovgivningen. Så jeg ser ikke problemer i, at vi har en kontrolfunktion og samtidig har et frit og konkurrencedygtigt marked.

Hr. Ole Vagn Christensen.

Om de besparelser, der er lagt op til i forslaget - jeg tror, at jeg hørte hr. Jacob Jensen sige 242 mio. kr. - bruger man et udtryk som administrative lettelser, men er det i virkeligheden ikke kontrolfunktioner, som man faktisk her går ind og reducerer? Og er der nogen beviser for, at det er en fair kontrol, man hermed trækker ud? Når jeg taler om fair, mener jeg over for samfundet.

Ordføreren.

Nej, det tror jeg sådan set ikke at der er nogen beviser for. I øvrigt er det 142 mio. kr. og ikke 242 mio. kr., der bliver anslået i forslaget.

Men jeg ser sådan set ikke nogen modsætning i det at have en fair, korrekt og målrettet kontrol og samtidig have et marked, som er velfungerende, og hvor vores virksomheder har en konkurrencedygtighed i forhold til udlandet. Man harmoniserer en del af de regler, som gælder, og det er bl.a. det, som medfører de her besparelser for virksomhederne: at de ikke både skal have et setup, som gælder i forhold til det danske marked, og eventuelt have et anderledes setup, hvis man opererer i udlandet. Tilsvarende gælder det for udenlandske virksomheder, som kommer her til Danmark.

Så det er jo en del af det, at man sparer på den administrative del. Det er ikke et spørgsmål om, at man fjerner noget kontrol, som ellers ville have været nyttig.

Så er det hr. Jens Christian Lund for en kort bemærkning.

Nu forstår jeg, at ordføreren mener, at kontrolfunktionerne er geniale. Jeg tror, at ordføreren og jeg er enige om, at der er en lang række virksomheder, hvor der ikke gennemføres nogen som helst form for revision. Jeg er da enig med ordføreren i, at der også i virksomheder, hvor der gennemføres revision, kan ske bedrageri.

Men vil ordføreren ikke give mig ret i, at der er større risiko for, at de virksomheder, hvor der slet ikke er nogen som helst form for revision eller review, ikke klarer sig, fordi de ikke har styr på økonomien, og at også de mere kriminelle typer har større chancer der?

Ordføreren.

Nej, det er jeg sådan set ikke enig med hr. Jens Christian Lund i. Jeg mener, at det er vigtigt, når man eksempelvis laver revision og andre kontrolforanstaltninger, at det bliver målrettet der, hvor der er noget at hente samfundsmæssigt, og at man også tilrettelægger det på en måde, så de krav, der bliver stillet, også bliver målrettet den type virksomhed og de muligheder, som de typer af virksomheder opererer inden for.

Der er jo stor forskel på, om man er et internationalt, vidt forgrenet selskab, eller om man er en enkeltmandsvirksomhed, som opererer i det lokale marked. Så derfor synes jeg også, at disse funktioner - herunder revision, som man har på de områder - skal tilpasses den funktion og dermed den samfundsnytte, som vi kan få ud af det.

Hr. Jens Christian Lund.

Jeg er jo glad for, at ordføreren siger: målrettet. Ordføreren er vel enig med mig i, at det, vi har vedtaget her i Folketinget, handler om, at der principielt skal gennemføres den samme revision i en virksomhed, der har en omsætning på 4 millioner, og i en virksomhed som A.P. Møller, hvorimod man slet ikke behøver nogen som helst form for kontrolvirksomhed, hvis man er en virksomhed med en lillebitte smule under de 4 millioner i omsætning.

Kan ordføreren ikke forstå, at vi almindelige mennesker har svært ved at se, at der lige er en grænse, der gør, at man slet ikke har behov for nogen revision, og at når en virksomhed kommer over den grænse, er den revision, der gennemføres, nøjagtig den samme som for de allerstørste virksomheder? Kan ordføreren ikke forstå, at der er nogle mennesker, der har svært ved at forstå det?

Ordføreren.

Jeg er ikke helt sikker på, at jeg forstod hele spørgsmålet, men jeg skal alligevel prøve at give det et par kommentarer.

Altså, det, som er tilgangen i det forslag, som vi nu behandler her - vi skal lige understrege, at det jo ikke som sådan har noget med revisionspligt eller ej at gøre - er spørgsmålet om, at man tilrettelægger sin selskabslovgivning i Danmark på en måde, som er så hensigtsmæssig, at man har balance mellem det at have en konkurrencevenlig lovgivning, som gør, at vi får tiltrukket yderligere udenlandske investorer til landet, og det, at danske virksomheder har en bedre mulighed for både at operere i Danmark med lave administrative byrder til følge og samtidig har en mulighed for at kunne konkurrere med udenlandske virksomheder. Men det skal jo ikke forhindre, at man har nogle kontrolforanstaltninger, som skal sikre, at der er en fairness, og at der ikke foregår bedrageri og snyderi, som netop går ud over den frie konkurrence og det frie marked.

Det er sådan set blot det, jeg synes forslaget her fint afbalancerer. Det er netop en gennemskrivning af den meget, meget omfattende lovgivning med de mange forskellige lappeløsninger, der har været undervejs siden 1974. Jeg synes, det er rigtig fornuftigt, at man gør det på den måde.

Så er det hr. Orla Hav.

Det kan jo ikke undgås, at den nuværende krise har givet os nogle erfaringer, som vi i hvert fald fra socialdemokratisk side synes det vil være ganske fornuftigt at få indarbejdet, så vi ikke skaber os lignende problemer i fremtiden.

Jeg vil godt spørge Venstres ordfører: Er det tilrådeligt, at vi bruger revisionen af selskabslovgivningen og revisionslovgivningen til at skabe muligheder for mindre kontrol på områder, hvor vi har set at det har været dybt uhensigtsmæssigt at kontrolfunktionerne er blevet slået fra? Og så taler jeg ikke om bedrageri; jeg taler om, at vi skal sikre, at virksomheder kender de spilleregler, de skal følge, og at det er entydige spilleregler. Er det fornuftigt, at vi får sat spørgsmålstegn ved det?

Ordføreren.

Jeg synes sådan set, at det er fornuftigt, at man også i den situation - måske netop i den situation, vi er i nu - får tilpasset vores regler på en måde, som gør det endnu mere attraktivt at drive virksomhed i Danmark, gør det endnu lettere at drive virksomhed i Danmark og gør det mere konkurrencedygtigt at drive virksomhed i Danmark. Det er jo netop i sådan en situation, at man skal sikre, at den mulighed eksisterer, for det er det, vi alle sammen fremadrettet skal leve af.

Der skal vi jo ikke gå den anden vej og sige: Hov, nu er det godt nok blevet sværere at drive virksomhed på grund af den internationale økonomiske krise - bum, så lægger vi nogle ekstra administrative byrder, nogle ekstra kontrolforanstaltninger oven i hatten på det, vi allerede har.

Det betyder jo selvfølgelig ikke, at man bare skal se igennem fingre med, at der er plattenslagere, at der er bedragere derude, men som jeg også sagde i min ordførertale: Det kan vi ikke lovgive os ud af.

Det kan vi jo godt, og det gør vi jo også, for det er forbudt at omgå reglerne - ja, det er det. Men vi skal selvfølgelig også sikre, at det er muligt for helt almindelige, anstændige mennesker at drive virksomhed i det her land, og det er sådan set det, jeg synes lovforslaget her - netop i en gennemskrivning af de meget komplicerede tekster, der allerede eksisterer - er et godt udgangspunkt for.

Hr. Orla Hav.

Vores bekymring går jo en del på, at hvis ikke det offentlige er ganske eksakt med de krav, der skal opfyldes, så er der jo andre, der vil stille kravene til de virksomheder, der skal agere ude i det ganske komplicerede samfund. Så vil vi opleve situationer, hvor banker og finansieringsinstitutter vil stille krav.

Er det en fordel for dansk erhvervsliv, at vi får forskellige aktører til at stille forskellige krav, som man så skal leve op til? Enten bliver man bundet til et bestemt pengeinstitut, eller også skal man agere i en ganske foranderlig verden.

Det sikrer jo ikke, at man gør det, man er bedst til, hvis man er blikkenslager eller bager, altså at man skal jonglere rundt i et sæt spilleregler, som er svært overskuelige.

Er det betryggende? Det vil jeg spørge ordføreren om.

Ordføreren.

Nej, det er det faktisk ikke. Som hr. Orla Hav er inde på, er der forskellige krav til forskellige typer virksomheder. Man kan forestille sig, at banker eller kreditinstitutioner eller andre - forsikringsselskaber, hvad ved jeg - som er samarbejdspartnere med de her virksomheder, vi taler om, selvfølgelig er med til at sige, at skal man arbejde sammen, skal man altså rette sig efter et forskelligt antal krav, som der stilles i det samarbejde, som man indgår i. Jeg synes sådan set, at det er meget fornuftigt, at den fleksibilitet bliver indarbejdet, herunder også måden, som man kan organisere sin ledelse på.

Der bliver lagt op til med forslaget, at man kan lave en enstrenget ledelse, men man kan også vælge at lave den, som vi kender herhjemme i dag som den tostrengede, altså med en bestyrelse og en direktion. Men den fleksible mulighed, som forslaget giver, er netop det, der er med til, at vi får den konkurrencedygtighed, som gør, at virksomheder kan overleve, også i en krisesituation. Og så skal vi altså passe på med, at vi ikke altid herhjemme stirrer os blinde på dem, lad os sige den ene procent - eller forhåbentlig endnu mindre - som gerne vil omgå reglerne, men vi skal selvfølgelig lave nogle ordentlige rammebetingelser for de 99 pct., som faktisk gerne vil drive en ordentlig og sober virksomhed i Danmark.

Tak til ordføreren. Så er det Socialdemokraternes ordfører hr. Jens Christian Lund.

Lad mig starte med at slå fast, at vi er enige i det synspunkt, at det er en god idé med administrative lettelser, men det er ikke en god idé at lave administrative lettelser, der åbner op for, at nogle virksomheder ikke holder sig inden for lovens rammer. Det er ikke en god idé at lave nogle administrative lettelser, der gør, at nogle virksomheder ikke sørger for, at økonomien er så godt styret, at de ikke risikerer at gå fallit.

Mit parti har gentagne gange i forbindelse med årsregnskabsloven og revisionsloven kritiseret for en manglende kontrol. Vi må med beklagelse konstatere, at verden har vist, at vi har haft ret. Derfor kan vi ikke forstå, at ministeren ikke har været interesseret i og modtagelig for det faktum, at nutiden har vist, at en række virksomheder har udnyttet ethvert hul til at begå ulovligheder eller komme i situationer, hvor de ikke kan styre virksomheden. I begge situationer er vi overbeviste om, at en bedre lovgivning havde forhindret det. Vi mener, at der ikke behøver at være den samme revision i de små og mellemstore virksomheder, som der er i de allerstørste virksomheder, som regeringen har arbejdet med her.

Med hensyn til L 170 synes vi, det er en god idé at få aktie- og anpartsselskabslovene samlet i én lov, nemlig selskabsloven. Og vi anerkender, at det Moderniseringsudvalg, der blev nedsat, og som kom med en betænkning den 26. november 2008, har gjort et stort stykke arbejde. Vi er måske ikke enige i alt, men vi synes, det gav et rigtig godt grundlag for en debat. Derfor havde vi håbet, at ministeren, inden dette lovforslag var blevet fremsat, havde indkaldt os til et møde og prøvet at spørge: Hvad er det, vi ligesom synes er tidslerne i den her lov? Så kunne vi have drøftet de her ting og måske have fundet frem til en ordentlig løsning.

Ministeren har intet gjort i den retning, og det er skuffende. Det var ikke det indtryk, vi fik, da vi fik en ny minister, at ministeren i den grad ville undgå, at vi kunne samarbejde om tingene. Så der må jeg som en thybo sige helt ærligt til en vendelbo, nemlig ministeren: Det er skuffende. Jeg vil sige, at det ikke er sikkert, at vi kunne være blevet enige, men en god dialog ville have været gavnlig.

Jeg vil gerne kommentere nogle af de ting, som er i lovforslaget, og som også var i Moderniseringsudvalgets betænkning. Kapitalkravet til anpartsselskaberne er på 125.000 kr. Moderniseringsudvalget foreslog så, at det skulle være på 0 kr., men jeg forstod på Moderniseringsudvalget, at der skulle være en sikkerhed for, at der trods alt altid var de nødvendige penge til rådighed. Og det kunne jeg godt se kunne gennemføres ved et rewiev eller en revision, men nu har ministeren af fuldstændig uransagelige grunde sagt 50.000 kr. Det er helt uforståeligt, og jeg vil selvfølgelig gerne vide, hvad begrundelsen er for, at man lige netop finder på beløbet 50.000 kr.

Så talte vi om ledelsesstruktur. Jeg mener egentlig, at de ledelsesstrukturer, der er nødvendige efter nugældende lov, sådan set er gode nok. Men vi ville gerne have drøftet det, og det er vigtigt for os, at medarbejderrepræsentationen i hvert fald bliver sikret.

Det, der virkelig gør ondt på os, er det med aktionærlån og selvfinansiering. Her er et punkt, som vi finder helt upassende, men som vi meget gerne ville have drøftet med ministeren. Vi er helt på linje med revisorerne i deres bemærkninger. Vi finder, at denne type lån direkte vil opfordre til upassende kreativitet. Og det kan ikke være rigtigt, at ejerne skal kunne tage pengene ud af en virksomhed og så i sidste ende lade kreditorerne betale. Vi vil sikre, at selskabernes leverandører, samhandelspartnere og medarbejdere beskyttes. Det gør indtryk, når revisorerne skriver, at aktionærudlån til fysiske personer åbner for misbrug og kan være til stor skade for kreditorer og minoritetsejere.

Det er jo altså ikke, fordi vi på nogen måde er i lommen på revisorerne, men vi synes alligevel, det er væsentligt, at vi hører efter, hvad lige netop den type mennesker siger. Jeg ved godt, at ministeren nu kigger ned i papirerne, men jeg vil sige, at der har været et meget stort antal misbrug, og jeg synes virkelig, at vi skal lytte til revisorerne i denne sag.

Ud over det vil jeg sige, at der også er meget godt i forslaget. Ejerregisteret er vi meget begejstrede for, og vi er helt enige i den måde, tingene er lagt frem på.

Jeg vil så heller ikke undlade at kommentere de 142 mio. kr., som Venstres ordfører talte om. Jeg mindes, hvor ufattelig mange penge den tidligere økonomiminister sparede erhvervslivet for ved at lægge om på det. Og jeg vil for det første sige, at jeg ikke tror, at de penge nogen sinde er kommet erhvervslivet til gavn, og for det andet, at det jo kun har betydet en manglende kontrol, det er kommet en manglende kontrol til gavn, kan man sige. Så derfor vil jeg starte med at sige undskyld til erhvervslivet, for de får ikke de penge, medmindre kontrollen svigtes.

Så vil jeg gerne bede ministeren om to ting. For det første vil jeg spørge: Er det ikke en god idé, at vi drøfter tingene, inden man fremsætter forslaget? Det var det, jeg følte at ministeren lagde op til, da ministeren tiltrådte. Og for det andet vil jeg bede ministeren om at overveje, om vores ideer til en bedre og mere rimelig kontrol ikke er værd at vurdere. Jeg synes, det er vigtigt, at vi gør, hvad vi kan for at undgå de uheldige situationer, som vi har set ufattelig mange af i den her tid. Det er jo ikke altid, at det går godt i dette samfund. Det skal vi tænke på.

Afslutningsvis må jeg sige, at vi på det nuværende grundlag absolut hverken kan stemme for L 170 eller L 171. Det beklager vi egentlig, men vi synes måske, at der i samarbejdet er lagt op til, at vi er tvunget til at komme til den konklusion.

En kort bemærkning fra hr. Jacob Jensen.

Nu brugte hr. Jens Christian Lund en del, for ikke at sige hele sin taletid, til at komme med al kritikken, men han sagde dog på et tidspunkt, at der også var meget, de var begejstret for. Der vil jeg da gerne bede om, at ordføreren lige kunne uddybe, hvad det er, Socialdemokraterne så er begejstrede for - bare sådan de væsentligste punkter, eventuelt. Det synes jeg da også kunne være rart at høre, så det ikke bare lyder som en lang klagesang.

Ordføreren.

Nu mener jeg på ingen måde, at jeg klager. Jeg synes, at det er væsentligt, at vi tager hensyn til erhvervslivet, og at vi tager hensyn til den danske stat, og derfor er det klart, at det er tidslerne, som jeg primært er nødt til at tage fat i, men selve ideen i selskabsloven er jo i orden. Der er en række ting i det, og som jeg sagde til ordføreren, har Moderniseringsudvalgets arbejde været et godt grundlag for en videre debat, men det hjælper jo ikke noget, at dette Folketing vil opnå nogle resultater i et samarbejdende Folketing, hvis ikke man vil samarbejde. Vi har ikke drøftet det her, siden vi havde et enkelt møde om det i Erhvervsudvalget, og derfor er jeg nødt til primært at fremhæve de ting, som ikke er så gode. Men der er da bestemt nogle ting, som vi kan se at der er mulighed for et videre samarbejde om.

Hr. Jacob Jensen.

Men kunne hr. Jens Christian Lund så ikke løfte lidt af sløret for, hvad det er, der er godt. Så kan vi jo tage udgangspunkt i det og så eventuelt drøfte det i det udvalgsarbejde, der bl.a. er til for, at vi så kan se på, hvad det er for nogle forslag og eventuelle ændringsforslag, som Socialdemokraterne kunne komme med i stedet for bare at komme med kritik og kritik og kritik. Jeg noterer mig godt nok, at der også er positive toner i forhold til det udvalgsarbejde, der ligger, men hvis vi nu forholder os til det forslag, der ligger, uanset om man så har været inddraget i nogle drøftelser på forhånd eller ej, kunne det måske være rart at vide bare et enkelt par af de ting, som Socialdemokraterne synes er positive, og som vi så kan arbejde videre med i udvalget.

Ordføreren.

Jeg prøvede jo at sige det her, men det har ordføreren nok ikke hørt. For at tage noget synes vi da, at bl.a. ejerregistreret er i orden. Vi synes, at hele konceptet med hensyn til selskabslovgivningen i dens form er i orden. Så der er mange ting i det, der ligger, som vi synes giver grundlag for en videre debat. Men der er virkelig nogle tidsler, og det har den borgerlige del af Folketinget ikke villet drøfte med os, og det er da irriterende, og det er til skade for erhvervslivet, og det er til skade for sikkerheden i dette land.

Hr. Mike Legarth for en kort bemærkning.

Ordføreren henviste under sin ordførertale til noget, han absolut ikke kunne støtte, nemlig egenfinansiering - jeg går ud fra, at hr. Jens Christian Lund henviser til aktionærloven - og jeg vil gerne spørge: Hvad er det, der er problemet i det?

Ordføreren.

Det, der specielt var vores problem, var det med de fysiske personer. Men vi vil også gerne have, at der i hvert fald er en sikkerhed for, at revisorerne bakker op om egenfinansieringen, inden det gennemføres.

Hr. Mike Legarth.

Det forstod jeg ikke en lyd af. Altså, meningen med selvfinansiering i aktionærloven er jo, at alene overskud, som ellers kunne være betalt i udbytte, må bruges til f.eks. at fremme et generationsskifte og til strukturelle aktiviteter. Det kan ingen, der ønsker noget godt for dansk erhvervsliv, være imod. Jeg fik jo heller ikke en særlig god begrundelse, så jeg spørger igen: Hvad er problemet?

Ordføreren.

Som jeg prøvede at sige til ordføreren, er det største problem for os, når fysiske personer får mulighed i kraft af aktionærloven. Det er vi meget imod, og vi vil også sikre, at der bliver gennemført en eller anden form for kontrol med selvfinansieringen.

Tak til ordføreren. Herefter er det Dansk Folkepartis ordfører, fru Colette L. Brix.

Det var en ordentlig omgang at få med hjem her til påske. Det er jo to meget omfattende lovforslag, vi skal behandle. Der er i alt 415 paragraffer, og forslaget fylder lige så meget som et par mursten. Det er umuligt at komme ind på det hele her, men jeg vil komme ind på de vigtigste af de mange forslag. Resten må vi tage i udvalgsbehandlingen.

Der er gjort et meget stort og imponerende forarbejde til loven i form af den betænkning fra Udvalget til Modernisering af Selskabsretten, som i næsten 2 år har arbejdet med at modernisere, gennemskrive og samordne lovgivningen på området. De afgav deres betænkning i november sidste år, og jeg vil kvittere for den kraftanstrengelse, som udvalget og sekretariatet bag har lagt i denne opgave. De har banet vejen for, at vi i dag kan behandle en ny selskabslov, da der forud er gjort et dybt professionelt stykke arbejde.

Der tales meget om administrative lettelser, og det er jo en af mine kæpheste. De er da også opgjort til 142 mio. kr., men det er kun, hvis samtlige selskaber gør brug af de mange ændrede bestemmelser, hvilket jeg med sikkerhed kan sige ikke sker; men sådan regner regeringen. Det vigtigste er imidlertid, at vi får moderniseret en meget fleksibel selskabslov, og at det giver langt mere end 142 mio. kr. i administrative lettelser i form af en lovgivning, som langt bedre passer til selskabernes hverdag.

Med den ny selskabslov får vi bl.a. samlet lovene om aktieselskaber og anpartsselskaber til én lov. Anpartsloven er fra 1996, og aktieselskabsloven trådte i kraft i 1974, så ikke mindst teknologisk er der sket meget, siden lovene så dagens lys. Vi tager så at sige det bedste fra henholdsvis aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven og lægger det sammen til en ny selskabslov.

Vi kan i Dansk Folkeparti stort set tilslutte os forslagene, men der er dog et par knaster, som vi ikke kan støtte. Det bør dog ikke skille vandene, da der som sagt ligger et meget gedigent stykke arbejde bag den ny selskabslov.

Alle de fornuftige forslag som bl.a. hurtigere og lettere stiftelse af et selskab, brug af standardiserede vedtægter og muligheder for at udstede stykaktier er tiltag, som kommer selskaberne til gode. Det gælder også den teknologiske modernisering af de gamle love, så det bliver lettere at afholde elektroniske generalforsamlinger, udelukkende at registrere ejeroplysninger via et onlineregister over ejerandele og at afskaffe overflødigt papir som f.eks. aktiebreve. Sammensætningen af en ledelse i et selskab gøres også mere fleksibel, så et aktieselskab f.eks. kan nøjes med et tilsynsråd, mens et anpartsselskab fortsat kan nøjes med et ledelseslag.

De andre forslag om bedre muligheder for aktieselskaber med hensyn til at erhverve egne aktier, smidigere forhold omkring likvidationer, fusioner, spaltninger, flytninger over landegrænser og omdannelser er også med til at skabe en selskabslov, som giver de bedste og mest fleksible rammer for erhvervsudøvelse. Det er alt sammen meget fornuftige ting, som gør selskabsloven fuldstændig up to date.

Men der er også tidsler og noget i forslaget, vi ikke kan støtte. Oprindelig ville regeringen afskaffe den nuværende indskudskapital på 125.000 kr., når man opretter et anpartsselskab, som foreslået af udvalget. Det er nu modereret til, at indskudskapitalen nedsættes til 50.000 kr. De fleste glemmer, at det i dag sagtens kan lade sig gøre at stifte en virksomhed uden en eneste krone på lommen. Det hedder et personligt firma eller at være selvstændigt erhvervsdrivende, og på 4 dage kan der tildeles cvr-nummer og momsnummer, og så kan man blot gå i gang. Her hæfter man personligt, mens man netop i et selskab kun hæfter for den kapital, som indskydes.

Vi frygter, at hvis kravet til indskudt anpartskapital sænkes, vil det øge risikoen for konkursrytteri og svindel, og kreditorer vil ikke kunne få deres tilgodehavender. Samtidig udvander man også tilliden til de eksisterende anpartsselskaber, som jo tidligere har indskudt de 125.000 kr. I øvrigt kan den indskudte kapital i dag bruges til f.eks. indkøb af maskiner og andre aktiver, og den bogførte kapital kan falde til halvdelen af værdien, før ledelsen skal genoprette kapitalen. Så allerede i dag er der meget rummelige regler for, hvordan kapitalen kan anvendes.

Samtidig vil forslaget næppe hjælpe noget. Banker er ikke tilbøjelige til at låne ud til iværksættere, som ikke har den nødvendige kapital, og det har ikke ændret sig. Det bliver altså ikke lettere at fremskaffe kapital, blot fordi man sænker kapitalkravet i et anpartsselskab. I stedet for forslaget om at sænke indskudskapitalen skulle regeringen hellere glæde sig over, at de med Dansk Folkeparti har fået forbedret etableringskontoordningen, så det er lettere for iværksættere at spare op til etablering af f.eks. et anpartsselskab. Hvis regeringen vil gøre noget yderligere, vil det gavne mere at fjerne eller udskyde efterbeskatningen, når iværksætterne med etableringskontoen i ryggen etablerer et selskab.

En anden knast er forslaget om at afskaffe mellembalancen, hvis der f.eks. skal ske et ekstraordinært udbytte eller kapitalen skal nedsættes. Det støtter vi ikke, da mellembalancen giver sikkerhed for, at det er økonomisk forsvarligt, at der sker kapitalafgang fra selskabet.

Med hensyn til forslaget om, at selskabet yder lån til ejere og ledelse, bør der tilføjes et krav om afgivelse af erklæring, så det ligeledes er sikret, at det sker under økonomisk forsvarlige omstændigheder. Det er nemlig vigtigt, at det er sikret med syvtommersøm, at der er de nødvendige frie reserver i selskabet, og at det sker på markedsvilkår, ikke mindst, når mindre selskaber kan fravælge revisionspligten.

Med disse kommentarer skal jeg meddele, at vi arbejder videre i udvalgsbehandlingen.

Hr. Ole Vagn Christensen for en kort bemærkning.

Tak. Jeg forstod på alt det, der blev sagt, at Dansk Folkeparti har været med inde i drøftelserne omkring lovforslaget. Jeg forstod også, at den svækkelse af kontrollen, som der er lagt op til med bemærkningerne om administrative lettelser, og hele spørgsmålet omkring harmonisering fik positive ord med fra Dansk Folkeparti. Jeg synes, jeg hørte det blive sagt lidt om iværksættere, om små næringsdrivende, men med svækkelsen af kontrollen er det jo rigtigt, som hr. Orla Hav fremførte før, at det vil betyde en konkurrenceforvridning. De selskaber, der er tæt på bankerne, vil have bedre muligheder end de selskaber, der er langt væk fra bankerne, men de vil blive ramt af bankernes krav.

Ordføreren.

Til hr. Ole Vagn Christensen skal jeg sige: Inde over og inde over - hvornår er man inde over? Jeg synes ikke rigtig, at jeg er inde over. Jeg ser på de ting, jeg får, og jeg ser på de dokumenter, jeg får, og så synes jeg, vi har diskuteret det her med selskabsloven i lang tid, også i pressen. Der er da røget nogle finker af panden fra alle de politiske partier med hensyn til den her lov. Vi har vidst, at den kom, og vi har vidst, den var et digert værk.

Der er nogle ting, som vi fra Dansk Folkepartis side har sagt i lang, lang tid, og det er bestemt ikke forbigået hr. Ole Vagn Christensen i hans iver for at følge med - det er jeg helt sikker på - at vi ikke har haft lyst til at sætte anpartskravet ned, og mellemleddet, hvor man går ind og tjekker, om firmaet har de penge på kontoen, har vi heller ikke været vilde med. Så de knaster, der er nu, er de knaster, der har været hele tiden.

Med hensyn til selve moderniseringen af selskabsloven synes vi, at der sker rigtig, rigtig mange gode ting, og det skulle ske. Den ene lov er fra 1974, det er jo en gammel lov, så der skulle ske et eller andet, det er da helt sikkert. For at vi netop skal være konkurrencedygtige, er det meget vigtigt, at der bliver taget hul på nogle af de ting. Jeg er også helt sikker på, at selv Socialdemokratiet synes, at der er rigtig mange gode ting i det.

Hr. Ole Vagn Christensen.

Jeg hørte det, der blev sagt af Dansk Folkepartis ordfører. På en lang række områder er vi jo sådan set meget enige i det fornuftige i at se på hele strukturen omkring tingene.

Men jeg hørte ikke noget om indholdet, som Dansk Folkepartis ordfører havde positive bemærkninger om. Det var det her med de administrative lettelser, som jo i virkeligheden er en svækkelse af kontrollen, men som medfører, at der er andre institutioner, der finansierer, og som kan gå ind og stille krav ud over den sikkerhed, som der sådan set lå i de tidligere ordninger. Jeg hørte ikke, at der var nogen negative bemærkninger om, at man sådan set flytter det fra et sted over til et andet sted og dermed netop laver en konkurrenceforvridning over for de virksomheder, som ikke er så tæt på bankerne. De kommer lige pludselig til at stå med større byrder for at kunne bevise over for deres bank, at det her er i orden.

Det er vel ikke måden at behandle et erhvervsliv på. Er det?

Ordføreren.

Der skal da ikke herske nogen tvivl om, at vi også synes, at det skal være sådan nogenlunde lige på de områder, vi har med at gøre, og at der ikke er nogen, der skal forfordeles i forhold til andre.

Men når det er sagt, så har vi nogle love og nogle regler, vi er nødt til at overholde, og det bliver der også i forbindelse med aktie- og anpartsselskabsloven. For store firmaer er der selvfølgelig alt andet lige mere at gøre, end der er for små firmaer. Nu har vi haft den sag om revisionspligten, hvor man også har lettet administrativt. Der er altså nogle ting, der skal opfyldes. Om der er noget konkurrenceforvridning, må man så se på; det lever folk jo nok godt med.

Det, der er blevet lavet her, moderniserer lovene, og der er stadig væk hånd i hanke med det. Det, vi peger på er, at man ikke skal fjerne de ting, hvor man netop har hånd i hanke med firmaerne - både aktieselskaber og anpartsselskaber. Det synes jeg er vigtigt, og det synes jeg hr. Ole Vagn Christensen skal kvittere for.

Hr. Orla Hav for en kort bemærkning.

Jeg synes, at fru Colette L. Brix har ret i, at det er et overordentlig stort stykke arbejde, der ligger forud for fremsættelsen af det her lovforslag. Det, der så imidlertid er sket i mellemtiden, er, at vi står i en finansiel krise, og vi kan genkende en række af de, skal vi kalde det manglende reguleringer, som måske har været årsag til en del af den misere, vi står i.

Vil Dansk Folkeparti medvirke til, at vi får pillet de tidsler ud, der gør, at vi står dårligere som samfund i forhold til at styre uden om, at samfundet kommer i økonomisk uføre, i krise, at samfundet ikke kan få sine fordringer, og at kreditorerne ikke kan få deres fordringer, hvis vi kan lave ændringerne i form af at gennemgå den her selskabslov med tættekam i udvalgsarbejdet? Vil ordføreren være med til det i udvalgsarbejdet?

Ordføreren.

Jeg synes da, at jeg har sagt det så tydeligt. Jeg synes, at jeg prøver på at forebygge, at de helt store ting sker. F.eks. siger vi jo i Dansk Folkeparti, at vi ikke vil sænke kravet til 0 kr. eller til 50.000 kr. for anpartsfirmaer. Det skal blive på de 125.000 kr., som det er og har været. Så har vi også sagt med hensyn til mellemregnskabet, at vi stadig væk gerne vil have, at revisor kan gå ind og se, at mellembalancen er i orden. Det vil sige, at man kan gå ind på et tidspunkt og sige: Er der kapital i firmaet? Hvis der skal være et kapitalafkast, går man altså ind og ser, om pengene overhovedet er til stede. Det sikrer vi herved. Det er da en af de allersikreste ting. Det mener jeg. Det må hr. Orla Hav da også give mig ret i.

Det er da nogle af de ting, som vi i Dansk Folkeparti netop peger på som vigtige, som er det vigtigste i den her sag. For med hele det her forslag har vi også været inde på, hvad der er godt for iværksættere, og hvordan iværksættere lettere kan komme i gang. En iværksætter kommer jo ikke i lettere i gang, ved at man fjerner anpartskravet. Han kommer jo ikke frisk og rørig ned i sin bank og siger: Nu er der ikke noget anpartskrav til mig. Der er 0 kr., kan jeg lige få 1 mio. kr.? Svaret ville være: Nej, det kan du ikke, du kan gå hjem igen, kan du! Og så kan du sørge for, at du sparer nogle penge op; tag etableringskontoordningen.

Jeg synes, at vi har gjort rigtig meget. Jeg synes, at de ting er nogle af de hårde nysere.

Ja. Jeg tror, at vi skal bede ordføreren om at overholde taletiden. (Colette L. Brix (DF): Ja, undskyld.) Så er det hr. Orla Hav.

Jeg medgiver fru Colette L. Brix, at der er gjort opmærksom på, at kravet til anpartskapital er en af de knaster, som Dansk Folkeparti gerne vil have set på.

Jeg skal så bare spørge til hele spillet om revisionspligten: Hvem er omfattet af det og på hvilke vilkår? Vil Dansk Folkeparti også være med til at se på det som et emne for at sikre, at vi får indarbejdet den viden, vi har fået på baggrund af finanskrisen, i en moderne selskabslovgivning? Det gælder også, som eksempelvis hr. Jens Christian Lund var inde på, muligheden for at give lån til ledelse/ejere på andre vilkår end dem, som andre mennesker kan optage lån i bankerne på baggrund af. Vil Dansk Folkeparti også være med til at se på, at det muligvis ikke hører hjemme i en moderne selskabslovgivning?

Ordføreren.

Jeg tror godt, at hr. Orla Hav bemærkede, at jeg i min tale netop var inde på aktionærloven for ejere og ledelse. Men det er jo faktisk sådan i dag, at de bare kan lave en generalforsamling, og så kan der gives udbytte, hvis pengene er der. Og derfor var jeg inde på, at man kunne lave en erklæring. Det vil sige, at man går ind og måske tager mellembalancen - man kan kalde den, hvad man vil, det er jo efterhånden så teknisk herinde - og ser, hvor mange penge der er i det her firma. Hvis et menneske skal have et lån, laver man en låneerklæring. Pengene er til stede, og så laver man den på markedsrenter. Det er fuldstændig lige direkte ud ad landevejen, det kan ikke være mere klart. Det er da logik for burhøns!

Hr. Jens Christian Lund for en kort bemærkning.

Nu synes jeg måske ikke lige, at det sidste her var logik for burhøns. (Colette L. Brix (DF): Nå.) Jeg synes det ikke i hvert fald.

Er fru Colette L. Brix ikke enig i, at når det drejer sig om et lån, er det værd at tage de ting med, som revisorerne har peget på i deres bemærkninger, nemlig at der er mulighed for skatteunddragelse og en række andre ting? Er det ikke noget, som fru Colette L. Brix er nervøs for, og som vi bør drøfte meget alvorligt i vores udvalgsarbejde?

Ordføreren.

Jo, det kan jeg garantere hr. Jens Christian Lund for. Dansk Folkeparti går meget op i, at det her skal granskes ordentligt. Og det er en tung lov og en lang lov, så det er helt klart.

Men når det så er sagt, vil jeg gerne sige, at hr. Jens Christian Lund jo også har hørt, at jeg siger, at der skal laves en erklæring, som revisoren skal ind over og skal underskrive. Det er jo ikke sådan, at vi bare går ud og siger: Bare tag gysserne i selskabet og løb, det er helt i orden, vi lukker bare. Det er jo netop for, at der ikke skal ske en selskabstømning, hvor man bare tager aktiverne og fjerner dem. For jeg ved jo udmærket godt, at det godt kan være, at der er nogle, der tænker, at der jo ligger masser af penge, der ligger 2 mio. kr. Men det kan jo godt være, at det er til SKAT og til andre kreditorer. Så derfor skal revisoren ind over, og derfor skal der laves en erklæring. Det er det, der er så vigtigt. Det er derfor, vi har peget på det.

Hr. Jens Christian Lund.

Nu forstår jeg det så godt, at jeg måske også godt kan forstå det med burhønsene. Til gengæld er jeg altså virkelig glad for, at Dansk Folkepartis ordfører sagde, at revisoren skal ind over. Vil det sige, at jeg nu kan få garanti for, at i alle de virksomheder, som er omfattet af den nye selskabslov, skal revisoren ind over i disse situationer?

Ordføreren.

Jeg kan sige så meget, at det, jeg sagde i min ordførertale, var, at man skal ind og se på den mellembalance - man kan kalde den, hvad man vil - for at se, om de penge, der skal tages ud til et ejerlån, er til stede. Og dem, der bedst gør det, er jo selvfølgelig firmaets revisorer. Man skriver en erklæring om, at der står så og så mange kroner, og så skriver man under på, at de penge, der skal lånes her, er det i orden at låne til markedsrente.

Det må da være lige ud ad landevejen. Det kan jeg da ikke se nogen problemer i.

Der er ikke flere bemærkninger. Tak til ordføreren. Så er det hr. Karsten Hønge, SF's ordfører.

SF synes sådan set, at det er en god idé at se på en modernisering af selskabsloven. Vi synes, det er en god idé at samle aktie- og selskabslovene og gøre dem mere sammenhængende. Det gør det tydeligere, hvor der er en sammenhæng i bestemmelserne, og hvor der er forskel på de to selskabsformer.

Vi synes selvfølgelig også, at det for så vidt altid er godt at se på, hvor man kan give nogle administrative lettelser for virksomhederne, men lad det være sagt med det samme, at vi herunder ikke ser en mulighed for at lempe på revisorforpligtelsen.

Vi synes, det er en god idé, at der med lovforslaget bliver skabt noget mere fleksibilitet omkring medarbejderrepræsentationen. Her tager lovforslaget jo også udgangspunkt i den praktiske virkelighed, som allerede eksisterer, hvor parterne har udviklet en god måde at håndtere dagligdagen på. Desuden præciserer lovforslaget de områder, hvor der indtil nu har været lidt uklarhed.

Vi synes også, det er en god idé, at lovforslaget indeholder en bestemmelse om, at selskaber skal registrere oplysninger om kapitalejere i selskabet, når kapitalandel og stemmeret udgør mindst 5 pct. af selskabskapitalens stemmerettigheder eller 5 pct. af selskabskapitalen. Så langt så godt.

Men SF er imod lempelsen af kapitalkravet til anpartsselskaber. Vi er bekymrede for, om den kraftige lempelse vil fremme misbrug, som senere kan føre til tab for både ansatte og kreditorer m.v. Og selv om kapitalkravet jo ikke i sig selv er så afgørende, så er det under alle omstændigheder et helt forkert signal at sende. Risikoen er endnu flere useriøse selskaber.

Sammenholdt med forslaget om aktionærloven giver det tilsyneladende muligheder for at nedsætte kapitalen i eksisterende selskaber, så der kan udlånes mere kapital til anpartshaveren. Vi vil i den forbindelse skriftligt stille en række spørgsmål om, hvad det betyder, at man nedsætter kapitalen i eksisterende selskaber.

SF er imod forslaget om fuldstændig valgfrihed mellem de forskellige europæiske ledelsesmodeller. Efter vores opfattelse eksisterer der allerede i dag den fornødne fleksibilitet, og med det forslag, der ligger, opstår der en risiko for uklarhed om fordeling af ansvar og kompetence mellem de forskellige ledelsesorganer.

SF er imod at ophæve grænsen for, hvor meget selskaber skal kunne købe af egne aktier, da vi er bange for, at det kan bruges til skade for kapitalejere med minoritetsposter. SF er imod, at et selskab skal kunne yde økonomisk støtte til tredjemands erhvervelse af kapitalandele i det pågældende selskab. Vi er imod selvfinansiering med de samme begrundelser, som vi er imod aktionærlån, som skal være det næste, jeg går til.

For SF er imod det forslag, der ligger, om aktionærlån. Vi mener ikke, at der er dokumenteret et behov for at tillade lån til selskabets aktionærer, ledelsesmedlemmer eller personer med nære relationer til den personkreds. Vi mener ikke, at en selskabsledelse eller kapitalejere skal kunne bevilge sig selv lån, da det også vil kunne føre til habilitetsproblemer og misbrug af selskabets kapital.

Vi giver revisorerne ret i deres kritik, som bl.a. retter sig mod, at ejerne kan tage penge ud af selskaberne og derefter lade kreditorerne betale. Og vi giver revisorerne fuldstændig ret i, at det her forslag kommer på et underlig uheldigt tidspunkt, fordi forslaget følger lige efter, at regeringen har lempet kravene, så tusinder af selskaber nu kan undlade at aflægge et revideret regnskab.

Den skikkelse, som vi kan se lovforslaget ligge i nu, mener vi kan medføre, at aktionærloven kan give en række muligheder for skattemæssig udnyttelse. Det vil især være i de selskaber, hvor der er opsparet meget kapital, og det vil jo selvfølgelig så sige frie reserver. Ofte er der jo opsamlet den her kapital, fordi aktionæren af skattemæssige årsager ikke har været interesseret i at hæve mere som løn og udbytte, end aktionærens privatforbrug kræver. Og når der nu kan etableres aktionærlån, kan man have løn til grænsen, før der betales topskat, og udbytte til grænsen, før beskatningen stiger, mens resten af privatforbruget finansieres af aktionærloven.

Så det samlede regnestykke for SF i holdningen til lovforslaget er altså, at vi er imod det, som det foreligger.

Tak til ordføreren. Så er det den konservative ordfører, hr. Mike Legarth.

Tak, hr. formand. Som optakt til de her to lovforslag er der blevet nedsat et udvalg med en række kyndige, kompetente personer. Udvalget har givet det her oplæg til ministeren, som har haft det igennem sine kyndige hænder, og det har så resulteret i de her to lovforslag.

Målet med de to lovforslag er at revidere og modernisere den selskabslovgivning, som med løbende opdateringer har været gældende siden 1973. Formålet med moderniseringen af selskabsretten er, at reguleringen giver fuld fleksibilitet i forhold til den enkelte virksomheds situation og styrker danske selskabers konkurrenceevne ved at nedbringe de administrative byrder. Formålet med forslaget er bl.a. at bringe Danmark helt i front med hensyn til at udnytte de teknologiske muligheder, og at det bliver lettere at komme i gang med at drive virksomhed i selskabsform.

Med lovforslaget slås anpartsselskabsloven og aktieselskabsloven sammen til én lov, hvilket skaber overskuelighed. Kravet til minimumskapital for anpartsselskaber opretholdes, men nedsættes fra de gældende 125.000 kr. til 50.000 kr., hvilket vil gøre det nemmere at starte virksomhed i form af et anpartsselskab. Selv om kapitalkravet i anpartsselskaber foreslås ændret til 50.000 kr., har ledelsen stadig pligt til løbende at sikre, at selskabet har et forsvarligt kapitalberedskab, altså værdier, der svarer til de udgifter, man har påtaget sig.

Fremover vil der i de fleste henseender ikke længere være strengere krav i Danmark end i andre lande, og utidssvarende regler og hindringer for globaliseringen fjernes, så der ikke ligger unødige bindinger på danske selskaber.

Med de kommentarer støtter De Konservative naturligvis forslaget.

Tak til ordføreren.

Herefter er det den radikale ordfører, hr. Morten Helveg Petersen.

Det er et omfangsrigt og kompliceret forslag, vi står med her. Det hviler på en stor og tyk betænkning, så der har været lavet et stort forarbejde i forbindelse med det forslag, vi står med her i dag.

Generelt set lægger Det Radikale Venstre vægt på, at dansk erhvervsliv har de bedst tænkelige rammevilkår. Vores virksomheder lever af at handle med omverdenen og investere i den, og derfor skal de rammevilkår, vi tilbyder hjemmefra, også være nogle vilkår, som gør, at virksomhederne kan konkurrere med omverdenen, at de kan etablere sig her på fornuftig og fleksibel vis og i det hele taget have nogle spilleregler, som er så tæt som muligt på de spilleregler, som der måtte være i andre lande.

Vi synes, at der er en stribe gode intentioner i forslaget, som det ligger her. Og hvis jeg lige må citere fra forslaget, s. 85, vil jeg sige, at det her anføres, at forslaget indebærer:

»- Styrket konkurrencekraft for dansk

erhvervsliv

- Lettere opstart og drift af danske

selskaber

- Danmark kommer helt i front i forhold

til udnyttelse af de teknologiske

muligheder

- Ejerne af selskabet og ledelsen får

øget fleksibilitet under ansvar

- Der sikres øget åbenhed omkring

ejerforhold«.

Man skulle altså være et slemt skarn, hvis man var imod det. Det er jo nogle utrolig positive og sympatiske intentioner, som ligger til grund for lovforslaget her, men som det så ofte gælder, ligger djævelen gemt i detaljen. Jeg må sige, at helt overordnet set vil Det Radikale Venstre bakke op om forslaget i det omfang, lovforslaget vitterlig understøtter alle de her gode og sympatiske intentioner, som er beskrevet.

Så kan vi have en lang diskussion om eksempelvis det her med kapitalkrav i forbindelse med anpartsselskaber. Er den rette grænse 125.000 kr., er den 0 kr., eller er den 50.000 kr.? Jeg tror ikke, der er nogen eksakt videnskab på det her felt. Det er en af de diskussioner, hvor vi jo hele tiden må afveje det principielle hensyn til øget tillid til, hvad der foregår i virksomhederne, mod den nødvendige kontrol, som selvfølgelig vitterlig også skal være der. Og det er en balancegang, som selvfølgelig er svær, og som vi i øvrigt vil forfølge i udvalgsbehandlingen.

Vi er meget tilfredse med det, der indgår i lovforslaget, om de her muligheder for brug af elektroniske generalforsamlinger, som lovforslaget medfører. Jeg mener, at det er noget, der virkelig peger fremad, og som der virkelig er noget perspektiv i.

Vi vil under udvalgsbehandlingen også forfølge den her diskussion, som også har været ført her, om det med erhvervelse af kapitalandele, og i hvilket omfang man kan stille økonomisk bistand til rådighed fra selskabets side. Her ser vi igen et eksempel på en principiel diskussion om en balancegang mellem mere tillid og kontroldelen, som selvfølgelig også skal være til stede i et eller andet omfang.

Men når Det Radikale Venstre i øvrigt i andre sammenhænge argumenterer med, at vi er villige til at udvise mere tillid i forbindelse med opgaveløsningen af mange af de kerneydelser, som finder sted i den offentlige sektor, så må de argumenter på tilsvarende vis principielt også gælde for den private sektor og virksomhedernes arbejdsvilkår. Er det en opfordring til svindel og bedrag og humbug? Nej, selvfølgelig er det ikke det, men vi er nødt til - og det vil vi gerne forfølge i udvalgsbehandlingen - at finde den balance, der må være mellem at udvise tillid og selvfølgelig have en betryggende form for kontrol, der gør, at svindel modvirkes og vi kan komme efter de banditter, der måtte være på de her felter.

Så alt dette for at sige, at Det Radikale Venstre går konstruktivt ind i udvalgsbehandlingen. Der er en stribe spørgsmål, som jeg har forsøgt at redegøre for her, og som vi vil forfølge. Vores endelige stillingtagen vil selvfølgelig afhænge af de striber af spørgsmål og de striber af svar, som vi forventer i det videre forløb. Tak.

Tak til ordføreren. Herefter er det Enhedslistens ordfører, hr. Frank Aaen.

Enhedslisten kan ikke støtte det her forslag. Vi er, som andre har været inde på, f.eks. enige i den kritik af forslaget, revisorerne er kommet med, om svækkelse af revisionspligten, om mulighed for at tage større aktionærlån, om mulighed for selvfinansiering, om mulighed for at kunne snyde, for det er det, der er konsekvensen af det her: mulighed for at kunne snyde. Jeg siger ikke, at hele erhvervslivet snyder. Jeg siger ikke engang, at store dele af erhvervslivet snyder, men jeg siger bare, at der altid vil være erhvervsledere, der vil søge efter hullerne og prøve at udnytte dem til egen fordel på bekostning af typisk statskassen, men det kan selvfølgelig også være på bekostning af andre selskaber.

Så vidt vi kan se, ville det her åbne op for bedre muligheder for skattetænkning, noget af det inden for det lovlige og andet inden for det ulovlige. Jeg vil sige, at nogle af de mekanismer, der åbnes op for her - og det vil vi prøve at forfølge i udvalgsarbejdet - betænkeligt ligner en genåbning af nogle muligheder, som selskabstømmerne i sin tid benyttede sig af, da de tømte statskassen for et milliardbeløb. Det er i hvert fald en af de vinkler, vi gerne vil forfølge.

Så vidt jeg kan se, er der to argumenter for det her. Det ene er, at det er for at tiltrække virksomheder udefra. Jamen det argument har vi jo hørt hver eneste gang - at nu skal vi sænke skatten, og vi skal lempe på det ene og lempe på det andet med henblik på at tiltrække firmaer. Og det har i virkeligheden gjort, at både skatteprocenter og kontrol med selskaberne har været i en negativ spiral, fordi det ene land hele tiden prøver at dykke ned på et lavere niveau end nabolandet. Så jeg synes, det er en dårlig tankegang, at man presser videre i den retning.

Det andet argument er administrative lempelser. Det er muligt. Det er klart, at hvis man fjerner al kontrol, er det administrativt nemmere for både dem, der vil snyde, og dem, der ikke vil snyde, men jeg vil sige, at lempelse på bekostning af, at det bliver nemmere at snyde, synes vi er en dårlig idé.

Jeg vil godt bede alle om lige at tænke over, hvad det er, vi gør ved andre mennesker i det her samfund - arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagere, dagpengemodtagere. De, der er afhængige af at få en ydelse, er udsat for et regime uden sammenligning, hvad angår kontrol og bødeforanstaltninger og indgreb og fratagelse af penge, hvis de bare træder det mindste ved siden af, hvis de kommer til at udfylde en lille rubrik forkert i et skema, eller hvis de glemmer, at der boede en der i går nat - og de var endnu ikke helt klar over, om de skulle giftes, men de boede lige sammen i et par dage.

Altså, det regime, der er over for almindelige mennesker, dem, der har mindst at leve for, er jo dramatisk, og så kommer man her over for dem, der har mest og har de bedste muligheder, der har de bedste revisorer, der har de bedste advokater til hjælpe sig med at forsvare sig, og giver dem bedre muligheder for at omgå lovgivningen. Det synes vi er en rigtig dårlig idé.

Så vi stemmer imod, men vil naturligvis deltage i udvalgsarbejdet med nogle af de kritiske spørgsmål, som andre har været inde på, og som jeg også har været inde på.

Tak til ordføreren. Økonomi- og erhvervsministeren.

Jeg vil også gerne indlede med at sige tak for debatten her i dag om to meget store lovforslag, et stort lovkompleks. Det er egentlig med lidt blandede følelser, jeg har fulgt debatten, for alle ordførere har sådan set tilkendegivet, at de var indstillet på at lave en modernisering af vores selskabslovgivning, og de var sådan set også i hvert fald på det principielle plan enige i, at det kunne være fornuftigt - ikke mindst i en situation, hvor der er økonomisk krise - at gøre det nemmere at drive virksomhed og lave nogle administrative lettelser.

Jeg tror, det var hr. Morten Helveg Petersen, der sagde det meget præcist, nemlig at djævelen ligger gemt i detaljen. Realiteten er jo, at når man gennemgår den kritiske vinkel, som flere ordførere har anlagt på mange af punkterne, når man frem til det gode gamle ordsprog om, at tillid er godt, men kontrol er bedre. På de områder, hvor vi i lovforslaget lægger op til lempelser, er der en meget stor tvivl om, hvorvidt det ikke vil blive misbrugt, og det vil altså sige, at argumentet er, at vi ikke kan lempe for de mange, af hensyn til at de få måske vil forsøge at svindle sig udenom.

Jeg skal nok komme ind på nogle af de kritikpunkter, der har været, men der er i hvert fald ét kritikpunkt, som har gjort overordentlig stort indtryk på mig, og som jeg i hvert fald meget gerne vil starte med at komme med en klar tilkendegivelse om, og det var hr. Jens Christian Lunds kritikpunkt om, at der ikke havde været mulighed for at drøfte, man kan sige lovforslagets endelige udformning med ordførerne i Folketinget inden fremsættelse. Nu har det været en noget sammenpresset proces, der har været. Lovforslaget er meget stort og har været i høring, og det har hastet med at få det fremsat inden for Folketingets frist. Men jeg vil gerne tilkendegive her fra talerstolen i dag, at jeg naturligvis meget gerne tager et møde med Folketingets partier, hvor vi i ro og mag kan prøve at gennemgå lovforslaget og finde ud af, hvor det er, problemerne er.

Regeringen er absolut villig til at drøfte det her med partierne, herunder også til at flytte sig, for at der kan komme en bred tilslutning til lovforslaget. Så blot indledningsvis den tilkendegivelse af, at jeg altså gerne tager initiativ til sådan et møde.

Når regeringen har valgt at spille ud, som regeringen har med det her lovforslag, har det været ud fra et synspunkt om, at verden omkring os forandrer sig overordentlig hurtigt, og hvis vi ser på selskabslovgivningen i de øvrige europæiske lande, må man sige, at de er milevidt foran den lovgivning, som vi har i Danmark. Vi har ønsket, at Danmark skulle være helt i front, både når det gælder de teknologiske muligheder, og når det gælder om at gøre det let at drive virksomhed i selskabsform. Jeg tror, at det i en situation, hvor det er svært at drive en rentabel virksomhed, er endnu mere nødvendigt at have en fornuftig lovgivning og nogle effektive regler, men også nogle regler, der sikrer den fornødne fleksibilitet for dansk erhvervsliv. Det er det, vi har forsøgt at opnå med lovforslaget.

Jeg vil sige, at jeg er glad for, at man synes, lovforslaget mange steder er positivt, og det vil jeg gerne kvittere for, for det er et gedigent, godt stykke udvalgsarbejde, der ligger bag de her lovforslag. Der hvor kritikpunkterne har været, har sådan set været på 3-4 punkter, som jeg så nu vil tage.

Det, der nok i offentligheden har givet anledning til mest kritik, har været spørgsmålet om at nedsætte kravet til minimumskapital for anpartsselskaber fra de 125.000 kr. til de 50.000 kr. Hr. Jens Christian Lund spurgte til, hvorfor det lige var et krav på 50.000 kr., der var blevet det, som regeringen var, om man så må sige, endt med at spille ud med. Jeg vil sige, at der i nogle lande i Europa, England og Irland, slet ikke er nogen lovkrav om minimumskapital. I Frankrig er man i gang med at afskaffe det, og der er en lang række andre europæiske lande, hvor man går i den samme retning. Udgangspunktet var også for Selskabsmoderniseringsudvalget, at det skulle være 0 kr. Der har været en kritik af, at man stiller et krav om, at der altid skal være tilstrækkelig med kapital til rådighed, men jeg må så spørge, om det ikke giver en eller anden mærkelig virkelighed, hvis der slet ikke er nogen som helst form for kapitalkrav. Det har faktisk været i lyset af finanskrisen og den kritik, der har været, at vi har valgt at sige, at vi så prøver at lande et sted midtimellem, nemlig med et kapitalkrav på 50.000 kr. Det betyder nemlig stadig væk, at der skal være en vis kapital til rådighed, men det betyder altså også stadig væk, at der for mindre virksomheder bliver en øget fleksibilitet i forhold til de nuværende regler.

Fru Colette L. Brix har fuldstændig ret i de betragtninger, som hun kom med, både for så vidt angår etableringskonto og muligheden for at drive et personligt ejet selskab. Der er muligvis nogen, der følger debatten her i dag, og mange føler jo, at det er forbundet med ekstremt store personlige omkostninger, hvis man skal lave et personligt ejet selskab, hvor det er ens eget hus og bil osv., der er det første, der bliver sat på spil. Der kan man sige, at det at kunne lave et anpartsselskab med 50.000 kr. altså giver en fleksibilitet i forhold til de helt små virksomheder.

Men jeg har hørt, der har været mange kritiske bemærkninger til det her, og derfor mener jeg, det selvfølgelig er noget, vi må drøfte sammen for at finde ud af, om der er mulighed for at få sagen landet.

Et andet punkt, som har givet anledning til en del kritik i dag, har været spørgsmålet om selvfinansiering. Det har jo hidtil været forbudt for et selskab at yde selvfinansiering, det har også været tilfældet, for så vidt angår EU-reguleringen, men jeg vil sige, at i og med at der har været en ændring af EU-reglerne, så har der altså været et forslag om, at vi også skulle tillade det. Dog har vi så fra dansk side valgt at sige, at der skal stilles strengere krav, end der stilles i direktiverne. Der har i dag mest været en fokusering på, om det, hvis man åbnede op for det her, ikke ville give mulighed for misbrug. Det mener jeg ikke der er mulighed for, idet de midler, som vi her taler om, alligevel ville blive udbetalt som udbytte.

Et af de argumenter, jeg har hørt, for, hvorfor det her ikke var en farbar vej at gå, var, at der så er nogle kreditorer, der må blive snydt for nogle penge eller andet. Det er lidt det samme argument, der gør sig gældende, for så vidt angår aktionærlån. Men jeg må sige, at det kun er selskabets frie midler, der vil kunne anvendes til selvfinansiering, og det vil altså sige midler, man i stedet for kunne vælge at udbetale som udbytte. Jeg anerkender altså, at det er et svært og et tungt område, og jeg synes bare også her, det er vigtigt at få sagt, at de sådan lidt åbenlyse misbrugsmuligheder, som nogle måske kunne se for sig, har vi i hvert fald forsøgt at få minimeret i forbindelse med forslaget her, samtidig med at vi synes, at dansk erhvervsliv skal have de samme muligheder, som deres europæiske konkurrerende virksomheder har, for at drive virksomhed på den mest fleksible måde.

Hele spørgsmålet om udarbejdelse af mellembalance er også noget af det, der har fyldt ret meget, synes jeg, under debatten her i dag, og der har så været en debat i debatten, der har handlet lidt om, hvilke administrative lettelser lovforslagene samlet set giver erhvervslivet. Der vil jeg sige, at det, at der ikke længere bliver pligt til at udarbejde en mellembalance, faktisk er et af de forslag, der giver allermest i administrativ lettelse. Det giver cirka de 40 mio. kr. ud af de 142 mio. kr. i alt. Det er ud fra en betragtning om, hvorvidt det, hvis man har meget store frie reserver, så er nødvendigt, at der hver gang skal udarbejdes en mellembalance. Det har vi ikke skønnet var nødvendigt, men hvad jeg synes måske er lidt vigtigt at have med i debatten her og også i den videre drøftelse, vi skal have partierne imellem, er jo, at ledelsen påtager sig et skærpet ansvar i de tilfælde, hvor man vælger at sige, at man ikke i forbindelse med en udlodning ønsker at få lavet en mellembalance. Altså, i de tilfælde, hvor man, om man så må sige, vælger at sige, at nu skal det ikke være så administrativt tungt, og at da man har meget store frie reserver, udlodder man dem, så er det altså ledelsen, det hænger på, hvis der skulle være noget, der går galt.

Derfor tror jeg også, at realiteten vil være den, at i de tilfælde, hvor der ikke er nogen problemer, hvor det er fuldstændig klart, hvor der er store frie reserver, vil man fremover vælge ikke at lave en mellembalance, hvorimod man i de tilfælde, hvor det måske er lidt mere tvivlsomt, hvor store beløbene er, vil gå med livrem og seler for at sikre sig selv og ikke selv påtage sig et ansvar som ledelse, og der vil man få udarbejdet en mellembalance. Lovforslaget her lægger op til, at det bliver valgfrit, om man vil gøre det eller ej, og det synes jeg også er væsentligt at få understreget her i dag.

Jeg tror, vi kunne bruge meget tid på at drøfte alle enkeltelementerne her, og der er også stillet nogle spørgsmål, som jeg tror bedst egner sig til udvalgsbehandling. Afslutningsvis vil jeg i hvert fald gerne række hånden ud og sige til Folketingets partier, at jeg gerne fordomsfrit vil gå ind i en drøftelse af, hvordan vi får en bred opbakning til lovforslaget her. Jeg har lyttet til, at der har været kritikpunkter på nogle bestemte områder, hvor der er en skepsis over for, om det er den klogeste model, regeringen har valgt her, og der vil jeg selvfølgelig gerne i drøftelse med Folketingets partier for at se på, om ikke vi kan finde et kompromis, som kan samle bredt. Jeg vil derfor også tage initiativ til, at vi hurtigst muligt mødes, det gælder alle partier, også dem, der måske har udtalt sig meget negativt. Alle partier vil blive indbudt, så der bliver en mulighed for, at vi fordomsfrit kan drøfte, hvad det er for nogle knaster, og hvordan vi så kan få dem udboret og eventuelt finde nogle kompromiser på dem.

Tak til økonomi- og erhvervsministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslagene henvises til Erhvervsudvalget. Såfremt ingen gør indsigelse herimod, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.